Historien om Capa og Trotskij

Da deres veje krydsede i København

I forbindelse med den aktuelle Robert Capa-udstilling på Arbejdermuseet vil man måske bemærke billedet af Trotski som taler i København. Dette billede har en lille historie som det kan være på sin plads at nævne.

I efteråret 1932 krydsede to internationalt kendte mænd hinandens veje i København. Den ene holdt sin sidste større offentlige tale, den anden tog sit første offentliggjorte fotografi. Den første var Leo Trotski, sovjetisk eksilpolitiker, den anden Robert Capa, kommende verdensberømt krigsfotograf og nu for tiden aktuel på Arbejdermuseet.

Trotski, der var blevet udvist af Sovjet 1929 og siden havde boet i Tyrkiet, var dette år blevet inviteret til Danmark af foreningen Socialdemokratiske Studenter, hvor det var meningen, at han skulle tale i Idrætshuset i København. Forud var gået en ophidset pressediskussion, bl.a. havde Prins Aage som medlem af kongehuset protesteret mod Trotski som “zar-morder”. Besøget blev også ganske godt dækket af pressen, som har leveret enkelthederne i sagen.

Dette besøg gav Robert Capa hans chance som fotograf. Han var på dette tidspunkt ansat ved Deutscher Photodienst (Dephot) hvor han egentlig virkede som laborant. Grunden til at han overhovedet fik opgaven i København var, at ingen andre medlemmer var ledige. Med sig havde han et Leica-kamera.

Omstændelig rejserute

Trotskis rejserute til Danmark var omstændelig. Han rejste først fra Tyrkiet til Frankrig med et italiensk dampskib og sejlede herfra til Danmark, under navnet Leo Sedoff, med damperen “A.P. Bernstorff” på et 8-dages visum som dog forlængedes en smule, da han undskyldte sig med, at han ikke kunne nå det aftalte skib ved afrejsen. Den 23. november ankom han til Esbjerg under massivt politiopbud, ledsaget af hustruen Natalia Sedova, 3 sekretærer og en assistent. En del kommunister var til stede, men det kom ikke til uroligheder. Repræsentant for studenterne var grosserer, cand. theol. Bernhard Bøggild, som havde taget initiativet til besøget. Efter tre kvarters venten i lukket vogn på banegården gik turen gik videre til København. Undervejs gav Trotski et enkelt interview til journalisten Povl Sabroe, hvori han udtalte sin glæde ved Skandinavien, omtalte sit tidligere besøg i København 1910 og helst ikke ville snakke politik.

Sikkerhedsforanstaltningerne var imidlertid stadig overholdt. Før toget nåede København stod Trotski af i Taastrup og blev dernæst i hemmelighed kørt via Vallensbæk, Avedøre, Gl. Køge Landevej og Vigerslev Allé til København, hvor han gjorde et kort stop på Rådhuspladsen for at se lysreklamer. Herefter kørte han til et sted uden for København pr. bil, “under aarvaagen Bevogtning” – ifølge “Arbejderbladet” for at beskytte ham mod demonstrerende arbejdere på Københavns Hovedbanegård. Ændringen af ruten skabte skuffelse på Hovedbanegården, hvor mange var mødt op.

Trotski og hustru indlogeredes hos “en privatfamilie i Københavnsområdet”. Der er en del uenighed om, hvor stedet lå.

Han forklarede selv senere, at det var lejet af en danserinde, som boede i udlandet. Hans tjekkiske sekretær opgav senere stedet som Dalgas Boulevard 16, en adresse som ikke eksisterede i 1932, men i alt fald gadens identitet er siden bekræftet af familien Bøggild. For øvrigt opdagede en avis hurtigt, hvor han boede, og han flyttede derfor til et pensionat i forstæderne. De fleste af hans ledsagere boede på hotel i København.

Stort politiopbud

Mødet var omgærdet med mange sikkerhedsforanstaltninger. Billetterne til talen var ikke til offentligt salg, af frygt for “Spektakelmagere”, men der solgtes nogle hundrede adgangskort for 5 kr. til folk der kunne godkendes af studenterorganisationen. Desuden solgtes billetter til 1 kr. stykket til studenter og deres pårørende. Om aftenen 27. november var der foretaget afspærringer ved 7-tiden og stort politiopbud (10 beredne, over 100 til fods) som foretog nøje undersøgelse af legitimationen hos alle der ville ind. Også selve Idrætshuset var spækket med vagter.

Mødet forløb dog, ifølge pressereferaterne, “i ro”. Dirigent var student Arne Lindgaard, Trotskis tale blev holdt på tysk og oversattes af Hartvig Frisch. Forsamlingen bestod hovedsagelig af fore-ningens 35 medlemmer, deres forældre, “sensations-lystent Bourgeoisi” (Arbejderbladet’s formulering), samt enkelte parti-topfigurer som DSU-lederen Johannes Hansen. Trotski ankom pr. vogn ved syvtiden.

De Socialdemokratiske Studenters formand Vikelsøe-Jensen bød velkommen. Talen begyndte ca. kl. 20.16 og varede 1 1/2 time, kun med en enkelt pause. Den drejede sig om den russiske revolution, dens forudsætninger og resultater.

