Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1882.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
Bladliste
Nye blade 1882:
Proletaren
Se:
Arbejderhistorisk bladliste, under året 1882.
12. januar 1882
Den danske syndikalistleder og redaktør af avisen Solidaritet, Chr. Christensen fødes i Bandholm (på Lolland). (Død 10. juni 1960 i Blovsrød).
Se:
Christensen, Christian (Leksikon.org)
Se på Socialistisk Bibliotek:
Personlisten: Chr. Christensen (1882-1960)
19. april 1882
Lederen af den nationale samling af Italien, Giuseppe Garibaldi, dør.
Se:
- Giuseppe Garibaldi (Wikipedia.org)
19. april 1882
Charles Darwin, engelsk naturhistoriker, dør i Kent. (Født 12. februar 1809).
Se på Socialistisk Bibliotek:
- Linksamllingen: Kampen om Darwin
- Linksamllingen: Charles Darwins ‘Arternes oprindelse’, 1859
- Linksamllingen: Marx and Darwin
2. maj 1882
Studentersamfundet dannes af de radikale studenter, med kvindeligt medlemsskab.
Se:
Studentersamfundet (Leksikon.org)
Studentersamfundet i provisorietiden. 1882-1894. af Elias Ole Tetens Lund (Kotel.dk)
6. juni 1882
Folkebibliotekspioneren og Frihedsrådets gesandt i Moskva Thomas Døssing fødes (dør 18. april 1947).
Se:
- Thomas Døssing (Denstoredanske)
- Thomas Døssing (Wikipedia.dk)
- Hvem var Thomas Døssing (Kulturoginformation.dk)
- Thomas M. Døssing (Bibliotekshistorie.dk)
Historiker stempler Døssing som illoyal (pdf). Af Anette Lerche (Bibliotekspressen, nr. 5, 2004, s.126-127; online på DBC Webarkiv). Scroll ned. “BF uddeler hvert andet år en pris i Thomas Døssings navn. Nu stempler historikeren Jørgen Laustsen samme mand som løgnagtig og illoyal i sin kommende bog.” +
Det omstridte ikon (pdf) (Ibid., s.128-132). “Folkebibiotekernes forkæmper Thomas Døssing, der nu beskyldes for at have ført tre regeringer bag lyset, nyder stor anerkendelse for sin fremsynede vision for dansk biblioteksvæsen.”
Se debat:
Hans Kirchoff: Thomas Døssing – et genmæle (Ibid., nr.7, s.196-197).
Jørgen Grønvald Laustsens replik: Ikke se, ikke høre (Ibid., nr.11, 2004, s.295).
Den illoyale gesandt i Moskva. Af Jørgen Grønvald Laustsen (Jyllands-Posten/Kronik, 21. april 2004). “Thomas Døssings virke 1944-1947 i Moskva er historien om den forkerte mand på den forkerte post, og han fremstår i virkeligheden som en tragisk, ja efterhånden nærmest patetisk, skikkelse.”
Det kompromisløse frisind – et skrift om Thomas Døssing (pdf). Red. Per Nyeng. Forord af Mogens Fog og bidrag af Thomas Døssing, Hans Kirchoff, Erik Allerslev Jensen og Børge Sørensen (Bibliotekarforbundet/Bibliotek 70, november 1983, 31 sider) (Pamflet 14).
Litteratur:
Den illoyale gesandt: Thomas Døssings virke i Moskva 1944-47. Af Jørgen Grønvald Laustsen (Lindhardt og Ringhof, 2004, 302 sider).
Anmeldelser:
En illoyal gesandt. Af Morten Thing (Information, 27. april 2004)
Den illoyle gesandt. Af Peter Mouritsen (Historie-online.dk)
Gesandten der blev Moskvas talerør. Af Bent Blüdnikow (Berlingske, 21. april 2004)
“Thomas Døssing – og det rene modstandssynspunkt”. Kap. 22 i Hans Kirschoff: Samarbejde og modstand under besættelsen: en politisk historie (Syddansk Universitetsforlag, 2004, side 269-281).
