1899fillipi.jpg
"The American Way", amerikansk-filipinske krigs ofre.


Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1899.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

4. februar 1899

USA går første gang i krig for at erobre fremmede territorier, den amerikansk-filipinske krig starter, ds. USAs krig mod den nyligt selvstændige stat Filipinerne. Landet får først formel selvstændighed i 1948.

Se:

Philippine-American War (Wikipedia.org)

The brutal slaughter ignored in U.S. textbooks: Philippine-American War of 1899. By Lydia Bayoneta (Workers World, Feb. 18, 1999)

Se også:

Filippinerne (Philippinerne) (Leksikon.org)

"The American Way" "Filipino casualties on the first day of Philippine-American War. Original caption is 'Insurgent dead just as they fell in the trench near Santa Ana, February 5th. The trench was circular, and the picture shows but a small portion.'" (billed & tekst fra Wikipedia.org)
“The American Way” “Filipino casualties on the first day of Philippine-American War. Original caption is ‘Insurgent dead just as they fell in the trench near Santa Ana, February 5th. The trench was circular, and the picture shows but a small portion.'” (billed & tekst fra Wikipedia.org)

 

4.-8. april 1899

Portrait Rosa Luxemburg. Between circa 1895 and circa 1905 (?). Source: https://archive.org/stream/briefeausdemgef00luxeuoft#page/n5 Photo: Unknown. Public Domain.
Portrait Rosa Luxemburg. Between circa 1895 and circa 1905 (?). Source: https://archive.org/stream/briefeausdemgef00luxeuoft#page/n5 Photo: Unknown. Public Domain.

Rosa Luxemburg offentliggør sidste del af Socialreform eller revolution i avisen Leipziger Volkszeitung, nr.219-225, 21.-28. september 1898, og nr.76-80, 4.-8. april 1899. Udkommer som bog Sozialreform oder Revolution? senere på året.

På dansk:

Socialreform eller revolution. Oversat af Hanne Reintoft (Gyldendal, 1969, 128 sider). Heri: Hanne Reintoft: Rosa Luxemburg (s.9-25) + Om ‘Socialreform eller Revolution?’ (s.26-42).
Også udgivet som pjece af Internationale Socialister med titlen: Reform eller revolution (1997, 64 sider), med indledning af Donny Gluckstein (s.5-15) + af Forlaget Marx (2014, 80 sider), med forord af Marie Frederiksen.

Bogen online:

Se:

Prologue to Rosa Luxemburg’s Reform or Revolution. By Alan Woods and Niklas Albin Svensson (In Defence of Marxism, 3 October 2014)

Why read Reform and Revolution? By Martin Empson (Socialist Review, March 2013)

Rosa Luxemburg: reform or revolution? By Freya Bundey (Solidarity, AU, Issue 13, March, 2009)

Reform or Revolution. By Helen Scott (Socialist Worker, Issue 675, July 8, 2008)

Rosa Luxemburg on Reform or revolution. By Elizabeth Schulte (Socialist Worker, Issue 505, July 2, 2004)

Socialreform eller revolution? Kap. 2, – i: Tony Cliff: Rosa Luxemburg – en politisk biografi (Politisk Revy, 1973, s.16-27)

Social Reform or Revolution (Wikipedia.org)

Revisionism revisited: The reform vs. revolution debate in Second International Marxism (The Charnel-House, February 19, 2016). With texts and books online.

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

21. juli 1899

Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway fødes i Oak Park, Illinois, USA (dør ved selvmord 2. juli 1961 i Ketchum i Idaho). Fik Nobelprisen i 1954.

Var i 1937-38 krigskorrespondent i Den Spanske Borgerkrig og sluttede sig til den antifascistiske side, og skrev bogen Whom the Bells Toll / Hvem ringer klokkerne for? (1940). (Se omtale på Litteratursiden)

1899HemingwayPassport240.jpgSe:

Ernest Hemingway (Denstoredanske.dk)

Ernest Hemingway (Wikipedia.org). Engelsk leksikonartikel med link til bl.a. kortere danske i venstre menu.

Ernest Hemingway. Af Bo Tao Michaëlis (Forfatterweb, 2003/2013)

Hemingway, Ernest. Af Hanne Thusgaard Madsen (Litteratursiden.dk, 23. juni 2011)

Hemingway. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen, 2. juli 2011)

Den gamle mand og Cuba. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen, 2. juli 2011). Anmeldelse af Boris Vejdovskys bog: Hemingway: Et liv i billeder (Nyt Nordisk Forlag, 2011)

Hemingway og krigen. Af Thomas Oldrup (Militærhistorie, nr.1, 2011)

Papa: Hemingway in Cuba: The banalization of the novelist and his art. By David Walsh (World Socialist Web Site, 4 May 2016). Review of Bob Yari’s film.

