Litteraturliste

Der er foran henvist til nedenstående bøger og artikler. I teksten angives kun forfatternavn plus sidetal. Henvises der til mere end ét værk af samme forfatter, tilføjes i en parentes efter navnet et tal eller bogstaver, der korresponderer med dem, der er angivet i litteraturlisten.

Søren Kierkegaard:

• Søren Kierkegaard (I): Af en endnu Levendes Papirer (s. 11-59), 1838
• Søren Kierkegaard (I): Om Begrebet Ironie (s. 59-333), 1840
• Søren Kierkegaard (II): Enten- eller bd. 1, 1843
• Søren Kierkegaard (III): Enten- eller bd. 2, 1843
• Søren Kierkegaard (IV): Atten opbyggelige Taler, 1843-44
• Søren Kierkegaard (V): Frygt og Bæven (s. 7-113), 1843
• Søren Kierkegaard (V): Gjentagelsen (s. 113-195), 1843
• Søren Kierkegaard (VI): Philosophiske Smuler, 1844
• Søren Kierkegaard (IX): Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift bd. 1, 1846
• Søren Kierkegaard (XIX): Øieblikket, 1855

Romertallene refererer til bindnr. i: Samlede Værker, Kbh. 1962. Derudover henvises der til:

Søren Kierkegaard (BA): Begrebet Angest, Kbh. 1960. Udkom første gang i 1844.

Et par enkelte henvisninger til avisartikler, der ikke er medtaget i 3. udg. af Samlede Værker er angivet på stedet.

Til Søren Kierkegaards Papirer (Kbh. 1968) henvises med bindnr. samt de i udgaven benyttede bogstav- og talbetegnelser.

Marx:

Marx / Engels (I): Werke bd. I, Berlin 1972

I stedet for hver gang at henvise til den bestemte artikel, der citeres, angives kun bindnr. og sidetal. De enkelte artiklers sidetal er:

• Bemerkungen über die neueste preussische Zensurinstruktion (s. 3-26)
• Luther als Schiedsrichter zwischen Strauss und Feuerbach (s. 26-28)
• Die Verhandlungen des 6. rheinischen Landtags (s. 28-78)
• Das philosophische Manifest der historischen Rechtsschule (s. 78-86)
• Der Kommunismus und die Augsburger „Allgemeine Zeitung“ (s. 105-109)
• Verhandlungen des 6. rheinischen Landtags (s. 109-148)
• Der Ehescheidungsgesetzentwurf (s. 148-152)
• Das Verbot der „Leipziger Allgemeinen Zeitung“ (s. 152-172)
• Rechtfertigung des Korrespondenten von der Mosel (s. 172-200)
• Erklärung (s. 200-201)
• Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie. Kritik des Hegelschen Staatsrechts (s. 201-337)
• Briefe aus den „Deutsch-Französischen Jahrbüchern“ (s. 337-347)
• Zur Judenfrage (s. 347-378)
• Kritische Randglossen zu dem Artikel „Der König von Preussen und die Sozialreform“ (s. 392-413)
• Marx / Engels (II): Die heilige Familie. Werke Bd. 11, Berlin 1972
• Marx / Engels (El): Werke. Ergänzungsband I, Berlin 1973. Her er de omtalte værkers sidetal:
• Doktordissertation. Differenz der demokritischen und epikureischen Naturphilosophie (s. 257- 374)
• Die Beilage zu Nr. 335 und 336 der Augsburger „Allgemeinen Zeitung“ über die ständischen Ausschüsse in Preussen (s. 405-420)
• Randglossen zu den Anklagen des Ministerialreskripts (s. 420-426)
• Die hiesige Landtagsabgeordnetenwahl (s. 426-431)
• Die „Rhein-und Mosel-Zeitung“ als Grossinquisitor (s. 431-434)
• Stilistische Übungen der »Rhein- und Mosel – Zeitung“ (s. 434-437)
• Erklärung von Karl Marx und Arnold Ruge (s. 437-438)
• Illustrationen zu der neuesten Kabinettsstilübung Friedrich Wilhelm IV (s. 438-443)
• Auszüge aus James Mills Buch „Elemens d’économie politique“ (s.443-465)
• Ökonomisch- philosophische Manuskripte (Parisermanuskripterne) aus dem Jahre 1844 (s. 465-591)
• Marx / Engels (27): Werke bd. 27, Berlin 1970
• Marx / Engels (31): Werke bd. 31, Berlin 1965
• Marx / Engels (32): Werke bd. 32, Berlin 1973
• Marx (Gr.): Grundrids. Kritik af den politiske økonomi, Kbh. 1970
• Marx / Engels (MEUS): Udvalgte Skrifter 1-2, Kbh. 1952
• Marx (Kap.): Kapitalen, Kbh. 1970
• Karl Marx (WH), red.: Witt-Hansen. Kbh. 1970. Der citeres her fra:
• Bidrag til kritikken af den hegelske retsfilosofi. Indledning (s. 51-67)
• Økonomisk-filosofiske manuskripter. Kritik af Hegels dialektik og filosofi i almindelighed (s. 67-93)

