Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1903.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
Bladliste
Nye blade 1903:
Socialisten
Se:
Arbejderhistorisk bladliste, under året 1903.
29. maj 1903
Kommunisten og landsretssagføreren Carl Madsen fødes i Vejerslev på Mors. (Død 8.6.1978 i Højby, Lejre).
Leksika mv.:
- Madsen, Carl Marius (Leksikon.org).
- Carl Madsen (Wikipedia.dk).
- Carl Madsen (advokat) (Denstoredanske.dk).
- Carl Madsen. Af Ole Krarup (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1979-84). Længere artikel.
- Carl Marius Madsen (Gravsted.dk). Kort biografi.
- Carl Madsen (1903-1978). I Morten Thing: Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1 (Tiderne Skifter, 1993, s.520-523; indskannet på Socialistisk Bibliotek).
Artikler:
Den stalinistiske systemkritiker (pdf). Af Chris Holmsted (Arbejderhistorie, nr.1, 2017, s.117-131). “Et erindringshistorisk essay om stalinisten og systemkritikeren Carl Madsens liv, virke og betydning i det 20. århundredes kommunistiske bevægelse.”
På biografisk rejse med Carl Madsen. Af Chris Holmsted Larsen (Arbejdermuseet.dk, 29. juni 2015). “I 2011 muliggjorde en fondsbevilling fra Augustinus Fonden et biografisk forskningsprojekt om den danske kommunist, sagfører og forfatter Carl Madsen.”
Den ekstraordinære statsadvokats fald fra tinderne: Blev statsadvokat Carl Madsen offer for et komplot? Af Dines Bogø. (Dobbeltdanmark.dk). “Var han i virkeligheden bare et offer for en konspiration bestående af sortbørsfolk og ledende politifolk …”. Om Carl Madsens arbejde som ekstraordinær statsadvokat med ansvar for udrensning af værnemagere og lands-skadelige elementer”.
Den spritstive statsadvokat. Af Ulrik Dahlin (Information.dk, 18. juni 2016). “Var det en trafikforseelse, der hindrede et seriøst opgør med besættelsestidens værnemagere og landsforrædere? Det kaster ny forskning om en af opgørets hovedpersoner nyt lys over.”
Den ekstraordinære statsadvokats fald fra tinderne: blev statsadvokat Carl Madsen offer for et komplot? (Dobbeltdanmark.dk).
Carl Madsen – den røde sagfører. Af Hanne Rosenvold (Arbejderen.dk, 28. maj 2003). “For Carl Madsen gik politik og jura op i en højere enhed.”
Carl Madsen 100 år (Orientering, nr.7, december 2003; online på Internet Archive). “En dedikation til vennen og kammeraten Herluf Bidstrup.”
De venstreorienterede jurister i Danmark i mellemkrigstiden (pdf). Af Morten Thing (Retfærd, nr.66/67, 1994, s.124-132; online på RUC). “… en gennemgang af Robert Mikkelsens og Carl Madsens ansatser til retskritik i mellemkrigstiden samt nogle træk af Socialistisk Juristgruppes historie.”
Audio:
Carl Madsen: Den røde advokat, del 1 (53 min.) + del 2 (57 min.) + del 3 (57 min.) (YouTube.com/Radio24syv, 11. oktober 2013). Carl Madsen fortæller sine erindringer. Hemming Hartmann-Petersens radioudsendelser fra 1973. Genudsendt på DRP1/Radioklassikeren 2001/2010.
Den nådeløse advokat. Af Rasmus Carlsen og Vagn Jensen (DRP1, 3. november 2001). “En montage om Carl Madsen, rettroende kommunist, familiefar og retssystemets dårlige samvittighed.”
Video:
Chris Holmsted Larsens ph.d.-forsvar den 4. maj 2016. Del 1 + del 2 (RUC, 1:11:49 + 1:06:49 min.). Ph.d.-afhandling: Den stalinistiske systemkritiker: en undersøgelse af biografiens kommunismehistoriske potentiale med kommunisten Carl Madsen som biografisk objekt.
Carl Madsen: Den røde advokat, del 1 (30 min.) + del 2 (30 min.). Af Chris Holmsted Larsen (YouTube.com). Foredrag på Arbejdermuseet 27. marts 2012.
Carl Madsen forsvarer revolutionen på DKPs Landsmøde 1974 (YouTube.com/KPnetTV2, 2:17 min.).
I programmet “Hva’ mæ kulturen…” sendt 15.10.1973 kalder Jess Ørnsbo landsretssagfører Carl Madsen “En afstumpet psykopat …”. Redaktion: Ulla Dahlerup, mfl. (Bonanza, DR.dk, 53 sek.).
