Med Hitler-tysklands angreb på Polen 1. september 1939 bryder 2. Verdenskrig ud.
Indhold
Forord
Denne emneliste om Besættelsestiden og modstandskampen er udarbejdet til 9. april 2010, 70-årsdagen for starten på den tyske besættelsestid.
Der er lagt vægt på nogle vigtige datoer i modstandskampen og for arbejderbevægelsens indsats, – for at illustrere forholdet mellem social og national kamp.
Der er foretrukket online kilder og oversigtsværker og -kilder, samt venstrefløjens fortolkninger og debatter.
Jørgen Lund og Bjarne A. Frandsen
Påbegyndt marts 2010.
Se på Socialistisk Bibliotek:
Linkbox: Anden verdenskrig, 1939-1945
Leksikon-artikler mv.
Besættelsen 1940-1945. Af Bertel Nygaard (Danmarkshistorien.dk, 2020)
Besættelsen (Denstoredanske). Med links og Se også-henvisninger.
Besættelsen (Wikipedia.dk). Med Se også-links og eksterne henvisninger.
Besættelsestiden 1940-45. Af Leif Larsen og Thomas Clausen (Leksikon.org). Med links nederst i venstre spalte.
Omfattende artikel med “fokus på de mange ubekvemme historier, alle de sorte pletter fra besættelsestiden … borgerlige historikere .. har nøje fulgt konceptet om at være positive overfor magthaverne dengang og i dag, og det har medført, at de enten har skjult eller fordrejet begivenhederne.”
Revolutionære Socialister (1939) af Bertel Nygaard + Arbejderoppostionen(AO) af Albert Jensen (Leksikon.org)
Mest om “dansk trotskistisk venstrefløjsgruppe i sympati med Fjerde Internationale”‘s indsats under besættelsen.
Leksikon (HSB: Danmark under besættelsen og befrielsen; online på Internet Archive)
“Internetleksikon … henvender sig til folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne og til den alment interesserede. Opslagene giver bred baggrundsviden om bl.a. politiske forhold og modstandsarbejdet, men de giver også informationer om f.eks. fødevarerationeringer og sortbørshandel.”
Modstandsbevægelsen (emneord på Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Fyldige biografiske oplysninger om ca. 40 kvinder fra modstandsbevægelsen.
Sites:
Arbejdermuseet
Plads til os alle: Besættelse og samarbejdspolitik
Danmarks Kommunistiske Parti, DKP
DKP og frihedskampen
Materialesamling på årstal + supplement, i alt 41 bind (ca. 7.000 sider). Samlet af Tage Revsgaard Andersen. Overført fra cd-rom. Se læsevejledning.
I tre dele:
Del 1, bind 1-9: Kronologisk Materialesamling, 1936 – 1945. I 1. del findes dokumenter primært udgivet af DKP centralt og lokalt.
Del 2, bind 10-25: Illegale blade mv. – DKP’s illegale blade.
Del 3, bind 26-41: Private arkiver fra besættelsestiden samt oversigter over likvideringer, sabotagerapporter mv.
Danmarkshistorien.dk
Besættelsestiden 1940-1945 (pdf). Af Niels Wium Olesen
De danske museer og DR
Gå på museum hjemmefra: her er museernes bedste fortællinger fra anden verdenskrig (maj 2020)
“Mange danske museer havde forberedt fysiske udstillinger i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse, men på grund af krisen holder de alle lukket. Heldigvis bugner deres hjemmesider med fantastiske fortællinger.”
Dobbeltdanmark
Om rationeringstiden, smuglerne, sortbørs-folkene og politiet, der vendte det blinde øje til. Af Jon Benkert Holtet og Christian Holtet (2014).
Besættelsen 1940-1945. Lukket gruppe: “Et forum, hvor vi kan udveksle oplysninger/informationer om Besættelsestiden, herunder interessante bøger, udflugtsmål, personer, effekter m.v”
Besættelsen 1940 – 1945 / Modstandsbevægelsen. Lukket gruppe: “… nogle historie fra jer, som i / bedsteforældre osv. har oplevet under den kolde krig, det kan være fra modstandsbevægelsen, besættelsen, befrielsen …”
Holger Danske modstandsgruppen. Lukket gruppe: “Formål at belyse og oplyse om Holger Danske modstandsgruppens aktiviteter under besættelsen.”
Faktalink
Besættelsen 1940-45. Af Jakob Heuseler (februar 2015, ca. 53 A4-sider i alt).
Kapitler: Optakten, invasionen, samarbejdspolitikkens fordele og ulemper, om danskernes dagligdag, den voksende modstand og afslutningen på krigen. Sitet kræver log-in via lokale bibliotek.
Filmcentralen
Besættelsen på film
“I dette materiale skal eleverne forholde sig kritisk til historien med udgangspunkt i filmiske kilder. De skal tage stilling til de mange dilemmaer, der altid er til stede i krig og krise, og samtidig perspektivere dem til nutiden.”
Danmark – besat og befriet (Danmark på film/artikler og temaer).
Ca. 14 film og filmoptagelser under og især efter besættelsen + links til artikler af Lars Martin Sørensen om om danske propagandafilm i 1930’erne og danske dokumentarfilm under og efter besættelsen.
Filmstriben (Kræver indlogning som bibliotekslån, maks. 3 stk. pr. måned)
Det gælder din frihed. 1946, Instruktør: Theodor Christensen. Trailer (YouTube.com, 2:47 min.). “Dokumentarfilm om 2. Verdenskrig set fra modstandsbevægelsen. Sat sammen af blandt andet optagelser fra filmfolk, som arbejdede tæt sammen med frihedskæmperne, giver filmen et førstehåndsindblik i det farefulde modstandsarbejde. Og en skarp kritik af den dansk regerings samarbejdspolitik.”
De fem år. Instr. Theodor Christensen (Filmstriben.dk, 1:38 time). Dokumentarfilm, 1960.
“En forkortet præsentation af filmen af samme navn fra 1955. Denne består igen af materiale fra »Danmark i lænker« (1945) og »Det gælder din frihed« (1946) samt udenlandske optagelser. »De fem år« bygger på i alt 28 andre film og er således skabt i et klippebord … Fortæller primært den danske modstandskamp, som man i Danmark forstod og fortolkede den umiddelbart efter krigen.”
