Filipino casualties on the first day of Philippine-American War. Original caption is 'Insurgent dead just as they fell in the trench near Santa Ana, February 5th. The trench was circular, and the picture shows but a small portion.' Date: 5 February 1899. This image is a work of a U.S. Army soldier or employee, taken or made as part of that person's official duties. As a work of the U.S. federal government, the image is in the public domain.
Filipino casualties on the first day of Philippine-American War. Original caption is 'Insurgent dead just as they fell in the trench near Santa Ana, February 5th. The trench was circular, and the picture shows but a small portion.' Date: 5 February 1899. This image is a work of a U.S. Army soldier or employee, taken or made as part of that person's official duties. As a work of the U.S. federal government, the image is in the public domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1899.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
[sta_anchor id=”18990204″ /]

 

4. februar 1899

USA går første gang i krig for at erobre fremmede territorier, den amerikansk-filippinske krig starter, ds. USAs krig mod den nyligt selvstændige stat Filipinerne. Landet får først formel selvstændighed i 1948.

Se:

Philippine-American War (Wikipedia.org)

Se også:

Filippinerne (Philippinerne) (Leksikon.org)

Enraged by a guerrilla massacre of U.S. troops on the Island of Samar, General Jacob H. Smith retaliated by carrying out an indiscriminate attack upon its inhabitants. His order "KILL EVERY ONE OVER TEN" became a caption in the New York Journal cartoon on May 5, 1902. The Old Glory draped an American shield on which a vulture replaced the bald eagle. The bottom caption exclaimed, "Criminals Because They Were Born Ten Years Before We Took the Philippines". This was published in the New York Journal-American, May 5, 1902. Smith was eventually court-martialed by the American military and forced to retire. Public Domain (Wikimedia Commons).
Enraged by a guerrilla massacre of U.S. troops on the Island of Samar, General Jacob H. Smith retaliated by carrying out an indiscriminate attack upon its inhabitants. His order “KILL EVERY ONE OVER TEN” became a caption in the New York Journal cartoon on May 5, 1902. The Old Glory draped an American shield on which a vulture replaced the bald eagle. The bottom caption exclaimed, “Criminals Because They Were Born Ten Years Before We Took the Philippines”. This was published in the New York Journal-American, May 5, 1902. Smith was eventually court-martialed by the American military and forced to retire. Public Domain (Wikimedia Commons) Tekst from Wikipedia.
[sta_anchor id=”18990404″ /]

 

4.-8. april 1899

Portrait Rosa Luxemburg. Between circa 1895 and circa 1905 (?). Photo: Unknown. Public Domain.
Portrait Rosa Luxemburg. Between circa 1895 and circa 1905 (?). Photo: Unknown. Public Domain. Source: archive.org.

Rosa Luxemburg offentliggør sidste del af Socialreform eller revolution i avisen Leipziger Volkszeitung, nr.219-225, 21.-28. september 1898, og nr.76-80, 4.-8. april 1899. Udkommer som bog Sozialreform oder Revolution? senere på året.

På dansk:

Socialreform eller revolution. Oversat af Hanne Reintoft (Gyldendal, 1969, 128 sider). Heri: Hanne Reintoft: Rosa Luxemburg (s.9-25) + Om ‘Socialreform eller Revolution?’ (s.26-42).
Også udgivet som pjece af Internationale Socialister med titlen: Reform eller revolution (1997, 64 sider), med indledning af Donny Gluckstein (s.5-15) + af Forlaget Marx (2014, 80 sider), med forord af Marie Frederiksen.

Bogen online:

Se:

Rosa Luxemburg: Reform or revolution? (Solidarity, 15 July 2018). “Daniel Cotton looks at Rosa Luxemburg’s famous pamphlet.”

Prologue to Rosa Luxemburg’s Reform or Revolution. By Alan Woods and Niklas Albin Svensson (In Defence of Marxism, 3 October 2014)

Why read Reform and Revolution? By Martin Empson (Socialist Review, Issue 378, March 2013). “The book is a response to a series of articles and an eventual book by Eduard Bernstein.”

Reform or Revolution. By Helen Scott (Socialist Worker, Issue 675, July 8, 2008). “Helen Scott looks at the crucial book to take up the issue that divided the socialist movement a century ago.”

