3 ledende medlemmer af Baader-Meinhof-gruppen (Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe) dør under omdiskuterede omstændigheder i Stammheim-fængelset ved Stuttgart, se nedenfor 18. oktober
3 ledende medlemmer af Baader-Meinhof-gruppen (Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe) dør under omdiskuterede omstændigheder i Stammheim-fængelset ved Stuttgart, se nedenfor 18. oktober

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1977.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

6. januar 1977

En tjekkoslovakisk gruppe af oppositionsfolk til regimet (dissidenter), offentliggør manifestet for gruppen Charter 77, som også blev borgerrets-bevægelsens navn (Tjekkisk: Charta 77). Dens krav var bl.a., at staten skulle overholde især Helsinki-aftalerne om sikkerhed og samarbejde i Europa og om menneskerettighederne.

Links:

Tjekkerne markerer 40-året for Charta 77. Af Søren Riishøj (Mr. East, 3.1.2017). Dansk artikel om Charter 77’s historie.

Charter 77 after 30 years: Documenting the landmark human rights declaration original signature cards, secret police files, U.S. Intelligence reports published for first time (National Security Archive Electronic Briefing Book, No. 213, January 6, 2007). Større dokumentarisk samling på engelsk og tjekkoslovakisk: “Charter’s call for rule of law deemed ‘sedition’, ‘subversion’, and ‘harmful to national interests abroad’ by Czechoslovak Communist authorities in 1977.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

17. januar 1977

Efter en pause siden en højesteretsdom (Furman v. Georgia) i 1973 udføres den første dødsdom i USA. Gary Gilmore henrettes ved skydning i staten Utah.

Se:

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

17. februar 1977

BT-konflikten bruges til stramning af et cirkulære imod fysiske blokader. I 1977 var der bl.a. den lange konflikt i Det Berlingske Hus – “De 141 dage” – og på Scaniadam (se 26.9.). – 30. januar: Det Berlingske Hus opgiver forhandlingerne med det tekniske personale og sender 1000 medarbejdere hjem. – 21. juni: Efter 141 dages konflikt er BT og Berlingske Tidende på gaden igen.

Mikael Wittes plakat om politiets 'metoder mod blokadevagter.
Mikael Wittes plakat om politiets ‘metoder mod blokadevagter. Kilde: Leksikon.org.

Se:

Blokadecirkulæret (Leksikon.org)

Tema-billedserier fra LO’s historie (pdf) (FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation). Scroll ned til De 141 dage (s.31-33).

Konflikter om arbejdsforhold (Arbejdermuseet). Scroll ned.

Litteratur:

De 141 dage: konflikten i Det Berlingske Hus: Renés Dagbogsblade / [efter ide af René Slott Petersen] (BT-Klubben, 1980, 48 sider).

Den berlingske konflikt: ragnarok i Pilestræde. Af Jan Stage (Samlerens Debatbøger, 1977, 64 sider).

Se også:

Sagen, der blev startskuddet til blokadecirkulæret. Af Nina Trige Andersen (Information, 10. januar 2013). “For 40 år siden kulminerede den historiske Hope Computer-konflikt, som blev startskuddet til kriminalisering af fysiske blokader.”

Nostalgi for fremtiden? Strejker og fællessang på Politikens Hus’ trykkeri (Solidaritet.dk, 4. oktober 2020). “Faglige kampe, strejker og sange på arbejdspladsen. Politikens Hus var et andet sted i 1970’erne. Adam Johansen fortæller i tre dele om tiden på trykkeriet i 70’erne.” Se Del 2: Trykkerne på Politikens Hus ansatte arbejdsløse og kvinder (11. oktober 2020) + Del 3: Nostalgi for fremtiden? Værdier og normer hos Politikens trykkere (18. oktober 2020).

Video:

Typografer på Politiken – Strejken på Politiken (1972) (YouTube.com; 4:40 min.). Musik: Benny Holst – Tekst: Typografer på Politiken og Benny Holst, Jesper Jensen og Per Schultz.

 

1. april 1977

Solidaritesplade – til fordel for udlændinges retssikkerhed. Se mere: m indhold mv.: http://www.45cat.com/record/jm1dk

Jaime Okusono Martinez anholdes i Kbh. (og udvises 19.8.), anklaget for spionage og terrorisme. Den såkaldte “Mexicanersag” handler bl.a. om udlændinges retssikkerhed.

