Flertal i dansk folkeafstemning imod EUs Maastricht-aftale. Billede af S. Hermann & F. Richter fra Pixabay
Flertal i dansk folkeafstemning imod EUs Maastricht-aftale. Billede af S. Hermann & F. Richter fra Pixabay

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1992.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

1. januar 1992

Politiets hårdhændede anholdelse nytårsnat på Rådhuspladsen af Benjamin Schou bl.a. ved brug af benlås efterlader ham lammet og hjerneskadet. (Politiet dømmes 17. november 1995 til at betale ca. 1,4 mio. i erstatning). Benjamin afgår ved døden på et plejehjem 5. september 2008.

Anholdelsen af Benjamin Schou Screenshot Kilde: <a href="http://tosommerfugle.blogspot.dk/2008/09/liget-af-benjamin-schou-er-nu-koldt.html">tosommerfugle.blogspot.dk.</a>
Anholdelsen af Benjamin Schou Screenshot Kilde: tosommerfugle.blogspot.dk.

Se:

Benjamin-sagen (Wikipedia.dk)

Benjaminsagen (Sorte Fane). Linksamling

Liget af Benjamin Schou er nu koldt (Blog, 6. september 2008)

Hudafskrabninger på øjenlågene. Af Asger Liebst (Information, 12. september 2008)


 

25. februar 1992

Maleren Victor Brockdorff dør (født 11.oktober 1911).

Se:

Victor Brockdorff på Arbejdermuseet
(Kommunistisk Politik, 2, 2002).

Brockdorff, Victor (KID; Weilbach).


 

16. marts 1992

Terrorbombe mod Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade, Kbh., myrder Henrik Christensen.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Bombedrabet i Søllerødgade


 

11. april 1992

Svend Auken væltes som formand på ekstraordinær socialdemokratisk kongres af Poul Nyrup Rasmussen. Se Tidslinjen 4. august 2009 om Sven Auken.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Socialdemokratiet


 

1. maj 1992

Socialdemokratiets nye formand, EU-tilhængeren Poul Nyrup Rasmussens første og sidste optræden som hovedtaler på 1. maj-møde i Fælledparken i Kbh. giver anledning til langvarig pibekoncert, da han anbefaler et ja til folkeafstemningen om Maastrich-aftalen.


1. maj 1992

Oprøret i Los Angeles, efter frifindelse af politiet for overfald på den farvede Rodney King 3. marts 1991 – selv om det brutale overfald findes på video (se YouTube-video nedenfor). 53 mennesker omkom under urolighederne i Los Angeles.

Se:

1992 Los Angeles riots (Wikipedia.org)

Rodney King Beating LA Riots TV Special with Mike Wallace (YouTube.com; 22:35 min)

Rodney King: An individual and social tragedy. By David Brown (World Socialist Web Site, 21 June 2012)

What sparks a rebellion? (SocialistWorker.org, May 2, 2012)

LA ’92: The context of a proletarian uprising (Aufheben, Issue 1, Autumn 1992; online at Libcom.org)

Litteratur:

City of Quartz: excavating the future in Los Angeles. By Mike Davis (1992). Se Wikipedia.org.

Se også / See also:

All hail to the mob (Socialist Worker, Issue 2265, 20 August 2011). “The ruling class has always tried to paint riots as the actions of a criminal minority – but, as Simon Basketter discovers, the mob has a proud and radical history.”

Urban rebellions and social change. By Keeanga-Yamahtta Taylor (SocialistWorker.org, August 12, 2011)
“The urban revolts of the 1960s in the U.S. injected dynamism and urgency about the conditions of urban America into the political discourse of their time.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

18. maj 1992

Antifascistisk Aktion (AFA) dannes.

1992afa.jpg

Se:

Video: Dem, der ikke hopper – AFA Danmark 10 år! (YouTube.com, 18. april 2012, 40:40 min.). Dokumentar om danske AFA.

Enhedslisten har et antifascistisk dilemma. Af Filip Soos (Modkraft.dk/Kontradxa, 18. juni 2014). “Det er ikke Antifascistisk Aktion … der igen og igen skaber problemer for partiet.”

Litteratur:

At knuse fascismen. Fascisme og antifascisme i det nye årtusinde. (Udg.  Antifascistisk Aktion, 2012, 159 sider).