Det gælder din frihed (Wikipedia.dk)
Filmen ‘Det gælder din frihed’ 1946. Af Mads Einar Nielsen (Danmarkshistorien.dk, 24. februar 2012). “Filmen indeholder en skarp kritik af den såkaldte samarbejdspolitik, som blev ført under besættelsen, og den skal ses som et politisk manifest, da det er Frihedsraadet, som er ophav til filmen.”
Se også:
Det kæmpende Danmarks Radiostudie og film (pdf). Af Morten Thing (Arbejderhistorie, nr. 1, 2012, side 14-30). Historien om den danske medie-modstandsgruppes arbejde.
Frihedsmuseet, se under: Nationalmuseet
Historisk Samling fra Besættelsestiden (HSB)
“Illegalt materiale fra alle hjørner af det besatte Danmark.”
Det Kongelige Bibliotek
Illegale Blade. “… forskellige digitaliserede materialtyper”: illegale blade – illegale bøger – illegale flyveblade – illegale sange, digte og viser – falske illegale blade – m.m. + oplysninger vedrørende indsamlingen af materialerne gjort tilgængelige: bibliografiske skemaer.
Illegale Tryk: En udstilling på Det kongelige Bibliotek – og nu på WWW.
Den virkelige udstilling: 25. april – 21. oktober 1995. Web-udgave [se nedenfor] fra 1. marts 1996. Indhold i udstillingens 34 montre + links til div. materialer.
Illegale tryk. En webudstilling med danske materialer og enkelte tyske.
“Udstillingen følger de illegale tryk fra de første spæde flyveblade til de hundreder af organiserede og navngivne bladgruppers og illegale forlags publikationer … desuden nogle af de kendteste og berømteste illegale skrifter …”
Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-1945: En bibliografi udarbejdet af Leo Buschardt, Albert Fabritius, Helge Tønnesen. Alfabetisk fortegnelse over illegale blade. (Trykt udgave: Det Kongelige Bibliotek, 1954, 201 sider + rettelser og suppl. 8 sider)
Nationalmuseet
Besættelsestiden (1940-1945). Besættelsen, kort fortalt – Flammen og Citronen – Hvidstengruppen – Undergrundshæren – Husmoderens udfordringer – Rygter – Slangordbog fra besættelsen.
Emner bl.a.: 1940-41: Tilpasning – 1942-43: Modstand – 1943-44: Terror – 1944-45: Befrielse – Bunkerudstilling om luftbeskyttelse – Undervisning og omvisning – Søgbart Fotoarkiv – Søgbart Dokumentarkiv.
Frihedsmuseets modstandsdatabase. Søgbar fortegnelse over personer, som har deltaget i modstandskampen, på navne, steder, typer af modstand m.v.
“Modstand er ikke altid sort/hvidt” – en anmeldelse af det nye Frihedsmuseum. Af Niels Frølich (Kritisk Revy, 15. januar 2021).
Frihedsmuseet og besættelsestidens kulturarv. Del 1-3. Af Charlie Emil Krautwald (Blog, 3.-22. juli 2020). “… om den ophedede debat, der efter branden fandt sted i avisernes spalter om, hvad det nye Frihedsmuseum skulle rumme.” Se også Steen Andersen:
Hvor er fagligheden? (Weekendavisen, nr.28, 10. juli 2020).
Om branden i 2013, se Wikipedia.dk.
Danmarks befrielse 5. maj 1945 [= Befrielsen1945.dk]: Følelser af fællesskab (EMU – Danmarks undervisningsportal; online på Internet Archive)
“Dette websted handler om Danmarks befrielse og tiden under besættelsen. Webstedet er beregnet til undervisning i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelser. Webstedet er lavet i anledning af 60-året for befrielsen på initiativ af 5. Maj-Komiteen. Læs velkomsten af Statsminister Anders Fogh Rasmussen.” (NB Statsministerens skændige sammenkædning af krigen mod Irak med modstandskampen under besættelsen)
Temaer: Samarbejde eller modstand, Angrebet på demokratiet, Sider af modstandskampen, Hverdagen, Befrielsen, Besættelsen i efterkrigstiden,
Internationalt overblik + Kilder (inkl. litteratur – Erindringer – Lærervejledning – Tidslinje – Stikord.
Revolution
Besættelse og klassekamp. Af Kalle Kühlmann (14. januar – 29. februar 2016). Serie i i 7 dele, som dækker perioden 1. september 1939 – 24. oktober 1945.
https://kilderne.dk/laeringstilbud/oevelser-i-historiebrug-hverveplakater/
Rigsarkivet
Læringstilbud / Øvelser i historiebrug – Hverveplakater fra 2. verdenskrig
Kildepakke på ni plakater, “som gør det muligt at sammenligne det visuelle udtryk i nazisternes hverveplakater”. Se vedstående eksempel fra samlingen:
SFAH – Selskabet for Arbejderhistorie
Podcast: Modstandskamp og klassekamp under besættelsen. Tilrettelagt af Jon Benkert Holtet og Christian Holtet (Radio Stjernen, 20. marts 2022, 30:56 min.). “Om modsætninger mellem forskellige grupper og decideret kamp om midlerne.”
Podcast: Tysklandsarbejderne. Af Lotte Printz (1. maj 2019, 52:18 min.). ” Men hvorfor tog de så afsted? Var det kun for at finde arbejde, eller kunne der også være andre årsager? Forklaringerne er mere nuancerede, end man måske skulle forestille sig.”
Dansk fagbevægelse og værnemagtsarbejdet 1940-45 (pdf). Af Knud Knudsen (Arbejderhistorie, nr.2, 2018, s.37-65). “Under besættelsen byggede tusindvis af danske arbejdere bunkers for den tyske værnemagt ved den jyske vestkyst.”
Fagbevægelsen og tysklandsarbejderne 1940-45 (pdf). Af Morten Hjo Andersen, Christian Larsen og Daniel Lord (Arbejderhistorie, nr.4, december 1998, s.92-103). “I denne artikel har vi søgt at beskrive fagbevægelsen som aktør og belyse de former, motiver og indbyggede konflikter, der lå i dens deltagelse i samarbejdspolitikken. Vi har vist, at fagbevægelsen spillede en større rolle, end den selv gav udtryk for efter befrielsen.”
