Pariserkommunen: se mere nedenfor 18. marts 1871
Pariserkommunen: se mere nedenfor 18. marts 1871

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1871.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste

Nye blade 1871:

Socialistiske Blade (se nedenfor 20. maj)
Socialisten (se nedenfor  21.juli)
Maanedsblad for Randers Arbeiderforening
Fremad. Kolding

Se:

Arbejderhistorisk Bladliste, under året 1871 og nedenfor her på året 1871: 22. maj 1871 og 22. juli 1871 (Socialistisk Bibliotek)

 

24. januar 1871

Den tyske utopiske socialist Wilhelm Weitling dør i New York. Født i Magdeburg, Tyskland, 5. oktober 1808, se denne)

 

24. februar 1871

I kvindernes takketog til kongen i 1915 blev Dansk Kvindesamfunds banner båret forrest. Dansk Kvindesamfunds banner brugt ved landsmøderne frem til 1967. Motivet er tegnet af kunstneren Anna E. Munk, 1911.
I kvindernes takketog til kongen i 1915 blev Dansk Kvindesamfunds banner båret forrest. Dansk Kvindesamfunds banner brugt ved landsmøderne frem til 1967. Motivet er tegnet af kunstneren Anna E. Munk, 1911.

Dansk Kvindesamfund stiftes af en række kvinder og med ægteparret Fredrik og Matilde Bajer som drivkræfter. De første 10 år hed foreningen “Comité de l’alliance internationale des femmes”.

Se:

Dansk Kvindesamfund: kvindesyn, mål og midler i slutningen af 1800-tallet (pdf). Af Nina Christine Lundbye mfl. (Roskilde Universitetscenter, 2005, 125 sider; online på Internet Archive). Studenter-opgave.

Postkort med Fredrik Bajer (1837-1922), forfatter, politiker, og Matilde Bajer f. Schlüter (1840-1934), kvindesagsforkæmper og pacifist. Teksten lyder: "Lige Ret for Mand og Kvinde, hun tjene Ham, han tjene Hende. Fredrik Bajer og Matilde Bajer født Schlüter". Foto: Ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0). Samling: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling.
Postkort med Fredrik Bajer (1837-1922), forfatter, politiker, og Matilde Bajer f. Schlüter (1840-1934), kvindesagsforkæmper og pacifist. Teksten lyder: “Lige Ret for Mand og Kvinde, hun tjene Ham, han tjene Hende. Fredrik Bajer og Matilde Bajer født Schlüter”. Foto: Ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0). Samling: Det Kongelige Biblioteks Billedsamling. Source: Europeana.eu.

Litteratur:

Fredrik og Matilde: kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer. Af Ole Mortensøn (Gad, 2018, 346 s.). Se anmeldelse af Line Jandoria Jørgensen (Historie-online.dk, 3. april 2018) + Astrid Elkjær Sørensen: Biografi om Dansk Kvindesamfunds stiftere Frederik og Matilde Bajer (pdf) (Arbejderhistorie, nr.1, 2019, s.165-166).

Mindemærke for Fredrik Bajer og Matilde Bajer ved Fredrik Bajers Plads i København. Foto: Taget 3. juni 2021 af pma.
Mindemærke for Fredrik Bajer og Matilde Bajer ved Fredrik Bajers Plads i København. Foto: Taget 3. juni 2021 af pma.

Se også:

Kvindebevægelsen i Danmark (Leksikon.org)

Linksamlingen på Socialistisk Bibliotek: Bispebjerg Kirkegård: Progressive personer.

 

5. marts 1871

Den polsk-tyske revolutionære Rosa Luxemburg fødes i Zamość,  nuværende østlige Polen. (Myrdes i Berlin af kontrarevolutionære frikorps under socialdemokratisk ledelse 15.1.1919.)

