Det første indiske opstand mod det britiske herredømme blev slået blodigt ned af briterne - her henrettes oprørere med kanonkugler! Se nedenfor 10. maj 1857.
Det første indiske opstand mod det britiske herredømme blev slået blodigt ned af briterne - her henrettes oprørere med kanonkugler! Se nedenfor 10. maj 1857.


Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1857.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

6. januar 1857

1857ipsen.jpg
Den anarkistiske forfatter Jean Jacques Ipsen fødes (dør 7.7.1936)

Danske Revolutionære: ideer, bevægelser og personligheder. Af Carl Heinrich Pedersen (Borgens Forlag, 1970, 385 s.). Indeholder pjecen “Slip Mennesket løs” [1910] af J. J. Ipsen, side 101-129 + biografisk indledning, side 95-100).

Jean Jacques Ipsen (1867-1936) – Præsentation med udgangspunkt i problemformuleringen: En kort redegørelse for J. J. Ipsens liv og levned. En analyse af J. J. Ipsens syn på Socialdemokratiet, som det kommer til udtryk i “Socialdemokraterne er Anti-Socialister” fra 1918. En vurdering af J. J. Ipsens betydning for den danske/nordiske arbejderbevægelse. Af Stephan Paul Schneeberger. (På Scribd.com). HF opgave i Historie, Det Frie Gymnasium, 2006.

Se også:

Grundloven. Af J.J. Ipsen (Sorte Fane) Oprindeligt trykt i Den Røde krig, om grundlovsændringen 1918.

Bogen om Socialdemokratiet (1929). Af Jean Jacques Ipsen (Den Store Danske Kanon). Uddrag, scroll ned.

Og på Socialistisk Bibliotek:

Linkbox: Anarkisme vs. Marxisme


 

1856bang220.jpg20. april 1857

Den danske naturalistiske forfatter, journalist m.m. Herman Bang fødes Asserballe på Als. (Dør 29. januar 1912 i Ogden City, Utah).

Biografier og værker:

Herman Bang i sit hjem ca. 1900. Kilde: http://www.teatermuseet.dk/content/herman-bang#
Herman Bang i sit hjem ca. 1900. Kilde: http://www.teatermuseet.dk/content/herman-bang#

Artikler:

Den store europæer. Af Peter Nielsen (Information/Litteratur, 11. juni 2016, s.4-5). Bang var “fortrop i udviklingen af den europæiske modernisme”.

Herman Bang og arven fra Dybbøl. Af Jens Fransen (Arbejderen.dk, 27. januar 2012)

Herman Bang læst med queerbrillen. Af Lilian Munk Rösing (Webmagasinet Forum, 5.12.2003)

Se også:

Da middelklassen opfandt moralen. Af Tom Christiansen (Socialistisk Revy nr.5, juni/juli 1998, s.22)


 

5. juli 1857

1857zetking.jpgDen tyske socialistiske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin fødes (som Clara Eissner). Dør 20. juni 1933.

In Danish:

Zetkin, Clara. Af Drude Dahlerup (Leksikon.org)

Clara Zetkin og kampen mot fascismen. Av John Riddell og Mike Taber (Gnist: Marxistisk Tidsskrift, nr.2, 2018, s.62-73). “Artikkelen er ein introduksjon til den nyleg utgitte Fighting Fascism: How to struggle and how to win av den tyske marxisten Clara Zetkin.” (Haymarket Boooks, 2017, 86 s.)

Pionerer: Clara Zetkins kamp for enhedsfronten. Af John Riddell (Socialistisk Information, 22. august 2015). “Denne artikel vil kun omhandle en lille del af hendes aktiviteter, men en del som var afgørende for den tyske kommunismens tragedie i 1920erne.”

Clara Zetkin: Arbejderenhed og feminisme på Kominterns kongres. Af John Riddell (Socialistisk Information, nr.249, april 2014). “Denne artikel handler om Zetkins rolle i årene efter den russiske revolution.” Se debat af artiklen nedenfor (på engelsk).

Clara Zetkin – revolutionær kvindeforkæmper. Af Gerd Callesen (Arbejderen.dk, 6. marts 2010). “Hun så kvindekampen i en bred sammenhæng, så dens mange muligheder og dens betydning for en revolutionær ændring af samfundet.”