10. juni 1882
Selvejerbøndernes første andelsmejeri oprettes i Hjedding, Ølgod sogn ved Varde i Vestjylland, efter demokratiske principper (“efter hoveder, ikke høveder”, dvs. hver mand én stemme uanset størrelse af brug og indskud).
I løbet af 20 år blev der oprettet ca. 900 andelsmejerier.
Leksikale mv.:
- Hjedding Mejerimuseum (Wikipedia.dk). Med links til en række sites.
- Mejeri (Denstoredanske.dk)
- Andelsbevægelse. Af Claus Bjørn (Denstoredanske.dk)
- Andelsbevægelsen (Danmarkhistorien.dk)
- Andelssystemet realiseres. Af Kristian Hvidt (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, 2. udg., 2002-05). Større artikel.
Links:
Økonomisk demokrati på landet. Af Anders Lundkvist (Kritisk Debat, 15. april 2016). “Udkast til kapitel 2 i en bog ‘Dansk kapitalisme, historie og struktur’, som jeg er ved at skrive.” Også online på Modkraft.dk (4. maj 2016)
Mellem feudalisme og kapitalisme. Af Anders Lundkvist (Kritisk Debat, 15. februar 2016). “Udkast til kapitel 1 i en bog ‘Dansk kapitalisme, historie og struktur’, som jeg er ved at skrive. Kapitlet handler om den oprindelige akkumulation, fra landboreformerne i slutningen af 1700-tallet til kapitalismens gennembrud i 1890erne.”
Markedsmagt og kapitalmagt i Danmark. Af Anders Lundkvist (Modkraft, 13. oktober 2009). “Markeds- og kapitalkoncentration betyder, at færre og færre får mere og mere magt – trods et vist indslag af »folkekapitalisme«.”
Se også:
- Tidslinjen 11. november 1886 om første kooperative virksomhed.
- Bonde- og højskolebevægelsen (Demokratikanon)
19. september 1882
Tegneren og satirikeren Robert Storm Petersen fødes (dør 6. februar 1949). I en periode var han en “social” tegner.
Se:
- Robert Storm Petersen (Denstoredanske.dk)
- Robert Storm Petersen (Wikipedia.dk)
- Multikunstner og folkekær avantgardisk – Robert Storm Petersen . Af Søren Schou (Dansk litteraturs historie, bind 4, side 220-226)
- Storm P.-Museet (site)
Humorist i hagekorsets skygge. Af Nikolaj Brandt and Alec Due (Perspective, oktober 2017). “Hvor tæt var Storm P.s forbindelse til de tyske, nationalistiske bevægelser i 1930’erne og ’40’erne – sympatiserede han egentlig med nazismen? Artiklen her går i dybden med det kontroversielle spørgsmål, som Weekendavisen i 2008 knyttede til Danmarks folkekære kunstner og humorist.
Storm P. – en konstruktivistisk maler. Af Raymond Swing (Raymondswing.com, 2006, 6 printsider). “Derfor vil jeg heller ikke her skrive om Storm P. som sådan, men kun om min egen leg med hans ‘Linedans’.”
Humormennesket Storm P. Af Ejvind Riisgård (Jernesalt.dk, 31. maj 2005). “Det følgende er et meget personligt essay om Storm P. som kunster, humorist og menneske …”
Højt skum- en film om Storm P. Af Jørgen Vestergård (Filmcentralen, 2015, 55 min.). “Med sine daglige avistegninger stimulerede han vores lattermuskler, men han var også samfundskritiker, filosof og seriøs maler.”
6. december 1882
Franske socialist Louis Blanc dør i Cannes (født 29. oktober 1811 i Madrid)
Se:
- Blanc, Louis (Leksikon.org)
- Louis Blanc (Wikipedia.org)
- Blanc, Louis (1811-1882) (Marxists Internet Archive; Glossary of people; B)
- Louis Blanc: The Organisation of Labour, 1840 (Modern History Sourcebook)
- The French National Workshops of 1848. By Ferdinand Lassalle 1863 (Marxists Internet Archive)