Eksempler på Nej plakater til EF-valget i 1972. Se 2. oktober 1972 nedenfor.
Eksempler på Nej plakater til EF-valget i 1972. Se 2. oktober 1972 nedenfor.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1972.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

1. januar 1972

Plakat trykt af Eks-skolens Trykkeri i anledning af 40 årsdagen.
Plakat trykt af Eks-skolens Trykkeri i anledning af 40 årsdagen.

Stiftelsesdatoen for Eks-Skolens Trykkeri. Kunstnersammenslutningen Eks-Skolen – Den Eksperimenterende Kunstskole – blev startet i 1961.

Se:

 

 

7. januar 1972

Den socialdemokratiske politiker Bodil Koch dør i Kbh. (Født 25. oktober 1903 i Kbh.) Mangeårig hhv. kirke- og kulturminister.

Bodil Koch bag hendes skrivebord i ministeriet, marts 1954. Foto: Willem Van de Poll / the Dutch National Archives. (CC0 1.0). Kilde: Wikimedia Commons.

Se:

Se også:

 

 

10. januar 1972

Aksel Larsen dør. Valgt som formand for DKP på 13. kongres 18.-30. december 1932, frem til 15. november 1958, ekskluderet af DKP. Stifter af SF og dets formand 1959-1968. (Født 5. august 1897).

Aksel Larsen (1887-1972). Foto taget ca. 1959 af ukendt fortograf/SF.dk. (CC BY 2.5). Kilde: Wikimedia Commons.
Aksel Larsen (1887-1972). Foto taget ca. 1959 af ukendt fortograf/SF.dk. (CC BY 2.5). Kilde: Wikimedia Commons.

Leksikale links:

Andre links:

Aksel Larsens (DKP) ‘bådtale’ fra 1931 i en senere indtaling (Danmarkshistorien.dk)

Aksel Larsen: Om Socialistisk Folkepartis grundlag og målsætning (SF’s 2. kongres, 1961). Online på Arbejdermuseet (pdf).

Aksel Larsens »Sorte Bog« (pdf). Af Bent Jensen (Forlaget Gyldendals site til bogen “Ulve, får og vogtere”, 2014, 10 s.; online på Internet Archive).

Larsen, Inf. og CIA. Af Kurt Jacobsen og Ole Lange (Information, 31. oktober 1998). “Med en årelang aflytning af de danske kommunister drev CIA og de danske anti-kommunister en kile ind i DKP og drev partiet til sprængning – det nyttige redskab var dagbladet Information.”

 

Forsiden af Kurt Jacobsens biografi om Aksel Larsen.
Forsiden af Kurt Jacobsens biografi om Aksel Larsen med Eilar Krags portræt-maleri (1964)ophængt på Christiansborg på omslaget.

Litteratur:

Aksel Larsen: en politisk biografi. Af Kurt Jacobsen (Vindrose, 1993, 709 sider).
Ny udgave: Aksel Larsen: stifteren af SF (Informations Forlag, 2010, 752 sider). Med nyt efterskrift: Aksel Larsen, SUKP og CIA (s.642-670).

“Kan jeg sprænge”? Aksel Larsen og DKP. Af Kurt Jacobsen. side 293-334-i: Oprørere. Skæbnefortællinger om danmarkshistoriens tolv største rebeller. red.: Morten Petersen. Aschehoug, 2006, 368 sider.
Se:
‘Det har jeg grublet over i årevis’ (Information, 6. marts 2010). Interview med Kurt Jacobsen.
Aksel Larsen og stalinismen (pdf). Af Michael Kjeldsen (Historie/Jyske Samlinger, nr.2, 1997, s.342-349).
Aksel Larsen og DKP – og SF (pdf). Af Kurt Lund (Arbejderhistorie, nr.2, 1995, s.63-67).
Aksel Larsen og DKP (pdf). Af Henning Poulsen og Bent Jensen (Historie/Jyske Samlinger, 1994, s.294-319). Opponenter til Kurt Jacobsens disputats om Aksel Larsen.

Se også

Video:

Billedtekst: “Året efter i 1960 ved folketingsvalget, fik det nye parti 11 mandater. DKP nåede ikke spærregrænsen og måtte forlade Folketinget – en succes for Axel Larsen. En del af succesen skyldes, at han lavede sin valgtale fra et sygehus, da han havde brækket benet, efter et biluheld og på valgnatten takkede han endda sin gamle mor. Axel Larsen talte så folk kunne forstå det, det var en del af hans succes.” (“SF fylder 60 år”, Rytterposten, 2019).

Video: Yutube.com; 2:27 min.

 

28. januar 1972

Berufsverbot vedtages i Vesttyskland.

