Mahatma Gandhi set out "from his ashram, at Sabermanti near Ahmedabad with several dozen followers on a trek of some 240 miles to the coastal town of Dandi on the Arabian Sea." (Source: http://dandimarch1.blogspot.dk/2015/08/march-12-1930.html)

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1930.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.


Bladliste

Nye blade 1930:

Klassekampen.  Organ for DkU

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1930


9. februar 1930

Den tidligere tyske kommunistleder Paul Levi dør i Berlin (født 11. marts 1883, se denne)


12. marts 1930

Gandhi starter i Indien sin “Salt Satyagraha”, marchen mod den britiske kolonimagts saltmonopol og beskatningen af de fattiges salt, og brød med den hidtidige passive modstand til fordel for aktiv civil ulydighed.
Marchen var på 387 km på 24 dage ud til havet. Her tog Gandhi en håndfuld vand op og lod vandet fordampe – og dermed havde han forbrudt sig imod briternes saltmonopol.
Gandhi fængsles 5.5. hvorefter den aktive ulydighedskampagne breder sig over hele landet, og fører til uafhængighedsforhandlinger.. (“En af de meste spektakulære og succesfulde ikkevolds-kampagner”). 60.000 arresteres af de britiske imperialister.
Se:

Salt March (Wikipedia.org). Længere engelsksproget artikel om marchen og dens betydning.

Salt Satyagraha (Google Video). Videoclips om Saltmarchen.

The 75 Years Salt March (Website celebrating the 75 …)

The Salt March 1930 (Gandhi Today). With Timeline and Quotations.

1930 Saltmarschen : Reclaim Gandhi 2005 (Öresundskommittén för Saltmarschjubiléet). Manifest på dansk: De gik mod havet for at samle salt.

Se også på tidslinjen

2. oktober 1869 om mere Gandhi.

4. april 1919 om Amritsar-massakren

1930saltmarch.jpg

Illustration: Gandhi under Saltmarchen


16. april 1930

Den peruvianske marxist José Carlos Mariátegui dør i Lima, Peru (født i Moquegua i det sydlige Peru, den 14. juni 1894, se denne)


4. april 1930
1930maja.jpg

Den russiske revolutions propagandist digteren Vladimir Majakovskij (født 19. juli 1893) begår selvmord i Moskva.

Gennem os blæser tidens trompet i kunstens verden: om digteren, dramatikeren og aktivisten Vladimir Majakovskij. Af Rasmus Riiskjær (Temanummer om den russiske revolution; tillæg til Solidaritet, nr. 13, februar 2018, s.24-27)

Vladimir Majakovskij: Socialismens poet (Kommunistisk Politik, nr.25, 2003). Med link til digtet Højt og uden omsvøb: Første prolog til et digt om fem-års-planen.

“Det var jo faktisk for jer jeg skrev det”: Vladimir Majakovskijs revolution og utopi. Af Bo Klindt Poulsen (Visir Online, nr. 23, marts 2002; online på Internet Archive WayBackMachine)

To russiske digtere. Af A.D. Henriksen (Clarté, 1926, nr.12, december, s.347-355). Om Demjan Bjedny og Wladimir Majakowsky. Biografi + digtet “Tre Befalinger til Kunsthærene” (1917).

Mayakovsky and the avant garde (Weekly Worker, Issue 1145, 9 March 2017). “What was the truth about Soviet art? Rex Dunn looks at the real reasons behind its decay.”

Vladimir Mayakovsky: the poet of the revolution. By Roger Huddle (Socialist Worker, Issue 1924, 23 October 2004). “Vladimir Mayakovsky’s life encapsulated the expansion of hope sparked by the Russian Revolution of 1917 and the tragedy of its overthrow.”

Mayakovsky’s The Bedbug at the Maxim Gorki Theatre in Berlin: a missed opportunity. By Stefan Steinberg (World Socialist Web Site, 21 October 1999). “Mayakovsky described this work, together with his The Bathhouse, as tirades against petit bourgeois conventionality and backwardness.”

