Krigere uden Vaaben : Digte. Af Morten Nielsen (Athenæum, 1943)
Samlede digte. Af Morten Nielsen. Forord og efterskrift af Thomas Bredsdorff. (Gyldendal, 2002/2009, 147 sider)
Dagbøger. Af Morten Nielsen. Udg. Arne Herløv Petersen (Det Poetiske Bureau, 2015. 127 sider) (Bureauets lommebibliotek)
“Vi andre blev hadske og blege/ – Mænd paa atten Aar,/Krigere uden Vaaben/og saarede uden Saar”.
21. januar 1922
Den eneste danske modtager af Nobels fredspris, født 22.april 1837, Fredrik Drejer, dør, officer, folketingsmedlem, stifter af Dansk Kvindesamfund i 1871 med hustruen Matilde. For links se samlingen Bispebjerg Kirkegård. Progressive personer, andre bemærkelsesværdige.
Utson-Franks mindesten for Fredrik & Matilde Bajer i Fælledparken ved Frederik (!) Bajers Plads. (foto: PMA)
.
8. marts 1922
Internationale kvindekonference i Moskva vedtager 8. marts som fælles dato for kvindernes internationale kampdag.
Detail from the Branting Monument showing Axel Danielsson and August Palm. Photo by Bronks November 2005. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.
Det svenske socialdemokratis (Sveriges Socialdemokratiska Arbetareparti, SAP, 1881) stifter, August Palm, dør i Stockholm (født 5. februar 1849 i Skåne). I flere år arbejdede han som skræddersvend i Tyskland og Danmark.
Storstrejken i Randers (Selskabet for Arbejderhistorie/Radio Stjernen, 3. januar 2024, 50 min.). Podcast: “Det er tæt på revolution i Randers i 1922 da en drabelig arbejdskamp bryder ud. Myndighederne slår hårdt ned på det strejkende arbejdere, som ikke får megen støtte fra deres fagforeninger.”
Tilbageslag, generalstrejke i Randers og første SD-regering. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr. 388, 10. august 2021, s.10) (Arbejderbevægelsens historie med revolutionære øjne, del 7). “Det var brugen af skruebrækkere**, plus en stivnakket politimester, der førte til generalstrejken i Randers i 1922.”
20. marts 1922 »Revolutionen« i Randers (Arbejderen.dk, 20. marts 2012). “Da forhandlingerne om en ny overenskomst bryder sammen, udvikler det sig i Randers til 28 dages generalstrejke, den hidtil længste i Danmark.”
Kriser, krak og arbejdskampe. Af Niels Finn Christiansen (Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, 2002-2005/Denstoredanske). “I flere provinsbyer lykkedes det venstrefløjen at organisere kortvarige generalstrejker. I Randers udviklede situationen sig dramatisk.”
1922: Generalstrejken i Randers (pdf). Kap. 11 i Aage Staffe: Livet i Danmark. Bind 1: Fra 1860-1940 – fire generationers liv og kampe påvirket af den tekniske-sociale og politiske udvikling (Bogpartisanen, 2004, s.209-18; online på Aage-staffe.dk/Internet Archive)
“Revolutionen i Randers – eller Danmarks længste generalstrejke: en dramatisk begivenhedsrække for 50 år siden”. I Carl Heinrich Petersen: Fra klassekampens slagmark i Norden (Modtryk, 1975, s.102-109) (Til arbejderbevægelsens historie, 1)
“Om strejkebryderen – på dansk også kaldet skruebrækkeren – skriver den kendt amerikanske digter Jack London: Da vorherre var færdig med sit sidste arbejde, ormen padden og blodiglen, var der endnu et emne igen til et væsen, en aldeles ejendommelig substans, som ligner en proptrækker, hjerneskallen er fyldt med kartoffelgrød, og ryggen er lavet af lim og gamle galocher. På det sted, hvor mennesket har hjertet, har strejkebryderen blot en kødklump, som indeholder alskens råddenskab.”
Carl Heinrich Petersen: Fra klassekampens historie i Norden (Modtryk, 2. udgave, 1975, s.102) (Til arbejderbevægelsens historie, bd. 1).
Hvad er en skruebrækker? Af Jesper Kiel (Prosa.dk, 15. oktober 2004)”I den danske fagbevægelses barndom i 1870-80’erne kørte man et strejkesystem kaldt for skruen, hvor arbejdsgiverne én for én blev udsat for strejker – den såkaldte omgangsskrue. Den som bryder en strejke ved at udføre arbejde, som var stoppet på grund af strejke, kom derfor til at hedde skruebrækker.”