Litteratur:
- Den folkekære stalinist: en biografi om Carl Madsen. Af Chris Holmsted Larsen (Gyldendal, 2017, 544 s.). Se anmeldelser:
Klaus Haase: Biografi eller karaktermord? (Arbejderen.dk, 3. november 2017)
Poul Smidt: Systemkritiker med skyklapper (PioPio, 6. september 2017)
Joachim Lund: Carl Madsen ejede ikke tvivlens nådegave (Information.dk, 23. september 2017)
Preben Etwil: En forbenet stalinist (Historie-online.dk, 20. september 2017)
Jes Fabricius Møller: Stalinismens fascination (Kristeligt Dagblad, 26. september 2017)
Kim Frederichsen: Den stridbare stalinist (pdf) (Arbejderhistorie, nr.2, 2017, s.187-190)
Se også Sune Hundebølls site om bogen (sh site, 31. oktober 2018).
- Carl Madsen: en bibliografi. Af Bente Høst-Madsen (Demos, 1977, 42 sider). Speciale ved Danmarks Biblioteksskole, maj 1976.
- Carl Madsen (1903-1978). I Morten Thing: Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1 (Tiderne Skifter, 1993, s.520-523; indskannet på Socialistisk Bibliotek).
- Carl Madsen: en glad kommunist. Af Hemming Hartmann-Petersen (Gyldendal, 1993, 122 sider). Bogudgave af forfatterens radioudsendelser med Carl Madsen i 1973.
- Revolution og statsmagt: et foredrag om DKP’s strategi. Af Carl Madsen (Arbejderforlaget, Fælles Kurs Klubben, 1980, 87 sider).
- DKP’s programudkast: en kommentar. Af Carl Madsen (Demos, 1975, 77 sider) (Demos debat, 4).
- Når bladene falder: udvalgte taler og skrifter. Af Carl Madsen (Demos, 1975, 178 sider).
- Stat og magt. Af Carl Madsen (Clarté, 1974, 23 sider) (Marxistiske hæfter, 22).
- Fortids møre mure: memoirer. Af Carl Madsen (Stig Vendelkærs Forlag, 1973, 288 sider).
- Flygtning 33: strejflys over Hitlers Danmark. Af Carl Madsen (Stig Vendelkærs Forlag, 1972, 399 sider).
- Proces mod politiet. Af Carl Madsen (Stig Vendelkærs Forlag, 1969, 386 sider).
- Vi skrev loven: fire og tredive fortællinger af fædrelandets historie. Af Carl Madsen (Stig Vendelkærs Forlag, 1968, 416 sider).
- En litterær proces. Af Carl Madsen (Stig Vendelkærs Forlag, 1968, 138 sider). På omslaget: Forfatteren Jens Bjørneboe mod redaktør Ole Storm.
- Den gode læge og andre fortællinger. Af Carl Madsen (Stig Vendelkærs Forlag, 1966, 253 sider).
- Digtantologi: Til Carl Madsen. Af Dan Turell (Information, 14. juni 1974; online på Fredsakademiet.dk).
Se også:
Tidslinjen 3. juni 1975 for kritik af DKP’s programudkast + video fra KPNet/YouTube (2:17 min.).
Arbejderhistorisk bladliste: 1940: Kultur og Politik.
Fra morgen til aften – fra vugge til grav: fabrikssamfund og arbejderliv i Brede omkring 1900 (pdf). Af Niels Jul Nielsen og Lykke Lafarque Pedersen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 22, 1992, side 95-116). Om det fabrikssamfund, som var Carl Madsens barndom.
30. juli 1903
Bolsjevikkerne dannes på 2. kongres i Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, 30.7.-23.8. i Bruxelles og London.
Litteratur:
Lenin: Et skridt frem, to skridt tilbage (Krisen i vort parti) (Udvalgte værker, bind 3, Forlaget Tiden, 1980; online på Marxisme.dk).
Se:
2nd Congress of the Russian Social Democratic Labour Party (Wikipedia.org)
V.I. Lenin: Second Congress of the R.S.D.L.P. July 17 (30)-August 10 (23), 1903 (Marxists Internet Archive; Lenin: Collected Works, Vol. 6)
1903—Second Congress of the Russian Social-democratic Labour Party (New Park Publications, 1978; online at Marxists Internet Archive). Complete English stenographic record of the Second Congress of the RSDLP.
Lenin and Bolshevism: the significance of the RSDLP Second Congress. By Rob Sewell (In Defence of Marxism, 20 May 2022)
Deciding history’s future By Paul Feldman (A World to Win, 2003).
The 1903 Congress: Bolshevism is born. Chapter 5 in Tony Cliff: Lenin. Vol. 1: Building the Party (1893-1914) (Pluto Press, London, 1975)
25. juni 1903
George Orwell fødes som Eric Arthur Blair i Motihari, Indien (dør 21. januar 1950 i London).
Se:
Personlisten Venstrefløjens George Orwell (Socialistisk Bibliotek)
18. august 1903
Inger Merete Nordentoft fødes (dør 22. oktober 1960, se denne).
11. september 1903
Den tyske politiske kultur- og musikkritiker Theodor W. Adorno fødes i Frankfurt am Main (dør 6. august 1969 i Visp, Svejts).
