Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1873.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
Bladliste
Nye blade 1873:
- Arbejderbladet
- Arbejdervennen
- Demokraten
- Figaro
- Maanedsblad for demokratisk Arbejderforening
Se:
Arbejderhistorisk bladliste, under året 1873.
[sta_anchor id=”18730102″ /]
2. januar 1873
Den hollandske naturvidenskabsmand, venstre- og rådskommunist Anton Pannekoek fødes i Vaassen. (Dør 28. april 1960 i Wageningen).
Se:
- Pannekoek, Anton. Af Einhart Lorenz (Leksikon.org)
- Antonie Pannekoek (Wikipedia.org). Engelsk leksikonartikel med links til tyske, hollandske mv.
- Anton Pannekoek (Libcom.org). Artikler af og om Pannekoek.
- Anton Pannekoek Archive (Marxists Internet Archive)
- Bibliography of prof. dr Anton Pannekoek (1873-1960) (Controversies)
How Anton Pannekoek planned to storm the heavens. By Alex de Jong (Jacobin, February 5, 2021). “Before Anton Pannekoek, astronomers sought only to interpret the cosmos — his goal was to change it. The renowned Dutch scientist who gave his name to an asteroid and a moon crater was also a Marxist revolutionary who debated with figures like Lenin about the road to power.”
Anton Pannekoek. By Paul Mattick (New Politics, Vol.1, No.2, Winter 1962, p.107-114). “To him, Marxism was the extension of science to social problems, and the humanisation of society. His great interest in social science was entirely compatible with his interest in natural science; he became not only one of the leading theoreticians of the radical labour movement but also an astronomer and mathematician of world renown.”
Anton Pannekoek has died. By Sol S. (Fourth International, No.9, Spring 1960, p.68). “Though almost forgotten by the younger generations, for many years he had been an internationally known Marxist theoretician, especially before the First World War.”
Litteratur på dansk af Pannekoek:
Arbejderråd (Rhodos teorihistoriske skrifter, 1976, 391 sider). Med forord af Paul Mattick (s.7-21). Se uddrag: Om arbejdet (Konfront.dk, 29. april 2020).
Lenin som filosof: en kritisk undersøgelse af leninismens grundlag (Bibliotek Rhodos, 1975, 174 sider). Med forord af Paul Mattick (s.7-23). Matticks forord er fra New Politics 1962, se ovenfor.
Verdensrevolution og kommunistisk taktik (1920) (Kommunismen, 1975, 41 sider; online på Marxisme Online)
Se også:
Left-Wing, Anti-Bolshevik and Council Communism (Marxists Internet Archive)
23. maj 1872
Den først fabrikslov i Danmark, som forbyder børn under 10 år at arbejde på fabrik børn fra 10-14 må kun arbejde 6½ time dagligt.
Links:
Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker, 23. maj 1873 (Danmarkshistorien.dk)
Den Danske Fabrikslov af 1873 (Industrialiseringen.systime.dk). Kilde 4.4.
Se også kilderne 4:5, 4:6 osv. på links til venstre.
Se også:
Om Emil Hornemann på linkboxen Assistens Kirkegård/Andre bemærkelsesværdige
[sta_anchor id=”18731026″ /]
26. oktober 1873
Thorvald (Th.) Stauning fødes i København. (Dør på Bispebjerg hospital 3. maj 1942). Første socialdemokratiske statsminister.
Biografier:
- Stauning, Thorvald (Leksikon.org)
- Th. Stauning (Denstoredanske.dk)
- Thorvald Stauning (Wikipedia.dk)
- Thorvald Stauning (1873-1942) (Dansk Forfatterleksikon)
- Thorvald Stauning, 1873-1942. Af Niels Wium Olesen (Danmarkshistorie.dk, 12. november 2012). Længere artikel, med link til en række kilder.
- Thorvald Stauning + Hele Danmarks Stauning (Arbejdermuseet.dk)
- Thorvald Stauning (Plads til os alle; online på Internet Archive WayBackMachine)
- Th. Stauning. Af Vagn Dybdahl (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.). Omfattende biografi.
- Th. Stauning (Gravsted.dk). Kort biografi.
- Stauning til minde. Af Dan Turell og Sølvstjernerne, 1978 (YouTube.com, 3:33 min.)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen: 29. september 1916, om Staunings indtræden i Zahle-regeringen, efter “Natkongressen”.
- Tidslinjen: 23. april 1924, om den første Stauning-regering.
- Tidslinjen: 20. januar 1933, om Kanslergadeforliget.
- Tidslinjen: 22. oktober 1935, om valget “Stauning eller Kaos”.
