The still active Leila Khaled, here in Brussels, together with solidarity groups to receive EU support for prisoner releases, 8 February 1916.
The still active Leila Khaled, here in Brussels, together with solidarity groups to receive EU support for prisoner releases, 8 February 1916.


Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1944.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

4. januar 1944

Mordet på den nationale digterpræst Kaj Munk (født 13. januar 1898) indleder en række tyske mord og attentater, de såkaldte clearingmord. Munk blev myrdet, fordi han havde udfordret besættelsesmagten, samarbejdspolitikerne og værnemagerne. Men Munk havde selv i 30erne været forblændet af Mussolini og Hitler.

Kaj Munks lig køres gennem Silkeborg 6. jan. efter fundet i Hørbylunde Bakke dagen før
Kaj Munks lig køres gennem Silkeborg 6. jan. efter fundet i Hørbylunde Bakke dagen før

Vigtigt portræt følger Hitlers danske beundrer og bekæmper. Af Hans Hertel (Politiken.dk, 6. januar 2014). Anmeldelse af Bjarne Nielsen Brovst, Kaj Munk og den stærke mand + Kaj Munk, krigen og mordet (Hovedland, 2013; 1. udgave 1993): “Bjarne Nielsen Brovst skriver velfortalt og velillustreret biografi om Kaj Munk.” Kun online for abonn.

Antidemokraten Kaj Munk (Kristeligt Dagblad, 22. august 2011). “Historiker og forfatter Henning Tjørnehøj har fået meget kritik for sine udtalelser om Kaj Munk. Her svarer han igen på noget af kritikken.”

Kaj Munk og den danske fascisme. Af Henning Tjørnehøj (Kristeligt Dagblad, 24. juni 2011). “Ofte får jeg, når jeg foredrager om Kaj Munk og hans positive indstilling til dele af nazismen, stillet spørgsmålet, hvorfor han så blev myrdet af nazisterne? Det gjorde han, fordi han i lighed med mange danske nazister også var meget national.”

Rehabilitering af Kaj Munk? Af Hans Bonde (Berlingske.dk, kronik, 14. december 2010). “Arne Munk truer med at brænde sin fars møbler, hvis ikke der sker en offentlig rehabilitering af Kaj Munk. Det ville i så fald være en uacceptabel forvrængning af Kaj Munks dybt reaktionære idégrundlag. Men er det rigtigt, at historikerne skulle have givet et ensidigt negativt billede af Kaj Munk? Nej.”

Munk, Møller og den danske fascisme. Af Henning Tjørnehøj (Politiken.dk, 28. april 2010). “Den nye kulturmisters Kaj Munk-biografi har alvorlige mangler.”Indvending mod Per Stig Møllers bog. Kun online for abonn.

Hvorfor får Kaj Munk et forskningscenter? Af Henning Tjørnehøj (Berlingske.dk, 15. september 2005). “Hvornår får vi en forskningsbaseret belysning af den fristelse, som fascismen og nazismen udgjorde for mange borgerligt, kirkelige danske i mellemkrigstiden? Det vil der ærlig talt være mere ræson i end et forskningscenter for Kaj Munk.”

Mærkelig Munkforskning. Af Hennig Tjørnehøj (Politiken.dk, kronik, 6. januar 2005). “Den antiparlamentariske dramatiker Kaj Munk får et nyt forskningscenter. Med hvilket formål, spørger dagens kronikør undrende.”

’Ingen Dansk kan ære Hitlers Daad mere end jeg’. Af Henning Tjørnehøj (Information, kronik, 5. maj 2003). “I dag er det 58 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelse. Vi mindes dagen med en hudfletning af Per Stig Møllers forsøg på at rehabilitere Kaj Munk.”

Kaj Munk – et ideologisk forsvar til tiden (pdf). Af Henning Koch (Arbejderhistorie, nr.1, 2002, s.49-53). Anmeldelse af Per Stig Møller: Munk (Gyldendal, 2000, 568 s.). “Dele af historieskrivningen er i disse år – såvel internationalt som nationalt – i færd med at miste sin kritiske distance og orientering.”

Fra diktator-begejstring til martyrium. Af Johan Garde (Information.dk, 24. oktober 2000) + Den famøse tale (Information, 24. oktober 2000). “Kaj Munks beundring for den stærke mand var markant, men det var ikke lige dét, Danmark havde brug for i 1930’erne. Per Stig Møller kaster et heroiserende slør.” Se også Ollerup-talen (pdf) (Munkiana, årg.2, nr.5, 1998).