Se:
- Adorno, Theodor Wiesengrund (Leksikon.org)
- Theodor W. Adorno (Denstoredanske.dk)
- Theodor W. Adorno (Wikipedia.org). Se også store og meget linkede tyske artikel i Languages (menu t.v.)
- Theodor Adorno (Marxists Internet Archive; Reference Archive)
- Theodor Adorno (1903-1969). By Andrew Fagan (Internet Encyclopedia of Philosophy)
Adorno læst i Trumpalderen. Af Poul Petersen (Kritisk Debat, 15. februar 2017). “Var der særlige personlighedstræk og samfundsmæssige strømninger, der kunne afdække fascismens tillokkelser?” P.t. ikke online.
How the Frankfurt School used Marx, Nietzsche, and Freud. By Gillian Rose (Jacobin, August 7, 2024). “The theorists of the Frankfurt School wanted to promote a critical Marxism that wasn’t hobbled by one-dimensional economic determinism. In doing so, they also drew on the thinking of Friedrich Nietzsche and Sigmund Freud.”
Adorno’s The Authoritarian Personality. By Christopher Vials (Against the Current, Issue 187, March-April 2017). “… it is precisely the hunt for an underlying fascist personality that makes this book so valuable at the present conjuncture.” See except from Peter E. Gordon’s introduction to the book: The Authoritarian Personality (Verso, 29 August 2019).
När Adorno ringde på polis: om det tvetydiga arvet efter Frankfurtskolan (pdf). Av David Brolin (Ny Tid, 10 februari, 2014; online på Marxistarkiv.se). “Under 1960-talet
uppfattades hans tänkande som motsägelsefullt, förlegat och till och med konservativt.”
A letter and reply on Theodor Adorno. By Stefan Steinberg (World Socialist Web Site, 9 November 2009). “From the very start of his work as a leading member of the Frankfurt School, Adorno rejected the basic maxim of Marxism …”
Dual layered time: Reflections on T.W. Adorno in the 1950s. By Jürgen Habermas (Logos, Issue 2:4, Fall 2004)
Adorno speech on YouTube.com, ca 3:15 min.
Se også:
- The Frankfurt School (Marxists Internet Archive)
- Frankfurt School (Wikipedia.org)
For a century, the Frankfurt School has studied how domination works in modern societies. By Marc Ortmann (Jacobin, October 16, 2023). “The year 2023 marks a century since the founding of the Institute for Social Research, better known as the Frankfurt School. Its story is that of a long challenge to the status quo — and a refusal to accept that capitalism is the only possible reality.”
The Frankfurt school’s academic ‘Marxism’: “organised hypocrisy”. By Daniel Morley (In Defense of Marxism, 21 April 2023). “In the 1960s, especially in radical student circles, there were many fanciful ideas floating about. The most pernicious and erroneous of these was the view represented by Herbert Marcuse, Theodor Adorno and Max Horkheimer, that “neo-capitalism” had evolved ways of avoiding capitalist crisis, and that the working class had been integrated into the system as passive consumers in the ‘affluent’ society.”
Max Horkheimer, a teacher without a class. By Ingar Solty (Jacobin, 15 February 2020). “Frankfurt School cofounder Max Horkheimer is today credited as an insightful analyst of authoritarian culture. But Horkheimer’s ever-pessimistic outlook reflected the political defeats of his time — and an oft one-sided view of the loss of working-class agency.”
The Frankfurt School: A Timeline (Verso Blog, 29 September 2017). “Stuart Jeffries presents a timeline from 1881–2004, threading the lives of leading Frankfurt School thinkers through the major events of the times in which they lived.”
The headquarters of Neo-Marxism. By Samuel Freeman (The New York Review of Books, Vol.64, No.5, March 23, 2017). “Three new books on the lives and ideas of the Frankfurt School’s most famous members.”
Adorno. By Louis Proyect (Marxmail, February 2001): “The Frankfurt School represents the first major attack on Marxism in the name of ‘Western Marxism’.”
Frankfurtskolan: till kritiken av den kritiska teorin (pdf). Av Göran Therborn (Arkiv studiehäften, 2-3, 1976, 84 s.; online på Marxistarkiv.se). “Frankfurtskolan var en extrem variant av den ‘västerländska marxismen’, den mest exklusivt intellektualistiska, den variant som längst hade avlägsnat sig från Marx och från den revolutionära politiken …”
25. december 1903
Den italienske socialist, menneskerettighedsforkæmper og Russell Tribunal-deltager Lelio Basso fødes i Varazze (Savona) (dør 16.12.1978 i Rom).
Se:
- Lelio Basso (Freds- og Sikkerhedspolitisk Leksikon)
- Lelio Basso (Wikipedia.org)
Lelio Basso and the missed opportunities of Italian Socialism. By Chiara Giorgi (Jacobin. March 8, 2021). “Lelio Basso was a major figure of the postwar Italian left who urged its parties to follow through on their revolutionary programs and avoid subordinating themselves to the ruling Christian Democrats. Italy’s Socialists and Communists should have heeded his advice.”
