Gandhi during the Salt March, March 1930. Photo: Unknown/Scanning: Yann. Public Domain.
Gandhi during the Salt March, March 1930. Photo: Unknown/Scanning: Yann. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1930.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

Bladliste

Nye blade 1930:

Klassekampen.  Organ for DkU

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1930

Se også:

Krise og arbejdsløshed i 30’erne. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr. 390, 8. november 2021, s. 7) (Arbejderbevægelsens historie med revolutionære øjne, del 9). Om ungdomsarbejdsløshed, hjemløsemarchen (se Tidslinjen 5. marts 1928;
og de arbejdsløses kamp i Nakskov, se linksamlingen Nakskov 1931).


 

9. februar 1930

Den tidligere tyske kommunistleder Paul Levi dør i Berlin (født 11. marts 1883, se denne)


 

12. marts 1930

Gandhi starter i Indien sin “Salt Satyagraha”, marchen mod den britiske kolonimagts saltmonopol og beskatningen af de fattiges salt, og brød med den hidtidige passive modstand til fordel for aktiv civil ulydighed.
Marchen var på 387 km på 24 dage ud til havet. Her tog Gandhi en håndfuld vand op og lod vandet fordampe – og dermed havde han forbrudt sig imod briternes saltmonopol.
Gandhi fængsles 5.5. hvorefter den aktive ulydighedskampagne breder sig over hele landet, og fører til uafhængighedsforhandlinger. (“En af de meste spektakulære og succesfulde ikkevolds-kampagner”). 60.000 arresteres af de britiske imperialister.

Se:

Salt March (Wikipedia.org). Længere engelsksproget artikel om marchen og dens betydning.

The 75 Years Salt March (Website celebrating the 75 …; online at Internet Archive)

The Salt March 1930 (Gandhi Today; online at Internet Archive). With Timeline and Quotations.

1930 Saltmarschen: Reclaim Gandhi 2005 (Öresundskommittén för Saltmarschjubiléet; online på Internet Archive). Manifest på dansk: De gik mod havet for at samle salt.

Se også Socialistisk Bibliotek:


 

16. april 1930

Den peruvianske marxist José Carlos Mariátegui dør i Lima, Peru (født i Moquegua i det sydlige Peru, den 14. juni 1894, se denne)


 

4. april 1930

Den russiske revolutions propagandist digteren Vladimir Majakovskij (født 19. juli 1893) begår selvmord i Moskva.

Pasternak (second from left) with friends including Lilya Brik, Eisenstein (third from left) and Mayakovsky (centre). On the left, Japanese writer Tomizi Tamiji Naito (1885-1965). Moscow, 11 May 1924. Photo: A. Semenka. Public Domain.
Pasternak (second from left) with friends including Lilya Brik, Eisenstein (third from left) and Mayakovsky (centre). On the left, Japanese writer Tomizi Tamiji Naito (1885-1965). Moscow, 11 May 1924. Photo: A. Semenka. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Gennem os blæser tidens trompet i kunstens verden (Temanummer om den russiske revolution; tillæg til Solidaritet, nr. 13, februar 2018, s.24-27). “Rasmus Riiskjær har skrevet et portræt om digteren, dramatikeren og aktivisten Vladimir Majakovskij.” Også online på Solidaritet.dk (30. juli 2019).

Vladimir Majakovskij udnævnte sig selv til revolutionens trommeslager. Af mette Dalsgaard (Information, 6. april 2018). “Vladimir Majakovskij (1893 – 1930) blev kanoniseret som futurismens sande revolutionshelt. Efter kommunismens fald mente nogle, at tiden var inde til at hive ham ned fra piedestalen. Men han står der stadig”. Med anbefalinger.**
** Bl.a. af digtet  ‘Til Sergej Jesenin’ efter dennes selvmord i 1925 (se artikel på Lex.dk) Oversat af Ivan Malinovski i Glemmebogen (Borgen, 1963, side 36-40). Et digt, der slutter med ordene:

“Her i livet
er det ingen kunst at dø,
skabe liv
til gengæld højst besværligt”

Digtet er ikke online på dansk, men på engelsk To Sergei Esinin (på sitet All Poetry).

Vladimir Majakovskij: Socialismens poet (Kommunistisk Politik, nr.25, 2003). Med link til digtet Højt og uden omsvøb: Første prolog til et digt om fem-års-planen.

