Denne plakat af Bowl Show blev offentliggjort i 1905 med den berømte Apache-kriger, Geronimo, og andre deltagere.
Denne plakat af Bowl Show blev offentliggjort i 1905 med den berømte Apache-kriger, Geronimo, og andre deltagere. Kilde: The International Independent Showmen’s Museum.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1909.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

Bladliste

Nye blade 1909

Frihed

Syndikalisten

Se:

Arbejderhistorisk Bladliste, under året 1909, scroll ned.


 

12. februar 1909

1909naacp.jpg
Den amerikanske borgerrettighedsorganisation National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) stiftes af bl.a. W.E.B. Du Bois.

Se:

The NAACP at 100. By Malik Miah (Against the Current, Issue 140, May-June 2009)

Borgerretighedsbevægelsen (Leksikon.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Black Power: Historie og personer

Tidslinjen: 23. februar 1868, om W.E.B. Du Bois, medstifter af borgerrettighedsbevægelsen i USA og af den pan-afrikanske bevægelse.


 

17. februar 1909

Den nordamerikanske indianerleder og guerilla-fører Geronimo dør i Fort Sill, Oklohoma. (Født 16. juni 1829 ?)

Scene in Geronimo's camp...before surrender to General Crook, March 27, 1886: Geronimo, full-length portrait standing, facing left, rifle at port, circa 27 March 1886. Photo: C. S. Fly (1849–1901). Public Domain.
Scene in Geronimo’s camp…before surrender to General Crook, March 27, 1886: Geronimo, full-length portrait standing, facing left, rifle at port, circa 27 March 1886. Photo: C. S. Fly (1849–1901). Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Se:

  • Geronimo (Denstoredanske.dk). Kortere dansk tekst.
  • Geronimo (Wikipedia.dk)
  • Geronimo (Wikipedia.org). Længere engelsk leksikonartikel.

Code name Geronimo. By Louis Proyect (The Unrepentant Marxist, May 3, 2011)

Geronimo and the end of the Indian wars. By Peter Morgan (International Socialism, Issue 63, Summer 1994, p.145-154). Review of A Debo, Geronimo: the man, his time, his place (Pimlico, 1993)

 

Geronimo (Goyathlay), a Chiricahua Apache; full-length, kneeling with rifle, 1887. Photo: Ben Wittick (1845–1903). Record creator: Department of Defense. Department of the Army. Office of the Chief Signal Officer. (09/18/1947 - 02/28/1964). Public Domain.
Geronimo (Goyathlay), a Chiricahua Apache; full-length, kneeling with rifle, 1887. Photo: Ben Wittick (1845–1903). Record creator: Department of Defense. Department of the Army. Office of the Chief Signal Officer. (09/18/1947 – 02/28/1964). Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

 

17. april 1909

Villy Fuglsang (“Fuglen”) fødes i Marslev på Fyn, (dør 5. september 2005 i Ålborg).
DKP’er og Spaniens-frivillig

Se:

Fuglen en levende legende. af Anne Christensen og J.m.H. (Arbejderen, 17.04.02, her fra Horserød-Stutthof Foreningen)

Villy Fuglsang (Horserød-Stutthof Foreningen). Samling af foto, bibliografi, online artikler, mindeord og biografier m.m.)

Se:
Minibiograffi (Facebook. Russisk tekst):
– Legende om den danske kommunistiske bevægelse Willie Fugsang (Villy Fuglsang) var på tidspunktet for sin død i 2005, den ældste danske deltager i den spanske borgerkrig. Løjtnant fra 11. Interbrigade, kæmpede på Aragonfronten, såret og evakueret til Paris i 1937, derfra til sit hjemland. Dansk modstandsbevægelses kæmper. I juli 1941 blev han arresteret efter påtale af dansk politi og udleveret til de tyske myndigheder. Jeg tilbragte tre måneder i Gestapo-fængslet og derefter tre et halvt år i Stutthof-koncentrationslejren. Befriet af sovjetiske soldater. tekst fra Facebook-gruppen: DKU&DKP 1905-1990.
Også bragt som illustration til denne tekst: Villy Fuglsang: “I Østen stiger solen op…”
Om hvordan kommunisterne stod sammen under opholdet i Horserød-lejren
Fra Villy Fuglsangs erindringer. (Fra Bongorama.dk, 15.jan 2017)

DKP og arbejderbevægelsens historie (Kommunistiske Studenter Aalborg, 1980). 6 foredrag af Villy Fuglsang (Fuglen) i 1979, samlet af Mette Gjerløv.