27. marts 1922
Højskolelærer (Krogerup, 1954-1982) og forfatter Erik Knudsen fødes i Slagelse. (Dør 12. november 2007).
Jegudsigt og selvindsigt. Et udvalg af Erik Knudsens digte kulminerer i ’Sand’ (Gyldendal, 1990) som et eksklusivt kunstnerisk testamente. Af Torben Brostrøm. Anmeldelse, Information, 17. april 2008.
Digte og skuespil / lyrik & dram af Erik Knudsen kan søges på biblioteksbasen: Bibliotek.dk
20. april 1922
Den britiske socialist og medstifter af SWP (tidligere: Socialist Review Group) Chanie Rosenberg fødes i Sydafrika. (Dør i London 6. juni 2021, se denne dato for links).
3. juli 1922
Den socialrealitiske fotograf Viggo Rivad fødes i København (dør 8. februar 2016). “Det humanistiske fotografis store danske faderskikkelse. Social indignation og empati for samfundets svage og udsatte lyser ud af hans billeder …” (fra udstillingsomtale).
Forsiden af Carlo Pedersens biografi: Fotografen Viggo Rivad (Forlaget BIOS, 2008, 117 sider).
Se:
Viggo Rivad: A long life devoted to humanist photography (site by Jan Öberg), med bl.a. biografi og tematiske fotosamlinger.
Fotografen Viggo Rivad er død. Af Jan Øberg (Modkraft/Kontradoxa 15. februar 2016). “Viggo Rivad var dansk fotografis menneskeskildrer per excellence i næsten 70 år.”
Viggo Rivad – A long life devoted to humanist photography (Viggorivadphotography.net). Created by Jan Öberg, early 2013 – it marks his 70th year in photography. Med engelske titler, for foto-temaer og værker, bla. serienFarewell (1962) aka Besøget, aka Døden).
Set: Viggo Rivad – fotografier 1948-1994. Forord af Torben Weirup, billedredaktion af Viggo Rivad (Gyldendal, 1994, 179 sider).
13. juli 1922
Anker Jørgensen fødes i København. Formand for Socialdemokratiet 1973-87 og statsminister 1972-73 + 1975-82. Dør 20. marts 2016 (i København). En af de længst siddende socialdemokratiske statsministre i DK efter 1945, som bla. afskaffede den automatiske dyrtidsregulering, indførte Lønmodtagernes Dyrtidsfond og ikke mindst efterlønnen. Greb 3 gange ind i overenskomstforhandlingerne, i 1975, 1977 og 1979, og Blokadecirkulæret blev også indført i hans ledelsestid og den s.k. mexicaner-sag: den tvivlsomme udvisning af Jaime Martinez.
Et billede af den tidligere danske statsminister Anker Jørgensen forlader bopælen igennem 49 år, i det københavnske arbejderkvarter Sydhavnen, 25. oktober 2008. Foto: Marloth2000. Puclic domain. Source: Wikimedia Commons.
Anker Jørgensen. Af Merete Harding (Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg./Denstoredanske)
Anker – et usædvanligt liv (Arbejdermuseet). “Den 13. juli 2022 ville Anker Jørgensen være fyldt 100 år. Det markerer Arbejdermuseet med en ny særudstilling. Den vises i perioden 27. juni 2022 – 31. december 2022.”
Artikler/Nekrologer mv.:
Mindeord – Anker Jørgensen 1922-2016 (pdf). Af Henning Grelle (Arbejderhistorie, nr.1, 2016, s.7-12). “Anker var anderledes. Han var atypisk i kraft af sin historie og i kraft af sit væsen, som han bibeholdt som fagforeningsmand, statsminister og pensionist.”
Arbejdermuseets farvel til Anker. Af Lise Thorsen (Nyt om Arbejdermuseet, nr. 2016, nr. 2, side 14). “Anker var æresmedlem af Venneforeningen, og på Arbejdermuseet markerede man naturligvis også dødsfaldet.” Scroll ned.
Anker sikrede danmarks største genopretning. Af Balder Asmussen (Netavisen Pio, 1. april 2016). “Anker arvede en elendig økonomi fra Krag, men efterlod en top-tunet konkurrencestat til Schlüter. Det må erkendes at vi har meget at takke Anker for, også når det kommer til den økonomiske politik.”
Anders Fogh skylder Anker en undskyldning. Af Alex Frank Larsen (Politiken.dk, 21. marts 2016). “Anker Jørgensen blev hængt ud som landsforræder og Sovjet-lakaj af Anders Fogh Rasmussen.”