“Det var jo faktisk for jer jeg skrev det”: Vladimir Majakovskijs revolution og utopi. Af Bo Klindt Poulsen (Visir Online, nr. 23, marts 2002; online på Internet Archive).

To russiske digtere. Af A.D. Henriksen (Clarté, 1926, nr.12, december, s.347-355). Om Demjan Bjedny og Wladimir Majakowsky. Biografi + digtet “Tre Befalinger til Kunsthærene” (1917).

A Bolshevik poet in the Midwest. By Taylor Dorrell (Jacobin, September 1, 2022). “In 1925, Russian communist poet Vladimir Mayakovsky toured the Midwest, visiting Chicago, Detroit, Cleveland, and Pittsburgh, reciting his revolutionary and romantic poetry. His reflections on his visit combine amazement and disgust at industrial modernity.”

Mayakovsky and the avant garde (Weekly Worker, Issue 1145, 9 March 2017). “What was the truth about Soviet art? Rex Dunn looks at the real reasons behind its decay.”

Vladimir Mayakovsky: the poet of the revolution. By Roger Huddle (Socialist Worker, Issue 1924, 23 October 2004). “Vladimir Mayakovsky’s life encapsulated the expansion of hope sparked by the Russian Revolution of 1917 and the tragedy of its overthrow.”

Mayakovsky’s The Bedbug at the Maxim Gorki Theatre in Berlin: a missed opportunity. By Stefan Steinberg (World Socialist Web Site, 21 October 1999). “Mayakovsky described this work, together with his The Bathhouse, as tirades against petit bourgeois conventionality and backwardness.”

The streets are our palettes: A tribute to Vladimir Mayakovsky. By David Widgery (International Socialism, No.52, July-September 1972, p.31-34). “Vladimir Mayakovsky, the poetic loudspeaker of the Russian Revolution, came to socialist ideas with the enthusiasm of youth.”

So that Mayakovsky’s suicide not be repeated. By Jose Revueltas (International Socialist Review, Vol.31, No.1, January-February 1970, p.38-44). “Mayakovsky was – is – the poet of the Russian October revolution, the most brilliant and bold, the fullest and most devoted.”
Se også:

Bolshevism and the avant-garde artists (1993). Part 1-4. By David Walsh (Fourth International, Vol.20, No.1, Winter-Spring 1994; online at World Socialist Web Site, 17 February 2010). Longer article.

The poet and the revolution. By Isac Deutscher (Horizon, July 1943 + in Marxism in our Time, Jonathan Cape, 1971, p.295-312; online at Marxist Internet Archive). “Mayakovsky’s poetry has remained as the unconscious testimony to a great and very painful quid pro quo, which occurred between the poet and the Revolution …”


 

22. april 1930

  • Leksikalt
  • Artikler
  • Litteratur

Den danske landarbejder-, husmand- og bondedigter Jeppe Aakjær dør. (Født 10.9.1866). Gift 1893-1900 med forfatteren Marie Bregendahl. (om denne + værket En Dødsnat se Tidslinjen oktober 1912).
Jeppe Aakjær skrev også nogle arbejderdigte/-sange, men fik størst politisk betydning i samtiden for tyendes forhold med bl.a. romanen Vredens Børn  (1904), der indledes med digtet Tyendesang: “Her kommer fra Dybet den mørke Armé …” (på adk.dk)
Romanen fik betydning for den forhadte tyendelov, der blev afløst af Medhjælperloven 6. maj 1921, se denne dato.
Aakjær huskes i dag for den gendigtede ‘Skuld gammel Venskab rejn forgo’, her med John Mogensen (YouTube.com, 2:38 min.)
Og for flere andre sangbare tekster i Højskolesangbogen, bl.a.:

Jeg er Havren, med Stig Møller og Lars H.U.G. (YouTube.com, 3:50 min.)

Der dukker af Disen, med Bente Kurre m.fl. (YouTub.com, 4:57 min.)

Og også for digtene og sangene fra samlingen Rugens Sange (1906) med bl.a. sangene:

Nu er det længe siden, med Thomas Kjellerup (YouTube.com, 4:11 min.)

Sneflokke kommer vrimlende, med Erik Påske (YouTube, 1:08 min.)

Og især Jens Vejmand, melodi af Carl Nielsen (Erik Grip: Jens Vejmand 1996, YouTube.com, 2:55 min.) (trykt 26. juni 1905).

