Reichspräsident Paul von Hindenburg (in Uniform with
Reichspräsident Paul von Hindenburg (in Uniform with "Pickelhaube") and Reichskanzler Adolf Hitler at "Tage von Potsdam" (21. March 1933). On 30 January 1933, The Reichpräsident Paul von Hindenburg appointed Adolf Hitler to the position of Reichskanzler. Photo: Theo Eisenhart. German Federal Archives Allgemeiner Deutscher Nachrichtendienst. (CC BY-SA 3.0 DE). Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1933.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste 1933

1933aandehul.bmp

Nye blade:

Aandehullet. Red. Hans Bendix

Faglig kamp. Centralorgan for den revolutionære fagopposition.

Front mod Fascismen. Udg. af den skandinaviske antifascistiske komité. Ansv. Aksel Larsen.

Kommunistisk Tidsskrift. Udg. af DKP’s centralkomité. Ansv. Arne Munch-Petersen.

Ny Dag.Organ for Dansk Real-socialistisk Parti.

Populært Tidsskrfit for sexuel oplysning. Udg. af Frem forlag. Red. Dr. Karl Evang.

Socialistisk Afhold. For socialisme mod alkohol. Organ for Socialdemokratisk Afholdsforbund.

Se:

Arbejderhistorisk bladliste 1931-1940, under året 1933 (scroll ned).


 

16. januar 1933

Den amerikanske forfatter og aktivist Susan Sontag fødes i New York (dør 28. december 2004).

Se:

Susan Sontag (Wikipedia.org)

Litteratur:

I Amerika. Af Susan Sontag (Tiderne Skifter. 334 sider).


 

29.-30. januar 1933

“Kanslergadeforliget”: Den socialdemokratiske regering indgår stort økonomisk/politisk forlig med de borgerlige i statsminister Stauning lejlighed i Kanslergade på Østerbro.

Se:

Se også:

Tidslinjen 22. oktober 1935 om folketingsvalget “Stauning eller Kaos”.

Ove Rodes Plads på Østerbro i København. I bygningen venstre blev Kanslergadeforliget lavet i 1933. Foto fra 3 August 2014 taget af Leif Jørgensen. (CC BY-SA 4.0).
Ove Rodes Plads på Østerbro i København. I bygningen venstre blev Kanslergadeforliget lavet i 1933. Foto fra 3 August 2014 taget af Leif Jørgensen. (CC BY-SA 4.0). Source: Wikimedia Commons.

19332xkansler.jpg


 

30. januar 1933

Hitler bliver rigskansler i Tyskland, og efter rigsdagsbranden 27.2. vedtages 24.3. bemyndigelseslov til at regere uden om rigsdagen.

Se:

Nazisternes magtovertagelse 1933 (Holocaust uddannelse)

Krise og nazister, – i: Tyskland (Leksikon.org)

Nazi-Tyskland (1933-1945), – i: Tyskland (Wikipedia.dk)

Hitlers magtovertagelse. Af Per Øhrgaard. Foredrag på Arbejdermuseet 30. januar 2013 (Arbejdermuseet, 25.2.2013). Med fotos og noter.

Lessons of defeat: German communists and the rise of Hitler. By Donny Gluckstein (Socialist Review, March 2013)

The resistible rise of Adolf Hitler. By Donny Gluckstein (Socialist Worker, Issue 2338, 2 February 2013). “… myths about how it happened – the real story – and looks at how we can stop it happening again.”

Divided they fell: the German left and the rise of Hitler. By Florian Wilde (International Socialism, Issue 137, Winter 2013, p.183-194)

Eighty years since Hitler’s coming to power. By Peter Schwarz (World Socialist Web Site, 2 February 2013)

How Hitler took power. By Chris Bambery (Socialist Worker, Issue 2086, 2 February 2008)

National concentration. Chapter 25, – i: Fascism in Germany: How Hitler destroyed the world’s most powerful labour movement. By Robin Blick (Steyne Publications, 1975, p.880-962; online at Marxists Internet Archive)

Anmeldelser af Ian Kershaws store Hitler-biografi (1998/2000):
The resistible rise of Adolf Hitler, by Kevin Ovenden (International Socialism, Issue 81, Winter 1998)
A dictator for his time, by Dave Renton (Socialist Review, Issue 225, December 1998)
Just a case of bad intentions? by Alex Callinicos (Socialist Review, Issue 246, November 2000)

Gustav Regler – Im Kreuzfeuer (1934) (Nemesis – Sozialistisches Archiv für Belletristik) tyske erindringer om nazi-tidens første tiltag.