Rosa Luxemburg on Reform or revolution. By Elizabeth Schulte (Socialist Worker, Issue 505, July 2, 2004). “Though it was written more than 100 years ago under vastly different conditions, Rosa Luxemburg’s pamphlet Reform or Revolution is still important reading.”

Socialreform eller revolution? Kap. 2 in Tony Cliff: Rosa Luxemburg – en politisk biografi (Politisk Revy, 1973, s.16-27)

Social Reform or Revolution (Wikipedia.org)

Revisionism revisited: The reform vs. revolution debate in Second International Marxism (The Charnel-House, February 19, 2016). With texts and books online.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

[sta_anchor id=”18990721″ /]

 

21. juli 1899

Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway fødes i Oak Park, Illinois, USA (dør ved selvmord 2. juli 1961 i Ketchum i Idaho). Fik Nobelprisen i 1954. Var i 1937-38 krigskorrespondent i Den Spanske Borgerkrig og sluttede sig til den antifascistiske side, og skrev bogen Whom the Bells Toll / Hvem ringer klokkerne for? (1940).

Se:

Hemingway. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 2. juli 2011). Anmeldelse af Boris Vejdovskys: Hemingway: Et liv i billeder (Nyt Nordisk Forlag, 2011). “I dag er det 50 år siden, at Ernest Hemmingway skød sig selv. Jubilæet fejres med udgivelsen af en fornem biografi om den unikke forfatter.” Se også Bjarne Nielsen: Den gamle mand og Cuba (Ibid.).

Ernest Hemingway was a Leftist who was hounded by the FBI. By Eileen Jones (Jacobin, April 18, 2021). “Ken Burns and Lynn Novick’s PBS docuseries Hemingway sheds new light on writer Ernest Hemingway’s life. But it leaves out key details of his left-wing political convictions — including the FBI surveillance that haunted him until his suicide.”

Ken Burns talks to Jacobin about the radical Ernest Hemingway (Jacobin, March 22, 2021). “From fighting alongside communists in the Spanish Civil War to backing revolutionaries in Cuba, documentarian Ken Burns shows us the radical side of writer Ernest Hemingway in the new PBS docuseries Hemingway. Burns talks to Jacobin about Hemingway’s forgotten left-wing politics and why the writer still matters.”

Papa: Hemingway in Cuba: The banalization of the novelist and his art. By David Walsh (World Socialist Web Site, 4 May 2016). Review of Bob Yari’s film: “The elements of a fascinating work of art are present here, but the various aspects of Hemingway’s life and times are treated so carelessly and superficially that the opportunity is largely wasted.”

Hemingway and Gellhorn on HBO: A lost opportunity. By Charles Bogle (World Socialist Web Site, 9 June 2012). “Overall, Hemingway and Gellhorn suffers from an inability or unwillingness to think through its complex subject matter seriously.”

Fifty years since the death of Ernest Hemingway. By David Walsh (World Socialist Web Site, 6 July 2011). “Hemingway said, ‘The hardest thing in the world to do is to write straight, honest prose on human beings’. He did that in much of his work. He deserves to be read widely.”

Publishing F.B.I. file on Hemingway. By Herbert Mitgang (The New York Times, March 11, 1983). “A literary scholar says he has turned up new evidence of an effort by the Federal Bureau of Investigation to discredit Ernest Hemingway in his attempt to spy on potential Nazi sympathizers in Cuba during World War II.”

[sta_anchor id=”18990905″ /]

5. september 1899

Septemberforliget underskrives, som afslutter den største arbejdskamp i Danmark (siden 19. maj) og samtidig angiver rammerne for det organiserede arbejdsmarked og dets spilleregler (Hovedaftalen).