Se på Socialistisk Bibliotek:

 

18. marts 1871

Pariserkommunen starter:

“Om morgenen den  blev af det tordnende råd: “Kommunen leve!” (…) Den var væsentlig en arbejderklassens regering, resultatet af den producerende klasses kamp mod den udbyttende klasse, den endelig opdagede politiske form, under hvilken arbejdet økonomiske befrielse kunne foregå. (…) arbejderklassen kan ikke simpelthen tage den færdige statsmaskine i besiddelse og sætte den i bevægelse for sine egne formål.”
(Karl Marx: Adresse fra Generalrådet om borgerkrigen i Frankrig 1871, afsnit 3 (Udvalgte Skrifter, bind 1, Forlaget Tiden, 1971, s. 511-518; online på Marxistisk Internet Arkiv: Danske afdeling).

Fra nedtagningen at den kejserlige Vendome Søjle med Napoleon på toppen, som af Pariserkommunen blev betragtet som "et symbol på brutalitet, forherligelse af militarisme, det modsatte af folkeretten og sejrherrenes permanente fornærmelse af de besejrede, et evigt attentat mod det ene af republikkens 3 pricipper, broderskab." (fra Decret af Pariserkommen) May 16, 1871. Foto: Bruno Braquehais (1823-1875), Fransk fotograf og fotojournalist. Samling: Bibliothèque historique de la Ville de Paris. Public Domain.
Fra nedtagningen at den kejserlige Vendome Søjle med Napoleon på toppen, som af Pariserkommunen blev betragtet som “et symbol på brutalitet, forherligelse af militarisme, det modsatte af folkeretten og sejrherrenes permanente fornærmelse af de besejrede, et evigt attentat mod det ene af republikkens 3 pricipper, broderskab.” (fra Decret af Pariserkommen) May 16, 1871. Foto: Bruno Braquehais (1823-1875), Fransk fotograf og fotojournalist. Samling: Bibliothèque historique de la Ville de Paris. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Se:

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen Pariserkommunen 1871

 

20. maj 1871

Første nummer af Louis Pios Socialistiske Blade – i tvangsfri Hefter: Udgivne af en Arbejder. Forside Motto: Audiatur et alter pars. [Også den anden part skal høres] (15 sider).
Forside titel: Nr. I. Socialismens i dens forhold til historien.

Nr II. (12. juli 1871) (16 sider): Hvad vi forlanger
Heri 2 sider om “Den parisiske “Kommune”‘s nederlag og årsagerne. Bl.a. “afveg ‘Kommunen’ fra det almindelige socialistiske Grundlag og opstillede Hovedstadens særlige Interesser som de vigtigste … Nu vil den store Arbejderbefolkning i hele Landet have lært, at der ad fredelig Vej ikke er noget at stille op med deres troløse Fjender …”

Se:

Arbejderhistorisk bladliste. Scroll ned til året 1871.

Socialistiske Blade, Nr. 1 og 2/1871 (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv; Dokumenter). Scroll ned.

Louis Albert Francens Pio (1841-1894) (PerBenny.dk). Med biografier af Pio, Brix og Geleff + tekster fra Socialistiske Blade (1871-72) og Socialisten (1871-72) mv. Scroll ned.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

 

28. maj 1871

Pariserkommunen knuses blodigt af franske tropper.

Bodies of militants of the Paris Commune. Photo: André-Adolphe-Eugène Disdéri (1819–1889). Public Domain.
Bodies of militants of the Paris Commune. Photo: André-Adolphe-Eugène Disdéri (1819–1889). Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

“Dem, der tilintetgjorde den, har historien allerede nu naglet til den skampæl, som alle deres præsters bønner ikke vil magte at frelse dem fra. (Marx: Adresse fra Generalrådet … (se ovenfor under 18. marts 1871).

Se også ovenfor 20. maj 1871: Louis Pios Socialistiske Blade – i tvangsfri Hefter (Nr. II, 12. juli 1871): Hvad vi forlanger.
Heri 2 sider om “Den parisiske »Kommune«”‘s nederlag og årsagerne. Bl.a. “… afveg ‘Kommunen’ fra det almindelige socialistiske Grundlag og opstillede Hovedstadens særlige Interesser som de vigtigste … Nu vil den store Arbejderbefolkning i hele Landet have lært, at der ad fredelig Vej ikke er noget at stille op med deres troløse Fjender …”

 

30. juni 1871

Sangen “Internationale” blev skrevet af Eugène Pottier (valgt ind i Pariserkommunen marts 1871). Sangen blev sunget på melodien til Marsaillaisen (den franske revolutions soldatersang, nationalmelodi fra 1795). Nuværende melodi er af Pierre De Geyter fra 1888.
Franske originaltekst: “Debout, les damnés de la terre” (‘Stå op, I Jordens fordømte’).