Se også:

  • Emnelisten Besættelsen 1940-1945 (Socialistisk Bibliotek). Emneliste med artikler om Besættelselsestiden’s vigtigste begivenheder og datoer, 9. april 1940 – 5. maj 1945, og lidt om eftertiden.

 

24. januar 1944

Fredsvenners Hjælpearbejde dannes for forsoning og genopbygning af Europa efter krigen. Skifter 1949 navn til Mellemfolkeligt Samvirke

Se:


 

26. januar 1944

Den afro-amerikanske aktivist Angela Davis fødes.

Se:

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Angela Davis

Linkboxen: Black Power: Historie og personer


 

24. marts 1944

Den tyske massakre ved Fosse Ardeatine (Ardeatiner-grotterne) koster 335 personer livet. Massakren var repressalie for et bagholdsattentat udført af partisaner dagen før på Via Rasella i det centrale Rom, hvor 33 SS-soldater døde.

Tyske og italienske soldater indfanger civile gidsler, der myrdes 24.3.1944 i Ardeatiner-grotterne. Foto: Bundes Archiv. Kilde: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bundesarchiv_Bild_101I-312-0983-03,_Rom,_Festnahme_von_Zivilisten.jpg

Tyske og italienske soldater indfanger civile gidsler, der myrdes 24.3.1944 i Ardeatiner-grotterne. Foto: Bundes Archiv. Kilde: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bundesarchiv_Bild_101I-12-0983-03,_Rom,_Festnahme_von_Zivilisten.jpg

Se:

Ardeatine massacre (Wikipedia.org)

Årsdag for nazi-massakre: “Udnyt ikke vores død, og glem aldrig, hvorfor vi døde” (Arbejderen.dk, 23. februar 2019)


 

9. april 1944

Ikonisk billede af flykapreren Leila Khaled, 1970
Ikonisk billede af flykapreren Leila Khaled, 1970.

Palæstinensiske Leila Khaled fødes i Haifa.
Senere kendt som PFLP-medlem og flykaprer august 1969 og 6. september 1970, og medlem af det palæstinensiske nationalråd.

Se på Socialistisk Bibliotek:

 


 

6. juni 1944

Amerikanerne og englænderne åbner endelig “den anden front” ved invasionen i Normandiet, såkaldte D-dag.

Se:

Se også:

 


 

17. juni 1944

Island proklamerer fuld selvstændighed fra dansk imperialisme – trods det danske ønske om udskydelse til efter krigen.

Se:

 


 

29. juni 1944

 

Særnummer af det illegale blad Arbejder-Opposition: Ned med undtagelsestilstanden!

Se:


 

30. juni 1944

 

Folkestrejken starter i København (afsluttes 4. juli 1944).

Se:

Barikade fra folkestrejken i 1944
Barikade fra folkestrejken i 1944

Se også:

 

  • Emnelisten Besættelsen 1940-1945, især afsnittet: Begivenheder 1940-45. Emneliste med artikler om Besættelselsestiden’s vigtigste begivenheder og datoer, 9. april 1940 – 5. maj 1945, og lidt om eftertiden. (Socialistisk Bibliotek)

 

 

20. juli 1944

 

Tyske militærkredses attentat og planlagte militærkup mod Hitler mislykkes.

Se:


 

1. august 1944

Opstanden i Warschawa starter, mens den russiske hær stopper uden for byen til opstanden er knust, og kapitulerer 2. oktober 1944. Warschawakommunen bliver dannet under opstanden.

Se:

Those streets over there. By John Conelly (London Review of Books, Vol.26, No.12, 24 June 2004). Review of Norman Davies, Rising ’44: The Battle for Warsaw (Pan, 2003, 752 p.)

The Asturian Uprising and the Warsaw Commune. By Jim Higgins (Revolutionary History, Vol.8, No.2, 2002). Review of Zygmunt Zaremba, The Warsaw Commune, Betrayed by Stalin, Massacred by Hitler (Socialist Platform, 1997, 45 p.). Se også anmeldelse af Jørgen Lund: Den glemte kommune (pdf) (Arbejderhistorie, nr.1, marts 1999, s.82-83). Scroll ned.