Clara Zetkin (1857-1933) – et portræt (pdf). Af Birgitte Possing (Arbejderhistorie, nr.2, 2010, s.29-46). “Hun portrætteres gerne som den konsekvente socialistiske kvindesagskæmper. I artiklen argumenteres for et mere sammensat billede af Zetkin som både socialist og feminist.”

Socialisme og kvindefrigørelse i kejsertidens Tyskland (pdf). Af Kirsten Gomard (Kontur, nr.11, 2005, s.25-33). “Fokus vil særligt være Clara Zetkins rolle både som ideolog og især som formidler gennem tidsskriftet Die Gleichheit, som hun redigerede fra 1892 til 1917.”

Fra møde med Lenin (1925). Af Clara Zetkin (Revolution, 29. januar 2010). Uddrag fra Lenin om kvindens frigørelse (Tiden, 1980)

"Die berühmte Bierrunden-Aufnahme": Im Gasthof zum Löwen Bendlikon bei Zürich 1893. Von links nach rechts: Dr. Simon (Schwiegersohn Bebels), Frieda Simon-Bebel, Clara Zetkin, Friedrich Engels, Juli Bebel, August Bebel, Ernst Schatter, Regine Bernstein, Eduard Bernstein (teilweise abgeschnitten). Source: Wikipedia.de. Foto von Herman Greulich.
“Die berühmte Bierrunden-Aufnahme”: Im Gasthof zum Löwen Bendlikon bei Zürich 1893. Von links nach rechts: Dr. Simon (Schwiegersohn Bebels), Frieda Simon-Bebel, Clara Zetkin, Friedrich Engels, Juli Bebel, August Bebel, Ernst Schatter, Regine Bernstein, Eduard Bernstein (teilweise abgeschnitten). Source: Wikipedia.de. Foto von Herman Greulich.

In English & German:

Clara Zetkin and the struggle against fascism. By John Riddell and Mike Taber (International Socialist Review, Issue 107, Winter 2017-18, p.109-121). “The following article is the introduction to a newly-published collection Fighting Fascism: How to Struggle and How to Win by the German Marxist Clara Zetkin (Haymarket Books, 2017, 131 p.). På norsk: Clara Zetkin og kampen mot fascismen (Gnist: Marxistisk Tidsskrift, nr.2, 2018)

Clara Zetkin: Letters and Writings. By Sheila McGregor (Socialist Review,
Issue 410, February 2016). Review of Zetkin anthology, edited by Mike Jones and Ben Lewis (Merlin Press/Revolutionary History, 2016, 400 p.)

Clara Zetkin – a class fighter (Socialist Worker, Issue 2476, 20 October 2015). “Activists have always fought over Clara Zetkin’s contribution to women’s liberation. Judith Orr argues that she was a revolutionary who saw workers as key to ending oppression.”

Clara Zetkin: Preached principle, promoted unity. By Ben Lewis (Weekly Worker, Issue 1007, April 24, 2014). Review of Marilyn J Boxer and John S Partington (eds), Clara Zetkin: national and international contexts (Socialist History Society, 2012, 118 p.)

Clara Zetkin, socialism and women’s liberation (SocialistWorker.org, March 7, 2014). “Elizabeth Schulte looks at the legacy of Clara Zetkin–the German socialist at the turn of the 20th century–and her vital contributions to the Marxist tradition.”

Clara Zetkin in the lion’s den. By John Riddell (Marxist Essay and Commentary, January 12, 2014). + Debate:
Lindsay German: Clara Zetkin: oppression, class, and socialism (January 18, 2014)
John Riddell: Reading Zetkin in context (February 6, 2014)
Tad Tietze: Zetkin and oppression: consistent method, flexible application (February 16, 2014)
John Riddell: Reading Zetkin: What strategy for women’s liberation? (March 9, 2014)

On the trail of Clara Zetkin. By John S. Partington (Counterfire, 16 April 2010). “In March, I visited Stuttgart on what I expected to be an interesting but routine research trip. What I found was a fascinating history of workers’ organisation, socialism and a living memorial to the life and activities of Clara Zetkin.”