The streets are our palettes: A tribute to Vladimir Mayakovsky. By David Widgery (International Socialism, No.52, July-September 1972, p.31-34). “Vladimir Mayakovsky, the poetic loudspeaker of the Russian Revolution, came to socialist ideas with the enthusiasm of youth.”

So that Mayakovsky’s suicide not be repeated. By Jose Revueltas (International Socialist Review, Vol.31, No.1, January-February 1970, p.38-44). “Mayakovsky was – is – the poet of the Russian October revolution, the most brilliant and bold, the fullest and most devoted.”
Se også:

Bolshevism and the avant-garde artists (1993). Part 1-4. By David Walsh (Fourth International, Vol.20, No.1, Winter-Spring 1994; online at World Socialist Web Site, 17 February 2010). Longer article.



22. april 1930

Den danske landarbejder-, husmand- og bondedigter Jeppe Aakjær dør. (Født 10.9.1866). Gift med forfatteren Marie Bregendahl 1893-1900.
Aakjær skrev også nogle arbejderdigte/-sange, men fik størst politisk betydning i samtiden for tyendes forhold med bl.a. romanen Vredens Børn (1904), der indledes med digtet Tyendesang.
Aakjær huskes i dag for den gendigtedede

Skuld gammel Venskab rejn forgo, med John Mogensen (YouTube.com, 2:38 min.)
Og for andre sangbare tekster i Højskolesangbogen, bl.a.:

Jeg er Havren, med Stig Møller og Lars H.U.G. (YouTube.com, 3:50 min.)

Der dukker af Disen, med Bente Kurre m.fl. (YouTub.com, 4,57 min.)

Og også for digtene og sangene fra samlingen Rugens Sange (1906) med bl.a. sangene:

Nu er det længe siden, med Thomas Kjellerup (YouTube.com, 4:11 min.)

Og især Jens Vejmand, melodi af Carl Nielsen (Erik Grip Jens Vejmand 1996, YouTube.com, 2:55 min.) (trykt 26. juni 1905).
1930Jeppe_Aakjaer_jenle_1909.jpg
Jeppe Aakjær på gården”Jenle” i juni 1909, fra “Illustrerede Tidende”.

Leksikalt mv.:

Klassikerdagen 2016 (Klassikerdagen.dk). “Årets danske klassiker 2016 er ikke én men to store danske forfattere, begge født i 1866 – Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen.” Se Introduktion til forfatterskaberne ved Søren Sørensen.

Jeppe Aakjær (Denstoredanske.dk).

Jeppe Aakjær (Wikipedia.dk)

Jeppe Aakjær (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.).

Jeppe Aakjær (Litteratursiden.dk). Litteraturoversigt.

Jeppe Aakjær. Af Birgitte Duelund Pallesen (Forfatterweb.dk, 2015) Baggrund, bibliografi og forfatterskab.

Jeppe Aakjær, 1866-1930 (Danmarkshistorien.dk). Med link til “Tyende-Sang” (1907) +”Sang for Kvindevalgretten” (1908).

Med Jylland i Hjertet (site). Red. Charlotte Bork Høvsgaard (Jeppeaakjaer.dk; online på Internet Archive WayBackMachine).

Jeppe Aakjær (Arkiv for Dansk Litteratur). Biografi, forfatterportræt, bibliografi, titelliste og online værker.
Se fx. også Titelliste, under bogstav A, Arbejder…
eller Tyendesang.

Artikler:

Jeppe Aakjær gik ind i sin tid. Af Ken Bruun (Arbejderen.dk, 10. september 2016). “Jeppe Aakjær [agiterede] imod … underkuelse og udnyttelse af husmænd, landarbejdere og tyende.”