Arbejderbevægelsenog tysklandsarbejderne (pdf). Af Terkel Stræde (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.24, 1994, s.159-188). “Arbejderorganisationernes holdning til tysklandsarbejderspørgsmålet blev ret tvetydig og afspejler det dilemma, bevægelsen befandt sig i. Det er denne holdning, der skal undersøges i det følgende.”
Fagbevægelsens forhold til samarbejdspolitikken 1940-42 (pdf). Af Tove Lund (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.2, 1972, s.71-123). “… den danske fagbevægelse
(besluttede) at støtte den samarbejdspolitik, regeringen havde valgt for at hindre eventuelle katastrofer ved den tyske besættelse. Denne beslutning hindrede fagbevægelsen i at føre en effektiv overenskomstpolitik, hvilket bevirkede, at arbejderne
blev den samfundsklasse, der betalte for besættelsen med de største økonomiske ofre …”
Socialistisk Arbejderavis
National kamp eller arbejderkamp. Af Freddie Nielsen (nr.397, 20. januar 2023) (Arbejderbevægelsens historie, del 16).
“Sommeren 1945, fortæller en vits, at to tidligere modstandsfolk møder hinanden på en søndag. De står og betragter familien Danmark, der farer til og fra bageren. Den ene sukker: Og det kæmpede vi for? Hvortil den anden stolt svarer: Ja, det gjorde vi! Myten om landet, hvor folket stod sammen og kæmpede imod besættelsen og uretten, er med tiden blevet grundigt punkteret. Men hvad så med den enige og stålsatte modstandsbevægelse?”
Arbejdernes kollektive modstand under besættelsen. Af Freddie Nielsen (nr.396, 10. oktober 2022) (Arbejderbevægelsens historie, del 15). “Besættelsesårene var en hård tid for arbejderklassen med reallønsnedgang, strejkeforbud, arbejdsløshed, varemangel osv. – alt sammen noget, der – sammen med besættelsesmagtens undertrykkelse af friheden – gjorde livet svært. Men fra slutningen af 1942 begyndte arbejderne alligevel at kæmpe tilbage.”
Arbejderklassens forhold under besættelsen. Af Freddie Nielsen (nr. 395, 25. august 2022) (Arbejderbevægelses historie, del 14).
”I enhver krig er det arbejderklassen og de dårligst stillede, der bringer de største ofre. Det gælder ikke kun i krigsførende nationer, men også nationer, der ‘bare’ er besat, og således også den danske arbejderklasse under besættelsen.”
Solidaritet.dk
Et vindue til fortiden: Landbrugstoppens nazistiske forbindelser. Af Frederik Hoedeman (11. april 2024)
“I Danmark har vi længe haft et uvirkeligt og rosenrødt syn på dansk landbrug. Det rosenrøde billede kom til at dominere fortællingen om landbruget efter Danmarks befrielse i 1945. På trods af at dansk landbrug var spisekammer for Nazityskland, og at der umiddelbart efter krigens afslutning blev offentliggjort oplysninger i Dagbladet Information om landbrugets samarbejde med nazisterne.”
Tidslinjer
Befrielsen1945.dk
Tidslinje (online på Internet Archive). Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark og i Verden.
HSB – Danmark under besættelsen og befrielsen
Tidslinier (online på Internet Archive)
Indhold: Tidslinie Danmark og Europa – Tidslinie Bornholm 1945-1946 – Tidslinie retsopgøret.
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen. Se her årene 1939-1947, begivenheder m.m. under verdenskrigen og umiddelbart efter.
Begivenheder 1940-1945
(siden revideret feb.2012)
Indhold
- Besættelsen 1940
- Tyskland angriber Sovjetunionen
- Kommunistloven
- Antikominternpagt-demonstrationerne
- Sabotagen og væbnet modstandskamp 1942
- Auguststrejkerne 1943
- Frihedsrådet
- Jødeaktionen
- Folkestrejken 1944
- Shellhuset bombes
- Maj 1945
- Efter maj 1945
- Se også
Besættelsen 1940
9. april 1940: Tyske tropper besætter Danmark og Norge.
Se:
Besættelse, 9. april 1940 (Danmarkhistorien.dk)
Kongens og regeringens proklamation om Danmarks besættelse 9. april 1940 (Danmarkshistorien.dk)
Besættelsestiden 1940-1945 (pdf). Af Niels Wium Olesen (Danmarkshistorien.dk)
Statsminister Thorvald Staunings meddelelse på Rigsdagen om den tyske hærs indmarch i Danmark 1940 (Dansketaler.dk). “Det er Regeringens Ønske, at den Besættelse, som er foregaaet, maa blive ledet med Forstaaelse og human Følelse over for en gammel nordisk Nation …”
Danmark besat den 9. april 1940 – Danmarks besættelse den 9. april 1940 (Youtube.com; 5 min.). Tysk propagandaopfattelse af besættelsen 9. april (dansk/tysk-tale).
De mørke fugle fløj. Af Otto Gelsted. Historier om sangene. Af Jørgen Carlsen og Erling Lindgren. (Højskolesangbogen.dk). 9. april-digtets text er også på Modkraft.dk (9. april 2015). Billedet er fra det illegale DKU-modstandsblad Ungdommens Røst, nr. 11, 1943.
Se også:
De danske trotskisters anti-nazistiske modstand (Socialistisk Information, 4. april 2020). “Revolutionære Socialister udsendte det første illegale skrift imod den tyske besættelse af Danmark.”
Tyskland angriber Sovjetunionen
22. juni 1941 brast Hitler-Stalin-pagten, da Hitler-Tyskland angreb Sovjetunionen.
Se:
Operation Barbarossa (Wikipedia.dk)
Kommunisterne – Socialdemokratiets fjende nummer ét. Af Kalle Kühlmann (Revolution, 26. januar 2016)
22. juni 1941: Da de danske kommunister blev arresteret (Arbejderen, 22. juni 2016)
‘Det vil komme til en befrielseskamp’: Kommunisterne og ikke-angrebspagten 1939-41 (pdf). Af Lars Jepsen og Thomas Bindesbøll Larsen (Arbejderhistorie, nr.3, 2002, s.1-22)
Debatten om hammer, segl og hagekors (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.1, 2004, s.70-73)
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen 23. august 1939 om Hitler-Stalin pagten
Det mærkværdige kommunistparti. Af Ernst Dahl (Vindrosen, nr. 4, 1970, side 37-41). Indskannet på Modkraft.dk, oktober 2010.