Clara Zetkin, socialism and women’s liberation. By Trish Corcoran (Green Left Weekly, Issue 746, 9 April 2008). “The fact Zetkin and others like her had the courage to stand up for the rights of women and workers has laid the basis for much greater involvement of women in politics and society.”

Clara Zetkin and the struggle for a working class women’s movement (Fifth International, 1 October 1998). “… women within the SPD-particularly Clara Zetkin struggled to lay the basis for a socialist led, working class based women’s organisation.”

The socialist women’s movement in Germany. Chapter 5 in: Class Struggle and Women’s Liberation. By Tony Cliff (Bookmarks, 1984, p.67-85; online at Marxists Internet Archive). Contents: Organising women in trade unions – Zetkin on bourgeois feminism – Zetkin and the international socialist women’s movement – Right-wing opposition to Zetkin – The sorry end of the SPD women’s movement – Extremist right takes control of bourgeois feminist movement.

Clara Zetkin and the German socialist feminist movement. By Tony Cliff (International Socialism, Issue 13, Summer 1981, p.29–72). “Zetkin argued that, unlike the bourgeois feminists, socialist women should not confine themselves to the demand for the vote, but should fight for the right to work, equal pay, paid maternity leave, free child-care facilities, and education for women.” See also Juliet Ash: Clara Zetkin: A reply to Tony Cliff (International Socialism, Issue 14, Autumn 1981, p.120-124)

The death of com. Klara Zetkin: a historical appreciation of the great woman revolutionist. By Max Shachtman (The Militant, Vol.4, No.36, 22 July 1933; online at Marxists Internet Archive). “The death of Klara Zetkin removes from the revolutionary labor movement one of that diminishing handful of true founders of the Communist International still left in its ranks.”

Zetkin-buste i Dresden.

Litteratur på dansk:

Clara Zetkin: Arbejderkvinder i alle lande …: udvalgte artikler og taler. Red. og oversat af Elise Andersen mfl. (Tiderne Skifter, 1974, 298 sider)

Socialisme og kvindefrigørelse i kejsertidens Tyskland (pdf). Af Kirsten Gomard (Kontur, nr.11, 2005). “Fokus vil særligt være Clara Zetkins rolle både som ideolog og især som formidler gennem tidsskriftet Die Gleichheit, som hun redigerede fra 1892 til 1917.”

Clara Zetkin på frimærker:Clara Zetkin on stamps
Clara Zetkin på frimærker:Clara Zetkin on stamps

Se også på Socialistisk Bibliotek / See also at Socialist Library:

Emnelisten 8. marts: Kvindernes internationale kampdag – oprindelse og historie / on the origins of March 8: Woman’s International Day


 

10. maj 1857

“The Sepoy Rebellion”. Højdepunktet for månedslange mytterier blandt de indiske tropper under britisk herredømme i Indien. Betegnes som den første indiske uafhængighedskrig.
Se:

The Sepoy War of 1857: Mutiny or First Indian War of Independence? By Nilesh Patel (Emory Univ., Georg.,US, 2008). On Marx and the rebellion.

The Indian Mutiny. Part 56, – i: Neil Faulkner: A Marxist History of the World (Counterfire, 2 january 2012)

Lessons from the British Raj. By William Dalrymple (ZNet, August 7, 2007). På norsk: Den historiske demoniseringen av Islam (Le Monde Diplomatique, August 2007)

A great British tradition (Socialist Review, Issue 314, May 2007). ” John Newsinger recalls the events of the Great Indian Rebellion 150 years ago this month.”

The Sepoy Mutiny after 150 years. By Niranjan Ramakrishnan (CounterPunch, May 12/13, 2007)

150 years after India’s mutiny against Britain. By Pravan Jani (Socialist Worker [US], Issue 633, May 25, 2007). “… a historic day for the anti-colonial struggle in South Asia and for rebellions against occupation everywhere.”

The Indian Mutiny: rejection of empire. By John Game (Socialist Worker, Issue 2033, 13 January 2007). Review of William Dalrymple, The Last Mughal, The Fall of a Dynasty, Delhi 1857 (Bloomsbury, 2008, 608 p.)