Følsom stridsmand. Af Hans Mortensen (Weekendavisen/Bøger, nr.36, 9. september 2016. s.14-15). “150 år: Hedeselskabet fik deres, missionen ligeså, og sådan måtte det være for Jeppe Aakjær, digter med samfundsengagement.” P.t. ikke online.

10. september 1866 – Jeppe Aakjær fødes (Arbejderen.dk, 10. september 2003) + 22. april 1930 – Jeppe Aakjær dør (ibid., 22. april 2004)

Jeppe Aakjær er gjort ufarlig i den nye højskolesangbog. Af Knud Peder Jensen (Kristeligt Dagblad, 16. januar 2007). “… Jeppe Aakjærs politiske sange [er] fjernet fra den nye højskolesangbog …”

Rugens sanger – Jeppe Aakjær. Af Johannes Nørregaard Frandsen (Dansk litteraturs historie, bd. 3, s.561-584).

Litteratur:

Jeppe Aakjær: Et moderne livs fortælling. Af Knud Peder Jensen (Hovedland, 2002, 456 s.). Se anmeldelse af Claus Grymer: Digteren mellem tradition og modernitet (Kristeligt Dagblad, 26. november 2002).

Lyngens søn: En bog om Jeppe Aakjær. Af H.E. Sørensen. 2. udgave (Melbyhus, 1972, fotografisk optryk af 1. udg. 1967, 32 s.). Fire omskrevne kronikker fra Land og Folk, 1966 og 1967.

Vredens børn: En montage. Af Hans Jørn Christensen (Forlaget ABC, 1982, 39 s.).

Musik:

Jeg er født på Jyllands sletter – Tekster af Jeppe Aakjær Melodier af Peter Abrahamsen. Udg.af Peter Abrahamsen (cd, Exlibris, 2013).

Som Dybest Brønd: Sange af Jeppe Aakjær. Af Bente Kure & Leif Ernstsen (cd, KureMusik, 2001).

Se også:

Tidslinjen oktober 1912 om Marie Bregendahl.

Jenle: Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem (site med links, fotoalbum, e-butik m.m.).

1905vejmand.jpg
“Jens Vejmand”, ca. 1890, kilde: Billeder fra det gamle Stevns.

Tekst og sang: Jens Vejmand. Danish Troubadour: Flemming Behrend (YouTube.com, 3 min.)

“Jens Vejmand”, tekst Jeppe Aakjær, melodi: Carl Nielsen, på Youtube, hvor der er mindst 30-40 indspillinger, fra dansk top til metal-versioner.


24. juni 1930

Den franske filminstruktør Claude Chabrol fødes i Paris (dør i Paris 12. september 20010, se denne)



27. juni 1930
1939scharnberg220.jpg

Den politiske aktivist og digter, stifteren af Kampagnen Mod Atomvåben, Carl Scharnberg fødes i Åbenrå. (Dør 2.10.1995 i Vrå).

Carl Scharnberg udsendte Uofficielle Synspunkter 10-12 gange årligt fra 1968 til 1995. Mange af dem var skrevet af Scharnberg selv, ofte i en meget kort tidløs form som fx:
Frygt ikke holdninger.
Frygt det holdningsløse.
Frygt ikke meninger.
Frygt det meningsløse.
Den, der altid blot ser til, træder på de svageste.

Bladene blev sendt til et netværk på cirka 900 modtagere.1930scharnbergdigt220.gif Kendetegnende for de uofficielle synspunkter var angivelsen: Eftertryk og ophængning ses gerne!
Se:

Scharnberg, Carl (Leksikon.org)

Scharnberg, Carl (Fredsakademiet)

Carl Scharnberg (Wikipedia.dk) m. link.

Digte af Carl Scharnberg (Jørgen Strøms hjemmeside)

Carl Scharbergs Uofficielle Fond (site)

Eftertryk ses gerne! – Carl Scharnberg er på Facebook

Se også:

Tidslinjen 21. oktober 1960 om Kampagnen mod Atomvåben.


