"En nøyagtig Forestilling af Executionen som skeede uden for Kiøbenhavn paa Stadens Østre-Fælled paa Græverne Struensee og Brandt". Kobberstik af henrettelsen af Johann Friedrich Struensee (1737-1772), statsmand, greve og Enevold Brandt (1738-1772), greve, hofmand på Østre Fælled, 28. april 1772 lave 1772 af Georg Christian Wilhelm Haas (1751-1817), kobberstikker. Public Domain. Kilde: Det kongelige Biblioteks Billedsamling, Historisk Kronologisk Samling, Danmark, 1767-1774.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1772.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

28. april 1772

J.F. Struensee og Enevold Brandt henrettes på Fælleden ved Østerport, og deres parterede kroppe opsættes på hjul og stejle ved den murede galge på Vesterbro (ved det senere Folkets Hus/Vega).
Indhold:

Leksikalt/biografisk
Artikler
Baggrund
Litteratur, film, teater
Assistens Kirkegård (Struensee-tiden på…)
Samtidige smædevers

 

"Forrige Grev Johan Frid. Struensee og Grev Enevold Brandt forrestillet og afbildet po hiul og Steyler d. 28. Aprill 1772". Mondæne københavnere betragter ligdelene af de henrettede. De afhuggede hoveder er sat på stager. Rygtet sagde, at ligene var placeret, så enkedronning Juliane Marie kunne se dem fra sine gemakker på Frederiksberg Slot. Kobberstik fra 1772. Kunstner: ukendt. Public Domain.
“Forrige Grev Johan Frid. Struensee og Grev Enevold Brandt forrestillet og afbildet po hiul og Steyler d. 28. Aprill 1772”. Mondæne københavnere betragter ligdelene af de henrettede. De afhuggede hoveder er sat på stager. Rygtet sagde, at ligene var placeret, så enkedronning Juliane Marie kunne se dem fra sine gemakker på Frederiksberg Slot. Kobberstik fra 1772. Kunstner: ukendt. Public Domain. Kilde: Det kongelige Biblioteks Billedsamling, Historisk Kronologisk Samling, Danmark, 1767-1774 

Leksikalt/biografisk:

J.F. Struensee. Af Ole Feldbæk (Denstoredanske).

Gravsted.dk (Sankt Petri Kirke) med minibiografi.
+ (Vestre Kirkegård) (1895-1928).

J.F. Struensee. Af C.F Bricka (Dansk Biografisk Leksikon, 1. udg., bd. 16, 1887-1905, side 492-507; online på Runeberg.org). Moralsk fordømmende og konservativ artikel.
+ J.F. Struensee. Af Claus Bech og Povl Eller (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1979-1984; online på Denstoredanske)

Johan Friedrich Struensee (Wikipedia.dk). Længere dansk leksikal artikel. Med link til den lige så lange og redaktionelt markerede som fremragende artikel på norsk bokmål.

Johann Friedrich Struensee (Gravsted.dk). Med kort biografi og gravfoto (se også linkboxen “Det Røde Hav”, andre)

Artikler:

Myten om Johann Friedrich Struensee. Af Ulrik Langen (Danmarkshistorien.dk, 2018). Om  skiftende historikeres opfattelser af Struensee.

Johann Friedrich Struensee, 1737-1772. Af Asser Amdissen (Danmarkshistorien.dk, 2012). “Fremstillingen er for længst løsrevet fra alle forpligtelser i forhold til de historiske kendsgerninger og autenticitet. Den historiske Struensee har veget pladsen for ideologiske eller følelsesmæssige essenser, og situationens kompleksitet bliver til destillater uden indre modsætninger …”

Den klodsede idealist. Af Asser Amdissen. (side 92-116 -i: Oprørere. Skæbnefortællinger om danmarkshistoriens tolv største rebeller. red.: Morten Petersen. Aschehoug, 2006, 368 sider).

Idealisten der satte spor. Af Anita Brask Rasmussen (Information.dk, 23. marts 2012). Interview med Asser Amdisen om bogen: Struensee – til nytte og fornøjelse (Lindhardt og Ringhof, 2012)

Myte: Blev Struensee henrettet pga. sin affære med dronningen? Af Birgit Løgstrup (Danmarkshistorien.dk, 2011). Med links til ‘relaterede artikler og kilder’.

“Struensee opfandt Store Bededag”(Alt om Historie). Om Struensees helligdagsreform.