Se:

Statens arbejde mod terrorisme og undergravende virksomhed. Af Erik Jensen (Gaia, nr. 35, efterår 2001, indstik; online på Internet Archive). Scroll ned til Mexicaner-sagen.

Castros mexicaner i København (Berlingske.dk, 8. januar 2014). Uddrag af Bent Blüdnikows single.

Litteratur:

Mexicanersagen. Af Lars Bo Rasmussen, Gitte Vejlby og Hans Chr. Viemose (Roskilde Universitetsforlag, 1977, 165 sider)

Udvist til Mexico: en materialesamling om sagen mod Jaime Okusono Martinez. Red. Henrik Zahle (Modtryk, 1977, 138 sider) (Retfærd, særnummer).

Den sandfærdige beretning om Jaime Martinez (Den Proletariske Lørdagsskole, 1977, [64] sider).

 

8. april 1977

Gruppen The Clash udgiver albummet “The Clash”.

Se:

A riot of our own (Counterfire, April 1, 2017). “Mark Perryman asks what the 1977 punk and politics mix was all about.”

Se også:

Personlisten Joe Strummer (Tidsskriftcentret.dk; online på Internet Archive WayBackMachine, opdateres ikke)

På Tidslinjen om ‘Rock Against Racism’: september 1976


 

22. april 1977

Lysbilledshowet “Amerikanske Billeder” af Jacob Holdt udkommer som bog.

Litteratur:

Amerikanske billeder: en personlig rejse gennem det sorte Amerika. Af Jacob Holdt (Informations forlag, 1977, 272 sider; ny redigeret udgave 2016, 304 sider).

Se:

Roots of Oppression: index to the online presentation – “Amerikanske Billeder sat op som verdens største online billedbog.”

Amerikanske Billeder (Dansksproget site for showet)

American Pictures (Engelsksproget site for showet) + Weekendavisen laver “fake news”.

Jacob Holdts 40 år gamle ’Amerikanske billeder’ – genanmeldt. Af Karen Syberg. (Information; Moderne Tider, 12. september 2015). I kampen om, hvad sandheden er i Jacob Holdts 40 år gamle ’Amerikanske billeder’, rejser spørgsmålet sig: Hvad er det for en bog? Vi har bestilt en genanmeldelse af værket.

50 års rejse ind i … Undertrykkelsens rødder. Af Jacob Holdt (American-pictures.com, 2021). “Testside for min bog under udarbejdelse.” Se bogen som flipbog, pdf- eller word-fil. Med kortere uddrag: Fæstebonden Lefus Whitley – Min kæreste Mary – Virginia Pate – Rockefeller – Undertrykkelsen af prostituerede – Undertrykkelsen af kvinder – Undertrykkelsen af LGBTQ+ –  Det hvide had: Seriemordere – Det hvide had: Ku Klux Klan – Sort modstand.

Se også:


 

1. juni 1977

Som et slag mod den indianske bevægelse idømmes indianeraktivisten Leonard Peltier 2 x livsvarigt fængsel for drab på FBI-agenter under en skudveksling. Bliver anset som politisk fange, og Amnesty International anser ham for samvittighedsfange (se deres Appeal for the release of Leonard Peltier)

Leksika:

Biografi & sites:

USA: Sidste chance for den politiske fange Leonard Peltier (Autonom Infoservice, 25. oktober 2016). Bl.a. interview med Leonard Peltiers forsvarsadvokat Robert R. Bryan.

USA: Fængslet indianeraktivist udsat for grove chikaner (Autonom Infoservice, 28. januar 2012) + links og stof om sagen, om AIM, Wounded Knee m.m.

Et halvt liv i fængsel. Af Alfred Lang (Modkraft.dk, 16. september 2004)

Leonard Peltier (Wikipedia.org)

Leonard Peltier Defence Committee (site)

Famous Trials: The Leonard Peltier Trail. By Douglas O. Linder (2006)
(University of Missouri-Kansas City, School of Law). Incl. links & bibliography + summary

Articles:

Leonard Peltier: Incident and Oglala 30 years on. By Joe Allen and paul D’Amato. (International Socialist Review, Issue 44, November–December 2005)

The railroading of Leonard Peltier. By Mike Ely. (Links, undated)

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

6. juni 1977

Det afsløres, at Forsvarets Efterretningstjeneste ulovligt har oprettet et register over 60.000 venstreorienterede.