- Linkboxen: Socialdemokratiet (Især afsnittene Historie og Personer)
Litteratur:
Se:
Arne Hardis’ fremragende bog kan genoplive debatten om Staunings eftermæle. Af Steen Andersen (Altinget.dk, 8. april 2022)
Staunings arv: vejen til et lykkeligt Danmark. Af Dan Jørgensen (People’s Press, 2018, 232 sider).
Se:
Historieskrivning som politisk kampagneværktøj. Af Jakob Legarth Sandorff (Atlas, 3. november 2018)
Thorvald Stauning: Demokrati eller kaos: en biografi. Af Henning Grelle (Jyllands-postens Forlag, 2008, 574 sider).
Se:
Storværk om arkitekten bag det danske velfærdssamfund. Af Jes Fabricius Møller (Politiken.dk, 27. august 2008)
Socialdemokratisk værk om Stauning. Af George Zeuthen (Arbejderen.dk, 11. september 2008)
Den sidste landsfader? Af Gerd Callesen (ABA, 1994, 64 sider).
Stauning: en biografi. Af Hans Lyngby Jepsen (Gyldendal, 1979, 463 sider). Se anmeldelse (pdf) af Viggo Sjøqvist (Historisk Tidsskrift, bind 80, nr.1, 1980, s.184-192)
Flere foto af Thorvald Stauning på Arbejdermuseet.dk og Det Kgl. Biblioteks Billedesamling.
Tom Kristensen i Politiken 4. Maj 1942, dagen efter Thorvald Staunings død:
Hørte I Braget, da Egen faldt
Et Uvejr af knækkede Grene,
En Krone som søgte mod Jorden igen,
Mod fjordgammelt Løv og Stene?
Der gik som et Sus i den hele Skov
Af angstfuld Uro og Vaande,
Og saa blev der stille, som havde hvert Træ
Nu hørt op med at tænke og aande.
[sta_anchor id=”18731124″ /]
24. november 1873
Den russiske socialdemokrat Julii (Julius) Martov eller L. Martov (Julii Osipovich Tsederbaum) fødes i Konstantinopel (fra 1931: Istanbul, Tyrkiet) (dør 4. april 1923 i eksil i Schömberg (Baden-Württemberg, Tyskland). Ungdomsven og kampfælle med Lenin (1895-1903) og medredaktører af “Iskra”. Leder af Mensjevikkerne i Socialdemokratiet og blev stærk kritiker af Bolsjevikkerne efter Revolutionen i oktober 1917. I eksil fra 1920.
Biographical:
- Julius Martov (Wikipedia.org)
- Julius Martov (Spartacus Educational)
- Julius Martov (Marxists Internet Archive). Biography + Works online.
- Yulii Osipovich Martov (Tsederbaum) (1923). By Anatoly Lunacharsky (Marxists Internet Archive)
- Martov: political profiles (1919). By Leon Trotsky (Marxists Internet Archive)
Articles:
Martov’s criticism of Bolshevism. Speech by Adam Buick. Fringe meeting at the Communist Party of Great Britain’s ‘Communist University 2012’ (appr. 20+33+30 min.) incl. debate.
The role of the soviets in Russia’s bourgeois revolution: the point of view of Julius Martov (1976). By Adam Buick (Socialist Standards Blog, 29 September 2006; online at Libcom.org)
Martov: a Russian Social-Democrat (Socialist Standard, No.760, November 1967)
Historical:
The state and the socialist revolution (1919-23). By Julius Martov (What Next?). See:
Review (Socialist Standard, No.426, February 1940)
Martov’s mysticism. By Albert Goldman (New International, Vol.4, No.12, December 1938; online at Marxists Internet Archive)
Litteratur:
Zinoviev and Martov: head to head in Halle. Edited by Ben Lewis and Lars T Lih (November Publications, 2011)
How a mass German Communist Party was born. Review by Tom Harris (Solidarity, Issue 279, 20 March 2013)
Grigory Zinoviev at his best. Review by John Riddell (Weekly Worker, Issue 919, June 21, 2012)
A victorious debate (Weekly Worker, Issue 880, September 8, 2011). Excerpt from Ben Lewis’s introduction to the book.
Martov: a political biography of a Russian social democrat. By Israel Getzler (Cambridge University Press, 1967). See:
Rehabilitating Martov (Red Left Review, 6 February 2012)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen: 24. december 1900, om avisen “Iskra.
- Tidslinjen: 22. april 1870, om Lenin.
- Tidslinjen: 23. september 1883, om Grigorij Zinovjev.
