Usigneret, men tilskrevet Louis Moe (1857–1945) baseret på et maleri af Carl Bloch (1834–1890). Danmarks historie i Billeder XXXIII, Hans Tavsen forsvarer Joakim Rönnov. I 1533 blev reformatoren Hans Tausen dømt for blasfemi og det ophidsede de protestantiske borgere i København. Litografiet viser, hvordan Tausen forsvarer biskop Joachim Rønnow mod folkemængden. Farvelitografi på papir, opklæbet på pap. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f. Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet. 1898. Anskuelsestavle på papir med litografi, svagt gulligt. Nuværende placering: AU Library, Campus Emdrup. Credit: Fra Dansk Skolemuseum. Creative Commons.
Usigneret, men tilskrevet Louis Moe (1857–1945) baseret på et maleri af Carl Bloch (1834–1890). Danmarks historie i Billeder XXXIII, Hans Tavsen forsvarer Joakim Rönnov. I 1533 blev reformatoren Hans Tausen dømt for blasfemi og det ophidsede de protestantiske borgere i København. Litografiet viser, hvordan Tausen forsvarer biskop Joachim Rønnow mod folkemængden. Farvelitografi på papir, opklæbet på pap. Alfred Jacobsens litogr. Etablissement, København K. Samlingen omfatter 50 billeder, mus.nr. 17.001-17.049. Nr. VI og L mangler. Samlingen er udgivet i 1898, se V.E. Clausen: Folkelig grafik i Skandinavien, 1973 s. 144. 70.9 Cl f. Udstillet i juli-august 1906 iflg. årsberetning 1906-07. 1 dublet. 1898. Anskuelsestavle på papir med litografi, svagt gulligt. Nuværende placering: AU Library, Campus Emdrup. Credit: Fra Dansk Skolemuseum. Creative Commons.
Print Friendly, PDF & Email

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1536.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

31. oktober 1536

Reformationen indføres i Danmark.

Leksika m.v.:

Artikler:

Martin Luther: reformator, rebel og reaktionær. Af Peter Tudvad (Eftertryk, 3. maj 2017). “En diskussion i anledning af reformationsjubilæet i almindelighed og Frederik Stjernfelts opgør med reformatoren i særdeleshed.” Med link til debat mellem Tudvad og Stjernfelt.

Hvad ved dronningen om det moderne Danmarks rødder? Af Jens-André P. Herbener (Politiken.dk, 30. oktober 2016). “Er det i kristendommen, især reformationen, at vi finder rødderne til det moderne Danmark …?”

Reformationstiden. Kap. i: Gustav Bang: Brydningstider i Europas historie (Forlaget Fremad, 1945, s.33-45; online på Marxisme.dk) (Socialistisk Bibliotek, 2)

The Revolution of 1517. By David Jamieson (Jacobin: Reason in Revolt, 31 October 2017). “Five hundred years ago today, Martin Luther launched the Reformation, unleashing a revolt against the late medieval order that went far beyond his intentions.”

Half a millennium away: Martin Luther’s 95 theses 500 years on (RS21: Revolutionary Socialism in the 21st Century, October 30, 2017). “On the 500th anniversary of Martin Luther’s 95 Theses, Andrew Stone looks at the context in which protestantism arose and the global impact it had.”

The Reformation + The Counter-Reformation. Part 36 + 37 in Neil Faulkner: A Marxist History of the World (Counterfire, 18 May + 25 May 2011)

Renaissance to Reformation (pdf). Part 4, chapter 2, in Chris Harman: A People’s History of the World (Bookmarks, 1999, p.172-193; online at IS Tendency/Internet Archive WayBackMachine).

Se også:

Ill: "Chriistians IIs Bibel". I 1550 utkom bibelen på dansk i Danmark-Norge. Til da måtte man greie seg med den tyske utgaven. Tittelbladet sier: ”Biblia/ Det er den ganeske Hellige Scrifft/ udsæt paa Danske”. Boken var trykt i København og kalles Christian 3.s bibel. Forsiden har tresnitt av den tyske kunstner Erhard Altdorfer. Kilde: Da reformasjonen kom (Historieboka)
Ill: “Chriistians IIs Bibel”. I 1550 utkom bibelen på dansk i Danmark-Norge. Til da måtte man greie seg med den tyske utgaven. Tittelbladet sier: ”Biblia/ Det er den ganeske Hellige Scrifft/ udsæt paa Danske”. Boken var trykt i København og kalles Christian 3.s bibel. Forsiden har tresnitt av den tyske kunstner Erhard Altdorfer. Kilde: Da reformasjonen kom (Historieboka)

Klik på billedet for stor udgave

Yderligere om billedet: Titelblad fra Christian IIIs Bibel, den første komplette oversættelse af Bibelen til dansk. Et stort træ opdeler billedet mellem begivenheder fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. På venstre side, Det Gamle Testamente, kan du se Moses på Mount Sinai modtage de10 bud fra Gud. Også synlig er menneskets fald og en kiste, som et symbol på døden. Bladene på træet er tørre, mens på højre side (Det Nye Testamente) er bladene friske, symboliserer Kristi værk. Også på højre side er korsfæstelsen. Ved korsets fod er Johannes Døberen og en jødisk rabbiner, der peger på Kristus, hvilket tyder på, at Kristus vil redde alle syndere.
Bemærk også, at Moses er afbildet med horn i panden. Dette kommer fra en fejlagtig fortolkning af Exodus 34 vers 35, “Moses ‘hud skinnede” mens han talte med Gud. Denne sætning var i mange århundreder forsvundet til ‘Moses havde horn på hans pande’. Altdorfer har derfor skildret Moses med horn. Titelbladet designet af Erhard Altdorfer (træ udskæring). Udgivet i 1550. Kilde: John Danstrup. “Danmarks historia. Från äldsta tid till våra dagar. Första bandet” Malmö: Allhems Förlag 1946. Creative Commons.


EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.