Tre danske oversættelser: Hans Laursen 1911 (med 5. antimilitaristiske vers af Carl Heinrich Petersen 1963), A.C. Meyers socialdemokratiske udgave 1910 og Ivan Malinovski 1978.
De tre danske oversættelser er indskannede her + tilføjelse (fra nu ophørte Sangbog.revo.dk): Internationale (tekster) (Socialistisk Bibliotek/Indskannede tekster).

“Rejs jer, fordømte her på jorden”  (Højskolesangbogen.dk) Baggrund + Historien. Med links til tekster om forfatter og komponist.

Carl Heinrich Petersens 5. antimilitaristiske vers. Kilde: Gorm Gunnarsens mors gæstebog. Se Facebook.
Carl Heinrich Petersens 5. antimilitaristiske vers. Kilde: Leif og Ruth Gunnarsen gæstebog. Se Facebook:  Gorm Gunnarsen Wikimedia Commons

 

 

Tekst:
Sundby, 31.5.66
5. vers af Internationale oversat til dansk i sommeren 1963 af undertegnede:
Med krigsbegejstring de os fylder
de konger, før vi skal i slag,
Men voldens herrer væk vi skyller
på massemytteriets dag!
Bær da strejkeånden ind i hæren, 
og på næste krigs signal
vi siger nej til helteæren
og skyder hærens general!
Carl Heinrich Petersen

Links:

Internationale – sangen der erobrede verden. Af Kjeld Nalle Christensen (Magasinet Arbejderen, nr.2, 2021). “Stridens sang, Internationale, blev født af stormen under Pariserkommunen, skrevet af en af dens ledende medlemmer, Eugène Pottier. Hele sit liv arbejdede han som ufaglært arbejder. Først 17 år senere komponerede den belgiske snedker Pierre Degeyter melodien. I dag synges Internationale over hele verden.”

Historien om “Internationale” – verdens mest kendte sang. Af Carl Heinrich Petersen (Marxisme.dk). Foredrag i Danmarks Radio 2. november 1963. Trykt i Carl Heinrich Petersen: Agitatorer og Martyrer: profiler og skæbner fra socialismens verdenshistorie (Fremad, 1966, s.9-21). Hør teksten indtalt (YouTube, 31:47 min./Anarkistisk Læringsportal, april 2020).

We shall be all (SocialistWorker.org, January 9, 2014). “Jason Netek explains the history of the socialist movement’s best-known anthem.”

Decyphering The Internationale: the Eugène Pottier code. By Donny Gluckstein (International Socialism, Issue 120, Autumn 2008, p.113-124). “The secret of the poem is that Pottier was able to use his immediate experience and ideological framework and yet transcend them to weave a universal message in which the internationalist heart and soul of the Parisian workers in their titanic fight comes through.”

Lyd + tekst: The International (Marxists Internet Archive). “Six versions of the the song of the international workers movement.” På engelsk, fransk og russisk.

Se også på Socialistisk Bibliotek / See also:

 

21. juli 1871

1871socialisten.jpg Første nummer af ugeavisen Socialisten: [fra 2. maj 1872 med undertitlen: Et Dagblad for Arbeidernes Berettigede Fordringer (21. juli 1871 regnes for Det danske socialdemokratis fødselsdag). Se dog længere nede 15. oktober  1871.

Se:

Arbejderhistorisk bladliste under Året 1871. Scroll ned.

