En ung Martin Andersen Nexø - Foto og maleri.
Foto: "Martin Andersen Nexø i ægte russerbluse under arbejdet med "Pelle Erobreren" 1908 i Espergærde. FOTO: Berliner Illustrierte 1954, Juniheft 4. Kilde: https://arbejderen.dk/anmeldelse/en-mester-fort%C3%A6ller og maleri af Michael Ancher: Portræt af Martin Andersen Nexø, ca. 1910, Bornholms Kunstmuseum. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Andersen_Nex%C3%B8

Denne personliste er en linksamling i anledning af Martin Andersen Nexøs 150 års fødselsdag, og er en opsamling af forskellige begivenheder i hans liv og om hans hovedværker.

  Jørgen Lund
Påbegyndt maj 2019


Indhold:


 

Indledning

26. juni 1869 blev den danske proletarforfatter Martin Andersen Nexø født på Christianshavn. Familien flytter til Bornholm (Dør i Dresden, fhv. DDR, 1. juni 1954)

Politisk var han medlem af Socialdemokratiet 1910-1918, brød med partiet i 1918 til fordel for Socialistisk Arbejderparti; senere en del af Danmarks Kommunistiske Parti. Medlem af tyske KPD i 1923-1925, men var så i en årrække uden for partierne. Hans 60-års fødselsdag i 1929 fejres af Socialdemokratiet.  Genindtrådte 1937 i DKP.
Hans store romaner er Pelle Erobreren udkom 1906-1910 og Ditte menneskebarn, 1917-1921. Fire bind erindringer 1932-39.

Fra 1877 var dette Martin Andersens barndomshjem i Nexø på Bornholm. I dag: Martin Andersen Nexøs Hus, Ferskesøstræde 36, 3730 Nexø.
Fra 1877 var dette Martin Andersens barndomshjem i Nexø på Bornholm. I dag: Martin Andersen Nexøs Hus, Ferskesøstræde 36, 3730 Nexø. Se Martin Andersen Nexøs Mindestuer nedenfor:

150-års arrangementer:

Se: Martin Andersen Nexøs Mindestuer (side på Facebook).

Martin Andersen Nexøs Mindestuer: Forfatteren Martin Andersen Nexøs 150 års fødselsdag fejres; se program m.m. (site, arr. af Martin Andersen Nexøs Mindestuer). Indhold:

i København:

 

Saturday, 15’th of June, 14-15.30: Assistens Cementary: “Andersen Nexø and other dead socialists/communists”. Meeting point: Kapelvej 4, at the gate. Guided tour on the cementary, – in English. (Free admission)

 

Mandag den 17. juni, kl. 16-17,30: Oplæsning fra Nexøs rejsebog til Spanien (Andalusien). Ved Henrik Yde, dr. phil, litteraturhistoriker og formand for Nexø-fonden. Oplæg til debat om Nexø og anarkismen. ** Folkets Hus, Stengade 50, salen på 1. sal. Gratis adgang.
** se også Henrik Ydes artikel: Martin Andersen Nexø og anarkismen (Eftertryk, 10. februar 2019) [se note længere nede].

 

Søndag den 23. juni, kl. 14-15.30: Rundvisning på Assistens Kirkegård Martin Andersen Nexø og hans samtidige – hans politiske venner og uvenner”. Start: Kapelvej 4, på pladsen ved Centret. Gratis adgang. På Assistens Kirkegård på Nørrebro ligger flere personer, som har forbindelse til Nexø som forfatter, som socialdemokrat og senere som kommunist.

Konferencens loge. Af: Anne-Marie Steen Petersen
Konferencens logo. Af: Anne-Marie Steen Petersen

Konference: Andersen Nexø – 150 år. Martin Andersen Nexø-fonden og Selskabet for Arbejderhistorie afholder lørdag 22. juni, kl. 10-16, en konferencen på Arbejdermuseet i Rømersgade 22, København K i anledning af 150 året for hans fødsel den 26. juni 1869. Indhold bl.a.: Soldage, omdrejningspunktet i Nexøs forfatterskab – Pelle og det politiske – Nexø som taler – Benny Holst Duo – Nexø på film m.m. Billet: 50 kr.