Video: Jeppe Aakjær og kunstens politiske betydning. Foredrag af Hans Mortensen (SFAH, 25. november 2022; online på YouTube, 33:12 min.).

Jeppe Aakjær på Jenle, juni 1909. Fra Illustreret Tidende nr. 38, 1909. Foto: Ukendt. Public Domain. Kilde: Wikimedia Commons.

Leksikalt mv.:

Klassikerdagen 2016 (Klassikerdagen.dk). “Årets danske klassiker 2016 er ikke én men to store danske forfattere, begge født i 1866 – Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen.” Se Introduktion til forfatterskaberne ved Søren Sørensen.

Med Jylland i Hjertet (site). Red. Charlotte Bork Høvsgaard (Jeppeaakjaer.dk; online på Internet Archive).

Jeppe Aakjær (Arkiv for Dansk Litteratur). Biografi, forfatterportræt, bibliografi, titelliste og online værker.
Se fx. også Titelliste, under bogstav A, Arbejder …
eller “Tyende-Sang”, 1907 (Danmarkshistorien.dk). Med Kildeintroduktion, ordforklaringer, og links til relaterede kilder og artikler.

Tyendebladets tidstypiske bladhoved med den opstigende fremtids sol, det dæmrende lys osv.

“I april 1908 fik kvinder og tyende stemme- og valgret til kommunalvalg. I den anledning bragte Tyendebladet, der var Tyendeforbundets medlemsblad, i august 1908 denne sang, skrevet af forfatteren og digteren Jeppe Aakjær (1866-1930). Sangen blev oprindelig skrevet til et stort kvindevalgretsmøde den 26. juli 1908. Sangen fremhæver kvindernes lige ret til politisk deltagelse, ligesom den forudsiger, at kvinderne snart vil rejse sig og kræve fuld politisk ligestilling med mændene. Jeppe Aakjær deltog ivrigt i samfundsdebatten om sociale og politiske spørgsmål. Han var især engageret i kampen for fattiges og tyendes rettigheder, men altså også i kvindesagen, som det fremgår af sangen. Det var naturligt nok, da disse grupper havde en fælles interesse i at arbejde for udbredelsen af politiske rettigheder, og de erhvervede sig også valgret ved de samme lovændringer – henholdvis til de kommunale råd i 1908 og landstinget i 1915.”
(Kilde: Carl Westergaard: Leder i Tyendebladet, 6. oktober 1907 (Danmarkshistorien.dk)

Artikler:

Jeppe Aakjær gik ind i sin tid. Af Ken Bruun (Arbejderen.dk, 10. september 2016). “Jeppe Aakjær [agiterede] imod … underkuelse og udnyttelse af husmænd, landarbejdere og tyende.”

Følsom stridsmand. Af Hans Mortensen (Weekendavisen/Bøger, nr.36, 9. september 2016, s.14-15). “150 år: Hedeselskabet fik deres, missionen ligeså, og sådan måtte det være for Jeppe Aakjær, digter med samfundsengagement.” Kræver abonnement.

10. september 1866 – Jeppe Aakjær fødes (Arbejderen.dk, 10. september 2003) + 22. april 1930 – Jeppe Aakjær dør (ibid., 22. april 2004)

Jeppe Aakjær er gjort ufarlig i den nye højskolesangbog. Af Knud Peder Jensen (Kristeligt Dagblad, 16. januar 2007, kronik). “… Jeppe Aakjærs politiske sange [er] fjernet fra den nye højskolesangbog …”

Rugens sanger – Jeppe Aakjær. Af Johannes Nørregaard Frandsen (Dansk litteraturs historie, bd. 3, s.561-584).

Litteratur:

Jeppe Aakjær: Et moderne livs fortælling. Af Knud Peder Jensen (Hovedland, 2002, 456 s.). Se anmeldelse af Claus Grymer: Digteren mellem tradition og modernitet (Kristeligt Dagblad, 26. november 2002).

Lyngens søn: En bog om Jeppe Aakjær. Af H.E. Sørensen. 2. udgave (Melbyhus, 1972, fotografisk optryk af 1. udg. 1967, 32 s.). Fire omskrevne kronikker fra Land og Folk, 1966 og 1967.

Fra min Bitte-tid: En kulturhistorisk Selvbiografi. Af Jeppe Aakjær (Hovedland, 1987, 189 sider). 1. udg. 1928. Med forord, side 9-11, af Solvejg Bjerre [datter].

