"Mindefane" for "førerne," stifterne af Socialdemokratiet, hvoraf Pio og Geleff rejste til Amerika. Kilde: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Se 23. marts 1877 nedenfor.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1877.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste

Nye blade 1877:

  • Den gamle Ravn
  • Arbejdertidende
  • Flyvebladet
  • Folkeviljen
  • Den Radikale
  • Fremad
  • Reform

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1877 (scroll ned)


 

23. marts 1877

“Førerne” Louis Pio og Paul Geleff emigrerer til Amerika (med politiledsagelse på en del af rejsen!), rejsepengene er indsamlet af politiet hos storkapitalisterne, for at danne en socialistisk koloni ved Smoky Hill River i Kansas (eksisterer 6 uger).

Samtidig karrikatur af "førernes flugt"
Samtidig karrikatur af “førernes flugt”

Links:

Louis Pio. I: Socialdemokratiets Aarhundrede. Red. af C.E. Jensen og Fr. Borgbjerg (1904; online på PerBenny.dk)

Louis Albert Francens Pio (1841-1894) (PerBenny.dk). Med biografier af Pio, Brix og Geleff + tekster fra Socialistiske Blade (1871-72) og Socialisten (1871-72) mv.

Podcast: Louis Pio – flugten til Amerika (Selskabet for Arbejderhistorie/Radio Stjernen, 11. marts 2024, 49 min.). “Gennem bl.a. intensive arkivstudier i USA har han skrevet en bog, som i høj grad fokuserer på Pios amerikanske liv. Den del af hans liv er mindst lige så spændende – og kontroversiel – som hans korte tid i den danske arbejderbevægelse. Derfor tog Radio Stjernen en snak med Anders Bo Rasmussen om hans nye bog, ‘Pio – Flugten til Amerika’.”

Afsløring: Præsten som inspirerede Pio. Af Jesper Jørgensen (Netavisen Pio, 21. juni 2023). “Navnet på forfatteren til det såkaldte præsteskrift Louis Pio støttede sig til, da han skrev første nummer af ‘Socialistiske Blade’, kan nu endelig afsløres.”

Podcast: Arbejdertanker: Louis Pio – manden og myten (Netavisen Pio, marts 2021, 49 min.). Med Malthe Majgård Nørbjerg, Peter Westermann og Niels Jespersen: “Det første afsnit handler om manden, der både lægger navn til denne netavis, men også organiserede den danske arbejdsbevægelse tilbage i 1800-tallet og introducerede socialisme i Danmark.”

Video: Pio, Grundtvig, Brandes og socialisterne (SFAH, februar 2021). “Den centrale figur i den danske socialistiske bevægelsen i 1871 var Louis Pio, og i denne video [56 min.] fortælles historien om hans tanker, politiske stridigheder og skæbne. Den er sammensat af Henning Thørnehøj.”

Podcast: Louis Pio – offer eller klasseforræder? Af Nick Kofod Mogensen (SFAH, maj 2019, 28:37 min.). “I marts 1877 forlod Louis Pio, grundlægger af den socialistiske bevægelse i Danmark, for evigt sit fædreland … Nu kommer vi bag beskyldningerne og afdækker de virkelige motiver.”

Hyldest: Louis Pio fylder 175 år. Af Henning Tjørnehøj (Netavisen Pio, 14. december 2016). “… Louis Pio er ikke en person, som fylder meget i historiebøgerne og dermed heller ikke i folkets bevidsthed. Det er en fejl.”

Louis Pio kæmpede for ligeberettigelse. Af Henning Tjørnehøj (Netavisen Pio, 18. maj 2016). “Det er et godt ord, Pio her har fundet frem: Ligeberettigelse i stedet for lighed.”

Pio og Brandes – et umage par i den danske guldalder (pdf). Af Claus Larsen (Arbejderhistorie, nr.4, 2002, s.116-123). “På nogle punkter ligner Pio og Brandes hinanden.”

Louis Pio, baggrund og udvikling 1868-1871 (pdf).  Af Claus Larsen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.2, 1972, s.7-70). “Den egentlige opgave er … at belyse forudsætningerne for og studierne i Louis Pios politisk-ideologiske udvikling henimod socialismen.”

