Fra tidsskriftet Marronage, nr. 1, marts 2017, udgivet af Forlaget Nemo, gengiver Socialistisk Bibliotek denne læseliste. Udvalg og kommenterende tekster er fra tidsskriftet, side 59-61.
Noter, billeder og links efter nogle af teksterne + Se også er bibliotekets.
Marronage
Anbefalinger til dit bibliotek & din læsegruppe
Kolonitiden har sat dybe spor i vores erindringer og sprog. Marronage er et krav om at intervenere i disse. Her er ti tekster til dem, som vil tage del i bevægelsen.
Bhabha, Homi K.: Nation and Narration
I Nation og Narration udfordres og udfoldes begrebet “Nation” i forskellige kontekster og fra forskellige vinkler. Vores (selv-)fortællinger og fantasier om “nation” tages til revision og kropsliggørelse og udlevelse af grænser og barrierer undersøges. Værket, som er et tidligt værk, redigeret af én af de helt store post-koloniale tænkere og professor ved Harvard University, Homi K. Bhabha, er en spændende åbning til diskussioner om nationalisme og implikationerne af national selvfortælling til (re)etablering af kolonialistiske og imperialistiske systemer.
Coates, Ta-Nehisi: Between the world and me
Den amerikansk-egyptiske journalist, Ta-Nehisi Coates skriver Between the world and me til sin søn. Værket behandler den systematiske vold og racisme, den sorte krop har været udsat for siden slaveriet i USA. Overfor dehumaniseringen af den sorte krop, står hvidhedens privilegier og de amerikanske racehierarkier, som har sameksisteret med tilblivelsen af den amerikanske nationalopfattelse om den noble nation og “The Great America”. Nordamerikas fundament er bygget på vold og udnyttelse af sorte. Coates beskriver fremmedgørelsen og den konstante frygt, han har som far til den næste generation af unge sorte borgere, som risikerer at blive udsat for politibrutalitet med døden til følge.
Davis, Angela: Women, Race, & Class
Denne klassiker fra 1981 er et af den uomgængelige US-amerikanske tænker og kritiker, Angela Davis’ hovedværker og har et intersektionelt perspektiv i sin tilgang til køn, racegørelse og klasse, før begrebet intersektionalitet blev etableret i 1989 af Kimberlé Williams Crenshaw. I dette stadigt aktuelle værk, gennemgår Davis relationen mellem konstruktionen af køn og femininitet i det kapitalistiske samfund, der blev bygget på og retfærdiggjort af rangordningen af sociale positioner, som gjorde den ulige fordeling af magt mulig. Samtidig er der foretaget et stort historisk gravearbejde i feminismens historie i USA, der bl.a. blotlægger, hvordan bevægelsen langt fra altid har udvist den ønskede solidaritet med sorte kvinder og arbejderklassen. Bogen gengiver også historisk materiale fra tidligere slavegjorte, og er dermed også et vidnesbyrd om det US-amerikanske samfunds racistiske grundpiller.
Note: Se linksamlingen Angela Davis (Socialistisk Bibliotek)
Fanon, Frantz: Black Skin, White Masks
Fanons skelsættende værk Black Skin, White Masks er et af de tidligste til at adressere de socio-psykologiske effekter af racegørelse og racisme. Fanon teoretiserer marginalisering, eksklusion, racisme, eksotisering og diskrimination i en kolonial europæisk kontekst. Fra 1955 og frem dedikerede Fanon sig til algerierske FLN’s frihedskamp, og han blev en af de vigtigste stemmer i det 20. århundrede. For os i dag er Fanons første bog stadig den mest sublime teoretisering af fremmedgørelse under racistiske systemer.
Note: Se linksamlingen Franz Fanon (1925-1961) (Socialistisk Bibliotek)
Hooks, Bell: Eating the other
I Eating the Other sætter Hooks fokus på den, ofte skjulte, magtudøvelse, der kan ligge i handlinger, vi typisk ikke associerer med diskrimination, racisme eller undertrykkelse. I en kontekst, hvor »Hvor kommer du fra?« italesættes som positiv nysgerrighed, racegjortes seksuelle præferencer gøres naturlige, og forventningen om at den “anden” gerne må kategoriseres eller positioneres, så længe det er med positive intentioner, er det nødvendigt at spørge sig selv – hvem nyder godt af denne kategorisering, uanset intentionen?