Working Class Hero. Af Lasse Ellegaard (Information.dk, 21. marts 2016). “Anker Jørgensen var en flittig og snu politisk operatør. Det, han ville, var oftest sympatisk set nedefra, omend det set ovenfra ikke altid var nationaløkonomisk rationelt.”
Værd at huske: Anker Jørgensens modstandsarbejde. Af Louis Bülow (Modkraft.dk/Kontradoxa, 30. oktober 2015). “Tidligere statsminister Anker Jørgensen var under besættelsen som 21-årig leder af en større modstandsgruppe i hovedstaden.”
Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik (pdf). Af Balder Asmussen (Historisk Tidsskrift, bind 110, hæfte 2, 2010, s. 432-493). “Det er hensigten med denne artikel at tilbagevise mytedannelsen om den uansvarlige Anker Jørgensen og erstatte det med et mere nuanceret billede …”
Litteratur:
De danske ministerier 1972-82. Del 1: Anker Jørgensens tid. Af Thorsten Borring Olesen (Gad, 2017, 624 s.).
Anker: et liv med fejder. Af Alex Frank Larsen (Gyldendal, 2015, 559 sider)
Statsminister Anker Jørgensen. Af Thomas Thurah (People’s Press, 2011, 622 sider)
Anker Jørgensen – min verden fortalt i billeder. Af Thomas Thurah (Gyldendal, 2010, 189 sider)
Anker: mennesket, magten, meningerne. Af Alex Frank Larsen (Gyldendal, 1999, 419 sider)
Anker Jørgensen – menneske og politiker. Af Hans Lyngby Jepsen (Lindhardt og Ringhof, 1998, 137 sider)
Fra Christianshavn til Christiansborg: erindringer 1922-1972. Af Anker Jørgensen (Fremad, 1994, 343 sider)
Fra mine dagbøger. 3 bind. Af Anker Jørgensen (Fremad, 1989-1990). Bind 1: Bølgegang: 1972-1975; bind 2: I smult vande: 1975-1977; bind 3: Brændingen: 1978-1982.
Drivkræfterne bag den økonomiske politik 1974-1994 (pdf). Af Balder Asmussen (Aalborg Universitet, Center for Komparative Velfærdsstudier, Institut for Økonomi, Politik & Forvaltning, 2007, 219 s.). “En ph.d. afhandling om bristede illusioner og nye ideer i dansk økonomisk politik i en tid med permanent arbejdsløshedskrise.”
Marxists on fascism (Marxists Internet Archive). Articles by Gramsci, Trotsky, Bordiga, Dimitrov and Cannon.
Den italienske fascismes opkomst: 100 år efter marchen mod Rom (Revolution, 23. januar 2023). “Et århundrede er gået, siden den italienske kapitalistklasse overdrog magten til Benito Mussolinis fascister. Nedenfor præsenterer vi et let bearbejdet sammendrag af artikler fra Sinistra Classe Rivoluzione, den italienske sektion af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT), om begivenhederne, der ledte op til Mussolinis berygtede march mod Rom.”
Historiker: I modsætning til Tyskland har Italien aldrig fået gjort op med fascismen (Solidaritet.dk, 15. november 2022). “Selv om Italien var fascismens fødested, fik landet aldrig taget et grundlæggende opgør med sin fortid. Derfor spøger højreradikalismen stadig i landet, der netop har valgt en ‘postfascistisk’ præsident, skriver historiker Claus Bryld.”
A century since the March on Rome: Fascism, past and present. By Stefanie Prezioso (New Politics, Issue 74,Winter 2023). “Perhaps it is time to look at how Italian society has dealt with its past in order to better grasp the apparent anomaly of a victory for post-fascism.”
Blood and Power: The Rise and Fall of Italian Fascism. By Chris Bambery (Counterfire, 29 December 2022). Review of John Foot, Blood and Power: The Rise and Fall of Italian Fascism (Bloomsbury, 2022, 432 p.). “John Foot explodes the myths of Mussolini’s fascism in a powerful book drawn from contemporary experiences.”
100 years since Mussolini’s March on Rome. By Peter Schwarz (World Socialist Web Site, 31 October 2022). “The hundredth anniversary of Mussolini’s seizure of power is not only of historical interest, but of burning political actuality. A week ago, his political heirs took over the Italian government.”