Banner, som hylder Den Internationale Arbejderforenings ledere Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Banneret blev beslaglagt af politiet i forbindelse med forbuddet mod Internationalen i 1873 og først leveret tilbage i 1931. Tilhører Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. (Sammenlignet med originalen i toppen, er det tydeligt blevet repareret).
Banner, som hylder Den Internationale Arbejderforenings ledere Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Banneret blev beslaglagt af politiet i forbindelse med forbuddet mod Internationalen i 1873 og først leveret tilbage i 1931. Tilhører Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. (Sammenlignet med originalen i toppen, er det tydeligt blevet repareret).

Litteratur:

  • Pio – flugten til Amerika. Af Anders Bo Rasmussen (Lindhardt og Ringhof, 2023, 330 sider). Se de to første kapitler online (Bog.dk) + anmeldelse af Preben Etwil: Flugten eller døden (Historie-online.dk, 25. oktober 2023) + anmeldelse af Mogens Lykketoft: A’er til banebrydende og vigtigt historisk værk om Louis Pio (Altinget.dk, 26. oktober 2023) + anmeldelse af Martin Grunz: Da Louis Pio blev amerikaner (Netavisen Pio, 11. december 2023).
  • Målet er fuldt! Louis Pio, arbejderbevægelsen og den borgerlige statsmagt. Af Jens Engberg. I Morten Petersen (red.): Oprørere. Skæbnefortællinger om danmarkshistoriens tolv største rebeller (Aschehoug, 2006, side 263-290).
  • Pio. Af Kristian Himmelstrup (Forlaget Arabesk, 2022). Se interview med forfatteren:
    Louis Pio: Arbejderikonet der blev anti-helt (Netavisen Pio, 5. maj 2022) + anmeldelse af Hanne Rosenvold: Den socialistiske pioner der flygtede til USA (Arbejderen.dk, 2. juni 2022).
  • Den internationale arbejderforening for Danmark: aktstykker til belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra slaget på Fælleden i maj 1872 til førernes bortrejse til Amerika i marts 1877. Red. af Jens Engberg (SFAH/ABA, 1992, 610 sider) (SFAH skriftserie, 28)
  • Louis Pio: folkevækkeren. Af Henning Tjørnehøj (Fremad, 1992, 237 sider). Side 91-196 tekster af Louis Pio.
  • Den Internationale Arbejderforening for Danmark: aktstykker til belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra august 1871 til slaget på Fælleden i maj 1872. Red. af Jens Engberg (SFAH/ABA, 1985, 428 sider) (SFAH skriftserie, 16)
  • Arbejderbevægelsens forhistorie. Af Niels Finn Christiansen (SFAH, 1986, 188 sider) (SFAH skriftserie, 18)
  • Til arbejdet! Liv eller død!: Louis Pio og arbejderbevægelsen. Af Jens Engberg (Gyldendal, 1979, 393 sider)
  • Louis Pio: en biografisk skitse (Clio, 1976, 32 sider; fotomekanisk genoptryk fra 1873). Side 18-32 er udvalgte artikler fra Socialisten.
  • Socialistiske blade I-II. Af Louis Pio. Red. af Kurt Luchau Nielsen (Clio-reprint, 1974, 56 sider) (Kilder til Danmarks økonomiske og sociale historie, 2)
  • ‘Louis Pio’. I: Dansk socialistisk teori 1850-1900. Red. af Morten Thing & Jette Lundbo Levy (Politisk Revy, 1973, side 60-107). Tekster af Pio.
  • Louis Pio og slaget paa Fælleden. Red. af Jens Engberg (Munksgaard, 1971, 104 sider) (Acta-serien, 2)
  • 80 Louis Pio breve og en bibliografi. Redigeret af Børge Schmidt (Fremad, 1950, 110 sider)

Se også:

Når din nabos væg brænder. Af Rasmus Johnsen (Arbejderen.dk, 28. august 2021).
“Den danske arbejderbevægelses første spæde skridt bestod af et forsvar for Pariserkommunen. En enkelt mand tog opgaven på sig i foråret 1871.”

Kilder til den tidlige arbejderbevægelse (Arbejdermuseet). Scroll ned.

En vild historie om en stærk kvinde. Af David Rehling (Information.dk, 24. september 2010). Anmeldelse af Kristian Hvidt: Sylvia Pio: en adelig socialist (Gyldendal, 2009, 214 sider) + 8. marts: S laver indsamling til renovering af Sylvia Pio’s gravsted. Af Jan Kjærgaard (Netavisen Pio, 5. marts 2021).

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

23. august 1877

Den franske syndikalist og Trotskij-tilhænger og -ven Alfred Rosmer fødes i New York. (Dør 6. maj 1964 i Créteil, Frankrig).

