Jødeforfølgelserne i Tyskland – Jyllands-Postens leder 15. november 1938

DEN TYSKE AKTION mod Jøderne har ikke alene forbløffet verden med sin ukloge Udfordring paa et Tidspunkt, da der syntes at være alle Muligheder for en ordnng i fuld Forstaaelse af de storpolitiske Mellemværender; den har ogsaa forfærdet Verden ved de brutale Metoder, der er bragt i anvendelse.

Udskrivningen af den kæmpemæssige Mandebod og maaske især forordningen om, at Jøderne selv skal erstatte den Skade, som er anrettet paa deres Forretninger og Ejendomme.

Vi skal ikke i denne Forbindelse spilde mange Ord paa den unge tyske Jødes Morddaad i Paris; det var et fejgt Snigmord, som overhovedet ikke kan undskyldes.

Men Tysklands reaktion overfor Mordet kan nok give Anledning til Kommentarer. Gøbbels siger, at Hærværket og Brandstiftelserne ikke var planlagt fra Regeringen eller det nationalsocialistiske Partis side. Men hvem har saa planlagt Aktionen? Alt tyder jo paa, at de blev handlet efter en ganske bestemt Parole. Det viser sig i Tidspunktet, og det viser sig endnu tydeligere i den Omstændighed, at der paa faa Undtagelser nær ikke blev øvet personlig Overlast mod Jøderne eller forøvet direkte Plyndring. Endnu et dunkelt Punkt er Myndighedernes Holdning. Fra alle Sider erkendes det, at Nationalsocialismen har skabt Ro og orden i Tyskland – men, spørges der, hvordan kan det saa gaa til, at saadanne Optøjer uhindret kan finde Sted? Er det tyske Politi virkelig ude af Stand til at forhindre noget saadant? Og hvis det var Tilfældet, kunde saa ikke Parti-Organisationer og eventuelt Rigsværn  række det en hjælpende Haand? Skulde det ikke kunne lade sig gøre uden ligefrem at “skyde på Folket”, som Gøbbels udtrykte det? Og hvordan skal man forstaa Gøbbels’ Udtalelse i Søndags: “Sådanne Aktioner vil ikke mere blive taalt?” Blev de da “taalt” forleden?

___

Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse.

Selv herhjemme, hvor Jøderne aldrig har naaet en saa dominerende Stilling som i de mellemeuropæiske Lande, har man i de senere Aar bemærket deres uheldige Egenskaber. Der er mange Jøder, der har vist sig at være gode danske Mænd, der er utallige Jøder, som stille og hæderligt passer deres Dont uden at gaa nogen for nær – men der er ogsaa paafaldende mange Jøder, som paa lidet tiltalende Maade er blevet Forgrundsfigurer i Svindelaffærer og maaske ikke mindst i de uappetitlige Pornografi- og Fosterdrabsaffærer, som er forekommet i de senere Aar. Ogsaa inden for dansk Forretningsliv optræder der Jøder, hvis Metoder ikke er nogen Pryd for Standen.

Men det, som vi herhjemme har set af Jødernes uheldige Sider, er kun en svag Afglans af deres Virke i de mellemeuropæiske og østeuropæiske Lande. Ogsaa der maa man naturligvis gøre Undtagelser for de utallige Jøder, der opfylder ethvert rimeligt etisk Krav og derfor staar i en skærende Modsætning til de Racefæller, som har ført an i det tvivlsomme Forretningsliv, i den tvivlsomme Forlystelsesindustri og maaske navnlig i de politiske Bevægelser yderst til venstre. Det var ikke Russere, men Jøder med russiske Navne, som druknede Rusland i Blod. Det var ikke en Ungarer, men en Jøde, som ledede den kortvarige, men blodige Raadsrepublik i Budapest. Det var ikke en Tysker, men en Jøde, som paa samme Maade gjorde München til et Slagtehus.

Vi ved, at Titusinder af Jøder fordømmer de jødiske Forretningshajer, de jødiske Pornografi-Spekulanter og de jødiske Terrorister. Men alligevel kan det ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne – som mange andre Fastlands-Folk – har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Følelser.