Mandag den 24. juni kl. 16-18 vises filmen efter Andersen Nexøs roman, ‘Ditte Menneskebarn’ fra 1946. i Folkets Hus, 1. sal, Stengade 50, 2200 Kbh. N.
Manus & instr. af Bjarne Henning-Jensen. Medvirkende bl.a. Tove Maas, Erik Paaske, Ebbe Rode, Marie Garland.  Musik af Herman D. Koppel. Se klip 3 min. på YouTube.

Onsdag den 26. juni klokken 16.00 afslører Nexø Fonden en mindeplade på adressen Sankt Annægade 33 på Christianshavn, hvor Nexø blev født. Henrik Yde vil tale om Nexøs fødehjem og om Christianshavn anno 1869. Gratis adgang.

 


 

Leksikalt:

 

 

Artikler:

Mindeplade skal markere Andersen Nexø. Af Kim Kristensen (Solidaritet.dk, 14. juni 2019). “»Man har forsøgt at tie ham ihjel i mange år«, fortæller litteraturhistoriker Henrik Yde, som tidligere på året udgav den anmelderroste biografi »Nexø«, og som skal holde talen senere på måneden i forbindelse med opsættelsen af mindepladen.”

Socialistisk Arbejderparti, Marie Nielsen og Martin Andersen Nexø. Af Morten Thing (Solidaritet.dk, 30. maj 2019). “Martin Andersen Nexø havde tilsluttet sig Socialistisk Arbejderparti (SAP), der var den danske afdeling af verdenspartiet, og blev hurtigt én af SAPs centrale personer.”

Martin Andersen Nexø og anarkismen (Eftertryk, 10. februar 2019). “Uddrag fra Henrik Ydes Nexø: Martin Andersen Nexøs liv og værk, der udkom på Lindhardt og Ringhof 25. januar 2019. Vi bringer uddrag fra kapitlet ’Soldage’ om Nexøs rejsebog fra Spanien.” (Fuld tekst online på Det Kongelige Bibliotek).

Lukker Nexø op for diskussion (pdf). Af Morten Thing (Arbejderhistorie,  nr.1, 1997, s.74-75). Anmeldelse af Martin Andersen Nexø: Soldage. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Henrik Yde (Danske Klassikere/Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, 1995, 314 s.).

Mellem Danmark og DDR – en koldkrigsdyst om Martin Andersen Nexøs litterære efterladenskabe (pdf). Af Morten Møller (Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 25, nr.1, 2012, s.21-42). “Om disse tusindvis af breve og man­ge tusinde manuskriptsiders skæbne under Den Kolde Krig handler følgende beretning.”

“Politik og religion: Martin Andersen Nexø 1869-1954”. I: Portrætter af 10 kommunister (pdf). Af Morten Thing (Tiderne Skifter, 1996, s.76-82; online på RUC). Scroll ned.
Martin Andersen Nexø og Bornholm. Af Torben Bech Rasmussen (Bogens Verden, nr.5, 1996; online på Det Kongelige Bibliotek). “Bølgerne har ind imellem gået højt mellem Andersen Nexø og bornholmerne …” Med litteratur og noter.

Litteratur:

Martin Andersen Nexø (th.) på besøg hos forfatterkollegaen Johan Skjoldborg og hans kone Louise Abenth i 1908. Martin Andersen Nexø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190106
Skjoldborg og Nexø (siddende). Martin Andersen Nexø på besøg hos forfatterkollegaen Johan Skjoldborg og hans kone Louise Abenth (på Dynæs? – se nedenfor) i 1908. Kilde: Martin Andersen Nexø i Den Store Danske, Gyldendal.  http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190106

Leve friheden, skønheden og personligheden: Dynæsfesterne 1912-1914. Af Keld Dalsgaard Larsen (Silkeborg Museum, maj 2016). Scroll lidt ned.  Med samtidig avis-referat af Martin Andersen Nexøs tale [Fattigper og Fremtiden], 6. juli 1913. Talen findes i trykt udgave i: Ingen over Tinget – intet under tæppet: danske politiske taler fra Ørsted og Hørup til Poul og Pia (Vandkunsten, 2011, s.270-277).