Se også:

Se også på Socialistisk Bibliotek:

 


 

13. februar 1933

Filminstruktøren Constantin Costa-Gavras fødes i Loutra Iraias (Arcadien, Grækenland).

Begivenheder bag filmene på Socialistisk Bibliotek:

  • Tidslinjen 21. april 1963, filmen ‘Z’ (1968), om militærkuppet i Grækenland.
  • Tidslinjen 27. november 1952, filmen ‘Tilståelsen’ (1970), om Slansky-processen i Tjekkoslovakiet.
  • Tidslinjen 11. september 1973, filmen ‘Missing’ (1982) om kuppet i Chile.

Se:

  • Costa-Gavras (Wikipedia.se). Svensk kortere intro.
  • Costa-Gavras (Wikipedia.org). Længere engelsk artikel med link til bl.a. værker.

Directing the Revolution. By Kenan Behzat Sharpe (Jacobin, November 8, 2018). “Political cinema can sometimes be too highbrow for a mass audience. But in the 1960s and early ’70s, French-Greek director Costa-Gavras showed that films with a revolutionary message can also be popular.”

Costa-Gavras. By Ed Rampell (The Progressive, August 29, 2013). Interview: “Costa-Gavras is arguably the world’s greatest living political filmmaker.”

French resistance: Costa Gavras. By Maya Jaggi (The Guardian, 4 April 2009). Interview: “My mother used to say stay away from politics, because my father went to prison. But we can’t not be involved. By not taking a position, you take a position.”

Costas Gavras talks about Z, 40 years later (Z Magazine, Vol.22, No.6, June 2009). “A  riveting action thriller about political assassination at the highest levels, this year marks the 40th anniversary of Z.”

Costa-Gavras and the Z-to-Amen of political cinema. By Peter Byrne (Swans, June 1, 2009). “The essential Costa-Gavras film begins with a startling public event.”


 

27. februar 1933

Rigsdagsbranden i Berlin. Bliver anledning til nødret i Tyskland – Verordnung des Reichspräsidenten zum Schutz von Volk und Staat, vedtaget dagen efter i Rigsdagen. Skylden lægges på kommunisterne og rådskommunisten Marinus van der Luppe bliver dømt og henrettet.

Firemen work on the burning Reichstag, February 1933. Photo: unknown, Item from Record Group 208: Records of the Office of War Information, 1926 - 1951. Public Domain.
Firemen work on the burning Reichstag, February 1933. Photo: unknown, Item from Record Group 208: Records of the Office of War Information, 1926 – 1951. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

The Conspiracists. By Richard J. Evans (London Review of Books, Vol.36, No.9, 8 May 2014, p.3-9). Review of Benjamin Carter Hett, Burning the Reichstag: An Investigation into the Third Reich’s Enduring Mystery (Oxford, 2014, 413 p.)

Lies that refuse to be buried (Weekly Worker, Issue 854, February 24, 2011). “Bob Potter looks back at the trial of Marinus van der Lubbe and Georgi Dimitrov.”

The Reichstag Fire Trial, 1933–2008: The production of law and history. By Michael E. Tigar and John Mage (Monthly Review, Vol.60, No.10, March 2009)

The Reichstag Fire was not a Nazi Conspiracy: Historians Interpreting the Past (Spartacus Blog (Spartacus Educational).

The Reichstag Fire, 68 years on (World Socialist Web Site, 5 July 2001). Review of Alexander Bahar, Wilfried Kugel, Der Reichstagbrand: Wie Geschichte gemacht wird (Berlin, 2001)

The Reichstag Fire (pdf). By Frits Tobias (Secker & Warburg, 1963, 348 p.; online at Jrbooksonline.com)

Georgi Dimitrov versus Göbbels: Letters, writings and courtroom hearings [1933-1934] (Georgi Dimitrov, Selected Works, Vol.1, p.313-399; online at Marxists Internet Archive)

Brandstifteren van der Lubbe (øverst) blev anklaget som med 4 fremtrædende kommunister, som blev frikendt i en historisk retssag.
Brandstifteren van der Lubbe (øverst) blev anklaget som med 4 fremtrædende kommunister, som blev frikendt i en historisk retssag.

Se også:

Marinus van der Lubbe (Wikipedia.org). Med links.

Marinus van der Lubbe (Spartacus Educational)

Lubbe, Marinus van der 1911-1934 (Libcom.org, Sep 22, 2006)

Dutch council communism and Van der Lubbe burning the Reichstag: The question of “exemplary acts”. By Philippe Bourrinet (Libcom.org, February 2003)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Nazi-Tyskland 1933-45, Links til de vigtigste begivenheder under nazitiden.