The 2nd Dragoon Guards, the Queen's Bays, routing the Lucknow mutineers near the Hyderabad road, Original watercolor signed by Norie; dragoons at left pursuing fleeing mutineers at right. Prints, Drawings, and Watercolors from the Anne S.K. Brown Military Collection. Sepoy Rebellion, 1857-1858Title supplied by cataloger. London, Parker Gallery, 1958. Date 1 January 1859. Source https://repository.library.brown.edu/studio/item/bdr:244711/ Author: Norie, Orlando, 1832-1901 (artist). Public Domain.
The 2nd Dragoon Guards, the Queen’s Bays, routing the Lucknow mutineers near the Hyderabad road, Original watercolor signed by Norie; dragoons at left pursuing fleeing mutineers at right. Prints, Drawings, and Watercolors from the Anne S.K. Brown Military Collection. Sepoy Rebellion, 1857-1858Title supplied by cataloger. London, Parker Gallery, 1958. Date 1 January 1859. Source https://repository.library.brown.edu/studio/item/bdr:244711/ Author: Norie, Orlando, 1832-1901 (artist). Public Domain.

Se også / See also:

The economics of starvation: Laissez-faire ideology and famine in colonial India. By Rune Møller Stahl (Department of Political Science, University of Copenhagen, 2014, pdf-file, 15 p.). Mainly on 1870- .

Det indiske opprøret: Imperialismens sanne ansikt (1857). Af Karl Marx (Le Monde Diplomatique, 03.08.07)

Marx og Indien: 

The First Indian War of Independence (1857-1858) and the East India Company (June-August 1853). Marx & Engels in the New-York Daily Tribune July 1857 – October 1858 (Marxists Internet Archive; Works of Marx & Engels, 1853-1858)
Heraf online på dansk på Marxisme Online:

What the Indian rebels taught Karl Marx. By Pranav Jani (SocialistWorker.org, May 9, 2018). “The charge that Marxism is Eurocentric erases not only what Marx himself wrote, but the work of other Marxists who debated and developed his ideas.”

The Sepoy War of 1857: Mutiny or First Indian War of Independence? By Nilesh Patel (Emory University, Atlanta, Georgia, US, 2008). “Marx’s position … is that the Indians were victims of both physical and economic forms of class oppression by the British.”

An enemy of Empire (Socialist Review, Issue 310, October 2006). Review of Iqbal Husain (ed.), Karl Marx on India (New Delhi, Tulika Books, 2006, 308 p.). “Chris Harman is impressed by a new collection of Marx’s journalistic writings on India which helps demolish the myths that Marx was a supporter of ‘progressive’ imperialism.”

Marx on India: A clarification. Chapter 5 in Aijaz Ahmad: In Theory: Classes, Nations, Literatures (Verso, 1992, p.221-242; online at Maximum Red). “Marx’s famous view of colonialism’s ”˜double mission in India: one destructive, the other regenerating …”

Marx and India. By V.G. Kiernan (Socialist Register 1967, p.159-189)

Marx and Indian history (In Defense of Marxism, 27 June 2007). “Jamil Iqbal outlines how British imperialism, by introducing capitalist methods, broke down the old Asiatic mode of production and with it the old type of social structures.”

Se også på Socialistisk Bibliotek: / See also on the Library’s Timeline:


 

24. juli 1857

Forfatteren Henrik Pontoppidan fødes i Fredericia (dør 21. august 1943 i Charlottenlund).
Martin Andersen Nexø skriver i både “Pelle Erobreren” og erindringsbind: “Til mesteren Henrik Pontoppidan”.
Får en delt Nobelpris i litteratur den 10. december 1917, se denne.
1857pontoppidan1220.jpg

Artikler:

Pontoppidans jøder. Af Flemming Behrendt (Henrikpontoppidan.dk). Foredrag holdt på Pontoppidan Selskabets sommermøde 2014: “Pontoppidan var antisemit, men holdt op med at være det. Til gengæld var han hele sit liv racist, forstået på den måde at han tillagde folkene, og kvinderne, karakteregenskaber der skrev sig fra det forhold at de var eksempelvis: jøder eller kvinder.”

