Print Friendly, PDF & Email

ADMINISTRATIV UDVISNING

Da en udvisning udgør et alvorligt retsindgreb i den enkeltes
frihed (der er trods alt tale om, at man tvangsmæssigt
flytter et menneske fra et opholdsland til et andet,
hvor forholdene kan være usikre), har man almindeligvis
ment, at indgrebet skulle bemyndiges af en domstol, dvs.
en instans formelt uafhængig af statsmagten. En lovændring
har imidlertid muliggjort såkaldte administrative
udvisninger af udlændinge med midlertidig opholdstilladelse
i Danmark, udvisninger som staten (Udlændingeservice,
politiet) kan effekturere overfor udlændinge uden
at skulle hente tilladelse hos en domstol. Med de administrative
udvisninger, der foretages selv overfor udlændinge
skyldige i småforseelser som tyveri, fjernes den “rettighedskappe”,
der almindeligvis beskytter mennesker mod
overgreb fra statsmagten.

ERKLÆRING OM AKTIVT MEDBORGERSKAB

Beslægtet med integrationskontrakten er “Erklæring om
aktivt medborgerskab”, som udlændingen skal underskrive
samtidig med integrationskontrakten. Her erklærer
man bl.a., at man vil arbejde på at lære dansk, at man vil
forsørge sig selv og sin familie, overholde landets love,
respektere værdier som individualisme, kønnenes ligestilling
og tros- og ytringsfrihed samt hjælpe med at bekæmpe terrorisme.

FASE 1, 2, 3

I bestræbelsen på at styre og rationalisere asylprocessen
inddeler staten den i tre faser. Den første fase, fase 1, er
indrejsefasen, hvor myndighederne afgør, om asylansøgerens
sag skal behandles i Danmark. Asylansøgerens flugtrute
kortlægges, bl.a. for at undersøge om vedkommende
på sin vej til Danmark er passeret gennem andre EU-lande
eller såkaldt “sikre tredjelande”. Er det tilfældet, tilbagevises
asylansøgeren til det pågældende land. Den næste
fase, fase 2, handler om at realitetsbehandle asylansøgerens
sag: Hvem er den pågældende, hvor kommer vedkommende
fra, hvad er årsagerne til flugten og har den pågældende
ret til at få asyl ud fra de kriterier, der er fastsat
i dansk lovgivning? Asylansøgeren træder ind i den sidste
fase, fase 3, hvis behandlingen af vedkommendes sag falder
ud negativt. Fase 3 er således en ventefase, hvor asylansøgeren
venter på hjemsendelse.

FRIVILLIG HJEMSENDELSE

Flytning af asylansøger fra Danmark til andet land uden
brug af åbenlys tvang. I de fleste tilfælde vil frivillig
hjemsendelse sige, at asylansøgere af egen kraft vælger at
forlade Danmark (med kurs mod deres oprindelsesland
eller et tredjeland) fordi de er tvunget til det. F.eks. fordi
de ikke længere kan holde ud at henslæbe tilværelsen i
asyllejre (se: motivationsfremmende foranstaltninger).

HJEMSENDELSESAFTALE

Aftale indgået mellem den danske stat og et land, som bestemte
flygtningegrupper (irakere, somaliere, afghanere)
har forladt på grund af krig, forfølgelse eller fattigdom.
Aftalen forpligter landet til at tilbagetage de flygtede eksstatsborgere,
som den danske stat ikke ønsker at give asyl.
I efteråret 2008 arbejder den danske stat hårdt på at få en
hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder, et land
hærget af borgerkrig og udbredt elendighed skabt af grådige
magthavere, årtiers internationale sanktioner og krig.

IDENTITETSKORT

En kontrolteknologi der fungerer ved at låse mennesker
fast til deres identitet. Idet kortet, som alle andre lignende
papirer (pas, dåbsattest osv.), etablerer en ubrydelig forbindelse
mellem asylansøgeren og et bestemt navn, fødselsdato
og nationaltet, mister den sidste mulighed for at
lyve, flygte, sno sig udenom eller fortælle en anden sandhed.
Som enhver god kriminel ved, er flugtfrihedens
første forudsætning muligheden for at skaffe sig “falske”
papirer, blive en anden.