Barndommens Kyst (Gyldendal, 1911, 180 s.; online på OpenLibrary.org).

Online værker af Andersen Nexø, se også Open Library:
(Pelle Erobreren + 3. og 5. bind af Ditte Menneskebarn, online på dansk, tysk og engelsk, og enkelte andre værker) + Soldage (1903) (DSL, Danske Klassikere, online på Det Kongelige Bibliotek).

Nexø: Martin Andersen Nexøs liv og værk. Af Henrik Yde (Lindhardt og Ringhof, 2019, 560 s.). Se anmeldelser:
Ydes Nexø-værk er en stor oplevelse. Af Allan Vokstrup (Arbejderen.dk, 10. maj 2019).
“Henrik Ydes nye digre bogværk om Nexø, i anledning af hans 150 års fødselsdag, kunne ikke være bedre timet. Nexøs liv og værk kommenterer på forunderlig vis temaer i vores nutid.”
Stor litterær Nexø-biografi. Af Margit Andersen (Kommunist, nr.6-7, 2019). “Ydes bog om Nexø må være det ultimative værk om vor store proletardigter, og den må give ‘gamle’ læsere appetit på at fordybe sig i det store forfatterskab …”
Ny biografi om Nexø (pdf). Af John Christoffersen (Skub, nr.2, april 2019, s.22-23). “Hvis man er interesseret i at få dybere kendskab til Martin Andersens Nexøs liv og forfatterskab, så er Henriks Ydes biografi om Nexø absolut anbefalingsværdig.” Scroll ned.

Martin Andersen Nexøs barndomstraume og de politiske følgevirkninger. Af Bo Elbrønd-Bek (Forlaget Underskoven, 2012, 385 s.)
Anmeldelse af Bjarne Nielsen: Koldkrigsprojekt om traumer (Arbejderen.dk, 26. november 2012). “Bo Elbrønd-Bek har følt trang til at finde ud af, hvorfor den verdensberømte forfatter, Martin Andersen Nexø, blev kommunist.”

Martin Andersen Nexø: Portræt af forfatteren og forfatterskabet. Af Thorkild Borup-Jensen (Dansklærerforeningens Forlag, 2010, 72 s.).

Venskab og revolution: Martin Andersen Nexøs og Marie Nielsens venskab og politiske virke 1918-24. Af Børge Houmann og Morten Thing (Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 1990, 277 s.) (SFAH skriftserie, 25)
Anmeldelse af Gabriele Sokoll (Arbejderhistorie, nr.37, oktober 1991, s.80-82). “Alt i alt er der i bogen 91 forskellige dokumenter. Det er 19 breve fra Marie N. til Nexø og 43 fra Nexø til hende. Marie N.s breve har ikke tidligere været trykt, og af Nexøs breve var 29 ukendte.”

Martin Andersen Nexø og hans samtid. 3 bind. Af Børge Houmann (Gyldendal, 1981-1988, 1572 s.)
Anmeldelse af Antje Mayforth (Arbejderhistorie, nr.33, oktober 1989, s.81-84). “Den kendte Nexø-forsker Børge Houmann, der var personlig ven af Nexø og også hans kampfælle, har skrevet et omfattende trebindsværk på i alt ca. 1600 sider om mennesket, digteren og kommunisten Martin Andersen Nexø på baggrund af den historiske udvikling i Danmark i tidsrummet 1869 til 1954, Nexøs levetid.”

Martin Andersen Nexø bibliografi: med indledning og biografiske noter på dansk og tysk. Af Børge Houmann (Sirius, 1961, 240 s.).