 

22. marts 1933

Første officielle tyske kz-lejr åbner i Dachau ved München i Bayern.

Se:

KZ Dachau (Wikipedia.de)

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

23. marts 1933

Den danske antiimperialistiske forsker og skribent Ellen Brun fødes i København. (dør 25. oktober 2020, se denne dato)


 

12. april 1933

Uniformeringsforbud i Danmark for foreninger, rammer bl.a. spejderne (kun tørklæde over almindelig skjorte er tilladt) og især uniformerede ungdomskorps.


 

10. maj 1933

Største dag for nazisternes offentlige bogbrændinger i 21 byer i Tyskland af værker af pacifistiske, jødiske og socialistiske forfattere. Den største i Berlin på Opernplatz (i dag: Bebelplatz).

Se:

3 Wikipedia-artikler:

Nazistenes bokbrenning (god norsk bokmål), Nazi book burnings, (engelsk), Bücherverbrennung 1933 in Deutschland (stor tysk) og mindre danske Nazisternes bogbrændring

1933 Book Burnings (Holocaust Encyclopedia)

Bücherverbrennung 1933 (site)

When Books Burn: Web Exhibit Contents. An exhibit sponsored by the University of Arizona Library.

10. maj 1933 (Tidslinie: 2. Verdenskrig på frimærker, breve og postkort) (1939-45.dk)

75th Anniversary of the Nazi Book Burnings (AbeBooks.com)

The Nazis’ book burning campaign. By Dale Street (Solidarity, Issue 285, 8 May 2013)

Se også:

Bogbrænding (Leksikon.org)

Bogbrænding (Denstoredanske.dk)

Book-burning: fanning the flames of hatred. By Jon Henley (The Guardian, 10 September 2010)

Se på Socialistisk Bibliotek:

A member of the SA throws confiscated books into the bonfire during the public burning of "un-German" books on the Opernplatz in Berlin. 10 May 1933. Photo: Unknown. Public Domain.
A member of the SA throws confiscated books into the bonfire during the public burning of “un-German” books on the Opernplatz in Berlin. 10 May 1933. Photo: Unknown. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

 


 

20. juni 1933

Den tyske socialistiske kvindesagforkæmper Clara Zetkin dør (født som Clara Eissner, 5. juli 1857, se denne)


20. juni 1933

Efter eksil ovenpå især bogbrændingen (se ovenfor) i flere europæiske lande afrejser den tyske digter Bertolt Brecht fra sin eksil i Frankrig til Danmark – og ankommer efter invitation hos forfatteren Karin Michaëlis på Thurø sidst i juni, hvor han med familie m.fl. opholder sig et halvt år i “Villa Torelore” på Birke Allé (se om denne: Den Lille Svendborgguide).
I efteråret 1933 køber han et hus for 7.000 kr. *(for pengene for den tyske roman over successen med musikteaterstykket ‘Dreigroschenoper‘, på dansk 1935: ‘Laser og Pjalter: Kun i velstand har man det rart’) (Se om dette stykke på Tidslinjen 31. august 1928) og flyttede 28. december 1933 til det énlængede stråtækte (som er rør), Skovsbostrand nr. 8, lige ned til Svendborgsund, i Svendborg Kommune.
*ca. 270.000 kr. i 2021-værdi.

Svendborg - Brecht's house, at Skovsbostrand 8 as it looks today (2020); Bertolt Brecht, Helene Weigel and their two children lived here from June 1933 to April 1939; note pear tree, under which BB played chess with Walter Benjamin. Photo: Taken July 12, 2020 by Ann Priestley. (CC BY-NC-SA 2.0).
Svendborg – Brecht’s house, at Skovsbostrand 8 as it looks today (2020); Bertolt Brecht, Helene Weigel and their two children lived here from June 1933 to April 1939; note pear tree, under which BB played chess with Walter Benjamin. Photo: Taken July 12, 2020 by Ann Priestley. (CC BY-NC-SA 2.0). Source: Flickr.com.

Den 23 april 1939 udrejse Brecht og Weigel (og 7. maj 1939 resten af følget til Sverige. Herfra over Finland, Sovjetunionen, til USA, hvorfra Brecht udvises i 1947.
Gennem de 6 produktive år på Thurø og Fyn skriver han flere af sine mest markante teaterstykker:

  • Rundhoveder og spidshoveder (1934). Oversat af Børge Houmann og Otto Gelsted (se navneindeks for disse). Om den nazistiske racisme. Opført på Riddersalen i Kbh. november 1936.
  • Fru Carrars geværer (1937). Om den spanske borgerkrig opført på Arbejdernes Teater, 1937 (se om Arbejderteater, Denstoredanske.dk). Med Dagmar Andreasen i titelrollen (se nedenfor).
  • Det tredie riges frygt og elendighed (1936-1938).
  • Galileis liv (1938). Om den videnskabelige kætter, der afsværger sine holdninger under pres fra kirken. Ses ofte som kommentar til Moskva-processerne.
  • Mutter Courage og hendes børn (1939). Om profit og fortjeneste på krig.

