Linkbox med en samling af artikler fra nettet, fra tidsskrifter og bøger om 5. juni, grundlovsdag, og om socialisters holdning til grundloven. Vægten er lagt på grundloven principielt og mindre på det nationale spørgsmål og om grundloven i forhold til EU-traktater.
Socialistisk Bibliotek,
påbegyndt maj 2003-
Leksikalt: De danske grundlove
- Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (Retsinformation.dk).
- Danmarks Riges Grundlov (Wikipedia.dk).
- Grundloven. Af Mikael Witte (Leksikon.org).
- Danmarks Riges Grundlov. Af Hanne Rasmussen og Kristian Hvidt (Denstoredanske).
- Grundloven. Af Jesper Samson (FaktaLink, 2017).
Folketinget
- Danmarks Riges Grundlov
“Grundlovens 89 paragraffer, Tronfølgelovens 7 paragraffer og Lov om ændring af tronfølgeloven. Til brug i undervisningen og til opslag.” - Min grundlov
“Indeholder grundlovens paragraffer med supplerende kommentarer. Hver paragraf er forklaret på letforståeligt dansk.” - Derfor grundloven
“Studiehæftet præsenterer grundlovens indhold og baggrund.”
Artikler og sites
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
- Socialdemokratiet og Danmarks grundlove. Af Henning Grelle (13. marts 2009).
Gennemgang af baggrunden for grundlovene, inkl. systemskiftet 1901 og grundlovsforslaget 1939 (Staunings). - Arbejderbevægelsens første grundlovsfest. Af Jan Ingemann Sørensen (15. maj, 2003). Med udvalgte numre af bladet Socialisten 1872 online. Se udvidet udgave af artiklen: Arbejdernes første grundlovsfest (pdf) (Arbejderhistorie, nr.1, 2003, s.14-25).
- Arbejderhistorie (nr.1, 2003): Forsideillustration af Grundlovsfest 1874, illustration til ovenstående artikel.
Danmarkshistorien.dk
Junigrundloven 1849 og demokratiet. Af Anne Engelst Nørgaard (4. juni 2014).
“Blev Danmark demokratisk i 1849? Med Junigrundloven 5. juni 1849 fik Danmark sin første grundlov … Alligevel nævnes ordet demokrati hverken i Junigrundloven eller i den nuværende grundlov.” Med kilder + relaterede links.
Foreningen Grundlovsværn
(Online på Internet Archive).
“… formål er at udbrede kendskabet til Danmarks Riges Grundlovs bestemmelser om suverænitetsafgivelser. Det er foreningens opgave at sikre, at Den danske Grundlovs substans bevares, og at dens retsgarantier for danske statsborgere overholdes.”
Historie-online.dk
Grundlovsdag
“Grundlovsdagen er nok det tætteste, som danskerne kommer på at have en ‘nationaldag’.”
Information.dk
- »Man kan bare kigge i grundloven og lede efter ordet demokrati. Det står ikke et eneste sted«. Af Matthias Dressler-Bredsdorff (4. juni 2024). Interview.
“I år fejrer vi 175-års jubilæum for grundlovens indførelse. Men måske er der ikke så meget at fejre. Ifølge historiker René Karpantschof er der behov for et opgør med den officielle fortælling.” Under betalingsmur. - Grundloven og kommunismens genfærd. Af Bertel Nygaard (4. juni 2014).
“I anledning af grundlovsdag i morgen er det værd at huske på, at Grundlovens moderne Danmark i høj grad bygger på frygten for kommunismen.” - Se også:
Det røde spøgelse: Kommunismen og 1840’ernes danske politiske kultur. Af Bertel Nygaard (SFAH, 2014, 243 sider):
Anmeldt af Svend Vestergaard på Modkraft.dk (19. august 2014).
Kommunismens spøgelse i 1840’ernes Danmark. Af Bertel Nygaard (Modkraft.dk, 15. oktober 2014).
Modkraft.dk
- Grundlovsbrud med accept af Højesteret. Af Tue Magnussen (5. juni 2013).
“Regeringen og Folketinget brød Grundlovens prg. 19.2 med velsignelse af Højesteret. Det har skabt en trist præcedens!” [** se også afsnit ‘Irak-krigen’ længere nede] - Grundloven fejres for sent. Af Gorm Gunnarsen (24. maj 2013).
“Grundlovsdag burde fejres den 25. maj … Netop denne dag giver håb om, at folket kan bestemme noget andet end det, statens top ønsker. Nu er statens top EU-systemet – og ikke længere en konge.” - Grundloven sikrer ikke folkestyret. Af Per Clausen (5. juni 2008).
“Grundloven er ingen garant for demokrati; det er folkelige bevægelser.”
Revolution
Demokrati, Grundlov og andre borgerlige løgne. Af Kalle Kählmann (4. juni 2014).