Anmeldelser:
Demos anmelder “at knuse fascismen” (14.02-2013). “.. Bogens styrke er de nævnte faktabokse, som fremtræder som en kronologisk opbygget beskrivelse af de begivenheder, som har haft betydning for den antifascistiske bevægelses..”

Anmeldelse af Jesper Juul Mikkelsen. (Socialistisk Arbejderavis, nr. 325, 14. december 2012, side 13). “.. hvordan vi kombinerer kampen for at holde nazisterne ude af gaderne med bred mobilisering står ubesvaret, selvom det er en tilbagevendende problematik i bogen”..

Se også linksamlingen: Fascisme & antifascisme


 

30. maj 1992

Statsminister Poul Schlüter udtaler, at “unionen er stendød”.

Se 2. juni nedenfor !


2. juni 1992

Folkeafstemning om EU-unionen: Maastrich-aftalen forkastes

(kilde: Atlas – http://atlasmag.dk/samfund/udland/forbeholdene-har-været-et-instrument-til-mere-eu)

 

med 50,7% imod, 49,3% for.

Se:

Maastricht-traktaten (Leksikon.org).

Maastrichttraktaten (Denstoredanske.dk)

Holger K. Nielsen: “Holger og konen siger nej til Unionen” (Systime; tema: EUs historie)

 

Litteratur:

Kampen om Unionen. Af Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitetsforlag, 2021, 100 sider; online på AmazonS3) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.

30 år i folkestyrets tjeneste: om Folkebevægelsen mod EU’s historie 1972-2001. Af David Helin (Grevas Forlag, 2002, 336 sider). Se en forkortet online-udgave: 30 år i folkestyrets tjeneste (Folkebevægelsen mod EU, juli 2003).


 

22. august 1992

Pogromen i Rostock starter. I 4 dage raserer fascistiske kræfter imod asylansøger-hjemstedet i bydelen Lichtenhagen. i Tyskland 1989-92 kostede racistisk vold 17 døde, 435 sårede og med over 1900 voldelige angreb.

Se:

Antifascistisk demonstration i Rostock (Demos.dk, 29. august 2012)

Rostock, august 1992: Barbariets genkomst (Autonom Infoservice, 29. august 2012)

Ausschreitungen von Rostock-Lichtenhagen (Wikipedia.de). Længere tysk artikel på Wikipedia, og en lidt kortere engelsk: Riot of Rostock-Lichtenhagen

1992: Over 6500 participated in a protest march in the Rostock district Lichtenhagen, to mark the 20th anniversary of the Pogroms that took place there. In 1992 thousands of Neo-Nazis and local citizens attacked a residence of asylium seekers.


 

23. august 1992
1992junibev.jpg

Ved udsplittelse fra Folkebevægelsen mod EF dannes JuniBevægelsen på Christiansborg, “der rummer både tilhængere og modstandere af det oprindelige EF-medlemskab, men alle er enige om, at Danmark skal frigøres fra Unionen”.

Ved valget til Europa-Parlamentet 7. juni 2009, fik Junibevægelsens spidskandidat Hanne Dahl 2,4 procent, og blev ikke repræsenteret. Blev nedlagt 5. september 2009.

Se:

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 2. oktober 1972, om EF-folkeafstemningen.


 

September 1992

Dannelsen af ungdomsorganisationen Rebel. Fra 16. april 2001: Socialistisk Ungdomsfront – SUF.

1992rebel.gif

 

 

Se:

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 16. april 2001, om SUF.


 

24. september 1992

Kilde: https://ccit300-f06.wikispaces.com/Buy+Nothing+Day

Den canadiske kunstner Ted Dave tager initiativ til denne “No Shop Day”, der bliver til Buy Nothing Day, BND. Kommer i 1994 også til Europa.

Se:

By Nothing Day (Wikipedia.org)

By Nothing Day 2019 (Adbusters.com)

Buy Nothing Day (Dollars & Sense, January 2002).

 


 

7. oktober 1992

Lederen af den maoistiske organisation Den Lysende Sti (Shining Path – Sendero Luminoso) i Peru, Abimael Guzmán, idømmes livsvarigt fængsel (taget til fanget 12. september 1992). Dør 11. september 2021.