Artiklen er en god introduktion til nogle af de kerne-problemer, som centrale begreber såsom eksotisering og appropriering forholder sig til.
James, C.L.R.: The Black Jacobins – Toussaint L’Ouverture and the San Domingo Revolution
Det historiske værk beskriver, hvordan et slaveoprør i San Domingo (Haiti) koordineret under en Voodoo-ceremoni i Bois Caiman d. 14 august 1791 igangsatte en revolution, der førte til grundlæggelsen af den første sorte republik i 1804. De slavegjorte underminerede dermed et slavesystem et sted, hvor det blot få år forinden, havde stået stærkest, og franskmændene mistede en koloni, der i 1780 var en større indkomstkilde end alle briternes tretten kolonier i Nordamerika tilsammen.
Selve historien er centreret omkring de slavegjorte selv, de forhold der skabte dem og en af lederne af revolutionen, Toussaint L’Ouverture – som i historiens udfoldelse er gjort til en tragisk kombination af Spartacus og Napoléon. Bogen havde historisk indflydelse på, hvordan man skrev om slavegjorte og forstod deres anti-koloniale radikalisering af revolutionen i Frankrig. Med fortællingen om selv-emancipation, relationen mellem klasse og racehierarkier, og forholdet mellem bevidsthed og solidaritet, er bogen ikke blot vigtig for pan-afrikanske bevægelser siden 1938, men også for fremtidig afkolonisering.
Note: Se linksamlingen C.L.R. James + om bogen The Black Jacobins (Socialistisk Bibliotek)
Lorde, Audre: Sister Outsider
Audre Lorde’s samling af essays og taler i Sister Outsider præsenterer hendes vigtigste værker og tanker, der omfatter emner som kærlighed, vrede, internaliseret racisme blandt U.S.amerikanske kvinder og aktivisme. Lorde, der selv var født i et af det sorte USA’s kulturelle centrummer, Harlem, New York, skriver både ud fra egen erfaring og formidler en lang tradition og historie af sort aktivisme. Som sort, lesbisk kvinde, der i sine sidste år var syg af cancer, oplevede og reflekterede hun over intersektionerne mellem hetereosexisme, racisme, homofobi og aldersdiskrimination. Selvom Lorde hellere ville kaldes poet end teoretiker, har hendes værker og tanker gjort hende til en afgørende stemme.
Said, Edward W: Orientalisme
I Orientalisme – vestlige forestillinger om Orienten sætter Said læserne ind i de processer, hvori mennesker identificerer og forstår sig selv ved at definere andre. Værket åbner op for en kritisk bearbejdning af de essentialiserende og forsimplende tendenser, vi har i vores definitioner af “den anden”, der opstår, når vi forsøger at definere “os selv” ud fra et “dem”. Med sit fokus på “vestlige” forståelser og italesættelsen af den anden/det “orientale” eksemplificerer Said, hvordan “Vestens” forestillinger om “Orienten” var en systematisk praksis, der kunne opretholde politisk og ideologisk autoritet over ikke-vestlige territorier.
Note: Se linksamlingen Edward Said (1935-2003) (Socialistisk Bibliotek)
Spivak, Gayatri Chakravorty: Can The Subaltern Speak?
I Spivaks uundgåelige essay fra 1988 stiller hun spørgsmålet »Can the subaltern speak?«. Her konkluderer Spivak, at vestlige repræsentationer af den “subalterne”, der geografisk, politisk og socialt er udenfor den “vestlige” hegemoni altid vil bidrage til en kolonialistisk diskurs ved at tale på vegne af denne. Det bevirker til det, Spivak kalde epistemic violence, der fortsat bringer den “subalterne” til tavshed og vedvarende marginaliserer den “subalternes” stemme.