Se:

28. januar er en mærkedag for vesttysk berufsverbot. Af Bernhelm Booß-Bavnbek og Rutger Booß (Arbejderen.dk, 28. januar 2022). “For 50 år siden, den 28. januar 1972 – under indtryk af ungdomsoprøret og marxismens fremgang på skoler, universiteter og andre offentlige institutioner – opfandt den vesttyske forbundskansler samt regeringschefer radikaleforordningen/ekstremistforordningen.”

The “enemy within”: The case of Berufverbot (pdf). By Claudia von Braunmuhl (The Socialist Register 1978, p.56-70). “A declaration of war on the ‘enemy within’, considered to be radical democrats and socialists, has become the basis for refusing admission into the civil service. The practice of the Berufsverbot has given birth to its own apparatus and has long since proliferated into the private sector.”

Litteratur:

  • Og straks er du forfatningsfjende: om hvordan lærer Kleffs journal uventet voksede og voksede. Af Peter Schneider (Gyldendal, 1975).
  • Berufsverbot: set fra Danmark. Redigeret af Komitéen mod Berufsverbot i Vesttyskland (Suenson, 1976).

 

30. januar 1972

“Bloody Sunday”: I Derry i Nordirland dræbes 14 deltagere i republikansk borgerrettighedsmarch.
I juni 2010 blev den anden store rapport færdig, ledet fra 1998 af Lord Saville, som konkluderer, at nedskydningerne var ubegrundede.

Se på Socialistisk Bibliotek:

 

15. februar 1972

Den amerikanske journalist Edgar Snow dør, berømt for bogen om de kinesiske kommunisters kamp før magtovertagelsen i 1949 (“Red Star Over China”, 1937).

Se:

Litteratur:

  • Rød stjerne over Kina. Bind 1-2. Af Edgar Snow (Erichsens Forlag, 1976/1987, 676 sider)

 

26. marts 1972

Nedrustninsaftalerne SALT I underskrives.

Se:

SALT-aftalerne (Wikipedia.dk) meget kort intro

Strategisk nedrustning (Denstoredanske.dk)

Strategic Arms Limitation Talks (Wikipedia.org): SALT I Treaty

 

 

22. april 1972

Den sidste sporvogn i København kører i remise, en düsseldorfer-type, linie 5 Husum-Formosavej, kl. 0:11. De første hestesporvogne startede i 1863. i Odense var de ophørt i 1952.

Se:

Se også:

22. april 1972

Folkebevægelsen mod EF stiftes i Odense.
Se datoen 2. oktober 1972 for links.

 

 

27. april 1972

Kwame Nkrumah on Time magazine cover, 1953. By Boris Chaliapin. Public domain.
Kwame Nkrumah on Time magazine cover, 1953. By Boris Chaliapin. Public domain. Source: Wikimedia Commons.

Kwame Nkrumah dør, tidligere præsident i Ghana og ledende afrikansk nationalist og antikolonialist.

Se:

Kwame Nkrumah and imperialist finance in Africa today (ROAPE, July 6, 2021). “More than half a century after Kwame Nkrumah first articulated his magisterial critique of neocolonialism, Scott Timcke argues his critique remains just as relevant in the analysis of present-day developments of capitalism in Africa.”

Why Kwame Nkrumah’s socialist, Pan-African vision continues to inspire radicals today (Jacobin, September 26, 2020). Interview with Benjamin Talton and Anakwa Dwamena: “Ghana’s Kwame Nkrumah was a postcolonial icon who tried to fight the forces of imperialism and capitalism to build a nation, continent, and world based on equality and self-government.”

Rescuing Nkrumah. By Sam Broadway (Jacobin, September 10, 2019). “In today’s Ghana, the socialist ideas of the country’s first president Kwame Nkrumah have been declared irrelevant by the major parties. But a new generation is reviving them and giving them an organizational home.”

The coup that set Ghana and Africa 50 years back. By Charles Quist-Adade (Pambazuka News, March 2, 2016). “Nkrumah wanted to industrialize Ghana within a generation, and everything was on course until the Americans and their British cousins used some disgruntled and self-serving Ghanaian soldiers to stage that terrible coup on 24 February 1966. It was a major setback, not only for Ghana but the whole of Africa!”

Nkrumah: Model challenge for Ghana’s rulers (Pambazuka News, June 18, 2009). “Kwame Nkrumah brought the Convention People’s Party into power within two years of its formation, creating independent Ghana, writes Yao Graham. An overwhelming electoral victory gave Nkrumah a platform for mass anti-colonial mobilisation around Africa.”

What is the real legacy of Kwame Nkrumah? (Socialist Worker, Issue 2042, 17 March 2007). “A mass movement led by Kwame Nkrumah won Ghana its independence 50 years ago. Ghanaian socialist Gyekye Tanoh looks back at those inspiring struggles – and draws the lessons for today.”

Se også:

Tidslinjen 19.-22. februar 1919 om den første Pan-African Congress.

