Den store barrikade på Nørrebrogade i København under folkestrejken den 30 juni 1944. Nationalmuseets arkiver. Kilde: flickr.com (CC BY-SA 2.0).
Den store barrikade på Nørrebrogade i København under folkestrejken den 30 juni 1944. Nationalmuseets arkiver. Kilde: flickr.com (CC BY-SA 2.0).
Om teksten

Særnummer af Arbejder-Oppositionen af 29. juni 1944. Baggrund og efterspil til opråbet fra Arbejder-oppositionen med opfordring til generalstrejke i juni 1944. Af Carl Heinrich Petersen.

Tekst fra bogen ‘Fra Klassekampens slagmark i Norden’, af Carl Heinrich Petersen (2. rev. udg., Modtryk, 1975, side 165-166) (Til arbejderbevægelsens historie; 1).

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkssamlingen: Folkestrejken i 1944, om Folkestrejken i København (26. juni – 4. juli 1944)

Oversigten: Indskannede tekster

Jeg skrev nedenstående opråb den 27. juni 1944 efter aftale med daværende kusk Knud Ellegård, og vi udgjorde sammen med daværende maler Alvar Westerberg redaktionen for det illegale blad Arbejder-Opposition. Den 28. juni blev det duplikeret og den 29. juni deltog jeg hele dagen i fordelingsarbejdet med disse flyveblade. Fra næste morgen var folkestrejken, som den kom til at hedde, total i København og forblev det i 5 dage. Folkestrejken, som var en spontan eksplosion af den københavnske arbejderklasses raseri og modstandsvilje, var kommer under alle omstændigheder, uanset dette opråb, men det skadede naturligvis ikke sagen!

Inddirekte havde vi fra gruppen Arbejder-Opposition måske alligevel en lillefinger med i udviklingen, der førte til folkestrejken, idet denne som alle tilsvarende generalstrejker i København rent organisatorisk især blev til gennem et samarbejde mellem tillidsmænd fra de store arbejdspladser, fortrinsvis i jernindustrien, og mellem dem havde vi netop et par kammerater i A-O, nemlig et par tillidsmænd på B. & W., og de havde lørdag den 10. juni det år – efter aftale med Knud Ellegård, som deltog i mødet – indkaldt til et møde af jerntillidsmænd på marketenderiskibet på Christianshavn, der resulterede i oprettelsen af et indbyrdes samarbejde mellem disse. Og det var især disse tillidsmænd, der organiserede folkestrejken – i det omfang, den blev organiseret.
Foruden de førstnævnte to tillidsmænd fra B. & W. bestod den illegale gruppering Arbejder-Opposition af et par oppositionsklubber hos malerne og tobaksarbejderne, Vognmandskuskenes Klub og en klub af barbere og frisører samt nogle enkeltperoner plus et par tværfaglige arbejdergrupper. A-O blev oprettet i efteråret 1943 på initiativ af den lille, men meget aktive trotskistgruppe i Kbh., og dens linje – i hvert fald i bladet af samme navn – var en blanding af trotskisme og revolutionær syndikalisme, men stærkt faglig præget og uden ideologisk sekterisme. Kort efter folkestrejken blev hele redaktionen og enkelte andre kammerater fra A-O arresteret af Gestapo, og da een af bestemmelserne i tyskernes undtagelsesproklamation lød på, at “generalstrejke-agitation straffes i reglen med døden, så var det i hvert fald jeg noget betænkelig ved situationen. Vi vidse nemlig ikke dengang, at et væsentligt resultat af folkestrejken var, at alle officielle henrettelser standsede i 8 måneder til sidst i februar 1945!

Nedenstående flyveblad, som blev spredt i 5000 eksemplarer i København den 29 juni 1944, var den eneste skriftlige opfordring, der udsendtes, til den store folkestrejke, der udbrød dagen efter.

Se nedenstående: Særtryk
Arbejder-Opposition, Udgivet af oppositionelle Tillidsmænd:
Ned med undtagelsestilstanden

Hits: 3