Fascism was a violent counterrevolution. By Stefanie Prezioso (Jacobin, October 29, 2022). “A century since the March on Rome, it is important to remember the horrors of Benito Mussolini’s regime. Fascism was morally repugnant — but also a movement based on violent counterrevolution.”
Italy was the first country where fascism came to power (Solidarity.net.au, 15 October 2022). “Italy was the first country where fascism came to power. Cooper Forsyth looks at what fascist rule meant and the lessons for stopping the far right today.”
When liberals fell inlove with Benito Mussolini. By Clara E. Mattei (Jacobin, October 28, 2022). “Today marks 100 years since Benito Mussolini became Italy’s prime minister. His first governments pursued austerity and suppressed the labor movement — earning him the praise of liberal economists both in Italy and abroad.”
Lessons from the rise of Mussolini, 100 years on. By Luca Tavan (Red Flag, 28 October 2022). “For all the theatrics of the March on Rome, Mussolini didn’t take power against the will of the ruling class, but with its blessing.”
The rise of Fascism in Italy: 100 years since the March on Rome (In Defence of Marxism, 27 October 2022). “This year marks the centenary of the March on Rome … Our task is to understand the context and the reasons that brought fascism to power. How was it possible that reactionary gangs like the Blackshirts managed to subjugate and atomise the working class, destroying its massive organisations?”
Theatre of revolution (Weekly Worker, Issue 1348, 20 May 2021). “While the March on Rome was significant, writes David Broder, the active collaboration of the Italian ruling class with the fascists was central.”
How the Italian Communists fought the rise of Fascism. By David Broder (Jacobin, January 21, 2021). “Founded 100 years ago today, the Italian Communist Party immediately faced a violent wave of repression, killing hundreds of militants. As policemen, business elites, and even liberal politicians swung behind Benito Mussolini, no party resisted the Fascist threat more than the Communists.”
How did socialists respond to the advent of fascism? By John Riddell (Marxist Essays and Commentaries, August 11, 2018). “My topic relates to the origin of Fascism … I’m going to speak of events of Italy a century ago …”
Resistible rise of Mussolini (Socialist Worker, Issue 1826, 16 November 2002). “It was 80 years ago that fascism first came to power, and it happened in Italy; Chris Bambery explains the truth about the ‘March on Rome’.”
Fumble and late recovery: The Comintern response to Italian fascism. By John Riddell (Marxist Essays and Commentaries, June 1, 2014). “The debates of the Third Comintern Congress reflected wide agreement among most delegates on united front policy. By contrast, the discussion of fascism in Italy lacked coherence.”
1922: Mussolinis march on Rome (League for the Fifth international, 5 April 2007). “Fascism came to power in Italy at the point when the real revolutionary period in Italy between 1920 and 1922 (the ‘biennio rosso’) had begun to wane.”
Towards a Marxist theory of Fascism. By Dave Renton (Dkrenton.co.uk, 1997; online at Internet Archive). “The idea of this paper is to outline a materialist way of looking at fascism, which is concerned as much with what fascism did as with what it said.”
Litteratur:
Bookwatch: Understanding fascism. By Chris Bambery (International Socialism, Issue 63, Summer 1994). Review essay of the current literature about fascism.
Fascismens Italien. Af Flemming Larsen (Frydenlund, 2010, 110 sider). Se His2rie.dk for kildetekster, links og litteratur. Se anmeldelse af Svend Vestergaard Jensen (Socialistisk Information, 24. august 2011) + Fascisme for nybegyndere (Arbejderen.dk, 15. april 2010)
Fascismen i Italien. Brud og kontinuitet i Italiens historie efter 1800. Af Thorsten Borring Olesen, Nils Arne Sørensen og Uffe Østergård (Den Jyske Historiker, nr. 27-28, 1984, 276 sider).
A Civil War: A History of the Italian Resistance. By Claudio Pavone (Verso, 2013, 744 p.). See review by David Shonfield (Counterfire, 14 February 2014).
The Italian Resistance: Fascists, Guerrillas and the Allies. By Tom Behan (Pluto Press, 2009, 320 p.). See review by Matthew Cookson: Resisting revisionism (International Socialism, Spring 2010, p.214-15).
The Resistible Rise of Benito Mussolini. By Tom Behan (Bookmarks, 2003, 150 p.). See review by William Gambetta (Revolutionary History, Vol.8, No.3, 2003; online at Marxists.org) + review by Marnie Holborow: Daring but divided (Socialist Review, Issue 268, November 2002).