W.E.B. Du Bois was the father of Pan-African Socialism. By Bill V. Mullen (Jacobin, May 2, 2022). “The author of Black Reconstruction was also one of the pioneers of Pan-African socialism. Working with and influencing figures like George Padmore, C.L.R. James, and Kwame Nkrumah, Du Bois sowed the seeds of global revolt against racism and capitalism.”

Communinalism and socialism in Africa: the misdirection of C.L.R. James. By Baruch Hirson (Searchlight South Africa, No.4, February 1990, p.64-73; online at Marxists Internet Archive). “These writings of James on Africa, muddled and wrong, are all the more objectionable for their concentration on individuals who come to personify the state. Nkrumah had claimed that the CPP was Ghana and Ghana was the CPP.”

 

4. juni 1972

Den sorte borgerrettighedsaktivist og kommunist Angela Davis frikendes efter 16 mdr. (fra 13. okt. 70) retssag – og stor international solidaritetskampagne – for anklagerne for at have forsynet Jonathan Jackson (Soledad-brødrene) med våben i retssalen i San Raphal, Californien, 6 dage før, hvor politiet myrdede brødrene Jackson.

Se:

 

17. juni 1972

‘Blikkenslagerbanden’ anholdes under deres fjerde forsøg på indbrud i det Demokratiske partis hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington. Begyndelsen til Richard ‘I Am Not a Crook’ Nixons fald som præsident.

Se:

 

8. juli 1972

Forfatteren Ghassan Kanafani (født 8 April 1936 in Acre, Palæstina), talsmand for PFLP, myrdes ved et israelsk attentat i form af en bilbombe i Beirut, Libanon, sammen med sin niece.

Ghassan Kanafani på PFLP kontoret i Beirut. Dræbes med en bilbombe af israelske agenter d. 8. juli 1972.
Ghassan Kanafani på PFLP kontoret i Beirut. Dræbes med en bilbombe af israelske agenter d. 8. juli 1972.

Se på Socialistisk Bibliotek:

16. juli 1972

Første nummer af det britiske kvindetidsskrift Spare Rib udkommer. Ophører med nr. 239, december 1992/januar 1993.

Alle numre online på British Library, with Introduction, highlights, featured contents, manifesto, interviews, themes, etc.
Forsideoversigt over online-arkiv på Journal Archives.

Links:

Spare Rib: 100 months of women’s liberation (pdf) (Socialist Challenge, No. 167, 9 October 1980, p.12-13). “Jude Woodward and Valerie Coultas spoke to Ruthie Petrie and Roisin Boid.”

Spare Rib (pdf). By  Hazel K. Bell (The National Housewives Register’s Newsletter, No. 19, Autumn 1975, p.10-11). “Spare Rib, the Women’s Liberation magazine, is in many ways unique among magazines for women.”

 

August 1972

Olien begynder at flyde fra Nordsøen (ned i A.P. Møllers lommer).

Litteratur:

  • Nordsøolien – profit eller velfærd (Enhedslisten, 2001).

 

1976-valgmateriale fra Fremskridtspartiet

22. august 1972

Kl. 14.05 stifter Mogens Glistrup det højrepopulistiske Fremskridtspartiet i Grøften i Tivoli.

Se:

Helt til grin ?? Et lalleglad partibogstav for liste Z

Litteratur:

  • Fremskridtsarbejderen: kammerat og fjende. Af Poul V. Nielsen (Demos, 1977, 120 sider). Interviews med partimedlemmer.

Se også:

 

 

2. oktober 1972

Nej plakat fra EF valget 2. oktober 1972
Nej plakat fra EF valget 2. oktober 1972

Dansk Folkeafstemning om EF-medlemsskab
(63,4% for, 36,6% imod).

Se:

Ny kildepakke om Danmarks vej ind i Fællesmarkedet (Rigsarkivet, 30. september 2022). “Danmark kan markere guldbryllup med det europæiske fællesskab, og Rigsarkivet udgiver nu nye kilder, der viser den snørklede danske vej mod EF-afstemningen i 1972.”

50 år efter EF-afstemningen: Glødende nej-sigere i 1972 er ja-sigere i dag – og omvendt. Af Rikke Albretchsen (Altinget.dk, 2. oktober 2022). “2. oktober 1972 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i et europæisk fællesskab, som de stadig er i gang med at finde sig til rette i.”

‘Det nationale’ i venstrefløjens EF-modstand 1957-72 (pdf). Af Sebastian Lang-Jensen (Arbejderhistorie, nr.2-3, 2005, s.67-84). “Fra starten af 1960’erne var DKP
og SF stærke modstandere af dansk deltagelse i EF. Og fra starten dominerede nationale temaer partiernes retorik. Artiklen beskriver, hvorfor det nationale kom til at spille så betydelig en rolle, og ikke mindst hvordan partierne fik det til at gå op med socialismens
internationalisme.”

