Tekster

Carl Marius Madsen har indskrevet sig som en myte i den kommmunistiske historie. Han kom til verden i jævne kår. Hans far var lærer og fra det nørrejyske flyttede familjen via Langeland til en stilling i Brede, hvor der dengang stadig var industri – og arbejdere. Han blev student i 1922 og cand.jur. i 1928.

Det er et relativt særsyn at have grundtvigianismen som baggrund blandt de kommunistiske intellektuelle. Selv peger Elias Bredsdorff på en retfærdighedssans som noget grundlæggende i hans opvækst. I gymnasiet nærmede han sig radikalismen og stiftede bekendtskab med Kritisk Revy. Gennem nogle arbejdere på højskolen hørte han om socialismen. Det var imidlertid gennem Studentersamfundet, han i 1930 kom i kontakt med kommunismen.

"Den følgende afhandling handler om Søren Kierkegaards og den unge Marx’ forsøg på at finde både teoretiske og praktiske veje ud af det mærkværdige paradoks, at den historiske udvikling (og dermed samfundet) på den ene side er skabt af menneskers handlinger, men på den anden side synes styret af kræfter, som menneskene er tvunget til at adlyde."

Hans Erik Avlund Frandsen skriver om den kommunistiske selvforståelse i årene omkring 1950, gennem en analyse af Hans Kirks dobbeltroman Djævelens penge og Klitgård og sønner fra 1951. Bøgerne er en satire om en virksomhed, der samarbejder med den nazistiske besættelsesmagt, men rummer også et billede af et kommunistisk menneskesyn.

En bibliografi af Morten Thing udarbejdet som tillæg til bogen: Hans Kirks mange ansigter. En biografi. Af Morten Thing, Gyldendal, 1997.

Vi har indskannet nedenstående bibliografi fra bogen: Hans Kirks mange ansigter. En biografi. Af Morten Thing, Gyldendal 1997, 384 s., s. 372-376, med forfatterens tilladelse.

"For mange år siden faldt der en meget saftig appelsin i min turban. Radioens Novelleafdeling spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at læse Hans Scherfigs Den forsvundne Fuldmægtig som middagsføljeton. Og det kunne jeg godt. Jeg elskede Scherfigs bøger og sagde derfor ja tak."

Man skal ligesom ha prøvet det der med at vandre i procession efter de røde faner, en kold blæsende første maj. Man skal ha haft træskoene på, for at kunne snakke med om den følelse, der opstår, når de røde duge smælder for vinden. Man er sammen med fæller fra det grå betongulv. Man er sammen mod de daglige ydmygelser. Denne tiggen om en femøre mere i timen. Har du prøvet at tigge? Har du prøvet at slide med skovlen? Har du prøvet at få ødelagt dit arbejdstøj uden kompensation? ­ Jamen, så har du jo haft træskoene på og kan snakke med om denne udefinerbare følelse af arbejderstolthed...

Thyra Manicus-Hansen får i 1898 ansættelse som malerinde på Den Kongelige Porcelænsfabrik på Frederiksberg. I 1905 oprettedes Keramisk Maler-forening med Thyra Manicus-Hansen som både drivende kraft bag organiseringen og, helt indtil 1934, foreningens formand. Thyra Manicus-Hansen var også engageret i internationalt fredsarbejde. I 1915 gik hun ind i arbejdet med etableringen af Danske Kvinders Fredskæde, senere kaldet Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, og fik siden også i dette regi tillidsposter.

Tekst til Oscar Hansen: Når træet står smykket, 1922-23