Kommunistloven
22. august 1941 begår Den Danske Rigsdag grundlovsbrud og vedtager enstemmigt (DKP folketingsmedlemmer var internerede!) på nattemøde forbud mod kommunistisk virksomhed, med tilbagevirkende kraft til 22.juni 1941 for at lovliggøre den grundlovsstridige internering af de danske kommunister.
Se:
- Kommunistloven 22. august 1941 (Danmarkshistorien.dk). Med selve lovteksten.
- Kommunistinterneringerne under besættelsen, 1941-1945. Af Louise Skovholm Bøgh (Danmarkshistorien.dk)
- Kommunistloven af 1941 (Denstoredanske.dk)
80-året for forbuddet mod DKP: Forbuddet mod Arbejderforlaget i 1941. Af John Poulsen.(Kommunist, 6-7, 20219. Om arbejderforlagets store udgivelser under besættelsen trods forbud. (se også links på personlisten om forlagslederen: Børge Houmann 1902 – 1994).
I år er det 80 år siden Danmarks Kommunistiske Parti blev forbudt. Den 22. juni 1941 rykkede politiet ind i Griffenfeldsgade 50, hvor partiet sammen med DKU, Arbejderbladet og Arbejderforlaget havde til huse. Det var dog begrænset, hvad politiet kunne beslaglægge, da partiet havde forberedt sig på illegaliteten.
På sin 150-års fødselsdag bør Jyllands-Posten undskylde for sin fortid. Af Tue Magnussen (Solidaritet.dk, 30. november 2021). “Efterkommerne til de internerede kommunister under besættelsen, hvoraf mange mistede livet i de tyske kz-lejre, har bedt regeringen om en undskyldning. Men Jyllands-Posten støttede uforbeholdent Kommunistloven …”
Demonstration foran Christiansborg mindede folk om Kommunistloven – et skamfyldt stykke danmarkshistorie. Af Tue Magnussen (Solidaritet.dk, 23. august 2021). “Den grundlovsstridige internering af danske kommunister skete for at tækkes den nazistiske besættelsesmagt.” Med gennemgang af den tyskvenlige anti-kommunisme omkring loven og om markeringen af 80-årsdagen 22. august 2021, med referat af talerne.
Se også: 80 året for kommunistloven mindet ved Christiansborg (Konfront.dk, 24. august 2021).
Interneringen af kommunisterne under Anden Verdenskrig er folkestyrets største svigt. Af Pelle Dragsted (Information.dk, 17. juni 2021). “Interneringen af de danske kommunister under Anden Verdenskrig skal mindes. Ikke mindst som en evig påmindelse om, hvordan et demokrati, når det går galt, kan fratage sine medborgere de mest basale rettigheder.”
Efterkommere af internerede kommunister kræver undskyldning af Mette Frederiksen (Arbejderen.dk, 4. maj 2021). “Over 350 kommunister blev arresteret under besættelsen, alene fordi de var kommunister. 150 af dem blev sendt i kz-lejr. Nu kræver de efterladte en undskyldning. Bag initiativet står Horserød-Stutthof Foreningen, der også arrangerer høring om kommunistloven.” Se også om demo 4. maj:
“Vi kræver undskyldning for det forræderi, staten begik mod vores forfædre” (Ibid., 5. maj).
4. maj: Til minde om de kommunister der blev interneret og deporteret for 80 år siden (Konfront.dk, 4. maj 2021). Læs Albert Scherfigs tale og se fotoserien fra dagen.
I samarbejdets navn: Interneringen af de danske kommunister. Af Albert Scherfig (Eftertrykket.dk, 4. september 2020). “Tale den 29. august 2020 for Horserød-Stutthoff foreningen, stiftet af de overlevende kommunister fra Horserødlejren og udryddelseslejren Stutthof.”
Justitsminister Søren Pind er helt skamløs. Af Niels Wium Olesen (Politiken.dk, 7. juni 2016). “Hvordan kan ministeren gøre Kommunistloven af 1941 til et forbillede?”. Se også: Søren Pind på Grundlovsdag: Nogle gange er demokratiet nødt til at være militant (DR Nyheder, 5. juni 2016).
Årsdag: Politiets internering af kommunister var »europæisk kvalitetsarbejde«. Af Albert Scherfig (Modkraft.dk, 22. juni 2015). “22. juni 1941 angreb Nazi-Tyskland Sovjet. Og i Danmark blev danske kommunister interneret i strid med grundloven. Tale ved mindemøde ved Håbets port i Horserød.”
Kommunistloven 1941. Af Claus Bryld (Jyllands-Posten, 7. august 2011). “Loven har fået en særlig plads i historieskrivningen, fordi den var et klokkeklart grundlovsbrud.”
Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks: Kommunistloven 70 år. Af Mogens Japsen (Skub, nr.2, august 2011, s.11-19). Artiklen er p.t. ikke online.
Den store dag. Af Carl Madsen (Arbejderen.dk, 22. juni 2011). Uddrag fra Carl Madsens bog: Vi skrev loven (Stig Vendelkær, 1968)
Højforræderi. Af Leif Larsen (Information.dk, 29. maj 2007). “… er det 60 år siden, den skændige Kommunistlov blev vedtaget. Fra den ene dag til den anden blev medlemmer af et lovligt politisk parti jaget vildt.”
Besættelsestiden og kommunistinterneringen (pdf). Af Ib Martin Jarvad (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.33-42). “På baggrund af 3 bøger om politiet og interneringen af de danske kommunister diskuterer forfatteren retsstatens og demokratiets langsomme udvikling og befæstelse.”
På sporet af kommunisterne: Politiets overvågning af DKP 1932-1941 (pdf). Af Torben Jano (Arbejderhistorie, nr.1, 1996, s.1-20).