Socialisten, 2. maj 1872 (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv; Dokumenter). Scroll ned.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

  • Tidslinjen 8. juni 1876 med link til partiprogrammer mv.
  • Om Anthon Mundberg; på Socialister på Assistens Kirkegård (i København) (emneliste)
  • Fremad og aldrig glemme. Historien om Socialdemokratiets jubilæer
    og jubilæumsfester gennem 150 år.. Af Henning Grelle (Arbejderhistorie, nr. 2, 2021, side 5-45.PDF-fil)
  • Socialdemokratiet (linksamling/emneliste). Links til historisk materiale, partihistorier, programmer m.v + oversigt over, hvad der er samlet på Socialistisk Biblioteks Tidslinje om begivenheder og personer (ca. 30 stk.).

 

13. august 1871

Den tyske revolutionære Karl Liebknecht fødes. Første socialdemokratiske parlamentariker, der gik imod partiets (SPD) opbakning bag Tysklands deltagelse i 1. Verdenskrig. Myrdet sammen med Luxemburg (15.1.1919) i den tyske revolution.

Foto: Heroiserende tegning af arbejderføreren Karl Liebknech i mytologiske gevanter, der spidder Europas monarkier.
(Kilde: Klassekampen, januar 1919)

 

Se:

  • Karl Liebknecht (Marxists Internet Archive, Deutschsprachiger Teil)
  • Karl Liebknecht (Wikipedia.org). Engelsk leksikon-artikel, med link til længere på tysk.
  • Karl Liebknecht (Marxists Internet Archive, norsk)
    Her også Fienden står i eget land! (1915) med parolen: “Hvert folks hovedfiende er å finne i deres eget land!”
  • Speeches of Karl Liebknecht (pdf) (International Publishers, 1927, 93 p.; online at Marxists Internet Archive) (Voices of Revolt, 4). With a biographical introduction by Willi Munzenberg (p.9-18).

Karl Liebknecht – en antimilitaristisk røst. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 15. januar 2019). “De fleste på venstrefløjen kender Rosa Luxemburg, som ofte er portrætteret og oversat. Færre kender Karl Liebknecht, som der næsten intet findes af på dansk. Den 15. januar var det årsdagen for at han blev myrdet i 1919.”

On the 150th birthday of Karl Liebknecht. By Peter Schwarz (World Socialist Web Site, 12 August 2021). “There is no other socialist whose name is so inseparably connected with the struggle against militarism and war than Karl Liebknecht.”

Luxemburg, Liebknecht and the German Revolution (In Defence of Marxism, 15 January 2019). “Marie Frederiksen explains how the Spartacist Uprising of 1919 was defeated due to the weakness and mistakes of the young German Communist Party, ultimately resulting in Luxemburg’s execution.”

100 years ago: Karl Liebknecht expelled from German SPD (World Socialist Web Site, January 11-17, 2016). “Liebknecht used his position as a member of the Reichstag to pose questions exposing the predatory character of the German war effort.”

Liebknecht’s historic appeal against world war (SocialistWorker.org, December 2, 2014). “John Riddell introduces German revolutionary Karl Liebknecht’s protests against war.”

Karl Liebknecht: socialist, antimilitarist, revolutionary. By Gerd Callesen (Socialism and Democracy, Vol.23, No.2, July 2009). Review of Annelies Laschitza, Die Liebknechts: Karl und Sophie – Politik und Familie (Aufbau Verlag, 2007). “… he was a complex figure, something which Laschitza abundantly demonstrates. This is a new perception of Karl Liebknecht: he is no longer simply a hero and a martyr for the cause, but a man of flesh and blood.”

Karl Liebknecht: jailed in 1916 for saying ‘Down with the war!’ …and freed by revolution two years later (Socialist Worker, Issue 1774, 10 November 2001). “German socialist Karl Liebknecht stands out as one of the most inspirational figures in the history of the socialist movement.”

Red Letter Days: Leipzig, 13 august 1871. By Ian Birchall (Socialists Review, No.232, July/August 1999). “Three months after the crushing of the Paris Commune one of the greatest antiwar agitators of all time, Karl Liebknecht, was born.”

Karl Liebknecht and Rosa Luxeburg: last hours (The Communist Review, Vol.4, No.9, January 1924). “On Wednesday, January 15th, 1919 Karl Libeknecht and Rosa Luxemburg were murdered.”