 

4. august 1977

Den tyske marxistiske filosof Ernst Bloch dør i Tübingen (født 8.7. 1887 i Ludwigshafen am Rhein).

Se:

Se også:

Ernst Blochs filosofihistoriske Leipzigerforelæsninger: En vandring i filosofihistoriske verdensmodeller. Af Morten Hansen (Internetudgave, 2001).

Litteratur:

Spor. Af Ernst Bloch. (Tiderne Skifter, 1985, 221 sider)

Ernst Bloch – en introduktion. Red. af Jørn Erslev Andersen (Modtryk, 1982, 118 sider)


 

13. august 1977

Antifascistiske mobilisering i bydelen Lewisham i London stopper fascistpartiet National Fronts march i farvede bydele, og bliver begyndelsen til ny offensiv, bl.a. med dannelsen af Anti Nazi League (ANL) få dage senere.

Se:

A culture of resistance (Socialist Review, Issue 464, January 2021). “The movement against the far right in the 1970s was made at gigs and on the street. Jo Holland reviews White Riot and Paul Holborow tells the story of building the Anti Nazi League.”

The Anti Nazi League and its lessons for today (International Socialism, Issue 163, Summer 2019, p.65-83). “Paul Holborow, organising secretary of the Anti Nazi League in 1977-1980, and today an activist in Stand Up to Racism, talked to Alex Callinicos and Esme Choonara.”

How we beat them last time (RS21: Revolutionary Socialism in the 21st Century, 26 January 2019). “How can anti-fascists find a cultural politics to fit the current moment? David Renton speaks to Colin Revolting about Rock Against Racism, the Anti Nazi League and his new book, Never Again: Rock Against Racism and the Anti-Nazi League 1976-1982 (Routledge, 2018, 178 p.).”

Do we really need a new Anti-Nazi League? (Socialism Today, Issue 223, November 2018). “Drawing lessons from the 1970s, Paula Mitchell explains the limitations of the approach epitomised by the ANL …”

How the Anti Nazi League beat back the fascists (Socialist Worker, Issue 2617, 10 August 2018). “Paul Holborow, who co-founded the organisation, looks at its history and its legacy.”

The Anti-Nazi League (Dave Rentons site; online at Internet Archive WayBackMachine). “Here are some articles that I’ve been writing along the way.”

Remembering The Battle of Lewisham. By Padraig O’Neill (Jacobin: Reason in Revolt, 13 August 2017). “40 years ago today British fascism suffered its most humiliating defeat since Cable Street.”

Lewisham 1977 – forty years on from when we smashed the Nazi National Front (Socialist Worker, Issue 2566, 8 August 2017). “Forty years ago this week thousands of protesters blocked a Nazi march in south east London—and made history.” See also: Gallery – Photographs of the Battle of Lewisham in 1977 (ibid.)

Lessons of the Anti-Nazi League. By Toby Abse (What Next! Marxist Discussion Journal, 2007). Review of Dave Renton, When We Touched the Sky: The Anti-Nazi League, 1977-1981 (New Clarion Press, 2006, 204 p.). See the book’s site (online at Internet Archive)

Se også:

“Anti-racism and the socialist left, 1968-79”. By Satnam Virdee. Chapter 11 in: Against the Grain: The British Far Left from 1956. Edited by Evan Smith and Matthew Worley (Manchester University Press, 2014, p.209-228; online at Libcom.org). Scroll down.

Se også på Socialstisk Bibliotek:

 


 

16. august 1977

Det amerikanske rock-& pop-fænomen Elvis Aaron Presley dør i Memphis, Tennessee. (Født Tupelo, Mississippi, 8. januar 1935).

Links:

Se:

Elvis og dansk popkultur. Af Preben Etwill (Historie-online.dk, 10. november 2020). Anmeldelse af Bertel Nygaard: Elvis i Danmark – 65 års populærkultur (Gads Forlag, 2020, 266 s.). “Så ønsker man at læse en fanbog om Elvis, der bygger på grundig historisk dokumentation, skal denne bog meget varmt anbefales.”
Se også Bertel Nygaard: Elvis Presley i 1950’ernes Danmark (Danmarkshistorien.dk, 8. juni 2021). Med Litteratur.

Baz Luhrmann is giving us a good, clean Elvis for the 21st century. By Eileen Jones (Jacobin, June 30, 2022). “Baz Luhrmann’s Elvis tries to sell audiences on a sanitized version of the King, missing the much weirder, wilder, and messier truth of his life and career.”