Breve fra Martin Andersen Nexø: I udvalg og med kommentarer af Børge Houmann. Bind 1-3. Udg. af Det danske Sprog- og Litteraturselskab (Gyldendal, 1969-72; 391, 501, 488 s.)
Anmeldelse af Carl Erik Bay (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.3, 1973, s.154-157). “… et meget vigtigt materiale til billedet og forståelsen af en af den internationale arbejderbevægelses største forfattere. Værket er i flere henseender meget imponerende …”


Film:

Martin Andersen Nexø: 1869-1954. Forfatter. Af Kulturcentret Assistens (YouTube.com, 7.08 min.). Tilrettelæggere Caspar Andres Jørgensen & Trine Damgård. Foto & grader: Daniel Schultz Madsen. Musik: Simon Webster. Præsentation af forfatterens liv og værk, med klip fra optagelser med ham. (Foto er fra ‘Ditte Menneskebarn’-filmen 1946, medv. Tove Maës og Preben Neergaard).

Martin Andersen Nexø, om nogle sociale og litterære overvejelser (år?) (KPnetTV2, offentliggjort den 23. august 2015; varighed 70 sek.). Martin Andersen Nexø gør rede for nogle af sine sociale og litterære overvejelser i denne her lille stump film.

Martin Andersen Nexø – et portræt af min oldefar. Af Stine Korst. Filmfotograf: Freddy Tornberg. Produktionsselskab:Venus Film & Danmarks Radio. (Filmstriben.dk.; 50 min. Adgang med biblioteksbruger-login).
Portræt af forfatteren, politikeren og mennesket Nexø set fra et oldebarns synsvinkel. I filmen medvirker Nexøs yngste barn May Nexø Hahn, redaktøren og forfatteren Børge Houmann, samt kulturhistorikeren Morten Thing, der fortæller om Nexøs kulturelle og politiske samtid … filmen rummer en lang række arkivoptagelser fra Martin Andersen Nexøs liv og de mange rejser, helt tilbage til Sovjetunionen i 1922.

 


 

Pelle Erobreren (bog og film)

28. februar 1906 blev første bind af Martin Andersen Nexøs roman Pelle Erobreren udgivet. Afsluttes i 1910.

Pelle Erobreren udkom med 1. bind i 1906. Denne udgave er fra Gyldendal, 1949. Omslagstegning af Anton Hansen.
Pelle Erobreren udkom med 1. bind i 1906. Denne udgave er fra Gyldendal, 1949. Omslagstegning af Anton Hansen.

Se:

Pelle Erobreren (roman) (Wikipedia.dk)

1. side af originalmanuskript for Martin Andersen-Nexøs Pelle Erobreren. Kilde: Det Kgl. Bibliotek
1. side af originalmanuskript for Martin Andersen-Nexøs Pelle Erobreren. Kilde: Det Kgl. Bibliotek

Pelle Erobreren online: Se Open Library.

Nexø, Martin Andersen – Pelle Erobreren. Af Michael Skjærris (Litteratursiden.dk, 9. januar 2009)

Pelle Erobreren (pdf). Af Helge Rode (Illustreret Tidende, årg. 52, nr. 13, 25. december 1910, s.156; online på Kb.dk). Genoptrykt i Helge Rode: Det sjælelige Gennembrud (Gyldendal, 1928, s.135-140). ” … Nexø har erobret en Verden af Mildhed for den danske Litteratur.”

Podcast: Eksilårene #9 – Pelle Erobreren (Radioaktiv; Solidaritet.dk, 27. marts 2019, 63 min.). ” … en utraditionel dannelsesroman og en grundbog i organisering. Vi … kommer ind på kvinders rolle i den faglige og sociale kamp, … og på, hvad der gør Pelle til så succesfuld en leder og organisator.” NB at Martin Andersen Nexø ikke er født i 1864, som oplyst i podcasten, men 26. juni 1869.

Århundredes danske bog (Danske Litteraturpriser). Afstemninger i Berlingske Tidende og Politiken om århundredets danske bog.

