Tekster

From the outset, the Danish Labour Movement had an internationalist outlook. One result of this stance was the publication of Marxist texts, e.g. Capital volume I and II. In addition, the association endeavoured to solve problems resulting from the discrepancy between a theoretical societal interpretation and practical policies, which would be supported by large groups of working people.

Jack London om hvordan han blev socialist. Fra den danske udgave af Jack London: Kærlighedens Problem : Kempton-Wace Brevene. Udgivet af Martins Forlag, København & Kristiania, MCMXXIII (1923) s. 152-158.

Christian Christensen - Nekrolog i det svenske  Arbetaren, juli 1960 af Carl Heinrich Petersen.

Carl Heinrich Petersen - en bibliografi ved Poul Bergstrøm Hansen og Karen Pedersen. [Skannet fra Anarki og arbejderhistorie: Festskrift for Carl Heinrich Petersen. Redigeret af Karen Pedersen og Therkel Stræde. Forlaget Tiderne Skifter.

Digtet "besøg på assistenskirkegården" af Lean Nielsen fra digtsamlingen "Besøgsdigte" fra 1977.

Uddrag af Mindeskrift over Politibetjent Oscar Gjemsøe : Dræbt af Anarkisten Sofus Rasmussen Den 13. November 1907. Udgivet af Københavns Politiforening. København, 1910. 44 sider.

Dette digt skrev Martin Andersen Nexø efter begravelsen af anarkisten Sophus Rsmussen på Bispebjerg Kirkegård, hvor syndikalisten Chr. Christensen havde talt.  Digtet blev offentligjort med titlen: "Memento Mori" ("Husk, at du skal dø"), den 22. november 1907 i det anarkistiske ugeblad Revolten. Optaget som "Vaadesang" i Nexøs digtsamling Af Dybets Lovsang, marts 1908.

Artiklen bringes her i anledning af 150 året for Martin Andersen Nexøs fødsel 26. juni 1869 på Christianshavn. Det er Forfatteren og forskeren Børge Houmans beretning om Martin Andersens Nexøs deltagelse i de sovjetiske forfattere deres første kongres - med det officielle navn "The First All-Union Congress of Soviet Writers Moscow, August 1934".

I anledning af 100-året i januar 1919 for mordene på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht under den tyske revolution i 1918-19, at har vi indskannet denne tekst af den danske forfatter Emil Bønnelycke . Både forfatter og emnet for digtet har været husket i litteraturhistorien, fordi Emil Bønnelycke på dagbladet Politikens „Expressionist-Aften“ den 4. februar 1919 affyrede tre revolverskud i avisens foredragssal som dramatisk afslutning på sin oplæsning af et prosadigt om Rosa Luxemburg.

"Racismen er ikke det samme efter Auschwitz som før. KZ-erfaringen består i den mest omfattende krænkelse af mennesket, der kan tænkes. Og krænkelsen begynder, når man opretter hierarkier mellem mennesker fra forskellige etniske grupper. "