D. 5. september 1899 sluttede en af de største konflikter nogensinde på det danske arbejdsmarked med Septemberforliget. En aftale, som mange senere hen har omtalt som det danske arbejdsmarkeds grundlov. Og som takkekortet her viser, er Septemberforliget også en historie om solidaritet inden for arbejderbevægelsen. Op mod 40.000 arbejdere var ramt i den 4 måneders lange lockout. Sult og nød truede den i forvejen fattige arbejderklasse. Det var derfor en tiltrængt støtte til de lockoutede arbejdere, da danske landbrugere sendte mad, og udenlandske arbejdere støttede med penge og moralsk opbakning. Fra arbejdere i udlandet modtog man ca. 1,4 mio kr., hvilket i dag ville svare til næsten 98 mio kr. Efter konfliktens afslutning sendte De samvirkende Fagforbund (LO) takkekort til ”Vore Medkæmpere i Udlandet.” Den internationale solidaritet blandt arbejderne var altså medvirkende til, at arbejderne kunne holde stand under den lange lockout.
D. 5. september 1899 sluttede en af de største konflikter nogensinde på det danske arbejdsmarked med Septemberforliget. En aftale, som mange senere hen har omtalt som det danske arbejdsmarkeds grundlov. Og som takkekortet her viser, er Septemberforliget også en historie om solidaritet inden for arbejderbevægelsen. Op mod 40.000 arbejdere var ramt i den 4 måneders lange lockout. Sult og nød truede den i forvejen fattige arbejderklasse. Det var derfor en tiltrængt støtte til de lockoutede arbejdere, da danske landbrugere sendte mad, og udenlandske arbejdere støttede med penge og moralsk opbakning. Fra arbejdere i udlandet modtog man ca. 1,4 mio kr., hvilket i dag ville svare til næsten 98 mio kr. Efter konfliktens afslutning sendte De samvirkende Fagforbund (LO) takkekort til ”Vore Medkæmpere i Udlandet.” Den internationale solidaritet blandt arbejderne var altså medvirkende til, at arbejderne kunne holde stand under den lange lockout. Læs mere om Septemberforliget på Arbejdermuseets hjemmeside: Arbejdermuseet.

Se:

Arbejdsmændenes udflugt til Ulvedalene under lockouten i 1899. Kilde: Arbejdermuseet
Arbejdsmændenes udflugt til Ulvedalene under lockouten i 1899. Kilde: Arbejdermuseet

DsF og Septemberforliget. Af Henning Grelle (Arbejdermuseet, Viden og samlinger). “Septemberforliget blev arbejdsmarkedets grundlov og blev udråbt som en sejr af begge parter.” Med link til selve aftalen.

Septemberforliget og den danske model – det organiserede klassesamarbejdes oprindelse. Af Nikolaj Lohmann

Storlockout og Septemberforlig 1899. Af Lars Kjølhede Christensen (Danmarkshistorien.dk, 11. februar 2020). “Konfliktens historiske betydning består dog først og fremmest i, at den ledte frem til Septemberforliget, som kom til at danne grundlag for forholdet mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og stat gennem hele det 20. århundrede.”

Septemberforliget 1899-1999 (pdf) (FAOS, 29. august 1999, 17 s.). “Jesper Dues tale på konferencen i anledning af 100-året for indgåelsen af Septemberforliget afholdt af Arbejdsministeriet, DA og LO den 1. september 1899.”

Septemberforliget og den danske model (pdf). Af Jesper Due & Jørgen Steen Madsen (Kronik i Politiken 6. september 1999; online på FAOS). “For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i det danske samfund generelt. Spørgsmålet er, om kompromiset også holder ind i det næste århundrede.”

Septemberforliget 1899. Af Bertel Nygaard (Socialistisk Information, nr. 134, september  1999, s.25-28; online på Internet Archive). “Septemberforliget må ses som udtryk for den bureaukratisering og fokusering på klassesamarbejdende realpolitik frem for principiel klassepolitik, som arbejderbevægelsen er blevet befængt med.”

Litteratur:

Arbejdsmændene forbundsbanner, der fortæller hvad arbejderbevægelsen havde opnået fra 1871 til 1896 (ABA).
Arbejdsmændene forbundsbanner, der fortæller hvad arbejderbevægelsen havde opnået fra 1871 til 1896 (ABA).

Septemberforliget. Af Lars Kjølhede Christensen (Aarhus Universitetsforlag, 2020, 100 s.; online på AmazonS3) (100 Danmarkshistorier). Se indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.

De udelukkede: En danmarks-mosaik om arbejdervilkår under stor-lockouten i 1899. Af Preben Sørensen (AOF’s Forlag, 1989, 175 sider).

Se også:

Arbejdskonflikter i Danmark. Af Knud Knudsen (Leksikon.org). Længere artikel.

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-