 

6. juni 1909

Kate Fleron fødes i Kbh., var grundlægger og redaktør af tidsskriftet Frit Danmark igennem hele bladets levetid (1942-1982). (Dør 5. marts 2006).

Kate Fleron Jacobsen (1909-2006), dansk redaktør og med i den danske modstandsbevægelse under besættelsen, 1940erne. Foto: ukendt. Public Domain.
Kate Fleron Jacobsen (1909-2006), dansk redaktør og med i den danske modstandsbevægelse under besættelsen, 1940erne. Foto: ukendt. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.

Se:

Kare Fleron. Af Aage Trommer (DenStoreDanske.dk). “I sine mange artikler i Frit Danmark og andre steder markerede hun sig som repræsentant for den intellektuelle københavner-radikalismes yderste venstrefløj.”

Kate Fleron (Dansk Biografisk Leksikon, 3.udg.). “… hun lå et godt stykke til venstre for midten. Se om om samleveren, redaktør Aage Schoch, medlem af Danmarks Frihedsråd:  Dansk Biografisk Leksikon + Wikipedia.dk.

Kate Fleron. Af Grethe Jensen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 10. marts 2006). “Fra januar 1943 overtog Kate Fleron Kiilerichs plads i redaktionen af Frit Danmark … og var snart den kvinde, som var tættest på at have en ledende rolle i modstandskampen …”

Humanisme med et socialt menneskesyn. Af Holger Terp (Arbejderen, 9. mart 2006). “Den tidligere modstandskvinde, Kate Fleron, døde tirsdag 96 år gammel.”

Moderne dages ungdom. Af Jørgen Larsen (Berlingske.dk, 9. marts 2006). Klip fra et interview 21. august 1943 på baggrund af bogen “Vi er ungdommen” (1943).

Kate Fleron er død. Af Morten Thing (Information, 8. marts 2006). “En af besættelsestidens frontfigurer, forhenværende redaktør Kate Fleron, er død, 96 år.”

“Kate Fleron” (Demos Nyhedsbrev, nr. 78-79, 2004, side 27) (Serie: Kulturradikalismen). “Hun repræsenterede en form for hæderlig borgerlighed, som man i dag tænker tilbage på med forundring og længsel.” Scroll ned til nummer (pdf til download).

Litteratur af Kate Fleron:

Afsporet Ungdom: en Appel til danske Forældre (Westermann, 1942, 222 sider)

Vi er ungdommen (Westermann, 1944, 206 sider)

Kvinder i Modstandskampen (1945; 2. udg., Sirius, 1964)

Frit Danmark: En antologi. Udvalg og indledning ved Kate Fleron (Gyldendal, 1967) (Gyldendals Uglebøger, 1967, 218 sider)

Litteratur om Kate Fleron:

Kate Fleron – Journalist og frihedskæmper. Af John Chr. Jørgensen (Forlaget Spring, 2015, 156 sider). Se forlagsomtale: “Modstandskampen blev hendes skæbne. Da hun først var kommet ind i den, kunne hun ikke komme ud igen. Hun deltog i den livet ud … en toneangivende konservativ journalist, var (hun) redaktør af bladet Frit Danmark. Og hun havde mødt sit livs kærlighed … Kate Fleron tilhører dronningerækken i dansk journalistik. I bogen her kan man følge hendes løbebane gennem alle omskiftelserne.”