Om Vredens Børn (1. udg., 1904):

Vredens Børn: et Tyendes Saga. Af Jeppe Aakjær (Hovedland, 2020, 256 sider).

Vredens børn: En montage. Af Hans Jørn Christensen (Forlaget ABC, 1982, 39 s.).

Analyse; Vredens Børn af Jeppe Akjær. Af Julie Nørgaard. (Litteratursiden., 6. juni 2020). “… om de feudale vilkår i Danmark på tærsklen til det 20. århundrede, og romanen medvirker til en afgørende debat om tyendets vilkår.”

Litteratur om Vredens BørnAf Joan Høeg (Litteratursiden 6. juni 2019). Bøger, artikler, anmeldelser, links.

På gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange. Af Anette Prehn (Gyldendal, 2021, 222 sider). Se uddrag af forord (side 9-17; online på Jenle.dk).
Anmeldt af Thomas Bredsdorff: Jeppe Aakjærs fanklub bliver mindre og mindre. Det vil Anette Prehn gøre op med (Politiken.dk, 26. oktober 2021). Kræver abonnement.

Musik:

Jeg er født på Jyllands sletter – Tekster af Jeppe Aakjær. Melodier af Peter Abrahamsen. Udg.af Peter Abrahamsen (cd, Exlibris, 2013).

Som Dybest Brønd: Sange af Jeppe Aakjær. Af Bente Kure & Leif Ernstsen (cd, KureMusik, 2001).Aakjærselskabet

Se også:

Jenle: Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem (site med links, fotoalbum, e-butik m.m.). Hosstående silhuet-portræt fra hjemmesiden (Jenle.dk)

Aakjær-prisen (Aakjær-selskabet). Bl.a. med liste over prismodtagere 2011 – .

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen Oktober 1912, om Marie Bregendahl.

 

 

"Jens Vejmand", ca. 1890, Foto:Ukendt. kilde: Billeder fra det gamle Stevns.
“Jens Vejmand”, ca. 1890, Foto:Ukendt. kilde: Billeder fra det gamle Stevns.

Tekst og sang: Jens Vejmand. Danish Troubadour: Flemming Behrend (YouTube.com, 3 min.)

“Jens Vejmand”, tekst Jeppe Aakjær, melodi: Carl Nielsen, på Youtube, hvor der er mindst 30-40 indspillinger, fra dansk top til metal-versioner.

‘Nu er det længe siden’ = ‘Når rugen skal ind’, fra Rugens Sange (1906) musik Olaf Ring.
Om sangen på sitet Højskolesangbogen.dk


 

24. juni 1930

Den franske filminstruktør Claude Chabrol fødes i Paris (dør i Paris 12. september 2010, se denne)


Portræt-tegning på sitet Carl Scharnbergs uofficielle Fond.
Portræt-tegning på sitet Carl Scharnbergs uofficielle Fond. Kilde: Carl Scharnbergs Uofficielle Fond.

27. juni 1930

Den politiske aktivist og digter, stifteren af Kampagnen Mod Atomvåben, Carl Scharnberg fødes i Åbenrå. (Dør 2. oktober 1995 i Vrå).

Carl Scharnberg udsendte Uofficielle Synspunkter 10-12 gange årligt fra 1968 til 1995. Mange af dem var skrevet af Scharnberg selv, ofte i en meget kort tidløs form som fx:
Frygt ikke holdninger.
Frygt det holdningsløse.
Frygt ikke meninger.
Frygt det meningsløse.
Den, der altid blot ser til, træder på de svageste.

Bladene blev sendt til et netværk på cirka 900 modtagere. Kendetegnende for de uofficielle synspunkter var angivelsen: Eftertryk og ophængning ses gerne!

Se: 1930scharnbergdigt220.gif

Se også på Socialistisk Bibliotek:

  • Tidslinjen 21. oktober 1960 om Kampagnen mod Atomvåben’ første march Holbæk-København-

 

15. juli 1930

Den franske filosof Jacques Derrida fødes i El Bier, Algeriet (dør 8. oktober 2004 i Paris).

Jacques Derrida, Photo: Chinmoy Guha. (CC BY 3.0).
Jacques Derrida, Photo: Chinmoy Guha. (CC BY 3.0). Source: Wikimedia Commons.

