Søllerødgade 33, hvor Interntionale Socialisters kontor, blev bombesprængt 16. marts 1992. I dag samme kontorer og facade, men huser et arkitektfirma. Eget foto/ JL, marts 2022.
Søllerødgade 33, hvor Internationale Socialisters kontor blev bombesprængt 16. marts 1992. I dag samme kontorer og facade, men huser et arkitektfirma. Eget foto/ JL, marts 2022.

Den 16. marts 1992 bliver Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro i København ramt af et bombeattentat, hvor anti-fascisten, aktivisten og familiefaderen Henrik Kristensen dræbes. Det lykkes aldrig politiet at opklare sagen.


Indhold


 

Leksikalt


 

DR Podcast, 2019

Bomben i Søllerødgade, 1-5 (DR, 14.-25. marts 2019). Tilrettelæggelse Regine Grønne Frederiksen mfl. “En bombe springer i 1992 på Internationale Socialisters kontor på Søllerødgade. Bomben slår den unge socialist Henrik Christensen ihjel. Men hvad lå bag Danmarks første politiske attentat i nyere tid?” P.t. ikke online.
Indhold:
1:5 – Den brune pakke
2:5 – IRA og en elevatortur for meget
3:5 – Trotyl og fægterstilling
4:5 – Skånsk idyl og en dyster nazifortid
5:5 – Et mystisk bånd og en forløsende samtale

Se også Thomas Buch-Andersen: DR videreformidler naturligvis ikke ukritisk myter (Jyllands-Posten, 24. april 2019). Svar til Bent Blüdnikow.

Og nedenfor: ‘Tæsk’ podcast … (Københavns Hovedbibliotek, 2012). Afsnit: Dokumentation.


Søllerødgade (Eget foto, JL, marts 2022)
Søllerødgade (Eget foto/JL, marts 2022).

 

Efter Ekstra Bladets opklaringssag, april 2013

Brevbomben i 1992 (DR, P1 Eftermiddag, 16. marts 2017, 14:04-14:14). “I dag for 25 år siden eksploderede en bombe på kontoret hos den lille revolutionære fraktion Internationale Socialister i København.” Interview med Jørgen Lund. P.t. ikke online.

Nazi-afhopper afslører til Ekstra Bladet. Af Alfred Lang (Modkraft Nyheder, 28. april 2013). “Et sammendrag af EB’s seks siders reportage af d. 27. april 2013.”

Udtalelse fra Internationale Socialister (26. april 2013). “… nu klart, at det eneste politiske mord i Danmark siden 2. verdenskrig blev begået af den internationale fascistiske bevægelse.”

Produktionskollektivet Opbruds pressemeddelelse (Facebook, 27. april 2013). Fra Produktionskollektivet Opbrud, der dokumentarfilmen “Bombemordet i Søllerødgade” .


 

Demonstration 16. marts 2012

Banner fra demonstrationen 2012 foran Søllerødgade 33: 'Black and white. Unite and fight' . (Foto: Mette Kramer Kristensen).
Banner fra demonstrationen 2012 foran Søllerødgade 33: ‘Black and white. Unite and fight’. (Foto: Mette Kramer Kristensen).

Reportage TV2 Lorry. Opsummering af sagen (TVLorry, 16. marts 2012, 5:48-11:26)

Søllerødgade tyve år efter. Fotoserie af Mette Kramer Kristensen (Modkraft.dk, 17. marts 2012; online på Internet Archive).

Spild ikke tid med sorg – organisér! Af Charlie Lywood (Socialistisk Arbejderavis, nr. 319, 26. april 2012, side 10). Uddrag af tale, som Charlie Lywood (IS) holdt i Søllerødgade 16.marts 2012.

Tale 16. marts 2012. Af Peter Hegner Bonfils (Modkraft.dk/blogs, 20. marts 2012). “sorgen og vreden (må) følges af et politisk svar, hvis ikke fascisternes terror skal lykkes..”

Fra Søllerødgade til Aarhus (Arbejderen.dk, 21. marts 2012). Reportage fra demonstrationen.


 

Artikler

Da bomben sprang på Nørrebro (Redox, 13. marts 2022). “Den 16. marts er en central dag for den antifascistiske bevægelse. I år er det 30 år siden bombemordet i Søllerødgade. Drabet er stadig uopklaret.” Også på Arbejderen.dk: Mordet i Søllerødgade (14. marts).
Se også hos Redox: Den nazistiske bombemager fra Hundested (22. maj 2020). “De danske nazister fra NMR (på svensk: Nordiska motståndsrörelsen**) har vist sig parate til at overtage den svenske moderorganisations drabelige metoder.”
** se om NMR på Wikipedia, dansk artikel og længere svensk.