Se også:

Frit Danmark – Et illegalt blads historie (HSB – Danmark under besættelsen og befrielsen; online på Internet Archive)

Frit Danmark (årg.1, nr.1, 22. april 1942 – årg.4, nr. 1, 6. april 1945; online på Illegalpresse.dk). Fuldtekst med søgefunktion, tags (!) og links, temaer, indeks, lærervejledning m.m. (Illegal Presse, udg. af HSB, Historisk Samling fra Besættelsestiden). Egen intro: “Vi er en lille Kreds, som tidligere har haft meget modsatte Anskuelser, og som måske vil blive uenige igen når forholdene i Danmark tillader os at tale frit og åbent som i gamle dage … Vort program er først og fremmest oplysning …”

1909fleron.jpg


 

12. juni 1909

Arbejdernes Fællesorganisation i Kbh. beslutter at oprette Arbejderbevægelsens Arkiv.
Fra 3. maj 1943 ved flytningen til Hjalmar Brantings Plads på Østerbro, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA. Fra 27. august 2004 sammenlagt med Arbejdermuseet i Rømersgade.

Se:

ABA gennem 100 år (pdf). Af Henning Grelle (Nyt om Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek, april-september, nr. 2, 2009, side 9-12.). Oplæg til det større portræt af ABA i Årbog 2008, se nedenfor under Litteratur.

Litteratur:

Årbog 2008, udg. af Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Heri: 100 år med bøge og arkivalier: Et portræt af ABA. Af Henning Grelle, side 6-22

1909aba.jpg


25. juli 1909

Starten på en uges til 2. juli 1909 opstand i omtrent 50 byer i  Nordspanien/Katalonien, med centrum i Barcelona, hvor det udviklede sig til generalstrejke. Baggrunden var tvangsudskrivning til  spanske kolonikrig i  Marokko, der efterlod 500 afbrændte bygninger, de fleste kirkelige. Blandt de 4 dødsdømte og henrettede for opstanden var pædagogen Francisco Ferrer Guardia. **
“Juli-revolutionen” eller “Ærens uge” blev af borgerskabet døbt “den tragiske uge”.

Links:

“Tragic Week”: The city of Barcelona experiences a workers’ uprising (Wikipedia.org). Engelsk leksikal artikel, med link til længere på spansk.

Barcelona July 1909: A City in Flames. Tragic week and the murder of Ferrer i Guardia. Af Dolors Marín Silvestre (CNT, No 358, July 2009; online at Kate Sharpley Library)

** Se links om Francisco Ferrer:


 

19. august 1909

Som den første kvinde taler Mary Bess Westenholz, 1857-1947, dansk borgerlig frikirkelig organisator; i Rigsdagen.

Se:

Mary Westenholz på Folketingets talerstol 19. august 1909. Radering af H.E. Melchior (1881-1927), Bragt i Illustreret Tidende, september 1909.
Mary Westenholz på Folketingets talerstol 19. august 1909. Radering af H.E. Melchior (1881-1927), Bragt i Illustreret Tidende, september 1909. Kilde: Wikimedia Commons.

 

7. september 1909

Den amerikanske filminstruktør Elia Kazan fødes (dør 28. september 2003).
Instruerede bl.a. A Streetcar Named Desire (Omstigning til paradis, 1951), On the Waterfront (I storbyens havn, 1954), East of Eden (Øst for paradis, 1955).
Ved tildeling af æres-Oscar i 1999, blev en del filmfolk siddende uden at deltage i hyldesten, fordi han skamfuldt vidnede for HUAC, House Un-American Activities Committee, under den kolde krig, og angav kollegaer (‘named names’).

Se: 1954Kazan-plakat220.jpg

Elia Kazan: director, HUAC informer dead at 94. By David Walsh (World Socialist Web Site, 30 September 2003). “Kazan, the director of 19 feature films between 1945 and 1976, was one of the most prominent figures to turn informer during the anticommunist witch-hunts of the early 1950s.” Kort nekrolog + længere artikelserie fra 1999: Filmmaker and informer: Hollywood honors Elia Kazan.

The Liberal fanatics. By Sharon Smith (Socialist Review, Issue 229, April 1999; online at Internet Archive). “The Hollywood blacklist began in 1947, when ten screenwriters refused to answer questions before Congressional hearings into Communist involvement in the film industry.”