Political Profiles: Karl Liebknecht and Rosa Luxemburg (1919). By Leon Trotsky (Marxists Internet Archive). “We have suffered two heavy losses at once which merge into one enormous bereavement. There have been struck down from our ranks two leaders whose names will be for ever entered in the great book of the proletarian revolution: Karl Liebknecht and Rosa Luxemburg. They have perished. They have been killed. They are no longer with us!”

Karl Liebknecht. By Clara Zetkin (The Communist International, No.5, 1 September 1919). “We should never forget that in Germany, Karl Liebknecht was the first Social Democrat, and that for long he was the only Social Democrat who dared to throw off the disastrous yoke of party discipline.”

Militarism & Anti-Militarism with special regard to the International Young Socialist Movement (1907). By Karl Liebknecht (Marxists Internet Archive). I svensk udgave: Militarism och antimilitarism (1922) (Marxists Internet Archive, Svenska arkivet)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

 

27. august 1871

Den sociale amerikanske forfatter Theodore Dreiser fødes i Terre Haute, Indiana, USA. (Dør 28. december 1945).
Især romanen En amerikansk tragedie 1925, dansk ved Tom Kristensen, 1928.

Se:

  • Theodore Dreiser (1871 – 1945): a web guide to literary criticism on Theodore Dreiser (Literaryhistory.com)
  • Theodore Dreiser (Wikipedia.org). Biografisk artikel med mange links, bl.a. til online værker.

150 years since the birth of Theodore Dreiser, the great American novelist. By David Walsh (World Socialist Web Site, 27 August 2921). “August 27 marks the 150th anniversary of the birth of writer Theodore Dreiser in Terre Haute, Indiana. Dreiser was the author of a number of the most important American novels ever written.”

 

1. september 1871

Cigarmagernes fagforening “Enigheden” dannes, Danmarks første egentlige fagforening.
I lovene 1872 hed det bl.a. at „Enhver cigarmager, som lærer et fruentimmer at rulle vikler eller cigarer, kan ikke blive medlem. Hans hustru undtaget.” Efter strejke i 1875 ændredes holdningen, se nedenfor.

Se:

Referat af mødet for alle kvindelige Arbejdere i Tobaksfaget (Social-Demokraten, lørdag d. 26. juni 1875; Kvinfo kilder).

 

26. september 1871

Den socialdemokratiske socialismes teoretiker, historikeren Gustav Bang fødes i Store Heddinge. (Dør 31. januar 1915 i Hornbæk). Gift med senere undervisningsminister Nina Bang, se Tidslinjen 16. oktober 1866.

Se:

Links:

De gamle Teorier: Gustav Bang om Eduard Bernsteins reformisme og revisionisme (pdf). Af Henning Tjørnehøj (Arbejderhistorie, nr.35. oktober 1990, s.67-72). Scroll ned. Se også: Mogens Rüdiger: Tjørnehøj og Bang (Arbejderhistorie, nr.36, april 1991, s.50-51) + Henning Tjørnehøj: Gustav Bang og katastrofeteorien + Mogens Rüdiger: Citat-vold (Arbejderhistorie, nr.37, oktober 1991, s.62-64).

Udviklingsteorier i Socialdemokratiet før 1945: fra socialisme til velfærdsstat (pdf). Af Mogens Rüdiger (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 16, 1986, side 83-108). Med vægt på tre teoretikere: Gustav Bang (s. 84-94), Peter Knudsen (s. 94-98) og Hartvig Frisch (s. 98-104). “… de utopiske aspekter ved udviklingsteorien [nedtones] …”

Litteratur:

Den materialistiske historieopfattelse. Af Gustav Bang. Efterord af Niels Rosendal Jensen (s.64-92) (Forlaget Solidaritet, 2017, 92 s.; online på Marxisme.dk). Oprindelig udgivet 1915.

Gustav Bang – historiker og socialdemokrat. Af Mogens Rüdiger (Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, 1987, 351 s.). Se anmeldelse af Niels Ole Finnemann (Historisk Tidsskrift, bind 15, række 4, nr.1, 1989, s.162-67) + anmeldelse af Grethe Jensen (pdf) (Arbejderhistorie, nr.31, oktober 1988, s.86-89).