“Social-Demokraten” fandt at han i det store og hele udtalte sig relativt positivt om udviklingen også efter hans landflygtighed; men ikke tilstrækkeligt efter “Arbejderbladet”s mening; desuden havde han understreget sin teori om den permanente revolution. “Politiken” refererede flere passager direkte: Trotski erklærede sig stadig for tilhænger af revolutionen, opgjorde statistiske fakta mht. før-og-nu-forhold og påpegede de store vanskeligheder.

Han afviste kapitalistisk kritik med kapitalismens eget ansvar for 1. verdenskrig og den korte tid for Sovjetregeringen til at skaffe bedre forhold. Også på det kulturelle område påpegede han revolutionens fornyelse og nye begrebsdannelser. Han citerede flere gange sig selv og påpegede massernes stålvilje. Referenten (antagelig Anker Kirkeby) sluttede med at fastslå, at “det var et møde uden noget nyt”.

“En træt mand”

Trotski talte på tysk; han synes at have lagt vægt på, at tilhørerne fik et indtryk af ham som taler – det var tre-fire år siden han sidst havde haft lejlighed til at optræde som sådan. Der klagedes over, at det var svært at forstå hans udtale, skønt han i øvrigt talte flydende.

Lindgård skriver i en erindringskronik, at Trotski på nogle virkede “som en træt latinskolelærer”. Anker Kirkeby kalder stemmen “stærk og harmonisk med en Klang af Metal”, efterhånden kommer der “Varme i Stemmen”, men “Hovedindtrykket er en slagen Politiker, en træt Mand”.

Derimod fandt “Social-Demokraten”s referent ham meget engageret, gestikulerende og agiterende, og mente at han først lige havde talt sig varm, da han sluttede. Han fik i begyndelsen kun høfligt bifald, der dog blev kraftigere ved talens afslutning; han modtog det “uden Smil”. Efter mødet roste han danske socialdemokraters mødekultur og kørte bort i relativ ubemærkethed, men “Arbejderbladet” beretter om et enkelt overfald af ridende politi på tilstedeværende tilskuere.

Fotoforbud

Forskellige omstændigheder omkring fotograferingen gav anledning til nogen ironi bagefter, der var nemlig nedlagt fotograferingsforbud – med undtagelse af de første 3 minutter – ifølge “Social-Demokraten” med den begrundelse at Trotski ikke tålte blitzlyset, men talen blev ikke desto mindre filmet af det amerikanske filmselskab Fox til dets uge-revy, hvorfor der var to store projektører med generende lys på ham under hele talen.

“Arbejderbladet” ville vide, at han fik 6000 $ for at lade sig filme og også “Social-Demokraten” hentydede (28.11. 1932) til, at han fik amerikansk betaling. Han beklagede bagefter over for avisen og sagde at han ikke troede, at lyset ville blive så skarpt.

I nogle få minutter fik 30 fotografer dog altså lov til at tage fotos. Én af disse fotografer var Robert Capa. At dømme efter billedets vinkel har han siddet tæt på talerstolen og på Trotskis højre hånd. Ejendommeligt nok ses på et billede fra salen denne aften omtrent på dette sted en sort- og glathåret mand, som udmærket kunne være Capa.

Krag som gæst?

Ifølge historikeren Isaac Deutscher holdt Trotski senere under Københavnsopholdet endnu en tale for en meget begrænset kreds af interesserede. Det drejer sig muligvis om en komsammen som ifølge Lindgaard blev holdt et par aftener senere, “for prominente folk indenfor studenterverdenen.” Her synes en ung mand ved navn Jens Otto Krag at have været gæst (Arne Lindgaard: Informations kronik 27.11. 1982).

På intet tidspunkt kom Trotski til at tale i dansk radio. Lederen af denne, kammer-sanger Holm mente, at dette ikke kunne ske “af principielle Grunde” (uidentificeret avis 25.11. 1932), skønt der havde været foretaget henvendelse også om en amerikansk retransmission af Idrætshus-talen fra Columbia Broadcasting Co. i New York. Derimod fik han lejlighed til at give et telefoninterview til amerikansk radio. Spekulationer om, at han også ville besøge Malmø, viste sig ikke at holde.

Trotski forlod atter Danmark 2. december i relativ ubemærkethed ad samme vej som han var kommet. Undervejs gjorde han dog et ophold i Kolding, hvor han besøgte læreren Oluf Bøggild, Bernhard Bøggilds broder, som var meget engageret i flygtningespørgsmål. Besøget gav anledning til meget postyr, læserbreve i borgerlige lokal-aviser klagede over det. Året efter flyttede Trotski fra Tyrkiet til Frankrig, og efter et Norgesophold slog han sig ned i Mexico, hvor han myrdedes i 1940.

I Danmark fik mødet et andet efterspil, idet dele af organisationen Socialdemokratiske Studenter blev påvirket af trotskisterne, og Bernhard Bøggild blev senere ekskluderet af foreningen. Robert Capa rejste hjem, leverede sit billede til Berliner Illustrierte Zeitung, og indledte dermed sin karriere som fotograf.