“Grundloven udgjorde kapitalismens politiske indtog i Danmark.”
Solidaritet.dk
Det kunne været gået anderledes. Af Esben Bøgh Sørensen (14. december 2019). Anmeldelse af René Karpantschof: De stridbare danskere: efter enevælden og før demokratiet 1848-1920 (Gad, 2019, 544 s.).
“Bogen er historieskrivning i den bedste forståelse af ordet, hvor udviklingen hen imod demokrati (og kapitalisme) ikke er givet på forhånd, men derimod et midlertidigt resultat af fortløbende kampe og stridigheder.”
Se også anmeldelse af Alfred Lang (Autonom Infoservice, 21. marts 2020) + Danmarkshistorien set fra neden (Konfront.dk, 29. januar 2020).
Sorte Fane Blog & Distro
Grundloven. Af Jean Jaques Ipsen.
“Følgende artikel blev første gang bragt i bladet ‘Den røde krig’ og sender genoptryk i ‘Mælk og Honning’. Det er oprindeligt skrevet til grundlovsændringen i 1918.”
Irak-krigen
Den nye krigsdiskurs – grundlovsbrud, Akademia og Højesteret (pdf). Af Nils Bredsdorff og Jørgen Vogelius (Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek, nr.53, 2010, 35 s.). Tillæg med Højesterets dom af 17. marts 2010.
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Linksamlingen Imod besættelsen af Irak (Dansk + English).
- Linksamlingen Grundloven 1915. “Før 1915 havde knap 20 % stemmeret til rigsdagsvalg (Folketing & Landsting). Grundloven af 1915 betød en bred demokratisering, den gav kvinder og tjenestefolk stemmeret – og valgbarhed – til alle parlamentariske organer, valgretsalderen blev nedsat for Folketinget.”
Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Personernes placering på Constantin Hansens maleri Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1860-64) afspejler ikke deres politiske indflydelse, men derimod deres forhold til Orla Lehmann, som står yderst th. i forgrunden; hans svigerfamilie bekostede billedet. Bondevenner og Konservative, der udgjorde 23 af forsamlingen, danner baggrund for de nationalliberale koryfæer.
Se også:
Var vore forfatningsfædre demokrater? Af Palle Svensson (Temp: tidsskrift for historie, nr.7, 2013). Del af afskedsforelæsning. Diskuterer bla. forskellige fremstillinger og debatten i 1848-49. Se også Bertel Nygaard i Information ovenfor.
Bøger
- Ulige rettigheder. Af Anette Faye Jacobsen (Aarhus Universitetsforlag, 2021, 100 sider). (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.
“… forslaget [til grundlov i 1848 var] nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse.” - Grundloven. Af Bertel Nygaard (Aarhus Universitetsforlag, 2017, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online. Anmeldelse af Ida Munk på Historie-online.dk.
- Historie, magt og identitet – grundlovsfejringer gennem 150 år (pdf). Af Anette Warring (Århus Universitetsforlag, 2005, 245 sider). Udgivet som en del af ‘Magtudredningen’ – ‘En analyse af demokrati og magt i Danmark’, besluttet af Folketinget i 2005. Anmeldelse af Peter Yding Brunbech på Historie-online.dk.
- Danmarks grundlov år 2002, 2003, 2004 – ?: debatoplæg. Ved Aage Frandsen (Forlaget Axel, 1999, 44 sider).
- Grundlov eller forfatning. Vi skal have en ny grundlov, den gamle er klar til museet. Af Aage Frandsen (Forlaget Axel, 2003, 189 sider).
- Forslag til Danmarks grundlov: om menneskerettighedernes republik. Red. af Mikael Witte, Jens Peter Kaj Jensen & Ulf W. Olsen (Klim, 1999, 109 sider) (Genmæle, nr. 9).
- Ny grundlov?: en menneskeretlig forfatningsreform. Af Eva Ersbøl mfl. (Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1999, 58 sider).
- Grundloven. Af Mikael Witte (Klim, 1997, 191 sider). Omslagstitel: Kommenteret udgave af Danmarks riges grundlov.
Se også:
- Grundloven 1915 (Socialistisk Bibliotek). Her fik de såkalde “7 F’er” stemmeret: Fruentimmer (kvinder), Folkehold (tjenestefolk), Fattige (personer på fattighjælp), Forbrydere (fængselsstraffede), Fjolser (psykisk syge og handicappede), Fallenter (økonomisk insolvente) og Fremmede (personer uden dansk statsborgerskab/danskere bosat uden for landet).
- Kvindernes valgret (Socialistisk Bibliotek). Linksamling i anledning af 100-årsdagen 20. april 1908 for kvindevalgret til kommunalvalg i Danmark + til Folketinget 5. juni 1915.