Truth, Sojourner: Ain’t I A Woman
Sojourner Truth, der var abolitionist og kvindeforkæmper, som flygtede fra slaveri opførte talen Ain’t I A Woman i 1851 i Akron, Ohio, under den Amerikanske Borgerkrig. Talen er ikonisk idet, at den fremsætter kravet om rettigheder og humanisering af kvinder og sorte.
Note: Oplæsning: Sojourner Truth’s “Ain’t I a Woman”: Nkechi at TEDxFiDiWomen (Youtube.com; 3:23 min.)
Se også om Sojourner Truth på Tidslinjen 16. november 1883 (Socialistisk Bibliotek)
Se også:
Slaveri/Slavery – linkbox om historien om slaveri og modstand (Socialistisk Bibliotek)
Den Amerikanske Borgerkrig og Abraham Lincoln – linkbox om Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), slaveriets afskaffelse i USA og præsident Abraham Lincoln (og Karl Marx!) (Socialistiske Bibliotek).
Critical notes on postcolonial theory. By Martin Thomas (Workers Liberty, 31 December 2023). “A common thread is the replacement of social and economic class as an axis of analysis and struggle by the axes of colonial/ decolonial, Indigenous/ settler, etc. In some ways it recapitulates what was called ‘Third-World-ism’ in the 1960s.”
Marxism and post-colonial theory (Marxist Left Review, Issue 18, Winter 2019). “Sagar Sanyal argues that post-colonial theory is an inadequate theoretical and political response to the horrors of colonialism.”
Theories of difference: the Subaltern project examined. By Talat Ahmed (International Socialism, Issue 144, Autumn 2014, p.165-176). Review of Vivek Chibber, Postcolonial Theory and the Specter of Capital (Verso, 2013, 320 p.): “Chibber has provided a valuable historical survey of the Subaltern intellectual agenda from its promising beginning to this ignoble endpoint, and it deserves to be widely read and critically discussed by all those seeking a way out of the theoretical impasse represented by postcolonial theory.”
See more about the book:
Marxism and the future of postcolonial theory. Review by Pranav Jani (International Socialist Review, Issue 92, Spring 2014, p.105-121).
Postkolonialismens teoretiske blindspor. Av Vivek Chibber (Le Monde Diplomatique: Norges mest internasjonale avis, mai 2014).
Marxism, postcolonial studies, and the tasks of radical theory (International Socialist Review, Issue 89, May 2013). Vivek Chibber interviewed by Jason Farbman.
How does the Subaltern speak? (Jacobin, April 21, 2013). An interview with Vivek Chipper by Jonah Birch.
Book Review Symposium: Postcolonial Theory and the Specter of Capital by Vivek Chipper (Journal of World-Systems Research, Vol.20, No.2, Summer 2014, p.281-317).
Hvid til hvid: refleksioner over vores hvidhed. Red. Agnes Hartvig mfl. (2020, 70 sider; online på Internet Archive). “Dette er et zine, der er et resultat af fælles refleksioner over vores egen hvidhed … som får os til at spørge os selv, om vi overhovedet kan være antiracister og hvide på en gang?”
Is there a white skin privilege? (SocialistWorker.org, October 30, 2013). “The idea that all whites are privileged at the expense of Blacks is popular on the left – but Bill Mullen makes the case that Marxism offers a better understanding of racism.” With links to 11 further contributions.
Om statuen på billedet foroven:
“The Statue of the Unknown Maroon is situated before the presidential palace on the boulevard Champ de Mars in Port-au-Prince, Haiti. Also known as “Neg Mawon” in Haitian Kreyòl and and “La Negre Marron” in French, this statue was commissioned by the Duvalier government in 1968-1969 to commemorate the slaves who founded the nation. It was created by the Haitian sculptor and architect Albert Mangones in 1967.” By Devin Leigh, blog author.
Kilde: Research Guide to the Study of Maroons and Marronage in the New World
Se også artikel på Wikipedia.org: Le Marron Inconnu
