Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1621.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
8. juli 1621
Den eneste fyrstelige fødedag på Socialistisk Bibliotek !!!
Denne dato fødtes Leonora Christina på Frederiksborg Slot, (dør 16. marts 1698 i Maribo Kloster). Datter af kong Christian IV og samleversken Kirsten Munk. Hun var fange i 22 år, 1663-1685, i Blåtårn (fængselstårnet på Københavns Slot, nedrevet 1731) på grund af sin formodede viden om ægtefællens landsforræderi. Se om Corfitz Ulfeldt (Denstoredanske.dk).
Det var først i 1670, at hun fik udleveret bøger og skriveredskaber. I 1673 påbegyndte hun “Jammers Minde”, som hun færdiggjorde efter sin løsladelse, og skrev erindringsværket Jammers Minde, “det betydeligste prosaværk i dansk litteratur i 1600-tallet” (F.J. Billeskov Jansen i: Dansk Litteraturhistorie, bind 1, Politikens forlag, 1964).
Leksikalt:
- Wikipedia.dk
- Denstoredanske. Kortere biografisk artikel.
- Dansk Biografisk Leksikon. Af C. O. Bøggild-Andersen
- Dansk Kvindebiografisk leksikon. Af Steffen Heiberg
- Leonora Christina. Forfatterportræt skrevet af Marita Akhøj Nielsen (Arkiv for Dansk Litteratur; ADL.dk). Med bibliografi og omtaler.
- Kulturkanon: Jammersminde (Kulturministeriet, 2006)
Udstilling & podcast
Leonora Christina 400 år – en stemme fra danmarkshistorien – om kongedatterens liv og skæbne (Frederiksborg Nationalhistoriske Museum). Særudstilling 17/09 2021 – 27/02 2022.
“I udstillingen lader vi en kvindestemme fra danmarkshistorien komme til orde og giver nutiden mulighed for at møde en af fortidens markante skikkelser med den selviscenesættelse og fordømmelse, der omgiver hendes person og eftermæle.”
+ Ny podcastserie om Leonora Christina i fem afsnit:
I fem afsnit. De første tre afsnit “om Leonora Christinas opvækst og forrygende overklasseliv, om Leonoras to Blåtårn-værker ‘Hæltinners Pryd’ og ‘Jammers Minde’ og slutteligt om detektivarbejdet med at datere begivenheder i beretningerne samt det enestående faktum, at værkerne var forsvundet i flere hundrede år”.
Artikler:
Den første moderne selvbiografi – Leonora Christina. Af Vibeke A. Pedersen (Dansk litteraturs historie, bd. 1, side 398-408).
Litteratur:
Jammers-Minde: En egenhændig Skildring af hendes Fangenskab i Blaataarn i Aarene 1663-1685. Af Leonora Christina Ulfeldt (Gyldendal, 1869). Bidrag + udgivet efter det originale Haandskrift af Soph. Birket Smith.
Jammersminde. Af Leonora Christina Ulfeldt. Ved Frieda Brøndum-Nielsen og Johs. Brøndum-Nielsen (Martins Forlag, 1926, 256 sider).
Jammers Minde: en grafisk roman. Af Allan Christian van Hansen (Arabesk, 2018, 207 sider). Forlagsomtale med forfatterbiografi og illustr. fra bogen.
Leonora Christinas Jammers Minde (Ved Line Krogh). Kolofontitel Jammers Minde, bearbejdet til nudansk … af Line Krogh; illustrator Hans Ovesen; forord Dorrit Willumsen (Gyldendal, 2. udg. 2014, 329 + 14 sider).
Online:
Leonora Christina: Jammers Minde og andre selvbiografiske skildringer. ** Udg. Johs. Brøndum-Nielsen og C.O. Bøggild-Andersen (Rosenkilde & Bagger, 1949; online på Arkiv for Dansk Litteratur).
Indhold: Indholdsfortegnelse, billedfortegnelse, historisk indledning.
Jammers Minde. Fortalen – Til mine børn starter fra afsnit 94-294 (i talrækken til venstre, scroll ned).
** bl.a. Rejsen til Korsør, 1656 (side 55-68). [Hvor hun var på vej til forsoningsforsøg med halvbroderen Frederik III i København, blev stoppet i Korsør og måtte rejse hjem til Sverige. Red.note].
Leonora Christinas franske selvbiografi: diplomatarisk udgave og dansk oversættelse. Red. Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Syddansk Universitetsforlag, 2021, 309 sider). Selvbiografien er fra 1673 og efter editionsvidenskabelige principper med bogstav- og tegnret gengivelse af originalen og tekstkritisk apparat. Side for side ledsages udgaven af en oversættelse til moderne dansk, der tilstræber at gengive originalens.
En kongedatters liv: Leonora Christinas franske selvbiografi på moderne dansk. Red. Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Syddansk Universitetsforlag, 2021, 177 sider)
Hits: 14
![Illustration to Robert Burns' poem Auld Lang Syne by J.M. Wright and Edward Scriven. The Complete Works of Robert Burns: Containing the Poems, Songs, and Correspondence. Illustrated By W.H. Bartlett, T. Allom, and Other Artists. With a New Life of the Poet, and Notices, Critical and Biographical[1] by Allan Cunningham. Published in London by George Virtue. No year is given explicitly, but "James Gibson 1856" has been handwritten inside the front cover, it's dedicated to a MP, Archibald Hastie of Paisley, who was no longer a MP by 1857, and some of the artists and engravers were dead before 1842. As such, I'm going with c. 1841 as the year, though it could be as late as 1856, when James Gibson evidently acquired. From: The Complete Works of Robert Burns: Containing the Poems, Songs, and Correspondence. Illustrated By W.H. Bartlett, T. Allom, and Other Artists. With a New Life of the Poet, and Notices, Critical and Biographical by Allan Cunningham, London: George Virtue. Drawn by John Masey Wright (1777–1866, artist), Engraved by John Rogers (c. 1808-c. 1888, engraver), Restored by Adam Cuerden (1979–, restorationist), Cropped by Beyond My Ken. Public Domain.](https://socbib.dk/wp-content/uploads/2018/02/John_Masey_Wright_-_John_Rogers_-_Robert_Burns_-_Auld_Lang_Syne_crop-100x70.jpg "1796")