The big picture: On the Waterfront. By Judy Cox (Socialist Review, Issue 214, December 1997; online at Internet Archive)

Elia Kazan and the case for silence. Chapter 7 in Victor Navasky: Naming Names (The Viking Press, 1980)

Se også:

Om Hollywood blacklistning på Tidslinjen 25. november 1947

Se også film:

Panic In the Streets (1950) (YouTube.com., 1:32.11 hour). Full movie with Richard Widmark, Jack Palance etc. More on Wikipedia.org


 

12. november 1909

Litteraturkritikeren, anmelderen og den aktive kulturradikale humanist, pianist og tekstforfatter Sven Møller Kristensen fødes (dør 3. august 1991).

Biografi:

  • Sven Møller Kristensen (Denstoredanske.dk)”..hans brede, socialt bevidste humanisme.”
  • Sven Møller Kristensen (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.) “.. Efter anden verdenskrig stod Møller Kristensen som en af de mest respekterede videnskabelige repræsentanter for den humanistisk-rationalistiske tradition …  Udgangspunktet .. var bestemt af afromantisering af kunsten og reaktion mod den biografisk-psykologisk orienterede forskning..”

Værker:

Danmarks Frihedssang (Denstoredanske.dk). “En Vinter, lang og mørk og haard,” artikel om sangen.

Se også:

Danmarks Frihedssang (Youtube.com). Med tekst af Sven Møller Kristensen og melodi af Knudåge Riisager.

Sangen om Larsen (Youtube.com). Med rulletekst. Danmarks Radio Vokalensemblet. Af Sven Møller Kristensen 1935, Melodi: Bernhard Christensen + Herman D. Koppel.

Dansk littertur 1918-1952. (Munksgaard, 1953, 308 sider). Gennemgang og vurdering af danske forfattere og litterære tendenser i periode.

Litteratur:


 

23. november 1909

“De 20.000’s opstand” i New York, da kvindelige tekstilarbejdere gik i strejke for bl.a. organisationsretten. Strejken endte i februar (med bl.a. 51 timers arbejdsuge !) og betød også fagforeningernes gennembrud i USA.

Links:

The Triangle Fire – One hundred years after (Labor Arts, 2011; online at Internet Archive). Online udstilling, rigt illustreret. Indhold: The Clothing Industry and Immigrant Workers – The Uprising of the 20,000 – The Fire – Rescue – Mourning and Funerals – The Trial, Press and Public Reaction – State Response – The Fire in Historical Memory – The Sweatshop in the Twenty-first Century.

The uprising of the twenty thousand (Socialist Worker, Issue 2183, 9 January 2010). “Megan Trudell explains how a century ago, young, migrant, women workers in New York struck – and won.”

Uprising of 20,000 (1909). By Tony Michels (Jewish Women’s Archive)

The uprising of 20,000 and the Triangle Shirtwaist fire (AFL-CIO)

Lyrics: The Uprising of the Twenty Thousands. Dedicated to the Waistmakers of 1909.

Photograph shows half-length portrait of two girls wearing banners with slogan "ABOLISH CH[ILD] SLAVERY!!" in English and Yiddish ("(ני)דער מיט (קינד)ער שקלאפער(ײ)", "Nider mit Kinder Schklawerii"), one carrying American flag; spectators stand nearby. Probably taken during May 1, 1909 labor parade in New York City. This work is from the George Grantham Bain collection at the Library of Congress. According to the library, there are no known copyright restrictions on the use of this work.
Photograph shows half-length portrait of two girls wearing banners with slogan “ABOLISH CH[ILD] SLAVERY!!” in English and Yiddish (“(ני)דער מיט (קינד)ער שקלאפער(ײ)”, “Nider mit Kinder Schklawerii”), one carrying American flag; spectators stand nearby. Probably taken during May 1, 1909 labor parade in New York City. This work is from the George Grantham Bain collection at the Library of Congress. According to the library, there are no known copyright restrictions on the use of this work. Source: Wikimedia Commons.
“Uprising of the 20,000”: On November 23, 1909, more than twenty thousand Yiddish-speaking immigrants launched an eleven-week general strike in New York’s shirtwaist industry. It was the largest strike by women to date in American history, forcing the male leadership in the trade unions to revise their prejudices against organizing women. The strikers won only a portion of their demands, but the uprising sparked five years of revolt that transformed the garment industry into one of the best-organized trades in the United States (Kilde til foto+tekst: SFAH, Facebook)