Harald Brix og Louis Pio kollage. Fotograf ikke angivet (CC BY-NC-ND 4.0)
Harald Brix og Louis Pio kollage. Fotograf ikke angivet (CC BY-NC-ND 4.0) Kilde: Harald Brix: Europeana.eu og Louis Pio: Europeana.eu

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1841.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

25. februar 1841

Harald Brix fødes i Kbh. (Dør sammesteds 28.5.1881). Var sammen med Paul Geleff nærmeste medarbejdere med fætteren Louis Pio, omkring dannelsen af den organiserede danske arbejderbevægelse. Fængslet 1872-75 og 1876-80. Udgiver 1871-72 af Socialisten, og senere af satirebladet Ravnen og fra 1881 den mere radikale Herolden.

I hans bopælsfortegnelse (Indenforvoldene.dk) hedder det:

  • 1872–1875: Vridsløselille Fængsel fra maj 1872 til april 1875
  • 1876: Gothersgade 83, 1.sal (nedrevet)
  • 1876–1879: Horsens Tugthus fra sept. 1876 til nov. 1879
  • 1879–1880: I fængsel (Kbh.) og Kommunehospitalet – indtil dec. 1880
  • 1881: Ikke opført i vejviseren!

Links:

Litteratur:

Harald Brix, revolutionen og reformen. Af Jens Engberg (SFAH’s publikationsserie nr. 3, 1975, 179 s.). Se anmeldelse af Gerd Callesen (Historisk Tidsskrift, 13:4, 1977).

Pjecen “Harald Brix er død!” – Sang og Beretning (Kjøbenhavn, 1881, 4 s.; online på Det Kongelige Bibliotek)

Røde Faner på Assistens Kirkegård (Dengang.dk, 29. april  2019)  “… Den mest spektakulære konfrontation i forbindelse med arbejderlederes begravelser fandt sted i forbindelse med begravelsen af Harald Brix i 1881 …”

 

Mindesten for Harald Brix på Almen Kirkegård, Aalborg. Foto taget 24. april 2016 af ReneZimmer. (CC BY-SA 4.0).
Mindesten for Harald Brix på Almen Kirkegård, Aalborg. Foto taget 24. april 2016 af ReneZimmer. (CC BY-SA 4.0). Kilde: Wikimedia Commons.

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

22. maj 1841

Den antimilitaristiske journalist og og politiker Viggo Hørup fødes i Torpmagle ved Hundested (dør 15. februar 1902). Stiftede dagbladet Politiken 1. oktober 1884 med Edvard Brandes og Herman Bing. Var en ledende skikkelse i kampen mod Estrups diktatur og i grundlæggelsen af den (kultur)radikale tradition.

Far til den danske fredsforkæmper Ellen Hørup (født 1871).

Viggo Hørup med pibe. Foto:ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0).
Viggo Hørup med pibe. Foto:ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

Se:

 

Viggo Hørrup. Af Karsten Thorborg (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, 1979-84). Længere artikel.

Viggo Hørup og nationalliberalismen (pdf). Af Claus Friisberg (Historie, bind 1, 1998, s.1-41).

Den mørkeste gåde: Betragtninger over Viggo Hørup som politiker (pdf). Af Birgit Nüchel Thomsen (Historisk Tidsskrift, bind 15, nr.1, 1986, s.74-101).

Viggo Hørup: En af det moderne gennembruds mænd (pdf). Af Karsten Thorborg (Historisk Tidsskrift, bind 81, nr.1, 1981, s.123-176).

Den unge Viggo Hørup (pdf). Af Karsten Thornborg (Historie, bind 7, nr.2, 1966, s.276-298).

Litteratur:

Hørup: en litteraturliste. Af Helge Scheuer Nielsen (Eget forlag, 1983, 80 sider).

V. Hørup i Skrift og Tale: udvalgte Artikler og Taler. Udvalget besørget af Vilh. Nielsen under medvirkning af Edvard Brandes og Peter Nansen. 3 bind (Gyldendalske Boghandel, 1902-1904, 1093 sider).

Viggo Hørup: Retning til venstre: Artikler og taler. Udvalg, indledning [s.9-33] og kommentarer ved Ebbe Reich [Kløvedal] (Gyldendal, 1968, 231 sider) (Gyldendals Uglebøger, 217)

Viggo Hørup: En illustreret levnedsskildring. Af Torben Krogh (Gyldendal, 1984, 545 sider).

Hørup er med. Af Søren Mørck (Ekstra Bladets forlag, 2004, 276 sider). Se anmeldelse af Steen Andersen (Historie-nu.dk) + FagBogInfo.

Viggo Hørup: Et portræt. Af Helge Scheuer Nielsen (Eget forlag, 2006, 148 sider). Se FagBogInfo.

Viggo Hørup: Når samfundsordenen vakler. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Helge Scheuer Nielsen (Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Syddansk Universitetsforlag, 2010, 338 sider). Se anmeldelse af Arne Hardis: Dø, døde! (Weekendavisen, 1. maj 2009; online på Georg Brandes Selskabet/Internet Archive).

Peter Lauritsen: Hvad skal det nytte?: på sporet af Hørups demokrati (Gad, 2020, 160 sider). Se anmeldelse af Preben Etwil (Historie-online.dk).

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 28. marts 1883, om Viggo Hørups ‘Hvad skal det nytte-tale’.

J.F. Willumsens monument over Viggo Hørup som folketaler i Kongens Have, København. Hørup fik som trafikminister haven åbnet for offentligheden i 1901. Statuen blev sprængt i luften 2. februar 1945. En kopi af monumentet er siden sat op samme sted. Foto: Ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0).
J.F. Willumsens monument over Viggo Hørup som folketaler i Kongens Have, København. Hørup fik som trafikminister haven åbnet for offentligheden i 1901. Statuen blev sprængt i luften 2. februar 1945. En kopi af monumentet er siden sat op samme sted. Foto: Ukendt. (CC BY-NC-ND 4.0). Kilde: Europeana.eu.

 

14. december 1841

Louis Pio fødes i Roskilde. Senere grundlæggeren af Socialdemokratiet (22. juli 1871, se denne). Emigrerer efter års forfølgelse til USA 23, marts 1877, se denne dato for links om Louis Pio, (Dør 27. juni 1894 i Chicago, Ill.m USA).