Isaac Newton, 1795. Copper engraving with pen and ink and watercolour by William Blake (1757–1827). Place: Tate National Gallery, London, Brittain. Public Domain.
Isaac Newton, 1795. Copper engraving with pen and ink and watercolour by William Blake (1757–1827). Place: Tate National Gallery, London, Brittain. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1827.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

28. marts 1827

Komponisten Ludwig van Beethoven dør (døbt 17. december 1770, se denne)


 

12. august 1827

Den engelske forfatter, maler og religionskritiker William Blake dør i London (født 28. november 1757 samme sted)

Link:

William Blake: prophet and seditionary. By Jacqueline Mulhallen (Counterfire, September 27, 2019). “William Blake was above all else a revolutionary.”

The radical William Blake. By Roy Farrar (Socialism Today, Issue 200, July/August 2016). “Instead of some strange ahistorical figure, William Blake was a poet whose prophetic books should read as social criticism.”

Blake’s Jerusalem. By Judy Cox (Socialist Review, Issue 372, September 2012). “Jerusalem, the song based on a poem by William Blake, is now the unofficial national anthem.”

Getting ‘Jerusalem’ Wrong. By Roger Ball (Bristol Radical History Group, 17 August 2012). Review of E.P. Thompson, Witness Against the Beast: William Blake and the Moral Law (The New Press, 1993, 234 p.).


 

16. december 1827

Danmarks første socialist Frederik Dreier fødes i Kbh. (Dør 9. maj 1853 for egen hånd).

Leksikalt:

Artikler:

Frederik Dreier, stik efter et fotografi. Scan fra P. Hansens "Illustreret Dansk Litteraturhistorie", anden meget forøgede udgave, 2. bind, 1902. Author: Saddhiyama Public Domain.
Frederik Dreier, stik efter et fotografi. Scan fra P. Hansens “Illustreret Dansk Litteraturhistorie”, anden meget forøgede udgave, 2. bind, 1902. Author: Saddhiyama Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialdemokratiets Århundrede (1904). Af C.E. Jensen og Fr. Borgbjerg (Perbenny.dk). Især kapitlerne: Frederik Dreier og hans samtid, og Under national-liberalismen. “Så tragisk endte – i sit 26de år – dette ensomme geni, hvis ild endnu lyser ufordunklet af bøgernes støv og tidernes aske. Hans ideer var for tidligt fødte til at finde jordbund i datidens danske samfund; først en menneskealder senere var tiden vokset op i højde med dem. Så meget beundringsværdigere er fremsynetheden hos denne »vilde fugl med falkeblikket og det skarpe næb«, som Georg Brandes kalder ham.”

Frederik Dreier: Det fremmeligste Hoved. Af Morten Thing (Information, 9. maj 2003). Kronik i anledning af udgivelsen af Samlede skrifter (se længere nede).

For fremtidens skyld. Af Thomas Bredsdorff (Politiken.dk, 10. maj 2003). Anmeldelse af Samlede skrifter (se længere nede).

Frederik Dreier: Danmarks første socialist. Af Jakob Nerup (Socialistisk Arbejderavis, nr.216, juli 2003). Anmeldelse af Samlede skrifter (se længere nede).

Frederik Dreier – en ener i sin samtid. Af Henrik Yde (Arbejderen.dk, 22. maj 2003; online på Internet Archive). Anmeldelse af Samlede skrifter (se længere nede).

Frederik Dreiers antinationalisme (pdf). Af Morten Møller (Arbejderhistorie, nr.2-3, 2005, s.11-28)

Frederik Dreier – et kort kapitel i den danske filosofis historie (pdf). Af Carl Henrik Koch (Arbejderhistorie, nr.2, 2003, s.1-10). P.t. ikke online.

Frederik Dreier og arbejderforeningerne (pdf). Af Pernille Stenner (Arbejderhistorie, nr.2, 2000, s.1-20)

Frederik Dreier set med socialdemokratiske briller: En histografisk oversigt (pdf). Af Hanne Nørregaard Hansen (Arbejderhistorie, nr. 33, oktober 1989, side 16-30). Scroll ned.

Frederik Dreier: Danmarks første socialist. Af Poul Erik Kristensen (Socialistisk Arbejderavis, nr.167, september 1997)

H. F. Dreier. Af Harald Rue (Clarte, nr.10, oktober 1926) (Det Kongelige Bibliotek; Danske Kulturtidsskrifter)

Frederik Dreier, 1827–1853 (1902). Af Georg Brandes (Det Anarkistiske Bibliotek)

Litteratur:

Om Dreier:

‘Frederik Dreier (1827-1953)’. I: Gyldne lænker: kvindernes guldalder om forholdet mellem mand og kvinde hos 10 guldalderpersonligheder. Af Birgit Bertung (Reitzel, 2006, side 108-120)

Frederik Dreier og samfundets reform. Af Hanne N. Posselt mfl. (Tiderne Skifter, 2003, 207 sider)

Frederik Dreiers politisk-ideologiske virksomhed. Af Johannes Nymark (GMT, 1975, 184 sider) (SFAH skriftserie, 2)

Dansk socialistisk teori 1850-1900. Red. af Morten Thing & Jette Lundbo Levy (Politisk Revy, 1973) (Politisk Revy-serien, 6). Tekster af Dreier, side 18-39.

Frederik Dreier: hans Liv, hans samtid og hans sociale tænkning. Af Svend Erik Stybe (Munksgaard, 1959, 318 sider)

Frederik Dreier – En Studie i dansk Aandsliv. Af Rudolf Nielsen. Med et Forord af Harald Jensen (Danmarks Socialdemokratiske Ungdomsforbunds Forlag, 1921, 44 sider).

Af Dreier:

Frederik Dreier: Samlede skrifter, bd. 1-5. Udg. af Hanne N. Posselt mfl. (C.A. Reitzel og DSL, 2003). Bind 1: Trykte bøger og artikler; Bind 2: Samfundets reform 1852-53; Bind 3: Manuskripter; Bind 4: Manuskripter; Bind 5: Biografi, noter, registre.

Folkenes fremtid: tekster om ideologikritik og arbejderorganisation. Red. Finn Hauberg Mortensen og Johannes Nymark (Gyldendal, 1973, 254 sider)

Frederik Dreier: Samfundets reform: Politiske skrifter i udvalg (Tiden, 1953, 288 sider)

Skrifter online med tekstur-skrift “krøllede bogstaver”] af Frederik Dreier på Projekt Runeberg: Indhold:
Aandetroen og Den frie TænkningBlik paa det verdenshistoriske Værk: Clara Raphael og den dervid fremkaldte Damelitteratur **Folkenes FremtidFremtidens FolkeopdragelseM. A. Goldschmidt: et LitteraturbilledeSamfundets Reform, et Ugeskrift. Se også: Clara Rafael: 12 breve, se: Fibiger, Mathilde, på Tidslinjen 13. december 1830.

Frederik Dreier: “løjerlige griller” (om det, der hører under “nationalfølelsen”)
(på Poyapakzad.blogspot.dk). 1 sides citat af Frederik Dreier. Fra hans essay “Folkenes Fremtid” trykt i 1848.


Hits: 0