Hvordan Mussolini sejrede (1932). Af Leon Trotskij (Marxisme Online). Kap. 1 i Leon Trotskij: ‘Hvad er fascisme – og hvordan kan den bekæmpes’ (Forlaget Solidaritet, 2019, side 15-20).
Se også på Socialistisk Bibliotek:
Tidslinjen 27. april 1945 om Mussolinis død / Links on the death of Mussolini
Tidslinjen 1. september 1920 om de italienske fabriksbesættelser 1920.
Fascist march on Rome. From left to right: Italo Balbo, Benito Mussolini, Cesare Maria de Vecchi and Michele Bianchi, 24. oktober 1922. Photo: Unknown / Illustrazione Italiana, 1922, n. 45. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.
8. november 1922
“Kommunister kontra Syndikalister”
Pjece udgivet 8. november 1922 af Johs. Erwig, Marie Nielsen og Sigvald Hellberg
Henvendelse fra Danmarks kommunistiske Parti til K.I.s Verdenskongres.
(Online på Leksikon.org).
8. november – 5. december 1922
Kommunistisk Internationales fjerde kongres afholdes i Moskva. The Fourth Congres of the Communist International held in Moscow.
The Communist Movement at a Crossroads: Plenums of the Communist International’s Executive Committee, 1922–1923. Edited by Mike Taber and translated by John Riddell (Brill, 2018/Haymarket Books, 2019, 796 p.): “The new books presents the world movement’s main discussions of the united front policy and resistance to the rise of fascism.” See John Riddell: New Comintern Volume presents debates on United Front, Fascism (Marxist Essays and Commentary, June 28, 2018) + The Comintern debates the United Front: Excerpts from the original leadership debate, 1922 (Ibid, May 5, 2019) + Mike Taber: Introduction to ‘The Communist Movement at a Crossroads’, Part 1-3 (Ibid., May 11-14, 2020) + review by John Riddell: The United Front: adoption and application (Marxist Essays and Commentary, July 1, 2020) + review by Daniel Gaido: ‘A fascinating volume offering many treasures’ (Marxist Essays and Commentary, October 13, 2020) + review by Tom Twiss: Charting New Paths: The Comintern in 1922-1923 (Against the Current, Issue 210, January-February 2021) + review by Chris Bambery (Counterfire, March 11, 2021).
First formulations of the United Front: Seven Comintern texts from 1921-23. Part 1-3 (John Riddell: Marxist Essays and Commentary, August 2, 2020). “These texts were addressed to Communist movements in Europe and the United States that coexisted with mass reformist-led Social Democratic parties and trade unions.”
Democratic centralism in the Communist International (John Riddell: Marxist Essays and Commentary, June 3, 2018). “According to Paul Le Blanc, the Communist International in Lenin’s time strove to achieve a balanced synthesis of internal democracy and unity in action … I have appended to this text my own brief comment on how the Theses on Organization came to be written.”
The periphery pushes back: Policy initiatives from below in Lenin’s International. By John Riddell (International Socialist Review, Issue 82, March-April 2012). “In recent years, a new generation of historians has focused attention on the dynamics of Comintern member parties, stressing the influence of their worker ranks and the parties’ relative autonomy.”
Toward the United Front: Proceedings of the Fourth Congress of the Communist International 1922. Edited by John Riddell (Brill, 2011, 1310 p. / Haymarket, 2012): ‘Toward the United Front’: Translations for the twenty-first century. By John Riddell (Marxist Essays and Commentary, February 17, 2013) Weighing the legacy of Lenin’s Comintern. By John Riddell (Marxist Essays and Commentary, May 15, 2014) Review by Paul Kellogg (Socialist Studies, Vol.9, No.1, Spring 2013, p.176-191) Revolution at the crossroads: Reading the Comintern’s Fourth Congress. Review by Jennifer Roesch (International Socialist Review, Issue 89, May 2013) Comintern review: Not a school of strategy. Review by Mike Macnair (Weekly Worker, Issue 950, February 21, 2013) A university of Marxism. Review by Paul Hampton (Workers’ Liberty, 9 February 2013). Part 1-5: Assessment of global class forces – Transitional demands and the united front – The workers’ government slogan – Hegemony and struggles against oppression – Anti-imperialism. Communist International’s Fourth Congress: revolutionary fulcrum of the modern world. Review by Barry Healy (Links: International Journal of Socialist Renewal, August 12, 2012) Grappling with the united front. Review by Ian Birchall (International Socialism, Issue 135, Summer 2012, p.195-205) Review by Alexander Marshall (Marx and Philosophy Review of Books, 1 June 2012)
Uniting in struggle (Socialist Worker, Issue 2128, 18 November 2008). “Historian John Riddell spoke to Ken Olende about his latest project – shedding a new light on the 1922 congress of the Communist International.”