Sekundærlitteratur:

• Th. W. Adorno: Kierkegaard. Konstruktion des Ästhetischen, Frankfurt 1962.
• K.B. Andersen, Kj. Olesen og N. Matthiasen (red.): Mål og midler. Socialdemokratiet i 1970’erne, Kbh. 1969
• R. Arendt: Evangelium og politik. Kbh. 1972
• P. Bagge: Studier over D.G. Monrads Statstanker, Kbh. 1936
• E. Bloch: På spor av virkeligheten, Oslo 1972
• G. Brandes: Samlede Skrifter. Danmark, bd. II, Kbh. 1919
• T. Brostrøm: Dansk litteraturhistorie, bd. IV. Kbh. 1966
• J. Bukdahl: Søren Kierkegaard og den menige mand, Kbh. 1970
• M. Camre (red.): Forud for fremtiden, Kbh. 1965
• H.P. Clausen: Hvad er historie? Kbh. 1963
• F. Engels (I): Karl Marx’ ”Til kritikken af den politiske økonomi”. I: Marx/Engels: Udvalgte Skrifter, bd. I, Kbh. 1952
• F. Engels (II): Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang. I: Marx/Engels: Udvalgte Skrifter bd. II, Kbh. 1952
• F. Engels (III): Marx/Engels: Werke, bd. 27, Berlin 1970
• F. Engels (IV): Marx/Engels: Werke, bd. 31, Berlin 1965
• J. Fjord Jensen: Homo manipulatus, Kbh. 1967
• H. Fleischer: Marxismus und Geschichte, Frankfurt 1969
• R. Garaudy: Thesen zu einer Diskussion der Grundlagen der Moral. I: Moral und Gesellschaft, Frankfurt 1970
• Knud Hansen (I): Søren Kierkegaard. Ideens digter, Kbh. 1954
• Knud Hansen (II): Revolutionær samvittighed, Kbh. 1965
• Martin A. Hansen: Ved korsvejen, Kbh. 1965
• S.Å. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark bd. 1, 1720-1914, Kbh. 1972
• G.W.F. Hegel (I): Enzyklopädie der philosophischen Wissenschaften I. Frankfurt 1970.
• G.W.F. Hegel (II): Hegel (red.: O. Hansen), Kbh. 1971
• E. Hobsbawn: Revolusjon i Europa 1789-1848, bd. I, Oslo 1972
• J. Hohlenberg (I): Den ensommes Vej, Kbh. 1948
• J. Hohlenberg (II): Søren Kierkegaard, Kbh. 1963
• S. Holm: Søren Kierkegaards historiefilosofi, Kbh. 1952
• B. Honoré: Begrebet revolution. I: Kirke og revolution (red.: M. V. Zeuthen), Århus 1969
• M. Horkheimer: Anfänge der bürgerlichen Geschichtsphilosophie. Pirattryk uden år og sted.
• H. Høffding: Danske filosoffer. Kbh, 1909
• Aa. Kabell: Kierkegaardstudiet i Norden. Kbh, 1948
• K. Korsch: class=”western”>S. Krarup: Om at ofre sig for menneskeheden og ofre menneskene, Kbh. 1969
• V. Krarup: Grundtvig og nationalliberalismen. I: Tidehverv nr. 6/1943
• S. Kühle: Søren Kierkegaard. Barndom og ungdom, Kbh. 1950
• L.R. Langslet: Humanist eller totalitær? I: Information 4/5 1968
• B. Linde (I): Hegels aktualitet. Roskilde 1973
• B. Linde (II): Introduktion til H. Reichelt: Kapitalbegrebets logiske struktur hos Marx, Kbh. 1974
• G. Lukacs: Die Zerstörung der Vernunft, Berlin 1962
• K.E. Løgstrup (I): Den etiske fordring, Kbh. 1960
• K.E. Løgstrup (II): Norm og spontaneitet, Kbh. 1972
• K.E. Løgstrup (III): Opgør med Kierkegaard, Kbh. 1968
• K. Löwith: Die hegelschen Linke, Stuttgart. Bad Cannstatt 1962
• G. Malantchuk: Dialektik og eksistens hos Søren Kierkegaard, Kbh. 1968