Gustav Bang: En bibliografi. Af Karen Bache (1977, 73 s.). Specialeopgave ved Danmarks Biblioteksskole Sektion II.

Dansk socialistisk teori 1850-1900. En antologi ved Jette Lundbo Levy og Morten Thing (Politisk Revy, 1973). Tekster af Gustav Bang s.203-251.

Den materialistiske historieopfattelse i Danmark før 1945. Bind 1. Red. Uffe Østergaard (Modtryk, 1973). Tekster af Gustav Bang s.204-348.

Arbejdernes livsforhold under kapitalismen: udvalgte artikler. 2 bind. Af Gustav Bang (Socialdemokratiets Forlag Fremad, 1915, 288 + 304 s.; online på Marxisme.dk)

Medarbejdermøde på "Socialdemokraten", 1901, med både Gustav og Nina Bang. Kilde: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.
Medarbejdermøde på “Socialdemokraten”, 1901, med både Gustav og Nina Bang. Kilde: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 16. oktober 1866, om ægtefællen og kollegaen (historiker og medarbejder på Social-Demokraten) Nina Bang.

 

30. september 1871

På skibsværftet Burmeister & Wain i København starter Danmarks første strejkebevægelse.

Se:

Arbejdskonflikter i Danmark. Af Knud Knudsen (Leksikon.org). Se afsnit: ‘Omgangsskruen’ og den tidlige arbejderbevægelse 1871-1879.

Se den samtidige tegning fra Folkets Nisse, ordet ‘strejke’ oprindeligt var ‘skrue’. Se om ordet ‘skruebrækker’ på Wikipedia.dk

4. oktober 1871

Møde på Phøniks

15. oktober 1871

På Tømrerkroen, Adelgade 27 i København, dannes denne søndag Den Internationale Arbejderforening for Danmark (“Internationalen”) på initiativ af Pio, Brix og Geleff, danske afdeling af Første Internationale. Den organisatoriske dag for stiftelsen af Socialdemokratiet.

Tømrerkroen i Adelgade 27, som den så ud i ca. 1910. Huset er senere nedrevet. Postkort nr. 8999 udgivet af Stenders Forlag.
Tømrerkroen i Adelgade 27, som den så ud i ca. 1910. Huset er senere nedrevet. Postkort nr. 8999 udgivet af Stenders Forlag. Kilde: Indenforvoldene.dk.

Se:

Den danske IAA-sektions forhistorie (pdf). Af Hans-Norbert Lahme (Historisk Tidsskrift, bind 75, hæfte 1-2, 1975, side 321-32; online på Tidsskrift.dk). “… en undersøgelse af kontakterne mellem Danmark og den »Første Internationale«, som ikke alene skulle påvise Louis Pios forbilleder og inspirationskilder, men også hjælpe til med at indplacere den tidlige danske arbejderbevægelse idé- og organisationshistorisk.”

Mødet i Tømrerkroen den 15. oktober 1871 (pdf). Af Willy Markvad (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.1, 1971, side 113-118). Om politiets rapport fra mødet.

Litteratur:

I flugt går tiden 1871: Fra Pariserkommunen til den danske Internationale. Af Ib Koch-Olsen  (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, i samarbejde med Socialdemokratiet, upag., A4-format, 1971). Billeder og blade fra Socialdemokratiets fødselsår 1871 bl.a. fra Illustreret Tidende og Socialisten.

Se også:

Linksamlingen: Socialdemokratiet (Socialistisk Bibliotek)

Tidslinjen: 30. juli 1794. Tømrerkroen var også tilholdssted for Danmarks første strejkende i Tømrerskruen (Socialistisk Bibliotek)

Arbejderbevægelsens start (Arbejdermuseet)

Fremad og aldrig glemme (pdf). Af Henning Grelle (Arbejderhistorie, nr.2, 2021, s.5-45). “Historien om Socialdemokratiets jubilæer og jubilæumsfester gennem 150 år.”