Se også:
Vi blev reddet denne gang. Af Ragnhild Andersen og Helge Larsen. Med tegninger fra koncentrationslejre af Per Ulrich. Forord af Børge Houmann (Forlaget Tiden, 1945, 63 sider; online på Perbenny.dk)
Illegal bog: 
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen 22. august 1941 om bruddet på Hitler-Stalin-pagten
Tidslinjen 23. august 1939 om Hitler/Stalin-pagten
Antikominternpagt-demonstrationerne
Antikominternpagten blev oprettet 25.11.1936 mellem det nazistiske Tyskland og Japan om bekæmpelse af Komintern (Kommunistisk Internationale) og Sovjetunionen. Diktaturlande som Spanien, Bulgarien mfl. havde tilsluttet sig, og 25. nov. blev pagten fornyet i Berlin med bl.a. tilslutning fra danske regering.
Sammenstødet mellem samarbejde og modstand. Af Anders Dalsager (Danmarks befrielse 5. maj 1945; online på Internet Archive)
25. november 1941: Flyveblad: Antikominterndemonstrationerne. Øjenvidnet (Det Kongelige Bibliotek)
Sabotagen og væbnet modstandskamp 1942
Sabotage. Af Anders Dalsager (Danmarks befrielse 5. maj 1945; online på Internet Archive)
BOPA: en modstandsorganisation under Danmarks besættelse 1940-1945 (Bopa.modstandskampen.dk). Indeholder bl.a.: Læseforslag, Materiale, WW II, Besættelsen, Modstanden begynder, BOPA’s organisation, Organisations-diagrammerne, Modstandskampen, Befrielsen, Våbenfordelingen.
Om “Brandt” (BOPA-leder), se Tidslinjen 18. april 1917 om Børge Thing.
Modstandsbevægelsen på Vesterbro under 2. Verdenskrig. Af Erik Jensen (Demos Nyhedsbrev, nr.116, maj 2015, 38 s.; online på 4. Maj-Initiativet på Vesterbro/Internet Archive). Specialudgave udarbejdet for Dokumentationsgruppen i Demos og udsendes i samarbejde med Vesterbro Lokalhistoriske Forenings Arkiv og 4. maj Initiativet ved 70-året for Befrielsen.
Frihedskæmpere hyldes med fakler og blomster. Af Ulrik S. Kohl (Modkraft.dk, 4. maj 2011). “Mindst 7.000 danskere blev dræbt i det blodbad, der går under navnet »Besættelsen«. … Den tidligere BOPA-sabotør Per Mortensen er én af dem.”
Med links til filmen “Bomben i Boyesgade” (sabotage mod radiofabrikken Always i Boyesgade på Vesterbro i marts 1945, på Facebook)
+ Mikkel Skov: Bomben i Boyesgade (Modkraft.dk, blog, 4.maj 2011)
Se også:
Modstandsmanden Per Mortensen er død (KPnet, Netavisen 21. februar 2012). Mindeord af Klaus Riis.**
** se også under Litteratur
Se filmen på YouTube.com: Bomben i Boyesgade, 7:01min.
Litteratur:
- Borgerlige partisaner. Af Leif Larsen (Gyldendal, 1982, 217 sider). Om besættelsestidens modstandsgruppe BOPA), ud fra Leif Larsens far, Eigil Larsen (“Hesten”)s historie. Om Leif Larsen, se Tidslinjen 14. januar 2008. Herunder også nedenstående DMH: Dokumentationscenter mod historieforfalskning.
- Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945. Af Esben Kjeldbæk. (Frihedsmuseets Venners Forlag, 1997, 512 sider). Litteratur og trykt materiale: side 489-492.
Se også:
DMH: Dokumentationscenter mod historieforfalskning formål: baseret på undersøgelser af såvel private som offentligt ejede dokumenter mv., ” …påvise.. mangler og fejl i offentliggjorte publikationer vedrørende Danmarks historie i det 20. århundrede”.[især vedr. besættelsen og modstandskampen].
Kategori:Modstandsgrupper fra Danmark (Wikipedia.dk)
Auguststrejkerne 1943
9. august 1943 begynder lokale generalstrejker, der udvides til lokale folkestrejker i provinsen, fra Esbjerg, Odense til Ålborg-områderne, hvor arbejderne rejser sig imod den nazistiske besættelsesmagt. Den danske regering går af, og den tyske besættelsesmagt indfører d. 29.8. militær undtagelsestilstand i Danmark. “Augustoprøret” indleder opgøret med samarbejdspolitikken under besættelsen.
Se:
29. august 1943 – Augustoprøret. Af Niels Wium Olesen (Danmarkshistorien.dk, august 2012). Med link til Kilder.
Besættelsen: Augustoprøret 1943. Af Jakob Heuseler (FaktaLink, februar 2015)
Augustoprøret 1943: Da arbejderklassen væltede samarbejdspolitikken. Af Nikolaj Lohmann (Revolution, 1. august 2023). “Efter tre år med tysk besættelse fik den danske arbejderklasse nok. I august 1943 var der uroligheder i alle større danske byer, som nogle steder gik over i deciderede opstande. Augustoprøret gjorde en ende på den danske regerings samarbejdspolitik med naziregimet og slog et hul i fortællingen om at samarbejde var den eneste mulighed.”
29. august 1943: Historien om et oprør. Af Annette Mørk (Arbejderen.dk, 29. august 2018). “I sensommeren 1943 bredte der sig en serie af strejker og protester mod den tyske besættelsesmagt over hele Danmark. Samtidig optrappede modstandsgrupperne den væbnede modstand.”
Den 29. august 1943 – en revolutionær situation. [Af Morten Thing] (Demos Nyhedsbrev, nr. 26, oktober 1993, side 15-17). “Den 29. august markerer … et virkeligt skel i dansk historie.” Scroll ned til år/nummer.
Den 29. august 1943 – Folkets dag (pdf). Af Lars Ulrik Thomsen (Skub, nr. 3, august 2018, s.13-15). Scroll ned. “Kampen for national selvstændighed og demokrati har dybe rødder i det danske folk og besættelsestiden danner et forbilledligt eksempel.” Med litteraturliste: “prioriterer partimedlemmers udgivelser”. I samme nr. (s.16-17): Folkets Dag – prolog til festen den 29. august 1946 af Otto Gelsted.