Was Elvis a racist? By Gary Fraser (The Point, Issue 7, Summer 2014; online at Internet Archive). “… the rock ‘n’ roll legend’s legacy, and his attitude to race.”

Elvis is always on my mind (SocialistWorker.org, January 14, 2010). “If you listened to Elvis, you were in the wrong crowd. Irish journalist and socialist Eamonn McCann recalls why that’s exactly where he wanted to be.”

Elvis: From hound dog to tame cat. By Barry Healy (Green Left Weekly, Issue 820, 20 January 2010). “Presley placed himself on the wrong side of the ‘culture wars’. In his drug-addled state, he aligned himself with Richard Nixon, the arch enemy of social progress.”

Elvis Presley: an unlikely rebel (Socialist Worker, Issue 2064, 18 August 2007). “The king of rock’n’roll, died 30 years ago this month. Ian Birchall looks at the contradictions and the tragedy of his life.”

In the Ghetto. By Kevin Best (Socialist Review, Issue 302, December 2005). Review of Michael T Bertrand, Race, Rock, and Elvis (University of Illinois Press, 2005).

Marx and Presley. By Ian Birchall (Isis, 1 May 1963; online at Grimanddim.org). “… the various styles and traditions on which he and his song-writers draw – jazz, rhythm and blues, country and western etc. – belong to folk or negro music, the art of suppressed or subordinated social groups.”

Before disgraceland. By Neil Davidson (Socialist Review, Issue 186, May 1995). Review of Peter Guralnick, Last Train to Memphis: The Rise of Elvis Presley (Little, Brown, 1994). “Peter Guralnick in this first volume of a biography which traces Presley’s life up until he was drafted into the US army in 1958.”

1977elvisavis_1_.jpg

Se også:

How rock became white: The complications of cultural appropriation. Part 1. By Geoff Bailey Tempest, August 16, 2020). Part 2: A change is gonna come: Motown, The Beatles, and the rise of Soul (October 6, 2020) + Part 3: Whitewashing the history of Classic Rock (January 9, 2021).


 

12. september 1977

Lederen af Black Peoples Convention, Steve Biko, dør under tortur i Sydafrika. Arresteret 18. august samme år. (Født 18.12.1946)

Se:

Steve Biko—Black Consciousness and liberation (Socialist Worker, Issue 2784, 4 December 2021). “Born 75 years ago this month, Steve Biko was one of South Africa’s most important activists and thinkers. Yet he is barely mentioned in many histories. Charlie Kimber looks at Biko’s life and politics.”

 

26. september 1977

Efter blokade nedlægger mekanikerne (Metal Kbh. afd. 14) på Scaniadam arbejdet, arbejdsgiverne sætter stop ind mod afd.s omgangsskrue for at at hæve gns.lønnen. De bortviste arbejdere bruger blokadevåbnet frem til 8.1.78

Litteratur:

Scaniadam-konflikten: sept. 1977 – jan.1978. Udg. af Scaniadam-Klubben (527 sider A4-format) Dokumentarium.

Scaniadam-konflikten: blokade mod skruebrækkere. Af Ib Hørlyck (Oktober, 1978, 178 sider).


 

18. oktober 1977

3 ledende medlemmer af Baader-Meinhof-gruppen (Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe) dør under omdiskuterede omstændigheder i Stammheim-fængelset ved Stuttgart. Ulrike Meinhof begik selvmord i 1976.

Se:

RAF-logo. Kilde og mere info: WikiMedia RAF-logo. Kilde og mere info: WikiMedia

Artikler/Articles:

Rote Armee Fraktion (RAF). Af Alfred Lang og Inge Kongsgård Hansen (Leksikon.org). Se ajourført udgave: Tidsdoku. Rote Armee Fraktion (RAF) – hvem var de, hvor kom de fra? (Autonom Infoservice, 12. marts 2018). Omfattende dokumentation m. interview, fotos, videoer, etc.

Ulrike Meinhof var DDR’s ”nyttige idiot”. Af Karsten Skalm (POV International, 16. marts 2024). “Mens det tyske politi jager de sidste medlemmer af Rote Armee Fraktions 3. generation, har Gyldendal genudgivet Klaus Høecks digtsamling Ulrike Marie Meinhof …  Ulrike Meinhof blev en berygtet terrorist, men både som menneske og terrorist er hun overvurderet. Hun var ikke den værste.”

