Kongedatteren!: 'Leonora Christina i Frederiksborg slotshave.' Malet 1887 af Kristian Zahrtmann (1843–1917), dansk maler. Rosenhaven ligget badet i sollys, mens den elegant klædte Leonora Christina nedkøler sig i skyggen. Billeder af kongedatteren Leonora Christina blev et varemærke for Zahrtmann. Foto: Ulla Rønberg, museumsinspektør ved Den Hirschsprungske Samling. Samling: Den Hirschsprungske Samling. Se længere nede i linksamlingen. Public Domain.
Kongedatteren!: 'Leonora Christina i Frederiksborg slotshave.' Malet 1887 af Kristian Zahrtmann (1843–1917), dansk maler. Rosenhaven ligget badet i sollys, mens den elegant klædte Leonora Christina nedkøler sig i skyggen. Billeder af kongedatteren Leonora Christina blev et varemærke for Zahrtmann. Foto: Ulla Rønberg, museumsinspektør ved Den Hirschsprungske Samling. Samling: Den Hirschsprungske Samling. Se længere nede i linksamlingen. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1621.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

8. juli 1621

Den eneste fyrstelige fødedag på Socialistisk Bibliotek !!!
Denne dato fødtes Leonora Christina på Frederiksborg Slot, (dør 16. marts 1698 i Maribo Kloster). Datter af kong Christian IV og samleversken Kirsten Munk. Hun var fange i 22 år,  1663-1685, i Blåtårn (fængselstårnet på Københavns Slot, nedrevet 1731) på grund af sin formodede viden om ægtefællens landsforræderi. Se om Corfitz Ulfeldt (Denstoredanske.dk).

Det var først i 1670, at hun fik udleveret bøger og skriveredskaber. I 1673 påbegyndte hun “Jammers Minde”, som hun færdiggjorde efter sin løsladelse, og skrev erindringsværket Jammers Minde, “det betydeligste prosaværk i dansk litteratur i 1600-tallet” (F.J. Billeskov Jansen i: Dansk Litteraturhistorie, bind 1, Politikens forlag, 1964).

Prospect af Det Kongel. Residentz-Slott i Kiøbenhafn at see fra Høibroe Anno 1698. Til venstre skimtes holmens Kirke og Børs-bygningen. Fotografisk gengivelse af kobberstik. Samling: Det Kongelige Biblioteks billedsamling. Lithografi af Carl Otto (1818-1869), dansk litograf. Udateret.(CC BY-NC-ND 4.0).
Prospect af Det Kongel. Residentz-Slott i Kiøbenhafn at see fra Høibroe Anno 1698. Til venstre skimtes holmens Kirke og Børs-bygningen. Fotografisk gengivelse af kobberstik. Samling: Det Kongelige Biblioteks billedsamling. Lithografi af Carl Otto (1818-1869), dansk litograf. Udateret.(CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

 

Leksikalt:

Leonora Christina i fængslet eller Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn. Olie på lærred malet 1870 af Kristian Zahrtmann (1843–1917), dansk maler. Samling og foto: Statens Museum for Kunst, Den kongelige malerisamling, København. Public Domain. Maleriet viser kongedatterens ydmygelse, men også hvad Zahrtmann ser som hendes ranke holdning i modgangen.
‘Leonora Christina i fængslet eller Slotsfogden skæmter med Kvinderne i den nylig fængslede Kongedatters Kammer på Blaataarn’. Olie på lærred malet 1870 af Kristian Zahrtmann (1843–1917), dansk maler. Samling og foto: Statens Museum for Kunst, Den kongelige malerisamling, København. Public Domain. Source: Wikimedia Commons. Maleriet viser kongedatterens ydmygelse, men også hvad Zahrtmann ser som hendes ranke holdning i modgangen. Om maleren Zahrtmann, se: Wikipedia.