Augustoprøret – 70 år: Generalstrejke mod besættelse og samarbejdspolitik. Af Niklas Zenius Jespersen (Revolution, 27. august 2013). “Efter 3 års nazistisk besættelse og samarbejdspolitik bryder utilfredsheden i befolkningen ud i oprør.”
Auguststrejkerne i 1943. Af Freddie Nielsen (International Socialisme, nr. 6, efterår 1993, s.23-30). “Strejkerne, der endte med at den danske regering – den regering der i besættelsens første 3 år havde ført et tæt samarbejde med den tyske besættelsesmagt – gik af den 28. august, har stået fadder til megen mytedannelse.”
Folkestrejken 1943 – det startede i Esbjerg. Af Lars Ulrik Thomsen (Kronik i Arbejderen, 26. august 2010)
Strejkerne i Middelfart og Nyborg, August 943 (pdf). En komparation af Hans Kirchhoff (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 3, 1973, s.57-83). “Revolten var et angreb på regeringens kollaborationspolitik over for tyskerne, og den bekæmpedes derfor centralt
af politikerne på Christiansborg og på det lokale plan af byrådene, organisationerne og politiet.”
Da folkets vilje blev landets lov. Af Anton Nielsen (Dagbladet Arbejderen, 7. august 2003)
Generalstrejken under besættelsen i 1943 (LO’s historie; Billedserier: Arbejdskampe i historiske billeder). Scroll ned.
Illustration: Tysk opråb om militær undtagelsestilstand i Danmark 29. august 1943.
18. august 1943: Generalstrejken i Odense indledes, udløst af tysk clearingmord. (Se liste over clearingmord på Wikipedia.dk)
Se også:
Fog versus Hedtoft – november 1943: Et studie i kommunisme og antikommunisme (pdf). Af Hans Kirchoff (Arbejderhistorie, nr. 2, 2020, s.182-211). “Mogens Fog, med tætte forbindelser til DKP’s illegale ledelse, søgte i efteråret 1943 kontakt til Hans Hedtoft fra Socialdemokratiet for at … rydde vejen for en enhedsfront mellem de to partier. Forhandlingen affødte en brevveksling, som artiklen aftrykker in toto og sætter i kontekst.”
60-året for bruddet med besættelsesmagten (DR Nyheder, 29. august 2003). Med Overblik, Lyd/video & Links.
Litteratur:
Augustoprøret 1943: Danmarks skæbnesommer. Af Simon Kratholm Ankjærgaard (Lindhardt og Ringhof, 2020, 431 p.). Se anmeldelse af Kaare R. Skou (Historie-online.dk, 10. november 2020).
Den 29. august 1943 -folkets dag. Af Lars Ulrik Thomsen. (Poluli, 2018, 60 sider) (Serie: Højdepunkter i arbejderbevægelsens historie, nr. 2). “Et enigt folk kan aldrig besejres!” (omslagsundertitel).
Augustoprøret 1943 – samarbejdspolitikkens fald: forudsætninger og forløb: en studie i kollaboration og modstand. 3 bind. Af Hans Kirchhoff (Udgiverselskab for Danmarks nyeste Historie/Gyldendal, 1979)
29. august 1943: Hvad der gik forud, – og hvad der fulgte efter (Udgivet af Frit Danmark, 1943, 127 sider). Klammehæftet tryksag.
Se også 29. juni 1944 om Folkestrejkerne nedenfor.
Frihedsrådet
16. september 1943
Danmarks Frihedsråd, Frihedsrådet, dannes i lejlighed hos sproglærer Andersen-Harild Junior, Nørrebrogade 156 i København.
Frihedsrådet var ledelse under Folkestrejken i 1944.
Danmarks Frihedsråd (Wikipedia.dk)
Rådet udsender i november programpjecen Naar Danmark atter er frit om “ufortøvet og uindskrænket” genindførelse af demokratiet og retsopgør med tilbagevirkende kraft.
(Online fra udstillingen Illegale tryk, Montre 33, Det Kongelige Bibliotek, 1995)
Frihedsrådet – modstandskampens ledelse (Danmarks Radio, Befrielsen, baggrund)
Jødeaktionen
1. oktober 1943 begynder den tyske aktion mod danske jøder.
Se:
Jødeaktionen (Denstoredanske)
Redningen af de danske jøder. Af Hans Kirchhoff (Befrielsen 1945; online på Internet Archive)
Danske jøders skæbne (Holocaust uddannelse)
Redningen af de danske jøder (Wikipedia.dk)
Litteratur og podcast:
Jødeaktionen oktober 1943: forestillinger i offentlighed og forskning. Af Sofie Lene Bak (Museum Tusculanums Forlag, 2001, 198 sider). Se omtale og indholdsfortegnelse på forlagets site.
Modstandskamp og klassekamp under besættelsen (SFAH/Radio Stjernen, 20. marts 2022, 30:56 min.). “I denne podcast fortæller Jon Benkel Holtet … om det illegale transportarbejde på Øresund.”
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen 1. oktober 1943
Folkestrejken 1944
Se på Socialistisk Bibliotek:
Linkboxen Folkestrejken 1944: om Folkestrejken i København (26. juni – 4. juli 1944)
Shellhuset bombes
21. mart 1945 bombes Shellhuset i Kbh, og en række prominente fanger undslipper, bl.a. Mogens Fog. Se tidslinjen 16. juli 1990
Shellhuset (Wikipedia.dk)
Shellhuset (Denstoredanske.dk)
Shellhuset (Bopa Film på YouTube.com, 5:10 min.). Per Mortensen fortæller om Dagmarhus i 2009.
Maj 1945
Befrielsen (Danmarks Radio)
Frihedsbudskabet 4 Maj 1945. Med Johannes G Sørensen fra BBC: Af BBC’s udsendelse til Danmark. Fredag den 4. Maj 1945 kl. 20.30-21.00 (YouTube.com, 5:12 min.)
Danmarks befrielse den 4. maj 1945 (YouTube.com, 6:23 min.)
Danmarks Frihedssang (YouTube.com; 6:23 min., med stillbilleder). Med Befrielsesbudskabet oplæst af Johannes G. Sørensen fra BBC, efterfulgt af sangen og tekst til Danmarks Frihedssang: [= “De fem forbande år”]. Tekst af Svend Møller Kristensen, melodi af Knud Åge Riisager, forfattet 1944, trykt første gang i det illegale Frit Danmark, januar 1945. Indspillet af Axel Schiøtz, 11. maj 1945 (gengivet på denne video).