 

November 1871

Holger Drachmann. Foto: Atelier Simon. (CC BY-NC-ND 4.0).
Holger Drachmann. Foto: Atelier Simon. (CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

“Vi vil ikke sulte, vi vil op paa Tribunen
Og dømme, – og Dommen skal hedde Kommunen!” **

I tidsskriftet Nyt dansk Månedsskrift udgiver digteren Holger Drachmann under mærket “Marc Cole” digtet Engelske Socialister. Siden blev digtet udgivet i Digte, 1872 – tilegnet min ven Georg Brandes, der betegnede samlingen som “Internationalens program sat på vers”. Holger Drachmann selv svingede kraftigt politisk.

Links:

Engelske Socialister (Kalliope)

Fra Engelske Socialister til Midsommervisen: Holger Drachman – digter og maler. Af John Poulsen (Arbejderen.dk, 23. juni 2020). “I dag er Holger Drachmann mest kendt for sin midsommervise, som stadig synges ved bålene Sankt Hans aften. Men hvem var denne Drachmann egentlig?”

1871drachman.jpg Fra Drachmanns tid som dekorationsmaler på Bornholm: På billedet ser man personalet på Hjorths Fabrik 1873. Holger Drachmann er med, men det er ikke herren (som vi ikke kender navnet på) med den store hat, som man kunne tro, men den person – med skæg – der står til venstre for ”hatten” bag gelænderet.
(Kilde: Bornholms Museum: I 2008 var det 100 år siden Holger Drachmann døde (ikke online mere).

Se også:
Holger Drachmann på Bornholm (pdf). Af Christian Stub-]ørgensen (Jul paa Bornholm 1949, 17. årgang, side 4-11). Scroll ned.

Biografiske artikler:

  • Holger Drachmann (Wikipedia.dk)
  • Holger Drachmann (Dansk Biografisk Leksikon, 2. udg.)
  • Holger Drachmann (Arkiv for Dansk Litteratur)
  • Havets sanger – Holger Drachmann. Af Lise Busk-Jensen (Dansk Litteraturs Historie, bd. 3, side 105-123)

    Litteratur:

    Holger Drachmann – Vi vil fred her til lands. Af Kurt L. Frederiksen (Gyldendal, 2020, 424 sider). Se anmeldelse af Anders Ellegaard (Historie-online.dk, 13. maj 2020).

    Holger Drachmann: Biografi. Af Valdemar Vedel (Schønbergske Forlag, 1909, 111 sider). Med bibliografi (side 109-11). “Drachmann holdt af at føle sig som en Haandværker, der sad i sit Værksted og hamrede Kunstens Guld ud af Sprogets metal …” (side 6).

Se også på Socialistisk Bibliotek:

** Linksamlingen: Pariserkommunen 1871.

Georg Brandes i London, 1895-1896. Foto: Elliott & Fry - London. (CC BY-NC-ND 4.0).
Georg Brandes i London, 1895-1896. Foto: Elliott & Fry – London. (CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

3. november 1871

Georg Brandes indleder forelæsningsrækken ved Københavns Universitet om “Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” – det såkaldte moderne gennembrud.

Se:

Tekster:

Georg Brandes om hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur, 1871 (Danmarkshistorien.dk)

Indledning til Hovedstrømninger (Georg Brandes Selskabet, 14 sider; online på Internet Archive)

Georg Brandes: Digitale Hovedstrømninger (Georgbrandes.dk). Med Tekster, Værktøjer og Forskning.

Hovedstrømninger (Arkiv for Dansk Litteratur; ADL)

En del af Hovedstrømninger ligger i overskuelig online udgave på Bjørnetjenesten; Tekster (menu tv., scroll ned til Georg Brandes).

Georg Brandes i Venedig, 1921-1922. Foto: privat foto. (CC BY-NC-ND 4.0).
Georg Brandes i Venedig, 1921-1922. Foto: privat foto. (CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

 

29. december 1871

Ellen Hørup fødes i København. Datter af Viggo Hørup. (Dør i København, 25. marts 1953, se denne).

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen