1915stenmuseum.jpeg

Grundloven fra 5. juni i 1915 var en demokratisering, som gav stemmeret til de såkalde “7 F’er”: Fruentimmer (kvinder), Folkehold (tjenestefolk), Fattige (personer på fattighjælp), Forbrydere (fængselsstraffede), Fjolser (psykisk syge og handicappede), Fallenter (økonomisk insolvente) og Fremmede (personer uden dansk statsborgerskab/danskere bosat uden for landet).
Før 1915 havde knap 20 % stemmeret til rigsdagsvalg (Folketing & Landsting).
Grundloven af 1915 betød en bred demokratisering, den gav kvinder og tjenestefolk stemmeret – og valgbarhed – tll alle parlamentarisk organer, valgretsalderen blev nedsat  for Folketinget kun. Men modtagere af overførselsindkomster fik ikke stemmeret før senere, og umyndiggjorte har stadig ikke. (Se: Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F’er (YouTube, 7:27 min.).

Indhold

"Til Minde om de Mænd der gav Kvinden Ligestilling med Manden i Landet Styrelse" (Bla. med kup-kongen Christian X, den radikale statsminister Th. Zahle, udenrigsminister Erik Scavenius og socialdemokraten Fr. Borgbjerg).
Keramik-platte (ø: 22,5 cm). “Til Minde om de Mænd der gav Kvinden Ligestilling med Manden i Landet Styrelse” (Bl.a. med kup-kongen Christian X, og hele den radikale konseilpræsident [statsminister] Th. Zahles 2. regering,  Konseilspræsident [fra 1918: statsminister] C. TH. Zahle (Radikale Venstre), Indenrigsminister Ove Rode (Radikale Venstre), Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet Søren Keiser-Nielsen (Radikale Venstre), Finansminister Edvard Brandes (Radikale Venstre), Udenrigsminister Erik Scavenius, Landbrugsminister Kristjan Pedersen (Radikale Venstre), Frederik Borgbjerg (Det danske Socialdemokrati), Carl Slengerik (Radikale Venstre), Holger Hammerich (Højre), Konseilspræsident Klaus Berntsen, Forsvarsminister P. Munch (Radikale Venstre), Minister for offentlige arbejder J. Hassing-Jørgensen (Radikale Venstre) (kilde til tekst: Arkiv.dk; hvor der er mere tekst om 1915-grundloven). Platten i privateje; cementstøber Josef Lunds gave til hustru Elise til minde om ‘den store dag’.

 

Arrangementer:

Women's Suffrage Parade in New York City, May 6, 1912. Photo taken by a photograph from American Press Association. Public Domain.
Women’s Suffrage Parade in New York City, May 6, 1912. Photo taken by a photograph from American Press Association. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

 

Links:

Kampen for stemmeret. Af Jytte Nielsen (Kvinfo, 6. december 2018; online på Internet Archive). Se links om Fr. og Mathilde Bajer (på Bispebjerg Kirkegård/Progressive personer). Se om Line Luplau på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kvindernes eller folkets grundlov? (pdf). Af Jytte Larsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2017, s.143-153). “Køn og klasse i kampen om ejerskabet til 1915-grundloven.”

Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet 1871-1915. Af Lene Elmegaard Bladt (Danmarkshistorien.dk, 9. februar 2017). “En række forskellige kvindesagsorganisationer var involveret i kampen for at opnå kvindelig valgret. Blandt de mest fremtrædende var Dansk Kvindesamfund, Kvindelig Fremskridtsforening og senere også Landsforbundet for Kvinders Valgret.”

100 år – med demokrati og fællesskab (E-avis, 3F-Faglig Fælles Forbund, maj 2015, 16 sider).

De socialdemokratiske kvinders fejring af den nye grundlov 1915 (pdf). Af Anette Eklund Hansen (Arbejderhistorie, nr.2, 2015, s.108-120). “Her vil arbejderkvindernes bidrag til
fejringen af Grundloven 1915 blive belyst.”

Tillykke, kvinder – jeg er også feminist. Af Allan E. Petersen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 5. juni 2015). Om nogle mænds holdninger og bidrag – til kvindernes ffigørelse og stemmeret.

Tjenestepiger og fruer kæmpede ikke skulder om skulder for stemmeret. Af Jeppe Rohde (Modkraft.dk/Kontradoxa, 5. juni 2015). Interview med Pia Fris Laneth: “Kvinders stemmeret blev ikke kæmpet igennem af en enig kvindebevægelse. Bevægelsen var tværtimod splittet mellem arbejderbevægelse, middelstand og borgerfruer.”

1915 punkterede kvindernes politiske gejst. Af Charlotte Price Persson (Videnskab.dk, 5. juni 2015). Interview med Karen Sjørup.

Det år kvinderne (og en masse mænd) fik valgret. Af Anna Ullman (Information.dk, 31. december 2014). Interview med Pia Fris Laneth i anledning af hendes bog: 1915 – Da kvinder og tyende blev borgere (Gyldendal, 2015, 440 sider).
Se også interview med Jeppe Rohde: Tjenestepiger og fruer kæmpede ikke skulder om skulder for stemmeret (Modkraft.dk/Kontradoxa, 5. juni 2015) + anmeldelse af Ida Munk Søren (Historie-online.dk) + anmeldelse af Søren Kolstrup: Kvinders og tyendes kamp for stemmeret (pdf) (Arbejderhistorie, nr.2, 2016, s.146-147; scroll ned).

Kampen for kvinders valgret, 1871-1915. Af Lene Elmegaard Bladt (Danmarkshistorien.dk, 16. april 2012). “I 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd. Forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret, fra det første lovforslag blev fremsat i Folketinget i 1886 over opnåelsen af kommunal valgret i 1908 til erhvervelsen af den politiske stemmeret syv år senere.”

Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret (pdf). Af Tanja Sprenger og Linda Nørgaard Andersen (Arbejdermuseet, 2010, 12 sider, pjece). Illustreret.

Valgret: Den internationale borgerretskamp og kvindebevægelse i 1700- og 1800-tallet (Kvinfo, 5 sider; online på Internet Archive).

Det stor optog. Af Jytte Larsen (Kvinfo; online på Internet Archive). “Kvindernes grundlovsoptog løb med overskrifterne i 1915, og her 100 år senere står kvindetoget stadig som emblem på indførelsen af moderne demokrati i Danmark.”

Den dag kvinder fik valgret. Af Nanna Elisabeth Bojsen Jensen (Kvinfo, 19. maj 2002; online på Internet Archive). “Øjenvidne til kvindernes valgretstog den 5. juni 1915 med kurs mod Amalienborg.”

Danske Kvinders Adresse: Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. Juni 1915 (Kvinfo). Se den originale tekst og meget mere om den store dag i tidsskriftet Kvinden og samfundet fra 30. juni 1915 (pdf). “… der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige Ønske, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk.”

Fra Kvindevalgretskampens Første Dage. Oliemaleri på lærred af Marie Luplau (1848-1925). Dansk landskabs maler. Malet mellem 1891-1897. Samling: Folketinget. Public Domain.
Fra Kvindevalgretskampens Første Dage. Oliemaleri på lærred af Marie Luplau (1848-1925). Dansk landskabs maler. Malet mellem 1891-1897. Samling: Folketinget. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.

 

Videoer:

  • Grundloven 1915 (Filmcentralen, Dokumentarfilm, 1915, 5 min.). Med links til flere film, der er relateret til Grundlovsdag og til 1915
  • LO: Videoer om om familien Botoft/Wulff. 100-året for kvinders stemmeret, 2015. Myte 1: Der er ligestilling i Danmark + Myte 2: Rigtige mænd gider ikke arbejde med omsorg  + Myte 3: Mænd gider ikke være sammen med deres børn + Myte 4: Kvinder gider ikke bestemme.

. Se om bladet Kvindevalgret (1908-1915) + online (Kvinfo).

Audio:

Litteratur:

Kvinderne får stemmeret. Af Nina Koefoed (Aarhus Universitetsforlag, 2024, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.

1915 – Da kvinder og tyende blev borgere. Af Pia Fris Laneth (Gyldendal, 2015, 439 sider). Se anmeldelser + interviews ovenfor. 54 sider tilgængelige på Google Books.

Se også:

  • Tyendelovens afskaffelse 100 år (pdf). Af Rikke Lie Hallberg (Arbejderhistorie, nr.1, 2022, s.51-58). “Da Grundloven blev indført i 1849 var det, som de fleste ved, ikke
    alle, der blev omfattet af de nye rettigheder. Tyendet, eller folkeholdet, var én af de syv befolkningsgrupper, der ikke blev rummet af Grundloven og dens rettighedsudvidelser.”
  • Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling 1915-2015 (Danmarks Statistik, juni 2015, 41 sider). Tekst og tal af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag.
  • Kvindebevægelsen i Danmark. Af Drude Dahlerup (Leksikon.org).
  • Valgret 1834-1915. Af Nina Koefoed (Danmarkshistorien.dk, 29. august 2011).

Se også på Socialistisk Bibliotek:

  • Emneliste 5. juni – grundlovsdag og grundloven med leksikale links om grundloven, og mest om grundloven historisk, venstrefløjens debat om grundloven og bøger om grundlovdebat.
  • Emneliste Kvindernes valgret med vægt på kampen og organiseringen for valgretten til kvinder, i Danmark og andre lande.