Frihedsbudskabet. Af BOPA-film (YouTube.com; 7:05 min.). Personlig beretning om 5. maj 1945.
Efter maj 1945
Befrielsesregeringen (Denstoredanske.dk)
Retsopgøret (Danmarkshistorien.dk, 24. februar 2012) + tema: Retsopgøret efter befrielsen (Danmarkshistorien.dk)
Besættelsestiden i eftertidens lys (Danmarkshistorien.dk). Tema med kilder og links.
Fra krig til klassefred: DKP i 1945. Af Jørgen Lund (Socialistisk Arbejderavis, nr. 9, maj 1986, side 6)
Det mærkværdige kommunistparti. Af Ernst Dahl (Vindrosen, nr. 4, 1970, side 37-41; indskannet på Modkradt.dk / nu Socialistisk Bibliotek, oktober 2010).
Film: “Det gælder din frihed” af Theodor Christensen (Minerva Film, maj 1946, 102 min.; streamed på Filmcentralen). “Det mest forsinkede nej i Danmarks historie – lyder det om den danske regerings endelige frasigelse af samarbejdet med den tyske besættelsesmagt den 28. august 1943 i Karl Roos’ rytmiske, stilsikre speakertekst til vennen og kollegaen Theodor Christensens geniale redigering af filmoptagelser fra de fem forbandede år. Bestilt af Frihedsrådet og med premiere den 4. maj 1946 rejste filmen straks voldsom debat med sine skarpe kommentarer til den danske politik, der var ført umiddelbart før og i de første år af besættelsesårene.”
Se også:
Besættelsestidens film.
(Streamede på Filmcentralen).
“En samling af dokumentarfilm, der skildrer krigen, modstandskampen og den almindelige danskers hverdag. Nogle af filmene er lavet under eller lige efter Besættelsen, mens andre ser tilbage.”
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen: 4. maj 1985, om overdøvelsen af Statsminister Poul Schlütter på Rådhuspladsen, Kbh.
Linkboxen: Flygtninge 1943-1949, inkl. afsnit: Tyskerpiger.
Tidslinjen: 15. februar 1949, om de tyske flygtningelejre i Danmark.
Tyske soldater forlader København efter kapitulationen. I baggrunden ses Vestersøhus, hvor mange kendte personer boede under krigen. Det gjaldt en række ledende tyske sikkerhedspolitifolk, sortbørsfolk, der havde aftrædelseslejligheder, herunder Rudolf Nicolai. Læs mere: dobbeltdanmark.dk
Personer
Besættelsestidens ledende personer, som findes på Modkraft Bibliotekets Tidslinje:
Elias Bredsdorff
Se Tidslinjen 15. januar 1912
og Personlisten Elias Bredsdorff (1912-2002)
Gerner Christensen
Se artiklen Besættelsens glemte helte, af Louis Bülow (Modkraft, 8. april 2016)
Kate Fleron
Se Tidslinjen 6. juni 1909
Mogens Fog
Se Tidslinjen 16. juli 1990
Villy Fuglsang
Se Tidslinjen 11. april 1909
Børge Houmann
Se linkboxen Børge Houmann (1902-1994)
Frode Jakobsen
Se Tidslinjen 15. juni 1997
Aksel Larsen
Se Tidslinjen 10. januar 1972
Børge Thing “Brandt” (BOPA-leder)
Se Tidslinjen 18. april 1917
Se også:
Bopa mindebogen: samlet af kameraterne (1950, 86 sider; online på Perbenny.dk). Med links til andre hjemmesider om BOPA.
Denne emnelistes sektion: Leksikon-artikler
Vedr. tyskernes mord på digterpræsten Kaj Munk, se Tidslinjen 4. januar 1944
Litteratur
Div. bibliografisk, leksikalt og online-materialeoversigter.
Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads. Af Sine Maria Vinther og Jakob Sørensen (Videnskab.dk, 4. september 2019). “Hvem vil have hvem til at huske – eller glemme – hvad og hvorfor? To historikere belyser kampen mellem glemsel og erindring om besættelsestiden i både filmmediet og historievidenskaben.”
Litteratur om besættelsestiden – omkring et nationalt monument (pdf). Af John T. Lauridsen (Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 14. årg, nr. 2, 1999, side 13-32). Med noter. “Besættelsestiden har kaldt mennesker ti at skrive, som ellers ikke ville have ytret sig. En generation har villet indskrive sig positivt i Danmarkshistorien.”
Besættelse og befrielse: En emneliste fra biblioteket (pdf) (DBC Medier, 2005, 6 sider). “Hovedvægten er lagt på alment tilgængelige værker, som – med nogle få undtagelser – alle er fra de seneste år.”
Bopa Film: om soldater og sabotører (YouTube.com). Per Mortensen gennemgår div. + film om besættelsestiden på video.
Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45. Red. af Hans Kirchhoff, mfl. (Gads Forlag, 2002, 551 sider). Se FagBogInfo: “Her samles i leksikal form den viden, man i dag har om disse års historie – den politiske historie såvel som de økonomiske og sociale forhold, danskere i tysk krigstjeneste, kulturlivet, tysklandsarbejdere, retsopgøret, erindringsdannelsen, m.m.”
Samarbejde og modstand: Danmark under den tyske besættelse: En bibliografi. Af John T. Lauridsen (Museum Tusculanums Forlag, 2002, 683 sider). “… første systematiske samling og registrering af mere end 50 års udgivelser om Danmark under den tyske besættelse … Tillige er registreret dokumentar- og spillefilm om besættelsestiden.” Se uddrag på Google bøger
Illegal presse (site). Med temaer, og indeks/søgning i illegale blade. 3 illegale blade online (Frit Danmark, De Frie Danske og Information).
Se også ovenfor: Det Kongelige Bibliotek
Nogle enkeltværker:
Vindrosen (Gyldendal, 17. årgang, nr. 4, 1970, 96 sider). Temanummer om besættelsestiden og 1945. Af indholdet: Svend Møller Kristensen: ‘Kunst og politik før og efter krigen’, side 9-20); Ernst Dahl: ‘Det mærkværdige kommunistparti‘, side 37-43; Hans Erik Avlund Frandsen: ‘Den poetiske besættelse’, side 45-58; Tage Skou-Hansen: 30. oktober 1945, side 59-69; mfl.