• H. Marcuse (I): The Foundations of Historical Materialism. I: Studies in Critical Philosophy, London 1972
• H. Marcuse (II): Reason and Revolution, London 1967
• G. Markus: Über die erkenntnistheoretischen Ansichten des jungen Marx. I: Alfr. Schmidt (hrsg.):Beiträge zur marxistischen Erkenntnistheorie. Frankfurt 1969.
• D. McLellan (I): Marx before Marxism, Hammondsworth 1972
• D. McLellan (II): The Young Hegelians and Karl Marx, London 1969
• F. Mehring: Karl Marx. Geschichte seines Lebens, Berlin 1967
• D.G. Monrad (I): Leder i Dansk Folkeblad 30-6-1843
• D.G. Monrad (II): Flyvende politiske Blade nr. 1, 1839
• S. Møller Kristensen (1): Den dobbelte Eros, Kbh. 1966
• S. Møller Kristensen (II): Digteren og samfundet 1, Kbh. 1965.
• B. Nicolaievski/O. Maenchen-Helfen: Karl Marx. Man and Fighter, London 1973
• M. Nicolaus: Proletariat och medelklass hos Marx.
• Hegeliansk koreografi och kapitalistisk dialektik. I: Zenit nr. 5, Lund 1973
• K. Nordentoft: ”Hvad siger Brandmajoren?” Kierkegaards opgør med sin samtid, Kbh. 1973
• E. Olsen: Danmarks økonomiske historie siden 1750, Kbh. 1967
• K. Olesen Larsen (I): Søren Kierkegaard læst af K. Olesen Larsen 1-2, Kbh. 1966
• K. Olesen Larsen (II): Om vort Forhold til Historien, I: Tidehverv. En antologi (Red.: L. Grane), Kbh. 1967
• B. Poulsen: Ideernes krise i åndsliv og politik, Kbh. 1961
• K. Popper: Kritisk rationalisme, Kbh. 1973
• D. Rjazanov: Marx og Engels ikke kun for begyndere, Kbh. 1974
• A. Rosenberg: Demokratie und Sozialismus. Zur politischen Geschichte der letzten 150 Jahre. Frankfurt 1962
• M. Rubel: Marx – Chronik, München 1968
• J.P. Sartre: Eksistentialisme og marxisme, Kbh. 1969
• Alfr. Schmidt (I): Für eine neue Lektüre Feuerbachs. Indledning til L. Feuerbach: Ausgewählte Schriften I, Frankfurt 1967
• Alfr. Schmidt (II): Geschichte und Struktur. München 1971
• Alfr. Schmidt (III): Om historie og historieskrivning i den materialistiske dialektik. I: Vindrosen 2/1972
• J.H. Schørring: Teologi og filosofi. Nogle analyser og dokumenter vedrørende hegelianismen i Danmark, Kbh. 1974
• R. Skovmand: Folkestyrets fødsel 1830-1870. Politikens danmarkshistorie bd. 11, Kbh. 1964.
• J. Sløk (I): Kierkegaard og Luther. 1: Kierkegaardiana II, Kbh. 1957
• J. Sløk (II): Shakespeare og Kierkegaard, Kbh. 1972
• J. Sløk (III): Tre Kierkegaardtolkninger. I: Kierkegaardiana I, Kbh. 1955
• S.E. Stybe (red.): Politiske ideologier, Kbh. 1972
• N.H. Søe: Karl Marx og marxismen, Kbh. 1951
• Villy Sørensen (I): Indledning til: Karl Marx: økonomi og filosofi, Kbh. 1962
• Villy Sørensen (II): Introduktion til: Søren Kierkegaard: Begrebet Angest. Kbh. 1960.
• Villy Sørensen (III): Hverken- eller, Kbh. 1962
• N. Thulstrup: Kierkegaards Forhold til Hegel, Kbh. 1967
• H. Thoftdahl: Kierkegaard først – og Grundtvig så, Kbh. 1969
• D.I. Zaslawskij: Tungetaleri og hellige tosser. I: Perspektiv nr. 1/1956
• A. Øfsti: Forord til: Marx: Verker i utvalg I, Oslo 1970