The Fourth World Congress. Chapter in Duncan Hallas: The Comintern (Bookmarks, 1985, p.69-76). “The Fourth World Congress held in 1922 was the last Comintern Congress that Lenin attended (and he was already too sick to participate save for one speech). It was also the last Congress which the subsequent Trotskyist tradition accepted as a genuinely revolutionary communist Congress.”
Leon Trotsky: Report on the Communist International (December 28, 1922). To a session of the Communist fraction of the Tenth All-Union Congress of the Soviets.
Delegede til Kominterns kongres med model af Tatlintårnet, et aldrig udført “monument for Tredje Internationale” skabt af V. Tatlin (se Tidslinjen 7. november 1920.) Billedkilde: Libcom.
See also on the Comintern debate on workers’ government:
Revolutionaries & workers’ governments: History & theory (Europe Solidaire Sans Frontieres, 14 September 2021). “Here Paul Murphy argues that the socialist left has much to learn from the history of and theory behind the workers’ and left government slogans.”
The Workers’ and Peasants’ Government (Marxist Essays and Commentary, May 17, 2019). Text of the Communist International’s 1923 decision: “Below is the full text of the resolution on the call for a workers’ and peasants’ government adopted by that plenum, along with the report to the plenum on that topic by Comintern chairman Gregory Zinoviev.”
The Comintern’s workers’ government debate (Marxist Essays and Commentary, March 17, 2015). “Published here are all significant comments on this issue from the congress record, plus the segment of its Theses on Tactics taking up this question, and my commentary setting the historical context.”
The workers’ government debate in the Communist International (International Socialist Review, Issue 97, Summer 2015, p.110-142). “Jennifer Roesch situates the discussion at the Congress on the ‘workers’ government’ in its proper historical setting, followed by an excerpt from the introduction by the volume’s editor, John Riddell, on the workers’ government debate.”
The Workers Government. By Clara Zetkin (Die Kommunistische Fraueninternationale, Heft 9/10, December 1922; translated at Workers’ Liberty)
A tactical issue. By Rosa Luxemburg (Leipziger Volkszeitung, 6 July 1899; translated at International Socialism). See also Chris Harman: The history of an argument (International Socialism, No.105, Winter 2005, p.133-137)
Den amerikanske anti-krigs forfatter Kurt Vonnegut fødes i Indianapolis, Indiana. (Dør 11. april 2007, Manhattan, New York).
Kendteste værk: Slagtehus fem eller børnekorstoget : en pligtdans med døden, 1960, dansk 1970.
Kurt Vonnegut with his wife Jane and their three children (from left to right): Mark, Edie and Nanny, 1955. Photo: Unknown; copyright held by Edie Vonnegut. (CC BY 4.0). Source: Wikimedia Commons.
Vi bruger cookies til at optimere vores websted. ♥ We use cookies to optimize our website.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
![Illustration to Robert Burns' poem Auld Lang Syne by J.M. Wright and Edward Scriven. The Complete Works of Robert Burns: Containing the Poems, Songs, and Correspondence. Illustrated By W.H. Bartlett, T. Allom, and Other Artists. With a New Life of the Poet, and Notices, Critical and Biographical[1] by Allan Cunningham. Published in London by George Virtue. No year is given explicitly, but "James Gibson 1856" has been handwritten inside the front cover, it's dedicated to a MP, Archibald Hastie of Paisley, who was no longer a MP by 1857, and some of the artists and engravers were dead before 1842. As such, I'm going with c. 1841 as the year, though it could be as late as 1856, when James Gibson evidently acquired. From: The Complete Works of Robert Burns: Containing the Poems, Songs, and Correspondence. Illustrated By W.H. Bartlett, T. Allom, and Other Artists. With a New Life of the Poet, and Notices, Critical and Biographical by Allan Cunningham, London: George Virtue. Drawn by John Masey Wright (1777–1866, artist), Engraved by John Rogers (c. 1808-c. 1888, engraver), Restored by Adam Cuerden (1979–, restorationist), Cropped by Beyond My Ken. Public Domain.](https://socbib.dk/wp-content/uploads/2018/02/John_Masey_Wright_-_John_Rogers_-_Robert_Burns_-_Auld_Lang_Syne_crop-200x140.jpg.webp)