Bomben i Søllerødgade 1992. Slå igen mod racismen og fascismen d. 16. og 19. marts. Af Lene Junker (Socialistisk Arbejderavis, nr.391, 23. januar 2022). “Mandag den 16. marts 1992 ved middagstid sprang en voldsom bombe i Søllerødgade 33 på Nørrebro i København. Lokalet tilhørte Internationale Socialister og ét af vores medlemmer, den 28-årige Henrik Christensen, befandt sig i lokalet. Henrik blev dræbt på stedet …”

Terrordrab fortsat ikke opklaret (Arbejderen.dk, 17. marts 2017). “I denne uge var det 25 år side, at en brevbombe dræbte den 29-årige Henrik Christensen fra Internationale Socialister i Søllerødgade i København. Mordet er aldrig blevet opklaret.”

Aktuelle links om Bombedrabet i Søllerødgade (Modkraft Biblioteket, 1. maj 2013)

Den danske venstrefløjs pendant til Palmemordet. Af Kim Kristensen (Information.dk, 8. maj 2013). “Den er blevet den yderste venstrefløjs pendant til mordet på Olof Palme. Den uopklarede bombesprængning i 1992, i Søllerødgade, der kostede Henrik Christensen livet. Nu har Københavns Politi genåbnet efterforskningen efter oplysninger om, at afdød nazist angiveligt stod bag bomben. Men vil vi nogensinde kende sandheden?”

Mordet, ingen blev dømt for (Arbejderen.dk, 14. marts, 2012). “Trods flere indicier mod højrefløjen blev mordet på Henrik Christensen aldrig opklaret. I stedet lev mindst 30 medlemmer af IS registreret af PET”. En kritisk gennemgang af politiets, især PET’s, behandling af bombedrabet.

Bomben i Søllerødgade. Af Antifascistisk Aktion (Modkraft.dk/Kontradoxa, 13. marts 2012). “Sorg og vrede må gerne være vores drivkraft, men aldrig vores dømmekraft … Vores handlinger skal bringe venstrefløjens – og dermed arbejderklassens – politiske positioner fremad.”

Demos: Genåbn Søllerødgadesagen. Af Charlotte Lund (Modkraft.dk/Nyheder, 1. marts 2012). “20-årsdagen for bombeangrebet på IS bliver markeret med demonstration, film og ikke mindst et krav om én gang for alle at punktere teorien om et internt venstrefløjsopgør. Demos kræver efterforskningen genoptaget.” Se folderen under Dokumentation.

Danmarks uopklarede terrordrab: Blev Henrik dræbt af racister? Af James Kristoffer Miles & Astrid Søndberg (BT.dk, 26. februar 2012). Frokostavisen BT’s hovedhistorie i et krimi-tema med vægt på politiets efterforskning. Med links til de 2 andre artikler + oversigt over bombe- og terrorsager i DK 1978-2012.

Søllerødgade: PET sylter bombesag (Socialistisk Revy, nr. 16, juli 1999, side 5). Kort artikel.

Med kikkerten for det blinde øje (Socialistisk Revy, nr. 2, marts 1998). “Ole Mølholm Jensen  kritiserer i denne artikel politiet for at vende det blinde øje til, at gerningsmændene mest oplagt skal findes i det nazistiske miljø.”

Efter bombesprængningen i Søllerødgade (Demos Nyhedsbrev, nr. 21, oktober 1992, side 5-10). Scroll ned til år/nummer.

Se også:

Bomben i Søllerødgade (Socialistisk Arbejderavis/Socialister.dk). Tema med artikler 1992-2012, inkl. særnummer (nr. 80, marts 1992).


 

Dokumentation

1992dukdigikke.jpg

‘Tæsk’ podcast af Bomben i Søllerødgade (Hovedbiblioteket, København, 11. april 2012;  online på Internet Archive). “Jørgen Lund gennemgik sagen om bombedrabet i Søllerødgade for 20 år siden.” Link til podcast (59 min.).

Konference om bomben i Søllerødgade (Demos, 28. marts, 2012). Omtale af Demos og Retspolitisk Forenings konference. Indhold bl.a. om politiets efterforskning af Søllerødgade-sagen.

Bomben i Søllerødgade 16. marts 1992 (Demos Nyhedsbrev/Årsskrift, nr. 107 [i.e. 106], 2012, side 10-20). Med spørgsmålene til Folketingets Retsudvalg, kritisk gennemgang af PET-rapporten og samtale med 3 afhørte. Scroll ned.

PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 (pdf) (PET-kommissionens Beretning, Justitsministeriet, bind 11, 2009; online på Internet Archive). Om Søllerødgade-mordet, se kap. 7-9, side 233-276.

Bomben i Søllerødgade (Tv-Stop arkiv, 16. marts 1993, 1:52 min.). Inkl. kort reportage fra 1-års-demo 16. marts 1993.

Socialistisk Arbejderavis (Særnummer efter bomben i Søllerødgade, nr. 80, marts 1992). “… et 4-siders særnummer. Både for at afvise rygter fra politiet, om at Henrik Christensen selv kunne have siddet og pillet med en bombe, men især for at fastslå, at attentatet ikke kun var et anslag mod IS …” Med links til div. artikler og materialer, inkl. DR TV-Avisen + Københavns Politi.

Socialistisk Arbejderavis (artikler nov. 1991 – maj 1992):

Erfaringer fra kampen mod nynazistiske skinheads i Lund og Stockholm: Nynazister stoppet i gaden. Af Henrik Christensen (nr. 77, januar 1992, side 5). “At frede fascister i håb om at de forsvinder af sig selv, er det værste man kan gøre.”