Se:

Peru’s ruling elite unleashes anti-communist tirade after Shining Path leader’s death. By Bill Van Auken (World Socialist Web Site, 23 September 2021). “… [Shining Path] conducted assassinations of leftists, union officials, leaders of peasant organizations and workers who failed to observe Shining Path-decreed strikes. It attacked factories, destroyed machinery and dynamited power pylons and roads, cutting off electricity and food supplies to the cities.”

The Shining Path’s Abimael Guzmán helped keep Peru in the past. By Miguel La Serna (Jacobin, September 15, 2021). “Abimael Guzmán, leader of the Shining Path, has died at the age of 86. With his passing and the rise of a new left-wing government, Peru finally has the chance to move forward.”

Peru: Shining Path after Guzmán. By Jo-Marie Burt & José López Ricci (NACLA). “After the Peruvian Armed Forces incarcerated the leader of the Shining Path, Abimael Guzmán, he reversed his original policy and advocated peace talks. A faction, under Feliciano, however, has formed to reaffirm its commitment to the popular war, and is now engaged in intense grass roots lobbying to rebuild its social base.”

Peruvian Shining Path (pdf). By Marc Becker (I: Revolutionary Movements in World History, From 1750 to the Present, ed. James V. DeFronzo (Santa Barbara, Cal: ABC-CLIO, 2006, p. 650-659; online at Yachana.org). “The Shining Path imposed a top-down leadership style, rejecting major participation by the masses in decision making, in favor of the domination by the party elite.”

Maoism in the Andes: The Communist Party of Peru-Shining Path and the refusal of history (pdf). By Orin Starn (Journal of Latin American Studies, Issue 27, 1995, p.399-421). “This article examines the history and ideology of Sendero Luminoso.”

Peru: The ideology of apocalypse Shining Path to what? By Manolo Gonzalez (Anarchy, No.37, Summer, 1993, p.8-11; online at Libcom.org). “In his many interviews, pamphlets and revolutionary literature, Abimael Guzman has never offered a political vision that could be embraced by the industrial workers or the unemployed.”

Fatal attraction: Peru’s Shining Path (pdf) (NACLA, Vol.24, No.4, December-January 1990-1991). “Though violently authoritarian, Sendero’s rule guarantees peasants certain previously unknown elemental rights …”

Shining Path. By Louis Proyect (Marxmail). “The social base of the guerrillas is primarily Quechuan Indian.”

Tilfældig og ironisk opsætning af plakat med teksten: “Ære og evig hæder til præsident Gonzalo. Folkekrig indtil kommunismen!” i Stengade, Nørrebro, september 2021. (Eget foto)

Se også:

Peru (Leksikon.org)


 

16. oktober 1992

I 500-året for Columbus’ og efterfølgernes blodige ankomst til Amerika modtager den indianske menneskerettighedsforkæmper, Rigoberta Menchú Tum fra Guatamala (hvor forfølgelsen af urbefolkningen gennem de sidste 30 år har kostet 150.000 livet) Nobels fredspris for sin kamp for de oprindelige folks rettigheder.

Awards Odenbrecht celebrated in the Chapel of Man where Rigoberta Menchú received award. Quito, November 20, 2014 (Andes). Photo: Carlos Rodriguez / Andes. (CC BY-SA 2.0)
Awards Odenbrecht celebrated in the Chapel of Man where Rigoberta Menchú received award. Quito, November 20, 2014 (Andes). Photo: Carlos Rodriguez / Andes. (CC BY-SA 2.0). Source: Wikimedia Commons.

Se:

Rigoberta Menchú paved the way for an opening in Guatemala. By Joel Whitney (Jacobin, May 12, 2024). Excerpted from Flights: Radicals on the Run (OR Books, 2024, 340 p.). “Guatemalan indigenous activist Rigoberta Menchú helped set the tone and forge the climate that convicted the rabidly anti-communist general Efraín Rios Montt and condemned many others guilty of genocide during the country’s brutal civil war.”

Rigoberta Menchú: A witness discredited? By Cindy Forster (Against the Current, Issue 80, May-June 1999). “This January, the charge that the Maya human rights activist and Nobel Laureate Rigoberta Menchú had lied about her past hit the U.S. reading public like a ton of bricks.”