Links:

Jokeren i den filosofiske kortbunde. Af Terry Eagleton (Information, 24. november 2012, s.24-25). Anmeldelse af Benoit Peeters’ Derrida: A Biography (Polity Press, 2012)

Jacques Derrida, 1930–2004 (pdf) (Radical Philosophy, Issue 129, January/February 2005, p.11-32). Obituary symposium with David Cunningham, Gayatri Chakravorty Spivak, Judith Butler, Simon Critchley, David Macey and David Wood.

Obituary: The infinite search. By Alex Callinicos (Socialist Review, Issue 290, November 2004). “There is much to celebrate in the work of the French philosopher Jacques Derrida.”

Derrida and the politics of interpretation. By Eleanor MacDonald (Socialist Register, 1990, p.228-243). “It is time for a political reading of the work of Jacques Derrida.”

From ‘Spectres of Marx’: What is ideology? By Jacques Derrida
(Marxists Internet Archive; Reference Section)

Litteratur:

Døden og maskinen. Introduktion til Derrida
. Af Peter Kemp.(Bibliotek Rhodos,1981, 159 sider).


 

1. august 1930

Den franske sociolog Pierre Bourdieu fødes i Denguin (dør 23. januar 2002 i Paris).

Pierre Bordieu. Extract from a school television film produced by the National Educational Institute, 1969. Authors: Sylvie Nikitine and Jacques Rutman. Director: Jacques Rutman. (CC0 1.0).
Pierre Bordieu. Extract from a school television film produced by the National Educational Institute, 1969. Authors: Sylvie Nikitine and Jacques Rutman. Director: Jacques Rutman. (CC0 1.0). Source: Wikimedia Commons.

Se:

Bourdieu’s class theory: the academic as revolutionary. By Dylan Riley (Catalyst: A Journal of Strategy and Analysis, Vol.1, No.2, 2017, p.107-136). “What explains the enormous popularity of Bourdieu’s critical theory in US academia and particularly in sociology?” See debate in Catalyst (Vol. 2, No.1, Spring 2018): Johan Heilbron and George Steinmetz: A defense of Bourdieu (p.35-49) + Michael Burawoy: Making sense of Bourdieu (p.51-87) + Dylan Riley: Science and politics: a response to Burawoy, Heilbron, and Steinmetz (p.89-132). Only first paragraph online.

The patterns of oppression. By Jim Wolfreys (Socialist Review, Issue 295, April 2005). Review of Michael Grenfell, Pierre Bourdieu (Continuum, 2005). “Grenfell’s book provides a clear account of the development of Bourdieu’s thought, from his work on Algeria in the early 1960s to the more overt political interventions of the last decade of his life.”

Obituary: Pierre Bourdieu. By Douglas Johnson (The Guardian, 28 January 2002). “As a thinker, he was as important to the second half of the 20th century as Sartre had been to the generation before.”

Obituary: A man of distinction (Socialist Review, Issue 260, February 2002). “Alex Callinicos remembers the life and work of French radical Pierre Bourdieu.”

Pierre Bourdieu: voice of resistance (International Socialism, Issue 94, Spring 2002, p.97-102). “Jim Wolfreys remembers the life and work of this important figure on the French left.”

The ‘progressive’ restoration. By Pierre Bourdieu and Gunter Grass (New Left Review, Issue 14, March-April 2002, p.62-77). “A Franco-German exchange between novelist and sociologist on the success of neoliberalism … and the fate of the Enlightenment in the two leading cultures of the European Union.”

Pierre Bourdieu as new global intellectual for Capital. By Stephen Tumino (The Red Critique, Issue 6, September/October 2002). “Bourdieu saves capitalism by positing the social as made from knowledge and not labor, thereby holding out the false hope that social change will come with a change in people’s values.”

The politics of protest (Socialist Review, Issue 242, June 2000). “Pierre Bourdieu has become a leading figure in the radical movements that have swept France in the last few years. He talked to Kevin Ovenden about anti-capitalism and resistance.”