Udstilling & podcast

Leonora Christina 400 år – en stemme fra danmarkshistorien – om kongedatterens liv og skæbne (Frederiksborg Nationalhistoriske Museum). Særudstilling 17/09 2021 – 27/02 2022.
“I udstillingen lader vi en kvindestemme fra danmarkshistorien komme til orde og giver nutiden mulighed for at møde en af fortidens markante skikkelser med den selviscenesættelse og fordømmelse, der omgiver hendes person og eftermæle.”
+ Ny podcastserie om Leonora Christina i fem afsnit: Links på artiklen.
I fem afsnit. De første tre afsnit “om Leonora Christinas opvækst og forrygende overklasseliv, om Leonoras to Blåtårn-værker ‘Hæltinners Pryd’ og ‘Jammers Minde’ og slutteligt om detektivarbejdet med at datere begivenheder i beretningerne samt det enestående faktum, at værkerne var forsvundet i flere hundrede år”.

Artikler:

Den første moderne selvbiografi – Leonora Christina. Af Vibeke A. Pedersen (Dansk litteraturs historie, bd. 1, side 398-408).

Litteratur:

Jammersminde. Af Leonora Christina Ulfeldt. Ved Frieda Brøndum-Nielsen og Johs. Brøndum-Nielsen (Martins Forlag, 1926, 256 sider).

Jammers Minde: en grafisk roman. Af Allan Christian van Hansen (Arabesk, 2018, 207  sider). Forlagsomtale med forfatterbiografi og illustr. fra bogen.

Leonora Christinas Jammers Minde (Ved Line Krogh). Kolofontitel Jammers Minde, bearbejdet til nudansk … af Line Krogh; illustrator Hans Ovesen; forord Dorrit Willumsen (Gyldendal, 2. udg. 2014, 329 + 14 sider).

Samme portræt er også brugt på Wikipedia-artikel:
https://da.wikipedia.org/wiki/Leonora_Christina_Ulfeldt

Online:

Leonora Christina Ulfeldt’s “Jammers-Minde” :
en egenhændig Skildring af hendes Fangenskab i Blaataarn i Aarene 1663-1685. Af Leonora Christina Ulfeldt (Gyldendal, 1869). Udgivet efter det originale Haandskrift i Grev J. Waldstein Wartembergs Eje af Soph. Birket Smith ; Med et Forord af Johan Waldstein Wartemberg. [tysk, 6 sider] 2. forøgede Udgave, 1869. + Udgivers indledning, 23 sider. Online, PDF-format: Digitaliseret på Det Kongelige Bibliotek. 240 sider. Med Frontispice/portræt ved titelblad: hosstående portræt

 

Leonora Christina: Jammers Minde og andre selvbiografiske skildringer. ** Udg. Johs. Brøndum-Nielsen og C.O. Bøggild-Andersen (Rosenkilde & Bagger, 1949; online på Arkiv for Dansk Litteratur).
Indhold: Indholdsfortegnelse, billedfortegnelse, historisk indledning.
Jammers Minde. Fortalen – Til mine børn starter fra afsnit 94-294 (i talrækken til venstre, scroll ned).
** bl.a. Rejsen til Korsør, 1656 (side 55-68). [Hvor hun var på vej til forsoningsforsøg med halvbroderen Frederik III i København, blev stoppet i Korsør og måtte rejse hjem til Sverige. Red.note].

Bogforsiden efter maleri af Karel Van Mander III ca. 1642.

 

Leonora Christinas franske selvbiografi: diplomatarisk udgave og dansk oversættelse. Red. Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Syddansk Universitetsforlag, 2021, 309 sider). Selvbiografien er fra 1673 og efter editionsvidenskabelige principper med bogstav- og tegnret gengivelse af originalen og tekstkritisk apparat. Side for side ledsages udgaven af en oversættelse til moderne dansk, der tilstræber at gengive originalens.

En kongedatters liv: Leonora Christinas franske selvbiografi på moderne dansk. Red. Marita Akhøj Nielsen og Lene Schøsler (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Syddansk Universitetsforlag, 2021, 177 sider)

Leonora Christina – Dronning af Blåtårn. (Biografi) Af Bodil Wamberg. Gyldendals Bogklubber, 1991, 296 sider.

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-