Émile Zola in the dining room of Médan. Auction of the former François Émile-Zola collection. Date between circa 1895 and circa 1900. Photo: Émile Zola (1840–1902). Public Domain.
Émile Zola in the dining room of Médan. Auction of the former François Émile-Zola collection. Date between circa 1895 and circa 1900. Photo: Émile Zola (1840–1902). Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1840.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

Bladliste

Nye blade 1840:

Corsaren

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, 1835-1940, for året 1840 og se nedenfor 8. oktober 1840.

 

2. april 1840

Emile Zola was an avid and skilled photographer. Here he is photographed while photographing in Bois de Boulogne. Date: Unknown. Photo: Francois Emile Zola (1840–1902). Public Domain.
Emile Zola was an avid and skilled photographer. Here he is photographed while photographing in Bois de Boulogne. Date: Unknown. Photo: Francois Emile Zola (1840–1902). Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Den franske forfatter Emile Zola fødes i Paris (dør 29. september 1902 i Paris). Ud over værker i naturalistisk stil, også politisk aktiv liberal, mest kendt for det åbne brev  13. januar 1898, se denne: J’Acusse (Jeg anklager) om den antisemitiske Dreyfus-affære.

Se:

Where is our Zola? By James McDonald (World Socialist Web Site, 30 May 2023). “It is not necessarily the case that no books about working lives are being written, only that they are not eagerly sought by the publishing industry.”

The Disappearance of Zola. By Ian Birchall (London Socialist Historians Group, 16 May 2017). Review of Michael Rosen’s book (Faber and Faber, 2017, 320 p.)

Germinal’s forbears: some fictional representations of Nineteenth-Century French miners. By Ian Birchall (Bulletin of the Emile Zola Society, No.33-34, 2006; online at Grimanddim.org)

Zola for the 21st century. By Ian Birchall (International Socialism, Issue 96, Autumn 2002; online at Marxists Internet Archive). “In this article I shall try to locate Zola in the social and ideological conflicts of his own century. By so doing I hope to show that he is still relevant to the struggles of today, and, hopefully, to encourage comrades to read him more widely.”

Zola, Dreyfus and internationalism. By Ian Birchall (Bulletin of the Emile Zola Society, No.17, March 1998; online at Grimanddim.org)

Zola and socialism (Workers’ Liberty, 3 September 2014). This interview with Émile Zola by Max Beer appeared in the Social Democrat of October 1902.

Litteratur:

Zola – en borgerlig rebel: en kritisk biografi. Af Eric Danielsen (Forlaget Politisk Revy, Rævens Sorte Bibliotek, 219 sider, 2009).

Værker:

Germinal. (Flere udgaver + lydbog på dansk). Roman om kulminearbejdernes hverdag i nordlige Frankrig og et oprørsforsøg.

 

8. oktober 1840

Det satirisk-politiske ugeblad Corsaren udkommer med første nummer (1840-55). Redigeret af bl.a. Poul Chievitz (med i de første numre) og især af Meir Aron Goldschmidt
(til 1846) (Arkiv for Dansk Litteratur).

Skæbnemønsktre – Meir Aron Goldschmidt + Corsaren Dansk Litteraturs Historie, 1800-1870, bd. 2, side 571-573+573-576

Se også:

De første rørelser (-i: Socialdemokratiets århundrede I.(1904) Af C.E. jensen og Fr. Borgbjerg) (på perbenny.dk)

Kierkegaard og Goldschmidt : Den permanente hjemløshed. Af Leif Bork Hansen (Lyngby Kirke).

Satiretegning fra Corsaren antageligt fra 1841, i forbindelse med territorie afståelsen af Norge og Slesvig-Holsten: Det Danske Våben, Danmark og Den Danske Hof- og Statskalender. (CC BY-NC-ND 3.0).
Satiretegning fra Corsaren antageligt fra 1841, i forbindelse med territorie afståelsen af Norge og Slesvig-Holsten: Det Danske Våben, Danmark og Den Danske Hof- og Statskalender. (CC BY-NC-ND 3.0). Kilde: Det kongelige Biblioteks Billedsamling.

 

17. november 1840

Morderen Ole Kollerød henrettes på Amager Fælled. Skrev sine socialt beskrivende erindringer, mens han ventede på henrettelsen.

Se:

Ole Kollerød (Denstoredanske.dk)

Ole Pedersen (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.)

Ole Kollerød og mordet på Nymølle (Rudersdal Museer)

Ole Kollerød – oprører eller social taber? (pdf). Af Jørgen Dieckmann Rasmussen (Fortid og Nutid, 1980-81, s.284-294). Anmeldelse med kommenteret gennemgang af andre anmeldere af nedenstående litteratur:

Litteratur:

Min historie. Af Ole Kollerød Pedersen (Foreningen Danmarks Folkeminder, 320 sider, 1978 + som lydbog 1988)

Min historie Af Ole Pedersen Kollerød (Gladiator Sandalserien; nr. 20, 2017, 418 sider) Fuld titel: “Min historie om den ulykkelige skæbning, som har forfulgt mig siden mit 6. aar og entil mit 38. aar som jeg nu er i mens jeg skriver dette. Til Her velbaaren Capitain Agerholm i Kjøbenhavn 1840”. [Ole Kollerøds originale retskrivning, Agerholm var fængslets, Stokhusets, inspektør]

Ole Kollerød – forbryder og oprører. Af Jutta Nojsen-Møller og Annette Rosenlund (Samleren, 1979, 265 sider).

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-