INTEGRATIONSKONTRAKT

Den danske stat styrer ikke kun flygtninge og asylansøgere
ved grænserne, hvor den kan vælge enten at lukke dem
ind eller nægte dem adgang til landet. Også hvis de er så
heldige at opnå asyl eller opholdstilladelse, udsættes de
for detaljeret styring, bl.a. gennem de såkaldte “integrationskontrakter”.
En sådan er en skriftlig aftale, indgået
mellem den enkelte udlænding og dennes opholdskommune,
der opstiller uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
mål for udlændingen. Hver tredje måned kontrollerer
kommunen, at den enkelte lever op til målene. Er det ikke
tilfældet, straffes de ved at reducere eller helt fjerne overtræderens
introduktionsydelse (se dette). I yderste fald
bortfalder muligheden for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.
Mere generelt er integrationskontraktens formål
at skabe den “gode indvandrer”, en person der på én og
samme gang er økonomisk nyttig og politisk ufarlig.

INTEGRATIONSPOTENTIALE

Også kaldet integrationsegnethed. Da integration opfattes
som synonymt med det at have et lønarbejde, tale dansk
og indordne sig under de såkaldte danske normer og værdier,
er en udlændings integrationspotentiale i virkeligheden
et mål for personens villighed til af egen kraft at
underkaste sig en række magtstrukturer. Udlændinge med
et højt integrationspotentiale er dermed mennesker, der
betragtes som en brugbar arbejdskraft, og som skønnes
ikke at udgøre en trussel mod den danske over- og middelklasses
værdier og livsstil. Flygtningenes integrationspotentiale
er et af de væsentligste parametre, som Udlændingeservice
kigger på, når de skal udvælge de såkaldte
kvoteflygtninge (se kvoteflygtninge).

INTRODUKTIONSPROGRAM

For at sikre at udlændinge udvikler sig til “gode danskere”,
økonomisk nyttige og politisk ufarlige medborgere,
skal alle nyankomne flygtninge over 18 år, der har
fået opholdstilladelse, gennemgå det såkaldte “introduktionsprogram”.
Programmet, der kan vare helt op til tre år,
omfatter typisk danskundervisning og arbejdsmarkedstræning,
f. eks. i form af virksomhedspraktik eller ansættelse
med løntilskud.

INTRODUKTIONSYDELSE

Hvor et lighedshensyn tidligere tilsagde, at arbejdsløse udlændinge bosat i Danmark og arbejdsløse med dansk statsborgerskab skulle modtage det samme i økonomisk understøttelse (de basale leveomkostninger er trods alt ikke mindre for de første bare fordi de ikke er danske statsborgere), der indførte den nye regering i 2002 den såkaldte introduktionsydelse, en reduceret kontanthjælp, der gives til arbejdsløse personer uden dansk statsborgerskab (samt danske statsborgere der vender tilbage efter længerevarende udlandsophold) de første tre år af deres ophold i lande og indtil de har færdiggjort deres “introduktionsprogram” (se introduktionsprogram). Introduktionsydelsen er på 5-6.000 kr./mdr. afhængig af alder og civilstand.

KANTINEORDNING

Også kaldet madpakkeordningen. En ordning hvor man
giver afviste asylansøgere tre måltider om dagen i stedet
for lommepenge (se introduktionsydelse). Ideen er at gøre
det så uattraktivt at opholde sig i danske asyllejre, at folk
ender med at forlade landet, tilsyndeladende frivilligt (se:
motivationsfremmende foranstaltninger). I modsætning til
tvangshjemsendelserne, hvor staten er tvunget til at opføre
sig åbenlyst repressivt, kan kantineordningen bidrage til at
tvinge folk ud af landet, samtidig med at man opretholder
billedet af staten som åben, fair og menneskelig.

KVOTEFLYGTNINGE

Danmark har forpligtet sig til årligt at modtage et antal
flygtninge (siden 1989 har det drejet sig om 500), som
FN’s flygtningeorganisation UNHCR vurderer som værende
særligt nødlidende. Det er imidlertid ikke FN, men
den danske stat og nærmere bestemt Udlændingeservice,
der udpeger dem, der skal have lov til at komme ind i landet
på denne særlige ordning. Hvor man tidligere udvalgte
dem ud fra humanitære hensyn, har en lovændring fra
2005 muliggjort en mere selektiv tilgang: Nu udvælges
kvoteflygtningene udelukkende ud fra deres evner som
arbejdskraft samt deres “integrationsparathed” (se integrationspotentiale).
Syge, enlige, gamle, handikappede og
analfabeter frasorteres således til fordel for unge, raske og
veluddannede. Ifølge kritikere går man tillige bevidst efter
at frasortere flygtninge med muslimsk baggrund, idet
disse hævdes at have et ringere integrationspotentiale.

