Hans Egede missionerer blandt grønlandske fangere. Litografi af Louis Moe (1857-1945), dansk bladtegner, maler. Fra: Danmarks historie i billeder, af Museumsdirektør Dr. phil. D. Mollerup. Trykt i 1898 hos Alfred Jacobsens litografiske etablisement. Rigt illustreret med blandt andet litografiske tryk af Louis M. Moe. Public Domain.
Hans Egede missionerer blandt grønlandske fangere. Litografi af Louis Moe (1857-1945), dansk bladtegner, maler. Fra: Danmarks historie i billeder, af Museumsdirektør Dr. phil. D. Mollerup. Trykt i 1898 hos Alfred Jacobsens litografiske etablisement. Rigt illustreret med blandt andet litografiske tryk af Louis M. Moe. Public Domain.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1721.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

3. juli 1721

“Fejres” som årsdagen for Hans Egedes ankomst til Grønland og påbegyndelsen af missionsarbejdet, dvs. ankomsten af den lutherske kristendom og dermed koloniseringen.
Se også Tidslinjen den 20. juni 2020 om maling-aktionen “decolonize” mod Egede-statuerne i Nuuk og København.

300 år efter Grønlands kontroversielle apostel gik i land, deler han stadig vandene: Her er 4 ting, du måske ikke vidste om Hans Egede. Af Kasper Madsbøll Christensen (DR, 3. juli 2021). “Hans Egede er blevet symbol ‘på alt det, der skete i århundrederne efter hans ankomst’, mener ekspert.”

Har Grønland været en koloni? (Information.dk, 18. marts 2020). “Debatten om Grønland som koloni er blusset op igen … Tre historikere og en historiestuderende fra Nuuk giver hver deres bud.”

Kolonihistorie uden koloni. Af Thorkild Kjærgaard (Temp: tidsskrift for historie og politik, årg.9, nr.17, 2018, s.138-143). “Anmeldelse af bindet om Grønland i bogserien Danmark og Kolonierne fra 2017.” Se kritik:

  • Søren Rud: Mod bedre vidende: Grønland og politisk-ideologisk historieskrivning (s.145-152). “Kommentar til Thorkild Kjærgaards udlægning af forholdet mellem Danmark og Grønland.”
  • Ulrik Pram Gad: Thorkild Kjærgaards bjørnetjeneste til rigsfællesskabet (s.153-158). “Kritik af Thorkild Kjærgaards skildring af rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.”
  • Simon Mølholm Olesen: En løs kanon på gletsjeren (s.159-163). “Kritik af Thorkild Kjærgaards fremstilling af det historiske forhold mellem Danmark og Grønland.”

Grønland er fortsat en dansk koloni. Af Klaus Georg Hansen (Videnskab.dk/Forskerzonen, 2. juni 2017). “Vi danskere bilder os selv ind, at Grønland ikke længere er en dansk koloni. Først når vi får gjort op med den illusion, kan der ske en fælles udvikling af forholdet mellem Grønland og Danmark, argumenterer forsker i Grønlands kolonihistorie.”
Se modsvar fra Jon Rahbek-Clemmensen: Nej, Grønland er ikke en koloni (6. juni 2017).

Dansk imperialisme i Grønland. Del 1-4. Af Kalle Kühlmann (Revolution, 15. november – 14. december 2016). Indhold: Præster, åndemanere og kapitalisme 1721 til 1775 – Kryolit, befolkningsplanlægning og forstanderkaster 1775 til 1901 – Norske, tyske og amerikanske konkurrenter 1901 til 1945 – Indlemmelse, danisering og oprør 1945 til 2016.

Landsmænd? I don’t think so… Af Kim Leine (Jp.dk, 30. januar 2015). “Gennem hele kolonitiden finder man danske beskrivelser af grønlænderne, der ligger fuldstændigt på linje med tilsvarende skildringer af indfødte befolkninger i Afrika, Indien og Amerika” + Dem, man elsker, sætter man fri (31. januar 2015). Se debat/kritik:

  • Thorkild Kjærgaard: Kolonitiden er et historisk falsum (11. februar 2015). “Danmark har intet at undskylde og intet at beklage …”
  • Astrid Nonbo Andersen: Grønland var en koloni (25. juni 2015). “Spørgsmålet om, hvorvidt Grønland var en dansk koloni, volder kun besvær, fordi der ikke findes nogen fast folkeretlig definition af, hvad en koloni er.”
  • Søren Rud og Inge Høst Seiding: Koloniprojektet er et historisk faktum (28. maj 2015). “Selv om erkendelsen lader til at være både ubekvem og smertefuld for nogle, er realiteten, at Danmark var involveret i et koloniprojekt rettet mod den grønlandske befolkning.”
  • Thorkild Kjærgaard: Et akademisk koldkrigssvindelnummer (4. juni 2015). “Idéen om Grønland som koloni er en veksel fra Den Kolde Krigs tid, som der er blevet trukket og stadig trækkes millioner og atter millioner af kroner på.”

Litteratur:

Tro og samfund i Grønland: i 300 året for Hans Egedes ankomst. Red. Åge Rydstrøm-Poulsen, Gitte Adler Reimer og Annemette Nyborg Lauritsen (Aarhus Universitetsforlag, 2021, 446 s.). “[Bogen] kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke.” Med indholdsfortegnelse og introduktion (s.11-18) online. Se anmeldelse af Birgitte Arffmann (Historie-online.dk, 27. juli 2021).

Grønland: Den arktiske koloni. Red. Hans Christian Gulløv (Gads Forlag, 2017, 445 sider) (Danmark og kolonierne). “[Bogen] fortæller Grønlands historie fra kolonisering, frem til indførelsen af hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009 og videre frem til i dag, hvor de formelle koloniale bånd er skåret over, men hvor den fælles fortid fortsat spiller stærkt ind i relationen mellem Grønland og Danmark.” Se anmeldelse af Ida Munk (Historie-online.dk, 26. april 2017).

Se også:

Fokus: Forsoning med den danske kolonihistorie? (Baggrund.com, 2014). “Danmark er en tidligere kolonimagt, men det har vi næsten glemt. Mens vi i Danmark har parkeret kolonitiden i historiebøgerne, er den i Grønland og på de Amerikanske Jomfruøer stadig alt for levende. I de tidligere danske kolonier har man behov for at forsone sig med fortiden for at skabe sin egen fremtid. Danmarks kolonihistorie er ikke død.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 20. juni 2020, om decolonize-aktionen i Nuuk og København med bemaling af statuer af Hans Egede.

Tidslinjen 31. marts 1917, om dansk kolonialisme + De Vestindiske Øer.

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-