Mesteren er blevet 150 år. Af Jens Fransen (Arbejderen.dk, 2. august 2007). “Forfatteren Henrik Pontoppidan fyldte rundt i sommerferien i år. Også i dag rammer hans socialt indignerede fortællinger plet.”

Henrik Pontoppidan (1857-1943). Af Rune Engelbreth Larsen (Humanisme.dk, 6. august, 2006). “Henrik Pontoppidan modtog Nobelprisen i litteratur i 1917 (til deling med Karl Gjellerup) og er vel ubestrideligt én af dansk litteraturhistories allerstørste forfattere.”

En af anarkister tilberedt sardindåse (Henrikpontoppidan.dk). Af Morten Thing. Foredrag om ‘den radikale Pontoppidan’ i Pontoppidan Selskabet 2005. “Der er ingen tvivl om, at Pontoppidan var radikal i 1880’erne og 90’erne i ordets datidige betydning.”

De Dødes Rige som politisk samtidsroman (Henrikpontoppidan.dk). Af Torben Krogh. Foredrag i Pontoppidan Selskabet 2003: “Som politisk roman er De Dødes Rige en fortælling om rå magtudøvelse, forfængelighed, manipulation, fejhed og forstillelse. Men det er også en beretning om stærke meningsbrydninger, kampen om anskuelser og politiske holdninger.”

Lykke-Pers ulykke. Af Torben Hviid Nielsen (Dansk Sociologi, 13/2, 2002, s.121-135; online på Henrikpontoppidan.dk). “Tegningen og karakteristikken af hovedpersonen Per Sidenius er … lige så meget en udviklings- og dannelses- som en samtidsroman. Og sammenhængen mellem samtidsbillede og persontegning var og er omstridt.”

Drengeaar og hamskifte. Af Otto Gelsted (Arbejderen, 24. juli 1937; online på Henrikpontoppidan.dk). “Men det er ikke hans Strenghed, jeg tænker mest paa. Det er hans dybe Samfølelse med det jævne Menneske, den brændende Samfølelse, der er Hjertet i hans stejle og kritiske Romankunst.”

Henrik Pontoppidan. Af Harld Rue (Ateneum, nr.4, 1934; genoptrykt i Harald Rue: Om litteratur, Sirius, 1977, s.57-61; online på Henrikpontoppidan.dk). Anmeldelse af Poul Carit Andersen: Henrik Pontoppidan, en biografi og bibliografi (Levin & Munksgaard, 1934).

Cosmic neutrality. By Fredric Jameson (London Review of Books, Vol.33, No.20, 20 October 2011). Review of Lucky Per (Peter Lang, 2010, 558 p.).


Pontoppidan-afsnittet fra Forfatterfilmen fra 1922 (YouTube.com; 1:11 min.). “Efter en spadseretur langs Alssund sætter Pontoppidan sig på stenbænken ved Dybbøl Banke (i et glimt ser man møllen ud til højre i billedet) og snakker – i en stumfilm.” (kilde: Nyhedsbrev 44, Pontoppidan Selskabet).

1857pontoppidan.jpgLitteratur:

Henrik Pontoppidans samfundskritik: studier over den sociale debat i forfatterskabet. Af Bent Haugaard Jeppesen (Vinten, 1977, 123 s.) (Stjernebøgernes kulturbibliotek)

“Pontoppidans oplevelse af den danske højkapitalisme : en historisk analyse af De dødes rige.” Af Jørgen Holmgaard. I: Analyser af danske romaner. Bind 1. Red. Jørgen Holmgaard (Borgen, 1977, s.209-307) (Borgens billigbogsbibliotek, 33)


 

29. december 1857

Kvinder opnår lige arveret med mænd og ugifte kvinder lige myndighed med mænd fra 1. maj 1858 ifølge to love af 29. december 1857. (Gifte kvinder fik myndighed i 1899).
Indtil lov af 29. december 1857 skulle børn være døbt for at modtage arv, og sønner arvede i bogstaveligste forstand broderparten, idet en broderlod var dobbelt så stor som en søsterlod.


EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.