LOMMEPENGE

Den kontante ydelse som flygtninge i asyllejre modtager medmindre de er på madpakkeordning (se kantineordning). For en enlig voksen, der ikke er på bespisning i lejren, er beløbet på kr. 729,12 hver fjortende dag. For en familie på to voksne og to børn er beløbet kr. 2.656,08. Brugen af ordet “lommepenge” peger på asylansøgernes status som umyndiggjorte, som børn.

MOTIVATIONSFREMMENDE FORANSTALTNINGER

Tvangsinstrument som staten anvender i de situationer,
hvor lovgivning eller internationale konventioner forbyder
den at bruge tvang. Motivationsfremmende foranstaltninger
bruges typisk overfor afviste asylansøgere, som
ikke ønsker at rejse frivilligt hjem (se frivillig hjemsendelse),
og som heller ikke kan tvangsudvises (se tvangshjemsendelse).
Ved at sætte folk på kantineordning (se dette),
beordre dem til flere gange om ugen at melde sig til politiet
samt flytte dem til særligt uattraktive lejre (især Avnstrup
og Sandholm), presser staten dem til at forlade landet
uden brug af åbenlys tvang.

STARTHJÆLP

Den understøttelse der gives til arbejdsløse udlændinge
(fra lande udenfor Norden og EU) bosat i Danmark, der
har færdiggjort deres “introduktionsprogram”. Starthjælpen
er på samme beløb som introduktionsydelsen (se introduktionsydelse).

TRANSPORTØRSANKTIONER

Store bøder der tildeles flyselskaber, der medtager flygtningene
uden gyldigt visum til Danmark. Sanktionerne,
der reelt flytter grænsekontrollen over på private luftfartsselskaber
og deres ansatte, skal sikre, at det er så svært
som muligt for mennesker på flugt at opnå “territorial
kontakt” med Danmark, sætte foden på dansk grund. Set
fra statens side er problemet, at flygtninge, der opnår territorial
kontakt, har krav på at få deres sag behandlet. Det
sidste har dog siden 1986 ikke gjaldt flygtningene som på
deres vej mod Danmark har passeret gennem såkaldt
“sikre tredjelande”, lande den danske stat vurderer som
værende trygge for flygtningene. Disse har kun krav på at
få deres sag vurderet i det “sikre” tredjeland, hvormed det
i princippet kun er flygtninge med gyldigt visum til Danmark,
der har mulighed for at søge om asyl i landet.

TVANGSHJEMSENDELSE

Flytning af asylansøgere fra Danmark til andet land ved
hjælp af tvang. (Uddybes med noget om hjemsendelsesaftale
etc.)

UDLÆNDINGESERVICE

Statsorgan placeret under Integrationsministeriet, som har
til opgave at føre den danske stats asyl- og flygtningepolitik
ud i livet. Mere konkret behandler Udlændingeservice
ansøgninger om asyl, familiesammenføring, visum og
arbejdstilladelser. Udlændingeservice hed tidligere Udlændigestyrelsen.
Det nye navn tjener ikke kun til at give
et lyst og positivt billede af institutionen: Det bidrager
også til at fremstille det danske samfund som åbent og
imødekommende overfor udlændinge. Da en stor del af
institutionens arbejde reelt handler om at begrænse indvandringen
til Danmark – og herunder endda at afvise og
udvise udlændinge og andre uden dansk statsborgerskab –
må brugen af ordet “service” i denne sammenhæng siges
at være forskønnende grænsende til det perverse.

UDSENDELSESPOSITION

En tilstand af usikkerhed, hvor flygtningene, der har fået
endeligt afslag på asyl, aldrig ved, hvornår politiet kommer
og henter dem med henblik på snarlig udsendelse af
landet. Flygtningene i udsendelsesposition udsættes typisk
for de såkaldte “motivationsfremmende foranstaltninger”
(se dette).

***


Indskannet fra kampagneavisen Luk lejren 25.10.08 af Jørgen Lund

Se også: Linkbox: Asylpolitik

EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.