Chr. Sørensen udstiller sin sættemaskine på den første verdensudstillingen i Hyde Park i London 1851. Tekst fra Salmonsens konversationsleksikon, Anden udgave Bind XXII Spekulation-Søøre, s. 963 (Udgiver 1915-1930)
Chr. Sørensen udstiller sin sættemaskine på den første verdensudstillingen i Hyde Park i London 1851. Tekst fra Salmonsens konversationsleksikon, Anden udgave Bind XXII Spekulation-Søøre, s. 963 (Udgiver 1915-1930) ": Fig. 1. Chr. Sørensen’s Sætte- og Aflæggemaskine »Tacheotyp«. Forneden Typer med de spec. Signaturer." Kilde: Projekt Runeberg. Se forneden 1. maj 1851.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1851.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste 1851

Nye blade:

Foreningen for Arbeidsclassens Vel

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, 1835-1940, under året 1851.


[sta_anchor id=”18510423″ /]

 

23. april 1851

Gerson Trier. Foto: Petersen, J. & Co./ Jens Petersen (1829-1905), fotograf. Public Domain.
Gerson Trier. Foto: Petersen, J. & Co./ Jens Petersen (1829-1905), fotograf. Public Domain. Kilde: Europeana.eu.

Den første danske marxist Gerson Trier fødes. Er sammen med Nicolaj Petersen venstreopposition i Socialdemokratiet før århundredeskiftet, ekskluderet og blandt stiftere af Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti 1890.

Se:

Gerson Trier – revolutionær, intellektuel og jøde (SFAH, januar 2019). “SFAH og Selskabet for Dansk Jødisk Historie afholder den 22. januar et fælles foredragsarrangement.”

Breve fra en brydningstid (pdf). Af Lars Ulrik Thomsen (Arbejderhistorie, nr.40, april 1990, s.48-50). Scroll ned. Om Fr. Engels’ korrespondance med danske socialister, bl.a. Gerson Trier.

Om revolutionær taktik: korrespondancen mellem Friedrich Engels, og Gerson Trier og Nikolaj Petersen, 1885-1893 (pdf). Af Gerd Callesen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr.3, 1973, s.109-141). Se også: Engels To Gerson Trier in Copenhagen, London, 18 December 1889 (Marxists Internet Archive) + dansk oversættelse (pdf).

Litteratur:

Gerson Trier, Nicolai L. Petersen og oppositionen til Socialdemokratiet (pdf). Af Søren Federspiel (Arbejderhistorie, nr.2, 2019, s.156-158). Scroll ned. Anmeldelse af Hans-Norbert Lahme: Die Revolutionären: Gerson Trier, Nicolaj L. Petersen und die Revolutionäre Sozialistische Arbeiterpartei Dänemarks (RSAP): Beschreibung und Ausblick, Exkurse, Briefe (1889-1918) (Hansnorbertlahme.eu, 2017, 308 s.).

Gerson Trier, ca. 1869. Foto: Christian Rasmus Neuhaus (1833-1907), fotograf. Public Domain.
Gerson Trier, ca. 1869. Foto: Christian Rasmus Neuhaus (1833-1907), fotograf. Public Domain. Kilde: Europeana.eu.

Dansk socialistisk teori 1950-1900: en antologi. Red. Jette Lundby Levy og Morten Thing (Politisk Revy, 1973, 256 s.). Med introduktion om Gerson Trier og Nicolaj Petersen (s.108-113) + tekster (s.114-187).

Se også:

Det Revolutionære Socialistiske Arbejderparti (Leksikon.org)

Oppositionen i arbejderbevægelsen (Arbejdermuseet; Viden og samlinger)

Spørgsmål om reform eller revolution i 1880’erne (2). Af David Helin (Solidaritet, nr.1, 1998; online på Internet Archive WayBackMachine).

Hele Ti “Socialistiske” Ministre. Af Vladimir Lenin (1916) (Udvalgte Værker, bind 6, Forlaget Tiden 1981, s. 209-11; online på Marxisme Online). Bl.a. med Lenins hyldest til Gerson Trier.

Se også på Socialistisk Bibliotek:


[sta_anchor id=”18510501″ /]

 

1. maj 1851

På den første verdensudstilling i Hyde Park i London, i det byggede Chrystal Palace – Great Exhibition (of the Works of Industry of All Nations) – udstillles danske Chr. Sørensen sættemaskine.

Typografen Chr. Sørensens avancerede sættemaskine var udstillet i Chrystal Palace1851, hvor den vakte berettiget opsigt. Det var den teknologiske udvikling med den gennemgribende mekanisering af bogtrykket, som skabte grundlaget for at udvikle den populære masseoffentlighed gennem de store oplag efter 1850. Dermed kunne teknikkens fremskridt i scenesættes og nå ud til et langt større publikum på land og i by, end det tidligere havde været tilfældet. Kilde: André Lütken, Helge Holst: Opfindelsernes Bog,Bd. 3. Kbh., 1912, s. 159
Typografen Chr. Sørensens avancerede sættemaskine var udstillet i Chrystal Palace1851, hvor den vakte berettiget opsigt. Det var den teknologiske udvikling med den gennemgribende mekanisering af bogtrykket, som skabte grundlaget for at udvikle den populære masseoffentlighed gennem de store oplag efter 1850. Dermed kunne teknikkens fremskridt i scenesættes og nå ud til et langt større publikum på land og i by, end det tidligere havde været tilfældet. Kilde: André Lütken, Helge Holst: Opfindelsernes Bog,Bd. 3. Kbh., 1912, s. 159

Se på Socialistisk Bibliotek:

Chr. Sørensen (Socialister på Assistens Kirkegård; Andre bemærkelsesværdige)


[sta_anchor id=”18511212″ /]

 

12. december 1851

Napoleon Bonapartes statskup baner vejen for “kejserlig restaurationsparodi” i Frankrig.

Se:

Karl Marx: Louis Bonapartes attende brumaire (1852).
(Marxistiske Klassikere – Marxister.dk)
Citatet fra Kap. V!: Bonarparte’s sejr

Se også:

French coup d’état of 1851 (Wikipedia.org)