15. juli 1930

Den franske filosof Jacques Derrida fødes i El Bier, Algeriet ( dør 8. oktober 2004 i Paris).

1930derrida.jpg

Jacques Derrida (Wikipedia.dk). Mindre dansk intro.

Jacques Derrida (Wikipedia.org). Længere engelsk.

Jokeren i den filosofiske kortbunde. Af Terry Eagleton (Information, 24. november 2012, s.24-25). Anmeldelse af Benoit Peeters’ Derrida: A Biography (Polity Press, 2012)

Bourdieu’s class theory: the academic as revolutionary. By Dylan Riley (Catalyst: A Journal of Strategy and Analysis, Vol.1, No.2, 2017). “What explains the enormous popularity of Bourdieu’s critical theory in US academia and particularly in sociology?”

Jacques Derrida, 1930–2004 (pdf) (Radical Philosophy, Issue 129, January/February 2005, p.11-32). Obituary symposium with David Cunningham, Gayatri Chakravorty Spivak, Judith Butler, Simon Critchley, David Macey and David Wood.

Obituary: The infinite search. By Alex Callinicos (Socialist Review, Issue 290, November 2004). “There is much to celebrate in the work of the French philosopher Jacques Derrida.”

Derrida and the politics of interpretation. By Eleanor MacDonald (Socialist Register, 1990, p.228-243). “It is time for a political reading of the work of Jacques Derrida.”

From ‘Spectres of Marx’: What is ideology? By Jacques Derrida
(Marxists Internet Archive; Reference Section)


1. august 1930

Pierre Bourdieu (source: https://bsabourdieu.wordpress.com/2012/11/)

 

Den franske sociolog Pierre Bourdieu fødes i Denguin (dør 23.1.2002 i Paris).
Se:

Bourdieu’s class theory: the academic as revolutionary. By Dylan Riley (Catalyst: A Journal of Strategy and Analysis, Vol.1, No.2, 2017). “What explains the enormous popularity of Bourdieu’s critical theory in US academia and particularly in sociology?”

The patterns of oppression. By Jim Wolfreys (Socialist Review, Issue 295, April 2005). Review of Michael Grenfell, Pierre Bourdieu (Continuum, 2005). “Grenfell’s book provides a clear account of the development of Bourdieu’s thought, from his work on Algeria in the early 1960s to the more overt political interventions of the last decade of his life.”

Obituary: Pierre Bourdieu. By Douglas Johnson (The Guardian, 28 January 2002). “As a thinker, he was as important to the second half of the 20th century as Sartre had been to the generation before.”

Obituary: A man of distinction (Socialist Review, Issue 260, February 2002). “Alex Callinicos remembers the life and work of French radical Pierre Bourdieu.”

Pierre Bourdieu: voice of resistance (International Socialism, Issue 94, Spring 2002, p.97-102). “Jim Wolfreys remembers the life and work of this important figure on the French left.”

The ‘progressive’ restoration. By Pierre Bourdieu and Gunter Grass (New Left Review, Issue 14, March-April 2002, p.62-77). “A Franco-German exchange between novelist and sociologist on the success of neoliberalism … and the fate of the Enlightenment in the two leading cultures of the European Union.”

Pierre Bourdieu as new global intellectual for Capital. By Stephen Tumino (The Red Critique, Issue 6, September/October 2002). “Bourdieu saves capitalism by positing the social as made from knowledge and not labor, thereby holding out the false hope that social change will come with a change in people’s values.”

The politics of protest (Socialist Review, Issue 242, June 2000). “Pierre Bourdieu has become a leading figure in the radical movements that have swept France in the last few years. He talked to Kevin Ovenden about anti-capitalism and resistance.”