Se også på Socialistisk Bibliotek


 

18. august 1944

Det tyske kommunistparties formand (siden 1925) Ernst Thälmann myrdes i KZ-lejren Buchenwald (født 16. april 1886 i Hamburg).

Se:

A son of his class. By Marcel Bois (Jacobin: Reason in Revolt, 18 August 2016). “Executed by the Nazis on this day in 1944, the life of German Communist Ernst Thälmann was as contradictory and tragic as the movement he led.”


 

25. august 1944

Modstandsbevægelsens befrielse af Paris.

Paris was liberated by revolt in August 1944 (Socialist Worker, Issue 2368, 27 August 2013). Interview with Matthew Cobb.

The role of modern media in the liberation of Paris 1944. Matthew Cobb “… remarks on the contrast between revolutions in the digital age and those decades ago …” (The Independendt, 9 April 2013). With video clips.

On Marxists Internet Archive:

Trotskyists under the Occupation [The Resistance (France 1940-45)]. Contemporary articles (La Vérité), bulletins and an overview-article.

The Communist Party of France during the Resistance (1940-45). Contemporary articles and headlines.

The Manouchian Group : Heroes and Martyrs of the Resistance
France 1940-45. Includes the last letter of a group of foreign Communists who died as heroes and martyrs of the Anti-Nazi Resistance.

Paris Liberated by the Patriots. By Italian Communist Party August 24, 1944. As the French Resistance was liberating Paris, the Italian Communist Party distributed this in Italy.


“La Libération de Paris” is a documentary shot by the French Resistance during the battle of Paris in August 1944. Producer: Le Comite de Liberation du Cinema Francais (Tid 41:12)

Litteratur:

Se også på Socialistisk Bibliotek: / See also:


 

30. august 1944

Den sandsynligste dato (eller 29.) for digteren Morten Nielsen, som omkommer mest sandsynligt ved en vådeskudsulykke. (Født 3. januar 1922, se denne)


 

31. august 1944

Visesangeren Niels Hausgaard fødes i Hirshals. Aktiv EF/EU-modstander.

Se:


Slutter af med (7.30 min.) “En hilsen fra os”. – Teksten ligger som bidrag nr. 3 i debatten her.


 

7. november 1944

Fagbevægelsens socialdemokratiske anti-kommunistiske efterretningsvæsen; Arbejderbevægelsens Informations-Central (AIC) afholder sit første møde:

“Den 19. oktober 1944 mødtes repræsentanter for De samvirkende Fagforbund, Socialdemokratiet og Den københavnske Fællesorganisations forretningsudvalg for at drøfte opgaverne efter krigen. De enedes om at oprette Arbejderbevægelsens Informations-Central (AIC) som forbindelsesorgan mellem bevægelsens store organisationer … På AIC’s første møde den 7. november 1944 …”
(Kilde: PET-kommissionens beretning, 2009, bd.2, s.60).

Socialdemokrtisk Ungdoms Plakat
Socialdemokrtisk Ungdoms Plakat

Se:

Forside på Dino Knudsens bog
Forside på Dino Knudsens bog.

Se også:

Forsker: Skumle dollars gik til socialdemokratisk propaganda. Af Ulrik S. Kohl (Modkraft.dk, 27. januar 2012). Om Dino Knudsens bog: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse. Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, 1945-1956 (Museum Tusculanum, 2012, 245 s.).
Se også på Modkraft.dk anmeldelse af Jens Kristian Jensen (27. januar 2012) + uddrag fra bogen Splittelsen af Det faglige Verdensforbund, med indledning (27. januar 2012).
Forlaget Museum Tusculanum har omtale med indholdsfortegnelse (pdf) + uddrag side 11-22 (pdf)

Kampen mod kommunisterne i fagforeningerne 1945-1956 (PET-kommissionens beretning [PET-rapporten], Justitsministeriet, 2009, bd.8, s.19-129).

The Information Research Department: i grænselandet mellem information og efterretning under den kolde krig (pdf). Af Iben Bjørnsson (Arbejderhistorie, nr.2, 2008, s.33-50)

Kommunisme og antikommunisme under den kolde krig (Arbejderhistorie, nr. 4, december 2004). Temanummer.

Se også på Socialistisk Bibliotek:


30. december 1944

Den franske romanforfatter Romain Rolland, aktiv pacifist og antifascist, dør. (Født 29. januar 1866). Nobelprisen i litteratur, 1915.

Se:


EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.