___

De meget haardhændede Regeringsforanstaltninger, der fulgte ovenpaa “Folkets spontane Hævn-Aktion”, har i Korthed sagt det Formaal at sulte og fryse Jøderne ud af Tyskland. Men dermed er det tyske Jødespørgsmaal ogsaa blevet et europæisk Spørgsmaal. Europa og den øvrige Verden kan ikke stiltiende se paa, at 750.000 Mennesker skal gaa til Grunde, heller ikke kan den øvrige Verden paatage sig nogen Pligt til at skaffe disse Mennesker Underhold og Arbejde. Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men til Gengæld kan man stille det Krav, at det sker paa anstændig Vis.

Den svenske Professor Böök udkaster den Tanke, at de maa anvises Jøderne “et Sted, hvor de maa være”. Og hvorfor ikke forfølge denne Tanke videre?

Man staar overfor en Løsning af Kolonispørsmaalet. Vilde det være ganske urimeligt, om et af de Koloniomraader, som nu kommer på Auktionsbordet, blev sat til Side som et Fristed fo Jøderne? Her kunde de faa det “nationale Hjem”, som Palæstina alligevel aldrig kan blive for dem, her kan de udvikle ders egen Stat, her kan de pleje deres Traditioner og den Kultur, som de ønsker at rendyrke.

Det maatte ret naturligt blive et af de Koloniomraader, som ellers skulle gaa tilbage til Tyskland; det vilde være et Offer for Tyskland at give Afkald paa det, men man kan vel heller ikke fra Tysk Side forlange, at andre skal paatage sig Byrden ved at “udskille Jøderne af det tyske Folkelegeme”. Paa lignende Vis kunde Tyskland deltage i de direkte Etableringsomkostninger, f. Eks. ved at forpligte sig til at tilskyde et ligesaa stort beløb, som ved Indsamling udenfor Tyskland – maaske navnlig blandt velhavende Jøder i andre Landet – blev tilvejebragt til Konsolidering af det nye “Jødeland”.

___

Dette er naturligvis kun et Tankeeksperiment, men vi nærer ikke Tvivl om, at en løsning af denne Art vilde være noget nær det ideelle. I alle tilfælde er det ikke nok, at Tyskland skiller sigi af med Jøderne. Det maa gøres på en saadan Maade, at Menneskehedens Samvirrighed ikke belastes for haardt, og saaledes at Tyskland ikke taber noget af den Respekt, som det havde vundet i alle Lande og alle Kredse.

Som Forholdene er nu, kan Tyskland løse sit Jødespørgsmål og endda beholde sin Stormagtsstilling paa Basis af F r y g t. Men Verden ønsker ikke at frygte Tyskland, den ser langt hellere et Tyskland, som den i et og alt kan respektere, fordi der kun paa den Maade kan skabes Muligheder for en Fortsættelse af München-Afspændingen.

****

den unge tyske Jødes Morddaad i Paris: Herschel Grynszpan myrdede en tysk diplomat i Paris som reaktion på fordrivelsen af 12.000 ex-polske jøder (bl.a. hans familie) til ingenmandsland mellem Tyskland og Polen (se Wikipedia-artikel).

Gøbbels: Josef Göbbels, nazi-tysk propagandaminister.

Jøder med russiske Navne, som druknede Rusland i Blod:: Avisen sigter til, at en del af de ledede bolsjevikker i den russiske revolution havde jødisk baggrund (se Wikipedia-artikel: Jewish Bolshevism).

Det var ikke en Ungarer, men en Jøde: Avisen sigter til Bela Kun, lederen af den ungarnske rådsrepublik (marts-august 1919) (se Wikipedia-artikel).

Det var ikke en Tysker, men en Jøde: Avisen sigter til Eugen Leviné, leder af den bayerske rådsrepublik, april-maj 1919 (se Wikipedia-artikel).

Professor Böök (pronazistisk litteraturprofessor, 1883-1961), se kapitlet Tyskvenner på svenske Wikipedia.

“nationale Hjem”, som Palæstina …: Et nationalt hjem i Palæstina var et centralt krav i den zionistiske bevægelse, se linkboxen om Zionisme og anti-zionisme.- Historien om racisme og etnisk fordrivelse på Socialistisk Bibliotek.