Struensee og Guldberg. I: På det jævne, på det jævne: det danske borgerskabs vankelmodige vej til magten (Futura, 1974, side 19-23; indskannet på sitet Snylterstaten.dk).

Kabinettet i Struensees tid (pdf). Af L. Koch (Historisk Tidsskrift, bind 7, række 3, 1900-1902)

Baggrund

Tema: Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet (Danmarkshistorien.dk)

Tema: Stavnsbånd og lndboreformer, 1773-1800 (Danmarkshistorien.dk)

Landboreformer i slutningen af 1700-tallet (Danmarkshistorien.dk)

Assistens Kirkegård, København:

Struensee, Caroline Mathilde og Assistens Kirkegård. Af Christoffer Jørgensen (Kulturcentret Assistens; online på Internet Archive)

På Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, er bl.a. disse personer begravet, som var deltagere i Struensee-perioden/ og dens afslutning.

Gravsted for Johann Clemens Tode (1736-1806). Foto: Eget foto, JL marts 2022
Gravsted for Johann Clemens Tode (1736-1806). (Eget foto, JL marts 2022)

 Johann Clemens Tode (1736-1806) var involveret i debatten og praksis med den af Strueensee introducerede  lægelige udførte indpodning (inokulation) (på kronprins Frederik, senere den 6.) mod den frygtede koppe-sygdom. Typisk for oplysningstiden var Tode også engageret i oplysning for borgerne. Han var medstifter af Borgerdydselskabet 1785 og af Efterslægtselskabet 1786 (begge navne lever i Københavnske gymnasier i dag).
Vennerne rejste dette mindesmærke (der kan ses gennem trægitteret i den gule mur langs Nørrebrogade) på hans grav på Assistens kirkegård for “lægen, menneskevennen og digteren”.
“T.s litterære virksomhed er overordentlig stor. En af Oplysningstidens utrættelige, skrivelystne, populariserende Læger … der uafbrudt bombarderede Publikum med alle mulige, mer eller mindre gode diætetisk-hygiejniske Raad. Et Hovedmiddel til at gøre Menneskene „besser und gliicklicher“ saa han i, at Benklæder bares oppe af Seler”.
Kilde: Koppeinokulationen i det attende Aarhundrede særlig i Danmark-Norge. Af Jul. Petersen, 1891.

På Assistens Kirkegård ligger også kronprinsens opdrager, huslærer og dronningens sekretær, hofbibliotekar Georg Nielsen, under marmor-relieffet af bogsamleren står græsk tekst: KEND DIG SELV. Gravstenen kan være kranset som på foto af en dansk frimurerloge, som han var grundlægger af i 1743. (Eget foto, JL marts 2022)
På Assistens Kirkegård ligger også kronprinsens opdrager, huslærer og dronningens sekretær, hofbibliotekar Georg Nielsen, under marmor-relieffet af bogsamleren står græsk tekst: KEND DIG SELV. Gravstenen kan være kranset som på foto af den ældste danske frimurerloge, som han var  grundlægger af i 1743. (Eget foto, JL marts 2022)
Hofbager Dobel - medskyldig i dronningens og Struenses buttede udseende - 's gravsten i muren (et såk. epitafium) er fjernet til restaurering, men bærer en tekst om at dødens vej ender i herlighedens favn! (Eget foto, JL marts 2022)
Hofbager Dobel – medskyldig i dronningens og Struenses buttede udseende – ‘s gravsten i muren (et såk. epitafium) er fjernet til restaurering, men bærer en tekst om at dødens vej ender i herlighedens favn! (Eget foto, JL marts 2022)

 

Mere direkte involveret i retssagen/skueprocessen mod Struense og Brandt var disse to:

