Denne indskannede tekst er bilag til emnelisten Socialister på Assistens Kirkegård, personen Thyra Manicus Hansen.
Tekst og billede er med venlig tilladelse fra forfatteren Stine Helweg.
Københavns Kommune har ophavsretten og fotograf P. Wessel har ophavsretten til fotografiet.
Artiklen stammer fra bogen Assistens 250 (Center for Kirkegårde, 2010, side 270-71). Se Bibliotek.dk
Thyra Manicus-Hansen blev født 7. september 1872 i Vladivostok i Rusland, hvor hendes far, Emil Anton Hansen, netop var blevet udstationeret som stationsbestyrer for Store Nordiske Telegrafselskab. Som sine øvrige søskende fik hun, ret usædvanligt, navn efter både sin far og sin mor, Helene, der var født Manicus og også selv beholdt sit pigenavn side om side med det Hansen, hun giftede sig til.
Thyra Manicus-Hansen tilbragte hele sin barndom og ungdom i udlandet. Efter opholdet i Rusland fik faderen stillinger i både England og Frankrig, så da forældrene ved faderens pensionering i 1892 slår sig ned i København, er det en sprogkyndig børneflok, de tager med sig hjem.
Thyra Manicus-Hansen søger og får i 1898 ansættelse som malerinde på Den Kongelige Porcelænsfabrik på Frederiksberg – en dengang ikke ualmindelig beskæftigelse for unge piger af såkaldt bedre familie. Også Thyra Manicus-Hansens søster (og bofælle; de delte lejlighed), Xiane, arbejdede i en årrække på fabrikken. Arbejdet var prestigefyldt, men lønnen lav, og det banede vejen for en noget mindre almindelige aktivitet blandt det bedre borgerskabs døtre, nemlig stiftelsen af en fagforening. I 1905 oprettedes Keramisk Maler-forening med Thyra Manicus-Hansen som både drivende kraft bag organiseringen og, helt indtil 1934, foreningens formand.
Den Kongelige Porcelænsfabriks ledelse så ikke med milde øjne på malerindernes organisering, og efter en konflikt om en konkret arbejdsopgave blev Thyra Manicus-Hansen afskediget og bortvist. Dette fik imidlertid 40 andre malerinder til at forlade deres arbejdsplads i solidaritet med fagforeningsformanden. Også de blev fyret, men tre dage senere var samtlige kvinder genansat, og også Thyra Manicus-Hansen fik sin stilling igen. Efterfølgende overenskomstforhandlinger med porcelænsfabrikkens ledelse udvirkede næsten en fordobling af lønniveauet.
Thyra Manicus-Hansen var også engageret i internationalt fredsarbejde, et virkefelt, hvor hendes sprogkundskaber var til gavn. Efter i 1915 at have deltaget i en kvindefredskongres i Haag, gik hun ind i arbejdet med etableringen af Danske Kvinders Fredskæde, senere kaldet Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, og fik siden også i dette regi tillidsposter.
Thyra Manicus-Hansen er begravet i et familiegravsted, hvor en beskeden sten bevarer mindet om hende samt forældre og søskende, herunder broderen Axel, der ligesom faderen nævnes med henvisning til sit virke. Under Axels navn figurerer således inskriptionen DET F.D.S. BORDEAUX – en reference til den danske skibsfarts-mastodont D.F.D.S., der få år efter oprettelsen i 1866 etablerer rutefart på Bordeaux.
Familien Manicus-Hansens monument er en rundbuet stele uden gesimser eller andre dekorative elementer – en ret almindelige type gravsten, der går under navnet ‘himmelport’. Stelen er restaureret i 2008.
oo0oo