In perspective: Pierre Bourdieu (International Socialism, Issue 87, Summer 2000, p.95-117). “Jim Wolfreys looks at the work of Pierre Bourdieu, who has been in the forefront of the rebirth of radical intellectuals in France.” Norsk udgave: Pierre Bourdieu i perspektiv (Internasjonal Sosialisme, nr.6, høsten 2000)
Litteratur:

  • Pierre Bourdieu: Den praktiske sans (Hans Reitzel, 2007, 471 sider)
  • Pierre Bourdieu: Den maskuline dominans. Med efterskrift af Carsten Sestoft (Tiderne Skifter, 2007, 167 sider)
  • Pierre Bourdieu: Udkast til en selvanalyse (Hans Reitzel, 2006, 147 sider)
  • Pierre Bourdieu: Viden om viden og refleksivitet: forelæsninger på Collège de France 2000-2001 (Hans Reitzel, 2005, 190 sider)
  • Pierre Bourdieu: Udkast til en praksisteori: indledt af tre studier i kabylsk etnologi (Hans Reitzel, 2005, 371 sider)
  • Pierre Bourdieu: Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen (Hans Reitzel, 2003, 253 sider)
  • Pierre Bourdieu: Modild: for en social bevægelse i Europa (Hans Reitzel, 2001, 119 sider)
  • Pierre Bourdieu: Refleksiv sociologi: mål og midler. Af Pierre Bourdieu og Loı̈c J.D. Wacquant (Hans Reitzel, 1996, 311 sider)

7. august 1930

I Marion, Ohio, USA, foretages en lynchning, der både politisk og kulturelt blir skelsættende i kampen mod mod racisme.

Se:

Linkboxen Marion-lynchningen og fotografiet bag “Strange Fruit” (Socialistisk Bibliotek)


14. september 1930

Ved Rigsdagsvalget i Tyskland vokser nazistene fra 800.000 stemmer til 6.400.000 og 104 pladser. Men kommunister og socialdemokrater får flertal.
Se:

Reichstagswahl 1930 (Wikipedia.de)

Reichstagswahl 14.09.1930 (Deutsches Historishe Museum).
Herefter starter under Heinrich Brüning “præsidentregeringen” 1930-33.



10. oktober 1930

Den britiske dramatiker Harold Pinter fødes i bydelen Hackney i London (dør 24. december 2008). Nobelprisen i litteratur 2005.

Se:

HaroldPinter.org

Harold Pinter (Wikipedia.org)

Harold Pinter: the personal and political. By Jack Farmer (Socialist Review, March 2013)

Dissecting class relations: The film collaborations of Joseph Losey and Harold Pinter. By Robert Maras (World Socialist Web Site, 28 May 2012)

Death of a dissident: An encomium for the late Harold Pinter. By James Turley (Weekly Worker, Issue 751, January 8, 2009)

Harold Pinter: Independent and critical to the last. By Paul Bond (World Socialist Web Site, 5 January 2009)

Speaking truth about power. By Anthony Arnove (SocialistWorker.org, January 2, 2009)

Harold Pinter: Friend of the Kurds, citizen of the world. By Amir Hassanpour (CounterPunch, 29/12/2008)

Obituary: Harold Pinter 1930-2008. By Mark Brown (Socialist Worker, UK, 26 December 2008)

Harold Pinter, Nobel laureate playwright, dies at 78. By Mel Gussow
and Ben Brantley (ZNet, December 26, 2008)

Art, Truth & Politics – Nobel Lecture by Harold Pinter (Youtube.com, 46,30 min.)

Harold Pinter: Prize Fighter. By Mark Brown (Socialist Review, November 2005)

1930pinter-2.jpg

(Kilde: While the Earth Burns)


30. november 1930

Mother Jones dør (påstod født i Silver Spring, Maryland, USA, 1. maj 1830, se denne)


19. december 1930

Den ungarnsk fødtemarxistiske filosof  filosof fødes. (Dør 1. oktober 2017, se denne)


 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.