Tyskland: Ulrike Meinhofs død i Stammheim – stadig uafklaret (Autonom Infoservice, 8. maj 2023) + 18. oktober 1977: Døden i Stammheim er stadig uopklaret (Autonom Infoservice, 18. oktober 2021).

Var det selvmord? 46 år efter er Ulrike Meinhofs død stadig omdiskuteret. Af Alfred Lang (Solidaritet.dk, 10. maj 2022). “Ulrike Meinhof huskes som RAF-terrorist, men var også en skarp samfundskritiker … Hendes død er stadig omgærdet af mystik, og den officielle forklaring om selvmord modsiges af afgørende forhold i hendes obduktionsrapport.”

RAF trækker dybe spor gennem Tysklands sjæl. Af Troels Heeger (Information.dk, 2. december 2014). Om udstillingen RAF – Terroristische Gewalt på Historisches Museum i Berlin.

Nyt blik på Ulrike Meinhof. Af Alfred Lang og Inge Kongsgård Hansen (Autonom Infoservice, 16. oktober 2014)

Boken Ulrike Meinhof (pdf). Af Karel ten Haaf (Marxistarkiv.se, 16.1.2014). Anmeldelse af Otto van de Haar, Ulrike Meinhof: Terroriste voor en betere wereld [Ulrike Meinhof: Terroristen för en bättre värld] (Soesterberg, Uitgeverij Aspekt, 2012)

Terrorismens tankegods: en analyse af Rote Armee Fraktions samfundsopfattelse og selvopfattelse fra 1970 til 1998 (pdf). Af Christian Holm Christiansen (Arbejderhistorie, nr.3, september 2011, s.63-80). Også bragt på Modkraft.dk/Kontradoxa (23. april 2015). “Venstrefløjsfænomenet Rote Armee Fraktions brug af vold var en bevidst politisk strategi, ikke et udslag af nihilisme, tankeløshed eller ondskab.”

Den vesttyske terrorisme. Af Chr. Braad Thomsen (Christian Braad Thomsen/Kollektiv Film ApS; online på Internet Archive). Længere artikel.

De er ikke anarkister: Baader-Meinhof-gruppen i anarkistisk belysning (1975). I Carl Heinrich Petersen: Den glemte socialisme (Rhodos, 1981, s.21-30; online på Aktivist.nu/Internet Archive).
1977badermeinhof-gruppen.jpg

“West Germany: the Red Army Faction”. I: Terrorism: A Marxist Perspective. By Dave Holmes (Resistance Books, 2002, 36 p.; online at Internet Archive). Scroll down.

Om filmen Baader Meinhof Komplekset (2008):

Der Baader Meinhof Komplex (Wikipedia.org)

Baader-Meinhof Banden på dødstrip. Af Martin Lindblom (Modkraft.dk, 24. april 2009)

The Baader Meinhof Complex. Review by Peter Schwarz (World Socialist Web Site, 30 October 2008)

Se også:

Fassbinder and the Red Army Faction. By Meagan Day (Jacobin, August 2, 2021). “As his fellow West German radicals began to embrace violence in the 1970s, legendary filmmaker Rainer Werner Fassbinder decided to celebrate another path for emancipation: class struggle in the workplace.”

Terrorismens magtesløshed på film. Af Jørgen Lund (Socialistisk Arbejderavis, nr.24, november 1986). Anmeldelse af Stammheim: processen mod Baader-Meinhof.

Manifestation foran den tyske ambassade, oktober 1997- arrangeret af de to autonome tidsskrifter "Propaganda" og "Autonomi" / autonomi-kollektivet. Kilde: <a href="https://www.autonominfoservice.net/2009/06/08/rote-armé-faktion-den-vesttyske-byguerilla-gruppes-historie/">autonominfoservice.net.</a>
Manifestation foran den tyske ambassade, oktober 1997- arrangeret af de to autonome tidsskrifter “Propaganda” og “Autonomi” / autonomi-kollektivet. Kilde: autonominfoservice.net.

 

2. december 1977

Formanden for DKP, Knud Jespersen, dør i København. (Født i Sulsted, ved Ålborg, 12. april 1926, se denne)


 

25. december 1977

Charlie Chaplin dør i Svejts (født i London 16. april 1889, se denne)