Søjle-gravmæle over A.G. Carstens, der var meddommer i processen. (Eget foto, JL marts 2022).
Søjle-gravmæle over A.G. Carstens, der var meddommer i processen. (Eget foto, JL marts 2022).
Den udnævnte forsvarer for Struense (hvis "forandringssyge" han efter henrettelsen var glad for at slippe for) og for dronningen, Peter Uldall's gravsten er udsmykket med et marmor-relief af retfærdighedens gudinde Themis med sværd og vægtskåle. Han blev udnævnt til borgmester i København i 1788. (Eget foto, JL marts 2022)
Den udnævnte forsvarer for Struense (hvis “forandringssyge” han efter henrettelsen var glad for at slippe for) og for dronningen, Peter Uldall’s gravsten er udsmykket med et marmor-relief af retfærdighedens gudinde Themis med sværd og vægtskåle. Han blev udnævnt til borgmester i København i 1788. (Eget foto, JL marts 2022)
Tyge Rothe 'indkaldtes' af Struensee i april 1771 til borgmester-embede i København, der varede 1½ måned! Men hans navn er nok mest kendt for at være nævnt sammen med to andre af samtidens fremtrædende - borgerlige - intellektuelle i den bl.a. derfor landsforviste A.P. Heibergs vers fra 1790: "Ordener hænger man paa Idioter,<br /> Stjærner og Baand man kun Adelen gier,<br /> men om de Mallinger, Suhmer og Rother<br /> man ej et Ord i Aviserne ser."<br /> (kilde: <a href="https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ordener-haenger-man-paa-idioter-af-pa-heiberg-1790/#note2end">Danmarkshistorien.dk</a> ) (Eget foto, JL marts 2022)
Tyge Rothe ‘indkaldtes’ af Struensee i april 1771 til borgmester-embede i København, der varede 1½ måned! Men hans navn er nok mest kendt for at være nævnt sammen med to andre af samtidens fremtrædende – borgerlige – intellektuelle i den bl.a. derfor landsforviste A.P. Heibergs vers fra 1790:  “Ordener hænger man paa Idioter,
Stjærner og Baand man kun Adelen gier,
men om de Mallinger, Suhmer og Rother
man ej et Ord i Aviserne ser.”
(kilde: Danmarkshistorien.dk) (Eget foto, JL marts 2022). Se også om Tyge Rothe på Dansk Biografisk Leksikon Lex.dk

 

Samtidige dokumenter:

Kommissions dommen over Struensee og Brandt (pdf). Af Stig Iuul (Historisk Tidsskrift, bind 13, række 1, side 154-82).

Struensee og Brandts henrettelse. (Danskekonger.dk; online på Internet Archive). Nyhedstryk udgivet og forfattet af bogtrykker Johan Rudolph Thiele … der på vers beskriver Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandts henrettelse på Østerfælled (Fælledparken) i 1772.

Brev til Kongen 1772. Af P.F. Suhm (Wikisource.dk)

Forrige Kongelig Danske Justice-Raad Struenseee Deputerede i Cancelliet. Grafik med Johann Friedrich Struensee (1737-1772) i lænker, fængslet i Kastellet 1772. Kunstner: Ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0).
Forrige Kongelig Danske Justice-Raad Struenseee Deputerede i Cancelliet. Grafik med Johann Friedrich Struensee (1737-1772) i lænker, fængslet i Kastellet 1772. Kunstner: Ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

Bolle Willum Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773 (pdf). Af Henrik Horstbøll (Fund og Forskning, bind 44, 2005, side 371-414).

Struensees person blev offer – her afbilledet som tron-raner – for det nye marked for tryksager, spotteskrifter mv. under forcensurens ophævelse.
Se Luxdorphs samling ovenfor.

 

 

Litteratur:

Struense. Af Ulrik Langen (Aarhus Universitetsforlag, 2018, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.
Se bogen online (AmazonS3, pdf).

Struensees vej til skafottet: fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden. Af Jens Glebe-Møller (Museum Tusculanums Forlag, 2007, 134 sider).

Struense og hans tid. Af Svend Cedergreen Bech (Cicero, 2. udg., 1989, 408 sider). Se foto (th.) + anmeldelse af Karsten Thorborg (Historisk Tidsskrift, bind 6, hæfte 3-4, side 605-12). “… en mangfoldig sædeskildring i en varieret klichéfri fortællestil … med opfattelsen af aktørernes psyke og tidens sociale, moralske og æstetiske normer.” **

** Ifølge professor Ulrik Langen (se under Litteratur ovenfor) er denne forsides “mere kødfulde og åbne” portræt (af C.A. Lorentsen fra 1771) mindre vellignende end Erik Paulsens, se dette side 1, i Ulrik Langens bog online (pdf).

Bechs bog er med forside-portræt: “Det gængse portræt af C.A. Lorentzen fra 1771  “menes at være det mest vellignende: kødfuld og åben Stuensee” (Fra billedtekst i i Langens bog **)

I dialog med forfatteren: Jens Glebe-Møller om sin bog om Struensees vej til skafottet (Det Kongelige Bibliotek). Causerier på Læsesal Vest, med samtidig billedmateriale + causeriet på lydfiler.