Stop Den Danske Forenings racisme. Af Henrik Christensen (nr. 78, februar 1992, side 1). “Det lykkedes. Ved besættelsen af Blågårds Kirken**, solidaritet og ihærdighed: At sikre at 200 palæstinensere ikke blev sendt tilbage til tortur og mord i Libanon.”
** se om palæstinenserloven på Wikipedia.dk.

Fakta om Den Danske Forening. Af Erik Mikkelsen (nr. 78, februar 1992, side 7). “Racistforeningens pæne facade krakelerer i øjeblikket, og samtidig er organisationen ramt af indre splittelse.”

Syndebukkepolitik (nr. 80, marts 1992, side 2). Følgende artikel er et uddrag af Henriks sidste læserbrev, bragt i Det Fri Aktuelt den 11. marts.

Palæstinenserne: Sejr til anti-racister.** Af Harald Lillevang (nr. 79, marts 92, side 3). “Udvisningen af 200 palæstinensere blev forhindret gennem et omfattende støttearbejde. Sejren skal bruges til at styrke det antiracistiske arbejde.” ** se om ‘palæstinenserloven’ ovenfor ved Henrik Christensens artikel Stop Den Danske Forenings racisme (nr. 78, februar 1992).

Bred kamp mod nazisterne (nr. 81, maj 92, side 3). Leder: “Siden terrorbomben mod ISs lokaler og mordet på Henrik er spørgsmålet om kampen mod nazismen og det yderste højre blevet slået uhyggeligt hårdt fast på den politiske dagsorden.”


 

Dokumentarfilm

Dokumentarfilmen i fuld længde med dansk tale (35:19 min.):

VIDEO: Bombemordet i Søllerødgade from Produktionskollektivet Opbrud (Vimeo)

Bombemordet i Søllerødgade from Produktionskollektivet Opbrud (Vimeo).

1992dokuplakat_460.jpg Dokumentarfilmen “Bombemordet i Søllerødgade” (Facebook.dk). Side med kommentarer og links til bl.a. avisartiker.

Interview med film-bagmand: Bombemordet i Søllerødgade. Af Sonja Lange (Socialistisk Arbejderavis, nr. 318, 16. marts 2012, side 13). “Socialistisk Arbejderavis har snakket med Rasmus Preston, der er en af mændene bag filmen.” Med link til kort anmeldelse af filmen i samme nr. af bladet.

21-årig debuterer med film om bombemord (Arbejderen.dk, 9. marts 2012). “Filmen skal minde os om fascismens sande ansigt, siger instruktør Rasmus Preston”, der også fortæller om filmens baggrund og tilblivelse.

Vigtigt at huske Henrik. Af Charlotte Lund (Modkraft.dk/Nyheder, 1. marts 2012). Om dokumentarfilmen og dens aktualitet + links til artikler.

Da bomben sprang, gik tiden i stå. Af Rasmus Bo Sørensen (Information.dk, 15. februar 2012). Interview med Rasmus Preston, instruktør til en ny dokumentarfilm + med Jørgen Lund fra Internationale Socialister.


 

Demonstration 16. marts 2022

Indkaldelse til “Manifestation til minde om bomben i Søllerødgade og drabet på Henrik” (Facebook-event).

Højtalervognen 16. marts 2022 under afsyngelse af fællessange. (foto: privat, Lene junker)
Højtalervognen 16. marts 2022 under afsyngelse af fællessange. (Foto: Lene Junker).
Ved manifestationen på 30-årsdagen blev der var der sat 30 lys og 30 røde roser foran Søllerødgade 33. (Foto: LundFoto)
Ved manifestationen på 30-årsdagen blev der sat 30 lys og 30 røde roser foran Søllerødgade 33. (Foto: LundFoto).

 

 

 

 

 

 

Tove Jensen fra DEMOS taler på demo 16marts 20222,(Demos’: hjemmeside:
om os: https://demos.dk/om-os/ (foto: Lund Foto)

 

 

 


 

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Se også:

Tidslinie for højreekstrem vold fra 1989–2007 (Demos, 3. januar 2017). Tidslinjen viser sammenhængen med den øvrige samtidige vold mod mod venstrefløj, indvandrere mv.

2 danske indslag fra TV Stop 1999 (YouTube.com):


Part 1: Nazi Terror – Udsendelse TV STOP 1999 (8:47 min.)

Part 2: Nazi Terror – Udsendelse TV STOP 1999 (12:52 min.)

“Efter brevbomben 16. marts 1992 mod Internationale socialisters kontor i København, bliver flere svenske anti-racister dræbt af nazister. Udsendelsen dokumenterer nazisternes terror i flere europæiske lande. I udsendelsen optræder den senere dømte danske nazist Thomas Nakaba. Den danske nazist Marcel Schilf er senere afgået ved døden (se ovenfor om Ekstra Bladets opklaringssag, april 2013. Medvirken af den tidligere redaktør for Demos Erik Jensen.