DKP’s politik i forhold til EF frem til folkeafstemningen i 1972 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.3, 2001, s.1-16). “Brugen af billedsprog og
skabelsen af diskurser gav sig specielt udtryk i politikken omkring det brede politiske samarbejde samt i den nationale og den antimonopolkapitalistiske argumentation. Særlig potent var den nationalromantiske, symbolske ligestilling mellem EF-modstanden og modstandskampen under den 2. Verdenskrig.”

Fra folkeafstemningen:

1972nejtileec.jpg
Rødstrømpernes anti-EF plakat fra 1972. Den var et brystbillede af to kvinder, der med åbne øjne og stramt lukkede læber sagde Nej. Den yngre havde pædagogens karakteristiske tørklæde om håret, den ældre kvindes kittel var en arbejders. I plakatens stiliserede form så kvinderne ud til at stamme fra et russisk landbrugskollektiv. Plakatens argument for at sige nej byggede udelukkende på påstanden om at kvinder var stærke. (Kilde: Illustration 19, Plakat, på Leksikon.org)

I 50 år har Folkebevægelsen været afgørende for at sikre debat om EU (Arbejderen.dk, 22. april 2022). “Den 22. april er det 50 år siden, at 600 EF-modstandere stiftede Folkebevægelsen mod EF på en stor konference i Odense. Arbejderen ser tilbage på 50 års EU-modstand.”
Se også: Udstilling om 50 år i EU: Danske EU-nej-sigere har produceret de flotteste plakater (Arbejderen.dk, 22. april 2022).
Foto fra Plakatmuseets udstilling. Foto: Birthe Sørensen/Arbejderen.dk. Bringes med tilladelse fra fotografen.
Foto fra Plakatmuseets udstilling. Foto: Birthe Sørensen/Arbejderen.dk. Bringes med tilladelse fra fotografen.
Udstilling på Plakatmuseet i Aarhus fra 50 års debat og skiftende afstemninger om EF/EU. (Åben resten af 2022).

Plakatmuseets site: Danmark i Europa: EF- og EU-plakater i 50 år. Plakatudstilling 12. februar 2022 – 1. januar 2023.

Foto (Birthe Sørenen). Arbejderen 22. april 2022. Fra plakatmuseets udstilling.

Folkebevægelsen mod EF/Folkebevægelsen mod EU (Kongelige Bibliotek, Digitale Udgivelser). P.t. 52 pjecer online kronologisk.

Foto: To af Ib Spang Olsens fem plakater, som var hans private bidrag til kampagnen mod EF-pakken før den vejledende folkeafstemning 27. februar 1986. Traktaten trådte i kraft den 1. juli 1987. (Kilde: Designmuseum.dk).

Litteratur:

Den svære dans: Danmark og det europæiske samarbejde. Af Thorsten Borring Olesen (Gads Forlag, 2022, 432 sider). “For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa.”

Kampen om Unionen. Af Thorsten Borring Olesen (Aarhus Universitetforlag, 2021, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.

30 år i folkestyrets tjeneste: om Folkebevægelsen mod EU’s historie 1972-2001. Af David Helin (Grevas Forlag, 2002, 336 sider). “Bogen fokuserer først og fremmest på Folkebevægelsens syn på EF/EU og organisationens aktiviteter, især i forbindelse med de folkeafstemninger og parlamentsvalg der har været afholdt igennem årene.” Se en forkortet online-udgave: 30 år i folkestyrets tjeneste (Folkebevægelsen mod EU, juli 2003)

Se også:

Plakater ved afstemningen 2. oktober 1972
Plakater ved afstemningen 2. oktober 1972

 

4. november 1972

Den amerikanske socialist Max Shachtman dør (født 10. september 1904, se denne)

 

28. november 1972

150 malere fra platteafdelingen i Den Kgl. Porcelainsfabrik på Frederiksberg bliver hjemsendt og strejker til 20.2. 1973.

Links:

  • Farvel til solidariteten. Af Ditte Jensen (Informaton, 22. februar 2014, side 10-13). Interview med Dorthe Rosseau, Bente Østrup Madsen og Karen Sjørup.

Litteratur:

  • Plattepigernes kamp (Forlaget Røde Hane, 1974, 61 sider).
  • Online udgave (på Leksikon.org)
  • Erfaringer fra en arbejdskamp: Plattekonflikten på Den kgl. Porcelainsfabrik 1972-73. Red. af Erik Thygesen (Forlaget Tiderne Skrifter, 102 sider; online på Leksikon.org)
  • Arbejderbevidsthed og modorganisering: en undersøgelse af plattepigernes kamp. Af Allan Kjær Andersen (Odense Universitet, Nordisk Institut, 1976, 230 + 43 sider)

Se også:

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-