Livlægens besøg: roman. Af Per Olov Enquist (Samleren, 2001, 354 sider). Se omtale og anmeldelse på Litteratursiden.dk

Den klodsede idealist. Johann Friederich Struensee. Af Asser Amdissen. (side 93-116 -i: Oprørere. Skæbnefortællinger om danmarkshistoriens tolv største rebeller. Red. Morten Petersen,  Aschehoug, 2006. 368 sider, indb.

Udstilling:

Struensee – kærlighed, vanvid og idealisme i 1700-tallet (Rigsarkivet, 27. marts – 10. august 2012).

Miniatureportræt af Johann Friedrich Struensee (1737-1772). Malet i 1770 af Cornelius Høyer (1741-1804). Collection: Frederiksborg slot – Museum. Source/Photographer: Frederiksborg Museum. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.

Struensees reformer – forordninger og kabinetsordrer (Flick.dk). Udpluk af Struensees i alt ca. 2200 forordringer m.m.

Struensee var en elendig politiker.
Af Irene Berg Sørensen (Videnskab.dk, 8. marts 2012)

Teater/video/film

Der er en skør konge i Danmark (Forlaget Multivers, 200 sider, 2015, 200 sider). Ill. af Dario Fo.
“Dario Fos fabulerende fortælling om de dramatiske begivenheder.”
Dario Fo: A Crazy King in Denmark (Louisiana Channel, Louisiana Museum of Modern Art, 2015, 7:25 min.). Christian Lund interviewer Dario Fo.

Parentes i (film)historien. Af Samuel Ben Israel.
(Modkraft.dk/Modkultur, 29. marts 2012).
Anmeldelse af Nikolaj Arcels spillefilm En kongelig affære. Se om filmen på Filmbasen.dk

 

Se også Socialistisk Bibliotek:

Den stormægtigste Dronning Caroline Mathilde til Hæst Billedkilde: Det Kongelige Bibliotek) (Rigsarkivet.dk;Original kilde. Kilder i historie for folkeskole, gymnasie og HF)

"Den stormægtigste Dronning Caroline Mathilde til Hæst". Dette er et smædebillede. Vigtig er det at bemærke, at det er trykt efter, at Struensee er blevet arresteret, men før dronning Caroline Mathilde indrømmede, at hun havde været kong Christian den 7 utro med Struensee. Tekstkilde: Den Stormægtige Dronning Caroline Mathilde til Hæst. Tryk fra Det Kongelige Bibliotek. 
“Den stormægtigste Dronning Caroline Mathilde til Hæst”. Dette er et smædebillede. Vigtig er det at bemærke, at det er trykt efter, at Struensee er blevet arresteret, men før dronning Caroline Mathilde indrømmede, at hun havde været kong Christian den 7 utro med Struensee. Tekstkilde: Den Stormægtige Dronning Caroline Mathilde til Hæst. Tryk fra Det Kongelige Bibliotek. Foto fra: Danmarkshistorien.dk

3. vers i smædevisen (fra: Danmarkshistorien.dk) lyder således:

“Ey vor Mathilde rider meer,
Hun er nu reedet bort,
Til Hæst vi nu ey Hende seer, –
Den Glæde var kun kort. –
En Dronning bør jo Landet gavne,
Hvo spørger: Om vi Hende savne!”

At hun ikke anvender ‘damesadel’ er ét udtryk for forargelse, (med begge ben på samme side kendt fra middelalderen og senere, hvor både klædedragt og samfundets moral tilsagde at kvinder sad således på hesten” (Den Danske Ordbog); – en anden er, at ammen med spædbarnet nok antyder at hun skulle passe sit barn i stedet for at fornøje sig med ridning, for øvrigt på anbefaling fra kgl. livlæge Struensee.

“Caroline Mathilde havde tidligere redet i damesadel, men den blev udskiftet med en elegant jagtsadel i fløjl **, som hun fik tilsendt fra sin engelske familie. I den nye sadel red hun overskrævs som mændene. Dronningens store kjoler var ikke særlig praktiske at ride i, og derfor fik Caroline Mathilde syet et ganske utraditionelt ridesæt – med bukser! Hun red offentligt i sit nye ridetøj, og det blev opfattet som skandaløst.” (se: En dronning i mandsdragt (DanskeKongeligeSlotte.dk) **

Kilde: Smædevers om Struensee-affæren: “Caroline Mathilde på Kronborg”, 1772

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-