“Pelle Erobrerens” skæbnehistorie (pdf). Af Lisbeth Gundlund Jensen (K&K: Kultur og Klasse, årg. 18, nr.70, 1991, s.105-134; online på Tidsskrift.dk). “Jeg skal i det følgende forsage at fremhæve Martin Andersen Nexøs selvstændige og originale bidrag i datidens politiske og litterære debat og tradition og opridse det ‘tidsbundne’ … ved samtidens og eftertidens mange forskelligartede kritiske indfaldsvinkler til det monumentale værk om Pelle Erobreren.”

Litteratur:

Omkring Pelle Erobreren. Redigeret af Børge Houmann (Hans Reitzel, 1975, 434 sider) (Værkserien).

Pelle Erobreren: en historisk analyse. Af Anker Gemzøe (Vinten, 1975, 139 sider) (Stjernebøgernes kulturbibliotek).

Pelle Erobreren (film) (film). Instrueret af Bille August (1987). Oscar for bedste udenlandske film og Guldpalmer i Cannes, 1988. Se Kulturministeriet: Kanon for film (2006): Pelle Erobreren, 1987. Udvalgets begrundelse + Chr. Monggaards artikel.

Historiske billeder – Pelle Erobreren som film og som bog (pdf). Af Anker Gemzøe (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 18, 1988, side 187-196). Sætter “filmens kvalitet og mulige begrænsninger i relief” – ift. romanen.

Pelle-filmens gyldne palmer (pdf). Af H.A. Koefoed (Jul på Bornholm, 1988, side 8-12). Efterlyser overensstemmelse mellem film og roman. Scroll ned.

Pelle the Conqueror, 1987 (YouTube.com, 2.30 hours)

Dansk/svensk tale (YouTube.com, 2:30 t.). På billedet ses Pelle Hvenegård som Pelle og Max von Sydow som Lassefar.

 

Ditte Menneskebarn (bog og film)

Ditte Menneskebarn. Manus og instr.: Bjarne Henning-Jensen. Produceret: 1946 – Klip fra filmen med en meget ung Tove Maës(Ditte) og Ebbe Langberg(Kristian). Filmen er baseret på Martin Andersen Nexø’s berømte roman. [Tekstet]. Flere Skuespillere: Maria Garland-Karen Lykkehus-Karen Poulsen-Preben Neergaard-Rasmus Ottesen-Ebbe Rode-Edvin Tiemroth.

Ditte Menneskebarn (roman) (Wikipedia.dk).

Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn (Litteratursiden.dk). “En af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900.”

Ditte Menneskebarn (film) (Wikipedia.dk).
Instrueret af Bjarne Henning-Jensen, 1946. Filmen er på listen i regeringens Kulturkanonen som essentiel i den danske kulturarv, 2005-06.

Se: Kulturministeriet, Kanon for film (2006): Ditte Menneskebarn, 1946. Udvalgets begrundelse + Chr. Monggaards artikel.

 

 


Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Socialister på Assistens Kirkegård: Martin Andersen Nexø.

Indskannede tekster: Med Martin Andersen Nexø på sovjetisk forfatterkongres (oprindelig bragt i Land & Folk, 25.-26. august 1984). Børge Houmanns beretning om Martin Andersens Nexøs aktive deltagelse på de sovjetiske forfatteres første kongres i 1934.

Personlisten: Børge Houmann (1902-1994).

Se også:

Den dristigste 1. maj-tale i Danmarkshistorien. Martin Andersen Nexø i KB-Hallen 1941 (Arbejderbladet, 2. maj 1941; online på Oktobernet.dk). “Under den tyske besættelse blev markeringen af 1. maj forbudt. I 1941 trodsede det endnu legale DKP forbuddet og indkaldte til massemøde i KB-hallen i København. Martin Andersen Nexøs tale ved denne lejlighed …”

“Luften trænger til at renses”. Henrik Pontoppidan til Martin Andersen Nexø 9. december 1907; om Nexøs mindedigt om anarkisten Sophus Rasmussen i Revolten 22. november 1907, m.m. Se Tidslinjen 7. juni 1874.


EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.