Besættelse og befrielse: Den danske arbejderklasses historie 1940-1946. Af Hans Jørn Nielsen (Modtryk, 1977, 160 sider). Anmeldelse af Hans Kirschoff (pdf) (Historisk Tidsskrift, Bind 14, Række 1, nr. 2, 1980, s.604-606)
Årbog for arbejderbevægelsens historie (SFAH, nr.24, 1994, 328 sider)
Tema: Arbejderbevægelsen og besættelsen
Af indholdet: Hans Kirchhoff: ‘Vor eksistenskamp er identisk med nationens kamp: om Socialdemokratiets overlevelsesstrategi under besættelsen’ (s.13-63); Niels Finn Christiansen og Morten Thing: ‘Socialdemokrater og kommunister ser sig i spejlet’ (s.65-85); Anette Warring: ‘Illegalitetens hule: hjemmets funktion i modstandskampen’ (s.139-158); Therkel Stræde: ‘Arbejderbevægelsen og tysklandsarbejderne’ (s.159-188); Morten Thing: ‘Portræt af en sabotagegruppe: BOPA-undersøgelsen 1992’ (s.253-280).
Se også: BOPA-undersøgelsen 1992: en oversigt over resultaterne (pdf). Af Morten Thing (Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45, Nationalmuseet & Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet, 1993, 40 sider; online på RUC).
Besættelsestiden som kollektiv erindring. Af Claus Bryld og Annette Warring (Roskilde Universitetsforlag, 1998, 560 sider) (Historieformidling, bind 5)
Augustoprøret 1943: samarbejdspolitikkens fald: forudsætninger og forløb: en studie i kollaboration og modstand. Bind I-III. Af Hans Kirchhoff (Udgiverselskabet for Danmarks nyeste historie, Gyldendal, 1979, 298 + 493 + 392 sider). Anmeldelse af Jørgen Hæstrup (pdf) (Historisk Tidsskrift, Bind 14, Række 1, nr. 2, 1980, s.570-577)
Samarbejde og modstand under besættelsen: en politisk historie. 2. udgave. Af Hans Kirchhoff (Syddansk Universitetsforlag, 2004, 367 sider). Med udvalgt litteratur og henvisninger (s.345-362). Afløser hans: Kamp eller tilpasning: politikerne og modstanden 1940-45 (Gyldendal, 1987, 208 sider). Se FagBogInfo.
Oversigt: Besættelsestidens historie – forsøg på en status. Af Hans Kirchhoff (pdf) (Historisk Tidsskrift, bind 104, nr.1, 2004, s.162-178)
Verden ifølge Bent Blüdnikow (pdf). Af Hans Kirchhoff (Historisk Tidsskrift, bind 117, nr.1, 2017, s.151-192). Svar til Bent Blüdnikow: Moral og internationalisme i debatten om jøder og Danmark (pdf) (Historisk Tidsskrift, bind 115, nr.2, s.452-504)
Dengang under besættelsen: ubekvemme historier om en splittet nation. Af Lars Møller og Annette Wiborg (Københavns Bogforlag, 1985, 203 sider)
6 faghistorikere og venstre-fløjsskribenter, bla. Henning Tjørnehøj: Kongens og Højgaardkredsens rolle i 1940. Hans Jørn Nielsen: ‘For at undgå det der var være’. Jon Vedel: ‘Legale og illegale’. Leif Larsen: ‘Krigen mod modstandsbevægelsen’. Ulrik Dahlin: ‘De røde enker’. Gustav Christiansen: ‘Var det landsforræder, du sagde?’ Mads Nissen Styrk: ‘Nederlagets generation eller drømmen der måtte briste’. Ebbe Sønderiis: ‘Udrensning til tops og til bunds’. Michael Bruun Andersen: ‘Pressen under det dansk-tyske samarbejde’. Claus Bryld: ‘Besættelsestiden, politikerne og historieskrivningen. Politikerne og pladshundene – en citatsamling’. Kate Fleron: ‘Hvordan undgå det frygteligste’.
Partier under pres: demokratiet under besættelsen. Red. af Joachim Lund (Gyldendal, [2003], 376 sider)
Anmeldelse af Peter Yding Brunbech (Historie-online.dk)
Staffe, Aage: En tidligere modstandsmands beretninger (Aage-staffe.dk; online på Internet Archive)
En række erindringsbøger + Temabøgerne: Besættelsestidens historie, I-VI (alle kapitler i hvert bind online som pdf-filer) + Livet i Danmark, bd. 1-3. Bind I: Fra 1860-1940; Bind II: Fra 1940 til 1943; Bind III: Fra 1943 til 1945 (alle kapitler i hvert bind online som pdf-filer).
Strenge tider: København i krig og fred, 1943-49. Redigeret af Peter Henningsen & Rasmus Mariager (Københavsn Stadsarkiv; Historiske Meddelelser om København, 2006, 176 sider)
Anmeldelse af Lulu Anne Hansen (Historie-online.dk)
Danmark besat: Krig og hverdag 1940-45. Af Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen. 4. reviderede udgave (Informations Forlag, 2015, 953 sider)
Anmeldelse af Jørn Thomsen (2005-udgaven) (Historie-online.dk)
Modstand. Af Niels Wium Olesen (Hele bogen online som pdf-fil på AmazonS3) (Aarhus Universitetsforlag, 2020, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Også om modstandsbevægelsen i “fredssommeren 1945” og historie-debatten. Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.
Anmeldelse af Kresten Søe (Historie-online.dk, 8. april 2020).
Pibende hængsler – Socialdemokraterne og den tyske fascination under besættelsen. Af Arne Hardis (Gyldendal, 2022, 266 sider).
Anmeldelser:
Lidet flatterende skildring af Socialdemokratiet under besættelsen. Af John Poulsen (Arbejderen.dk, 12. september 2022).
Hvor var kridtstregen? Af Preben Etwil (Historie-online.dk, 11. maj 2022).
Se også Claus Bryld: Socialdemokratiets fascination af Tyskland (Solidaritet.dk, 18. maj 2023).
.jpg){kind=link}