Hemingway and Gellhorn on HBO: A lost opportunity. By Charles Bogle (World Socialist Web Site, 9 June 2012)

Fifty years since the death of Ernest Hemingway. By David Walsh (World Socialist Web Site, 6 July 2011)

Papa’s Politics : UA professor’s research examines Hemingway’s communist ties (University of Kansas Newswire, July 13, 1999)

Publishing F.B.I. file on Hemingway. By Herbert Mitgang (The New York Times, March 11, 1983)

Se også:

Hemingway (Cuban Junky)

Ernest Hemmingway
Ernest Hemmingway

5. september 1899

Septemberforliget underskrives, som afslutter den største arbejdskamp i Danmark (siden 19. maj) og samtidig angiver rammerne for det organiserede arbejdsmarked og dets spilleregler (Hovedaftalen).

D. 5. september 1899 sluttede en af de største konflikter nogensinde på det danske arbejdsmarked med Septemberforliget. En aftale, som mange senere hen har omtalt som det danske arbejdsmarkeds grundlov. Og som takkekortet her viser, er Septemberforliget også en historie om solidaritet inden for arbejderbevægelsen. Op mod 40.000 arbejdere var ramt i den 4 måneders lange lockout. Sult og nød truede den i forvejen fattige arbejderklasse. Det var derfor en tiltrængt støtte til de lockoutede arbejdere, da danske landbrugere sendte mad, og udenlandske arbejdere støttede med penge og moralsk opbakning. Fra arbejdere i udlandet modtog man ca. 1,4 mio kr., hvilket i dag ville svare til næsten 98 mio kr. Efter konfliktens afslutning sendte De samvirkende Fagforbund (LO) takkekort til ”Vore Medkæmpere i Udlandet.” Den internationale solidaritet blandt arbejderne var altså medvirkende til, at arbejderne kunne holde stand under den lange lockout. Læs mere om Septemberforliget på vores hjemmeside: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/den-tidlige-arbejderbevaegelse/septemberforliget-1899/
D. 5. september 1899 sluttede en af de største konflikter nogensinde på det danske arbejdsmarked med Septemberforliget. En aftale, som mange senere hen har omtalt som det danske arbejdsmarkeds grundlov. Og som takkekortet her viser, er Septemberforliget også en historie om solidaritet inden for arbejderbevægelsen. Op mod 40.000 arbejdere var ramt i den 4 måneders lange lockout. Sult og nød truede den i forvejen fattige arbejderklasse. Det var derfor en tiltrængt støtte til de lockoutede arbejdere, da danske landbrugere sendte mad, og udenlandske arbejdere støttede med penge og moralsk opbakning. Fra arbejdere i udlandet modtog man ca. 1,4 mio kr., hvilket i dag ville svare til næsten 98 mio kr. Efter konfliktens afslutning sendte De samvirkende Fagforbund (LO) takkekort til ”Vore Medkæmpere i Udlandet.” Den internationale solidaritet blandt arbejderne var altså medvirkende til, at arbejderne kunne holde stand under den lange lockout. Læs mere om Septemberforliget på vores hjemmeside: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/den-tidlige-arbejderbevaegelse/septemberforliget-1899/

Se:

Arbejdsmændenes udflugt til Ulvedalene under lockouten i 1899. Kilde: Arbejdermuseet
Arbejdsmændenes udflugt til Ulvedalene under lockouten i 1899. Kilde: Arbejdermuseet

DsF og Septemberforliget. Af Henning Grelle (Arbejdermuseet, Viden og samlinger). “Septemberforliget blev arbejdsmarkedets grundlov og blev udråbt som en sejr af begge parter.” Med link til selve aftalen.

Septemberforliget 1899-1999 (pdf) (FAOS, 29. august 1999, 17 s.). “Jesper Dues tale på konferencen i anledning af 100-året for indgåelsen af Septemberforliget afholdt af Arbejdsministeriet, DA og LO den 1. september 1899.”

Septemberforliget 1899. Af Bertel Nygaard (Socialistisk Information, nr. 134, september  1999, s.25-28; online på Internet Archive WayBackMachine). “Septemberforliget må ses som udtryk for den bureaukratisering og fokusering på klassesamarbejdende realpolitik frem for principiel klassepolitik, som arbejderbevægelsen er blevet befængt med.”

Litteratur:

Arbejdsmændene forbundsbanner, der fortæller hvad arbejderbevægelsen havde opnået fra 1871 til 1896 (ABA).
Arbejdsmændene forbundsbanner, der fortæller hvad arbejderbevægelsen havde opnået fra 1871 til 1896 (ABA).

De udelukkede: En danmarks-mosaik om arbejdervilkår under stor-lockouten i 1899. Af Preben Sørensen (AOF’s Forlag, 1989, 175 sider).

Se også:

Arbejdskonflikter i Danmark. Af Knud Knudsen (Leksikon.org). Længere artikel.


EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.