In perspective: Pierre Bourdieu (International Socialism, Issue 87, Summer 2000, p.95-117). “Jim Wolfreys looks at the work of Pierre Bourdieu, who has been in the forefront of the rebirth of radical intellectuals in France.” Norsk udgave: Pierre Bourdieu i perspektiv (Internasjonal Sosialisme, nr.6, høsten 2000)
Litteratur:

  • Pierre Bourdieu: Den praktiske sans (Hans Reitzel, 2007, 471 sider)
  • Pierre Bourdieu: Den maskuline dominans. Med efterskrift af Carsten Sestoft (Tiderne Skifter, 2007, 167 sider)
  • Pierre Bourdieu: Udkast til en selvanalyse (Hans Reitzel, 2006, 147 sider)
  • Pierre Bourdieu: Viden om viden og refleksivitet: forelæsninger på Collège de France 2000-2001 (Hans Reitzel, 2005, 190 sider)
  • Pierre Bourdieu: Udkast til en praksisteori: indledt af tre studier i kabylsk etnologi (Hans Reitzel, 2005, 371 sider)
  • Pierre Bourdieu: Af praktiske grunde: omkring teorien om menneskelig handlen (Hans Reitzel, 2003, 253 sider)
  • Pierre Bourdieu: Modild: for en social bevægelse i Europa (Hans Reitzel, 2001, 119 sider)
  • Pierre Bourdieu: Refleksiv sociologi: mål og midler. Af Pierre Bourdieu og Loı̈c J.D. Wacquant (Hans Reitzel, 1996, 311 sider)

 

7. august 1930

I Marion, Ohio, USA, foretages en lynchning, der både politisk og kulturelt blir skelsættende i kampen mod mod racisme.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen Marion-lynchningen og fotografiet bag “Strange Fruit


 

14. september 1930

Ved Rigsdagsvalget i Tyskland vokser nazistene fra 800.000 stemmer til 6.400.000 og 104 pladser. Men kommunister og socialdemokrater får flertal.

Se:


 

20. september 1930

Den britiske venstrefløjsøkonom, forlægger, socialisiske aktivist m.m. Michael Kidron dødes i Cape Town, Sydafrika (Dør i London 25. marts 2003, se denne dato for links)


28. september 1930

Den amerikanske sociolog  og økonom Immanuel Wallerstein fødes i New York.
Dør 31. august 2019, se denne dato for links.


 

10. oktober 1930

Den britiske dramatiker Harold Pinter fødes i bydelen Hackney i London (dør 24. december 2008). Nobelprisen i litteratur 2005.

Se:

Harold Pinter, Screenshot from his Nobel Prize lecture, 27 December 2005. Author: Illuminations Films. (CC BY-SA 3.0).
Harold Pinter, Screenshot from his Nobel Prize lecture, 27 December 2005. Author: Illuminations Films. (CC BY-SA 3.0). Source: Wikimedia Commons.

Harold Pinter: the personal and political (Socialist Review, Issue 378, March 2013). “Jack Farmer looks at the way political themes are revealed in the most personal of situations in Harold Pinter’s plays.”

Dissecting class relations: The film collaborations of Joseph Losey and Harold Pinter. By Robert Maras (World Socialist Web Site, 28 May 2012). “More than four decades after the release of these movies, they remain engaging explorations of the damaging psychological impact of class society on human relations.”

Death of a dissident. By James Turley (Weekly Worker, Issue 751, January 8, 2009). “An encomium for the late Harold Pinter.”

Harold Pinter: Independent and critical to the last. By Paul Bond (World Socialist Web Site, 5 January 2009). “He was a courageous and consistent voice of opposition to the military policies of British and American imperialism.”

Speaking truth about power (SocialistWorker.org, January 2, 2009). “Anthony Arnove celebrates the life and writings of Harold Pinter.”

Harold Pinter: Friend of the Kurds, citizen of the world. By Amir Hassanpour (MR Online, December 29, 2008). “There is much to reflect upon in the brilliant life of Pinter.  I will focus on his connection with the Kurds.”

Harold Pinter 1930-2008. By Mark Brown (Socialist Worker, UK, Issue 2132, 28 December 2008). “Harold Pinter, who died on Christmas Eve, aged 78, was, arguably, the greatest English playwright of the 20th -century.”

Harold Pinter: Prize Fighter. By Mark Brown (Socialist Review, Issue 301, November 2005). “Throughout his theatre, the complexities of human relations, and of memories within families, between lovers and so on, have always carried profound political implications.”

Art, Truth & Politics – Nobel Lecture by Harold Pinter (Youtube.com, 46,30 min.)

(Kilde: While the Earth Burns)


 

30. november 1930

Mother Jones dør (påstod født i Silver Spring, Maryland, USA, 1. maj 1830, se denne)


 

19. december 1930

Den ungarnsk fødtemarxistiske filosof István Mészáros fødes. (Dør 1. oktober 2017, se denne)