Delegates of the Second Congress of the Communist International. Leon Trotsky is the fourth from the left, before him is Giacinto Serrati (Italy), behind him are Alfred Rosmer (France), Paul Levi (Germany), Grigory Zinoviev, Nikolai Bukharin, Mikhail Kalinin. Moscow, 1920. Photo: Unknown. Public Domain.
Delegates of the Second Congress of the Communist International. Leon Trotsky is the fourth from the left, before him is Giacinto Serrati (Italy), behind him are Alfred Rosmer (France), Paul Levi (Germany), Grigory Zinoviev, Nikolai Bukharin, Mikhail Kalinin. Moscow, 1920. Photo: Unknown. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Se:

An eyewitness to the Russian Revolution. By Mike Haynes (International Socialist Review, Issue 105, Summer 2017, p.134-143). Review of Alfred Rosmer, Lenin’s Moscow (Haymarket Books, 2016, 275 p.). “Alfred Rosmer’s memoir, Lenin’s Moscow, is one of the most important accounts that we have of the Russian Revolution as its heroic defense began to give way to degeneration in the 1920s …”

Strengths and weaknesses (Weekly Worker, Issue 1132, 24 November 2016). “Ian Birchall looks at the valuable work of Alfred Rosmer – in particular his book Lenin’s Moscow.”

Video:

Ian Birchall: Alfred Rosmer’s “Lenin’s Moscow” and the early Comintern (YouTube.com, 1:04 hour). Communist University 2016, Communist Party of Great Britain and Labour Party Marxists (August 6-13 in London).

Alfred Rosmer: A lifelong revolutionary (RS21: Revolutionary Socialism in the 21th Century, August 2, 2015). “… Ian Birchall introduces French syndicalist and communist Alfred Rosmer.”

Rereading Rosmer. By Ian Birchall (International Socialist review, Issue 97, Summer 2015). “Ian Birchall’s introduction to a forthcoming Haymarket Books edition he has translated of Le mouvement ouvrier pendant la guerre (The Workers’ Movement During the War) by Alfred Rosmer.”

From revolutionary syndicalism to Trotskyism. By Michael MacEoin (Solidarity, Issue 273, 6 February 2013). “Alfred Rosmer was a leading figure in the French revolutionary syndicalist union movement at the turn of the 20th century.”

Alfred and Marguerite Rosmer kept the flame of revolution burning. By Ian Birchall (Socialist Worker, Issue 1930, 4 December 2004). “The final part in our series on the socialists who opposed Stalin looks at Alfred and Marguerite Rosmer.”

When Rosmer reviewed Cliff. By Ian Birchall (International Socialism, Issue 103, Summer 2004) + Alfred Rosmer: Stalin’s Satellites in Europe (ibid., p.163-166)

Alfred Rosmer. By Ian Birchall (Grimanddim.org). Notes for a meeting on Rosmer given at Marxism 1999.

Alfred Rosmer: Preface to Katia Landau, Stalinism in Spain (1938) (Revolutionary History, Vol.1 No.2, Summer 1988; online at Marxists Internet Archive)

Litteratur/Books:

  • From Syndicalism to Trotskyism: Writings of Alfred and Marguerite Rosmer (Revolutionary History, Vol.7, No.4, 2000, p.3-182). Only Contents online.
    Legacy of a pioneer French communist. Review by Ian Donovan (Weekly Worker, Issue 374, March 8, 2001)
  • Lenin’s Moscow. By Alfred Rosmer. Translated by Ian Birchall (Pluto Press, 1971, 253 p.). Amerikansk udgave: Moscow under Lenin (Monthly Review Press, 1972, 266 p.). Svensk udgave: Moskva under Lenin (pdf) (René Coeckelberghs Partisanförlag, 1971; online på Marxistarkiv.se)
  • Trotsky and the Origins of Trotskyism. By Alfred Rosmer et al. (Francis Boutle, 2002, 250 p.)
    Review by Mike Jones (Revolutionary History, Vol.8, No.3, 2003)
    Permanent debate. By John Molyneux (Socialist Review, Issue 260, February 2002)
    A philistine attack on Alfred Rosmer’s book: A letter to Socialist Review and John Molyneux. By Bob Gould (2002; online at Marxists Internet Archive)

31. december 1877

Den franske realistiske maler Gustave Courbet dør i eksil i Svejts. (Født 10. juni 1819, se denne)