Og også digtsamlingen “Svendborgdigte” (1939): (Udgave med tysk/danske tekster: Svendborgdigte. Af Bertold Brecht. Oversat af Henrik Borberg mfl.  (Multivers Klassiker, 2017, 30 sider. Efterskrift af Hans Christian Nørregaard, side 265-301.

Som flygtning under det danske stråtag, venner
Følger jeg jeres kamp. Her sender jeg jer
Som før i ny og næ er sket, versene, opskræmt
Af blodige syner over sund og løvværk.

Fra ‘Svendborgdigte’, mottoet, 1938.

 

Blandt  de tyske emigranter der opholdt sig oftest i Svendborg, og som Brecht havde tættest personlig, politisk og kunstnerisk kontakt med, var Karl Korsch, og Walther Benjamin, der tilbragte somrene 1934, 1936 og 1938  ved Skovsbostrand. Hvor han og Brecht ud over havearbejde også spillede skak i pæretræets skygge.

Kilde: Checkmate for a broken republic: on Benjamin and Brecht. By Gavin Jacobson (New Statesman, 28 August 2016).

For gennemgang af skak-partiet på billedet i artiklen, se:
Benjamin and Brecht – Attrition in friendship (Radical Philosophy, Issue 161, May/June 2010, p.62-64).

Bogen Brechts politiske engagement. Af J. William Saxtorph (Hans Reitzel, 1982, 202 sider). Gennemgår Brechts politiske udvikling og holdninger, på baggrund af begivenheder og personer, herunder:

  • Hans Scherfig, side 15-18
  • Walter Benjamin, side 100-01
  • Karl Korsch, side 103-16

og på side 152 om følgende:

Under opholdet skrev Brecht bl.a. også i 1934 Einheitsfrontslied, musik: Hans Eisler (se artikel på Wikipedia, engelsk eller på tysk). Hør sangen (alle på YouTube):
på tysk Einheitsfrontlied (med Ernst Busch)
og på dansk: Enhedsfrontsangen.
En moderne udgave 2002 med Røde Mor, og en udgave med dansk/engelsk undertekst.

Links:

Litteratur (på dansk):

Om Brecht (i eksiltiden i Danmark):

Brecht på Fyn: Brechts danske eksil 1933-39. Af Harald Engberg (Gyldendals Uglebøger, 2. udg., 1966, 266 sider, serie U206).

Bertolt Brecht i Danmark: stationer, opholdssteder, værker, venskaber: med afsnit om Dagmar Andreasen og Karin Michaëlis. Red. Werner Hecht, Birgit Nielsen mfl. (Brecht-Zentrum der DDRi samarbejde med Svendborg Kommune, 1984, 36 sider).

Af Brecht (i eksil-tiden i Danmark):

Svendborgdigte. Af Bertolt Brecht (Multivers, 2017, 301 sider).

Flygtningesamtaler. Af Bertolt Brecht  (Gyldendal, 1966). På dansk ved Ivan Malinovski … heri, side 76-82: ‘Danmark eller Humoren/Om den Hegelske Dialektik’.

‘Tale til danske arbejderskuespillere om iagttagelsens kunst’, side 226-232 i: Om tidens teater. En ikke-aristotelisk dramatik. Af Bertolt Brecht (Gyldendals Uglebøger, 1960, 253 sider, serie U1).

Se også:

Tidslinjen 14. august 1956 om Bertolt Brecht.

Flygtninge fra Hitler-Tyskland: en indføring i eksilforskningen (pdf). Af Hans Uwe Petersen (Historisk Tidsskrift, bind 85, hæfte 2, 1985, side 258-289).


 

28. oktober 1933

Den danske socialminister K.K. Steincke forelægger Socialreformen.

Se:

Steinckes socialreform af 1933 (Thinkquest.dk)

Se også:

Steincke, K.K. (Leksikon.org)

KK. Steincke (Plads til os alle)


 

8. november 1933

Præsident Roosewelt iværksætter statslig intervention gennem det økonomiske og sociale reformprogram, New Deal, for at stoppe USAs depression.

Se på Socialistisk Bibliotek: