1848

---

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1848.

---

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

---

Bladliste

Nye blade 1848:

Nord og Syd.

Kalaidoscopet.

Se:

Arbejderhistoriske bladliste, 1835-1940, under året 1848, scroll ned.

---

[sta_anchor id=”18480221″ /]

21. februar 1848

Karl Marx og Friedrich Engels udgiver på tysk Det Kommunistiske Partis Manifest (“Manifestet”) som programskrift for Kommunisternes Forbund.

Online:

• Det Kommunistiske Partis Manifest (Marxisme.dk)
• Wikipedia-artikler: Deutsch, med links til engelsk og dansk udgave.

Se på Socialistisk Bibliotek:

• Emnelisten: Det Kommunistiske Manifest, med bibliografisk og historisk materiale, samt aktuelle analyser af Manifestets politiske betydning i dag.
• Tidslinjen: 1. juni 1847, om Kommunisternes Forbund’s 1. kongres.

---

[sta_anchor id=”18480222″ /]

 

22. februar 1848

Februar-revolutionen starter i Frankrig

Se:

• Februarrevolutionen (Leksikon.org)
• Februarrevolutionen 1848 (Denstoredanske)
• Februarrevolutionen (Frankrig) (Wikipedia.dk)
• French Revolution of 1848 (Wikipedia.org)

The Revolution of 1848 (Marxists Internet Archive; History Archive). “Documents of the proletarian uprising in Paris in 1848, a revolution which spread across Europe before being drowned in blood as Louis Napoleon assumed power and proclaimed himself Emperor.”

1848 – Anden akt i den europæiske borgerlige revolution. Af Charlie Lywood (Socialistisk Arbejderavis, nr.391, 25. januar 2022, s.3) (Almindelige menneskers historie, 21). “Den Store Franske Revolution fra 1789 endte i Napoleons politiske kontrarevolution, men fastholdt alligevel essensen i de sociale og økonomiske reformer, som den fremvoksende kapitalisme havde brug for.”

1848 – arbejderklassens ilddåb (Socialistisk Revy, nr.6, august 1998, s.24-25). “Året 1848 markerede den første ægte internationale række af revolutioner. Sean Vernell genkalder dette vendepunkt i europæisk historie, og argumenterer for, at det markerede fremkomsten af arbejderklassens styrke.”

The Revolutions of 1848 should be a historical touchstone for socialists today. By Owen Dowling (Jacobin, June 23, 2023). Christopher Clark’s Revolutionary Spring [Crown, 2023, 896 p.] is a gripping account of Europe’s 1848 revolutions. The questions raised by those movements and their ultimate defeat are still vitally important for socialist politics in our own time.” See also review by Kenan Malik (The Guardian/Observer, 8 May 2023).

Why should we think about the Revolutions of 1848 now? By Christopher Clark (London Review of Books, Vol.41, No.5, 7 March 2019, p.12-16). “In their combination of intensity and geographical extent, the 1848 Revolutions were unique – at least in European history.”

The 1848 Revolutions. Part 52 in A Marxist History of the World (Counterfire, 7 November 2011). “Even when progress is reversed, some hard-won gains are permanent. Neil Faulkner examines how the counter-revolution in 1848 failed to entirely turn the clock back.”

The 1848 Revolutions: the hoped-for prelude to the proletarian revolution. By Rob Sewell (In Defence of Marxism, 16 June 2008). “Revolution broke out in Germany on 18^th March with fighting in nearly every town and barricades erected in Berlin and Vienna. The people won a series of democratic rights but control passed into the hands of the big bourgeoisie, which quickly betrayed the struggle.”

Se også:

The Revolutions of 1848 and the historical foundations of Marxist strategy. By David North (World Socialist Web Site, 16 August 2013)

Marx and Engels on France (Marxists Internet Archive)

An Arab 1848? By Mark L Thomas (Socialist Review, Issue 368, April 2012). “In 1848 popular revolutions swept across Europe. The lessons from these events can help us to understand the revolutions in the Middle East today.”

Se også:

Martsrevolutionen 1848 (Denstoredanske). Om revolutionerne i Wien og Berlin.

---

[sta_anchor id=”18480410″ /]

 

10. april 1848

Sidste store Charter i den britiske Chartist-bevægelse blir afleveret til parlamentet med en optog fra Kensington Common, med over 100.000 deltagere.

Se:

Chartism (Wikipedia.org). See section: The 1848 petition

Preparing to take power? London convention and assembly, 1848 (ChartistAncestors; Conferences and conventions)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 21. maj 1838 om Chartist-bevægelsen 1838-1848.

---

[sta_anchor id=”18480703″ /]

3. juli 1848

Under et slaveoprør på øen Sankt Croix erklærede guvernøren over Dansk Vestindien, Peter von Scholten, på eget initiativ slaverne frie.
I 1847 bestemte en kongelig dansk forordning, at slaveriet skulle ophøre efter en 12 års overgangsperiode, mens fremtidige børn født af slaver straks skulle være frie. Slaverne ville dog ikke vente på deres frihed.
Da et slaveoprør brød ud ved Frederiksted på St. Croix, undlod guvernør Peter von Scholten at bekæmpe det og erklærede i stedet på egen hånd slaverne for frigivet med omgående virkning d. 3. juli 1848.

Links:

• Peter Carl Frederik von Scholten (Gravsted.dk)
• Peter von Scholten (Kulturcentret Assistens) Video: 111 min.
• Peter von Scholten (Wikipedia.dk)
• Peter v. Scholten (Dansk Biografisk Leksikon). Længere artikel.
• Dansk Vestindien (Denstoredanske). Af Erik Gøbel og Per Nielsen.
• Dansk Vestindien (Wikipedia.dk)
• De Dansk Vestindiske Øer (Videnskab.dk). “I en række artikler får du et tilbageblik på dansk kolonisering, trekantshandel og slaveri på Jomfruøerne …”
• De Vestindiske Øer (Dansk Vestindien). Af Niels Brimnes (Danmarkshistorien.dk, 9. januar 2015)
• Dansk Vestindien (Historie-online.dk). Tema.
• Vestindien som dansk koloni + Udstilling: Stemmer fra kolonierne (Nationalmuseet, 2017)
• Dansk Vestindien: kilder til historien (Rigsarkivet). “På websitet formidles historien med tidslinje, tekster, fortællinger og billeder. Samtidig vil det være en indgang til millioner af originale dokumenter …”
• Dansk Vestindien (Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket). Digitaliseringsprojekt med billeder, kort og aviser.

Artikler:

Dansk forskning finder nye spor i et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. Af Lise Brix (Videnskab.dk, 7. september 2023). “Med hjælp fra cirka 150 år gammelt DNA har beboerne på den lille ø Sankt Helena fået en smule mere klarhed over øens dystre historie.”

Jomfruøerne havde et rigt folkeliv, længe før danskerne dukkede op. Af Jon Mathorne (Videnskab.dk, 5. maj 2018). “Siden 1492 er Caribien blevet formet af de europæiske kolonimagter. Inden da var der dog en collage af folkeslag, der beboede øerne – også det senere Dansk Vestindien.”

Opgør med den uskyldige kolonialisme (pdf). Af Albert Scherfig (SOS mod Racisme, nr.117, efterår 2017, s.24-31; scroll ned). Med litteratur til inspiration til videre læsning. Om “den romantiske myte om Danmark som en humanistisk kolonimagt”. Scroll ned.

Slavehandel i den dansk-indiske kolonihistorie. Af Helle Jørgensen (Danmarkshistorien.dk, 3. maj 2013)

Reformtanker på St. Croix 1902 til 1917 (pdf). Af Anna Herbst (Dansk Vestindisk Selskab). Revideret udgave af speciale i historie ‘Reformbevægelsen i Dansk Vestindien 1902 til 1917’, Københavns Universitet, 2005.

100-årsdag vækker Danmarks kontroversielle kolonifortid til live. Af Karen Lerbech Pedersen (Dr.dk, 27. marts 2017). “100-året for salget af De Vestindiske Øer får museer og forlag til at føre et til tider hengemt kapitel i danmarkshistorien frem i lyset.”

Huller i hukommelsen. Af Michelle Arrouas (Information.dk, 7. oktober 2016). “Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid …”

Litteratur:

Slaveoprøret på Sankt Jan. Af Louise Sebro (Aarhus Universitetsforlag, 2023, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.

Slaveejerens død. Af Niels Brimnes (Aarhus Universitetsforlag, 2022, 100 sider) (100 danmarkshistorier). Med indholdsfortegnelse, litteratur og noter online.
Se anmeldelse af Bent Blüdnikow: 5 stjerner. Nutidens identitetspolitik forsimpler slavehandlens komplekse historie (Berlingske, 12. marts 2022).

Vestindiske spor: Dansk Vestindien i den koloniale og efterkoloniale litteraturhistorie. Af Doris Ottesen og Carsten Bach-Nielsen (Syddansk Universitetsforlag, 2020, 338 sider).

Danmark og kolonierne. 5 bind. Redaktion: H.C. Gulløv, Poul Olsen, Niels Brimnes, Per Hernæs, Mikkel Venborg Pedersen og Erik Gøbel (Gads Forlag, 2017, 2000 sider). “Værket beskriver de enkelte koloniers historie fra etablering til afvikling: Dansk Vestindien, Grønland, Guldkysten og besiddelserne i Indien. Desuden beskriver værket arven efter det danske herredømme i de forskellige kolonier.”

Kampen om de danske slaver: aktuelle perspektiver på kolonihistorien. Red. Frits Andersen og Jakob Ladegaard (Aarhus Universitetsforlag, 2017, 247 sider). Med indholdsfortegnelse + indledning (side 8-27) online.

Koloniale aftryk (Slagmark, nr.75, forår 2017, 217 sider). Temanummer med Indholdsfortegnelse + forord af Astrid Nonbo Andersen og Sine Jensen Smed online.

Marronage (Forlaget Nemo, nr.1, 2017, 62 sider). Tidsskrift med tema om Danmarks kolonifortid.

Ingen undskyldning: erindringer om Dansk Vestindien og kravet om erstatninger for slaveriet. Af Astrid Nonbo Andersen (Gyldendal, 2017, 328 sider). Se interview med forfatteren (Information.dk, 31. marts 2017).

Da Danmark var en slavenation – om slaveriet og De Vestindiske øer fra 1600-tallet til nu (pdf). Af Rikke Alberg Peters, Peter Yding Brunbech, Christina Louise Sørensen og Jens Aage Poulsen (HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2017, 60 sider).

The Danish Slave Trade and Its Abolition. By Erik Gøbel (Brill, 2016, 306 p.). Se anmeldelse af Jon Mathorne (Videnskab.dk, 4. december 2016) + Dansk Vestindisk Selskab, Magasinet (nr.1, januar 2017, s.8-9).

Dansk Vestindien: fra dansk koloni til amerikansk territorium. Af Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley (Frydenlund, 2016, 151 sider). Se Kildetekster på His2rie.dk.

Haabet: 1887-1825. Af Mich Vraa (Lindhardt og Ringhof, 2016, 416 sider). På omslaget: Roman om Dansk Vestindien + Peters kærlighed: 1804-1854 (Lindhardt og Ringhof, 2017, 511 sider). På omslaget: Roman om Peter von Scholten + Faith: 1665-1918 (Lindhardt og Ringhof, 2018, 472 sider). På omslaget: Roman om Dansk Vestindien.

Slaverne dansede og holdt sig lystige: en fortælling om den danske slavehandel. Af Kåre Lauring (Gyldendal, 2014, 368 sider). Se anmeldelse af Thomas Petersen (Historie-online.dk).

Luksus: Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede. Af Mikkel Venborg Pedersen (Museum Tusculanums Forlag, 2013, 382 sider). Se anmeldelse af Else-Marie Boyhus (Historie-online.dk).

Det danske slavehandelsforbud 1792: Studier og kilder til forhistorien, forordningen og følgerne. Af Erik Gøbel (Syddansk Universitetsforlag, 2008, 335 sider). Se anmeldelse af Poul Ulrich Jensen (Historie-online.dk).

Fra slaveri til frihed: det danske-vestindiske slavesamfund 1672-1848. Redaktion Per Nielsen (Nationalmuseet, 2001, 159 sider). Se anmeldelse af Ole Bidstrup (pdf) (Dansk Vestindisk Selskab, nr.5, sept. 2001, s.22-23)

Kolonierne i Vestindien. Af Ove Hornby (Politikens Forlag, 1980, 394 sider) (Danmarks Historie).

Kolonierne i Asien og Afrika. Af Ole Feldbæk og Ole Justesen (Politikens Forlag, 1980, 468 sider) (Danmarks Historie).

Thorkild Hansen: Slavernes kyst (Gyldendal, 1967, 282 sider) + Slavernes skibe (Gyldendal, 1968, 209 sider) + Slavernes øer (Gyldendal, 1970, 450 sider). Se Forfatterweb om trilogien.

Se også:

Danmarks kolonihistorie i film og bøger. Af Sarah Svensson (Socialistisk Arbejderavis, nr.388, 10. august 2021, s.5). “Både den egentlige historieformidling og fremstillingen i kunsten har over en bred kam båret præg af en romantiserende og formildende tone.”

Det var en god tid for Danmark … Af Emil Eggert Scherrebeck (Information.dk, 19. januar 2015). “Danskere er i mange år blevet undervist ud fra mangelfuldt undervisningsmateriale i forhold til Danmarks kolonihistorie. Men de seneste 10-15 år er der sket et markant skifte. Nyere undervisningsmateriale til folkeskolen behandler emnet nøgternt, nuanceret og uden nostalgi, mener forskere.”

Kampen om historien: At smide den danske kulturarv i havnen gavner altså ikke nogen. Tværtimod. Af Benjamin Asmussen og Jakob Ingemann Parby (Politiken.dk/Kronik, 19. december 2020). “Det er ikke rigtigt, at kolonihistorien er tabuiseret. Der har været masser af forskning, masser af formidling og masser af debat.” Under betalingsmur.

• Den Vestindiske Arv (site)
• Dansk slavehandel (Wikipedia.dk). Større leksikal artikel.
• Den danske slavehandel, ca. 1660-1848. Af Erik Gøbel (Danmarkshistorien.dk). Med Kilder.
• Danmarks kolonier (Nationalmuseet, 2017). “Geografisk var de fordelt i Nordatlanten, Sydatlanten og Asien.”
• Stemmer fra kolonierne (Nationalmuseet, 13. oktober 2017- ). “Den nye permanente udstilling sætter fokus på den danske kolonitid fortalt af de mennesker, som levede i den.”
• Kolonihistorisk Center: For et nyt kolonihistorisk perspektiv (site). “Foreningen for et kolonihistorisk center (KOHI) blev etableret i 2015 med ønsket om at skabe fokus på dansk kolonihistorie i en dansk offentlighed.”
• Den danske kolonisering og slavehandel. Af Jacob Jensen (FaktaLink, juni 2015). Større artikel.
• Serie: Danmark som kolonimagt (Information.dk, 2015-)
• Tema: Merkantilisme og danske tropekolonier (Danmarkshistorien.dk). Artikler og kilder.
• Politivennen (1798-1847). Her med udvalgte artikler ved Erik Nicolaisen Høy om Danmarks kolonitid fra (spids)borgernes talerør.
• Fokus: Forsoning med den danske kolonihistorie? (Baggrund, 2014)

Slavehandel og mytteri: Dramatisk og dyster dansk historie kan ligge bag ny-udgravet skibsvrag. Af Lise Brix (Videnskab.dk, 9. oktober 2023). “I Costa Rica har danske marinarkæologer netop lavet udgravninger af, hvad der menes at være levn fra et af de allermørkeste kapitler i danmarkshistorien.”

Slaveri, seksuelle overgreb og modstand. Af Bertha Rex Coley og Rikke Lie Halberg (Baggrund, 31. marts 2017). “Gennem hele kolonitiden var der i Dansk Vestindien modstand mod styret, og for kvindernes vedkommende handlede det især om modstand mod den seksuelle udnyttelse.”

Podcast: Fra slavedreng til intellektuelt slotsidol (Politiken.dk, 23. marts 2017, 32 min.). “Forfatter og journalist Alex Frank Jensen har skrevet historien om en af de mest prominente slaver i europæisk hofhistorie.”

Dansk Vestindien: Dansk kapitalismes blodige begyndelse. Af Kalle Kühlmann (Revolution, 24. august 2017). “Sandheden er, at ‘tropeparadiset’ var danmarkshistoriens største folkedrab.”

Danmark har slaveblod på sit flag. Af Lars Henrik Carlskov (Socialistisk Arbejderavis, nr.357, 17. februar 2017). “… historien om Danmark som slavehandlernation og voldelig kolonimagt i Caribien og Afrika.”

Myte: Var Danmark det første land, der ophævede slaveriet? Af Helle Jørgensen (Danmarkshistorien.dk, 13. maj 2014)

Fra underskud til forbud: Den danske slavehandel 1781-1807 (pdf). Af Kåre Lauring (Handels- Søfartsmuseets Årbog 2011, s.61-113)

Danmarks slavehandelsforbud 1792 (pdf). Af Erik Gøbel (Siden Saxo, nr.1, 2009, s.40-49)

Vort tabte paradis? – Danmark og den koloniale fortid (pdf). Af Louise Sebro (Arkæologisk Forum, nr.14, maj 2006, s.2-6)

Frie kvinder og slaver i Dansk Vestindien (pdf). Af Gunvor Simonsen (Siden Saxo, årg.21, nr.2, 2004, s.16-23)

Ret og lov – magt og afmagt: et eksempel fra Dansk Vestindien (pdf). Af Karen Fogh Olwig (Historie/Jyske Samlinger, årg.17, nr.3, 1987, s.387-400)

Slaveri – slavehandel og slaveriets afskaffelse (Denstoredanske.dk)

Der er en grund til, at min bog hedder ‘Ingen undskyldning’ (Information.dk, 31. marts 2017). Interview med Astrid Nonbo Andersen.

Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn. Af Jakob Lindblom (Information.dk, 12. januar 2017)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Om gravstedet på Assistens og debatten 2021 om mindepladen på kirkegården:
se Emnelisten Socialister på Assistens Kirkegård/Andre bemærkelsesværdige, Peter von Scholten (scroll ned)

• Tidslinjen: 1. oktober 1878 om arbejderopstand på St. Croix.
• Tidslinjen: 31. marts 1917 om strejken i 1916 + salget i 1917.
• Emnebox: Slaveri / Slavery
• Emnebox: Læseliste om kolonialisme (fra Marronage, nr.1, marts 2017, side 59-61)

---

[sta_anchor id=”18480718″ /]

 

18. juli 1848

Seneca Falls-kongressen, den første amerikanske kvindekongres, afholdes 18.-19. juli i Seneca Falls, New York. Den amerikanske kvindebevægelses fødsel.

Se:

Seneca Falls-kongressen (Denstoredanske)

Seneca Falls Convention (Wikipedia.org). Længere engelsk artikel med links.

Seneca Falls Convention (YouTube, 3:48 min)

Se også:

The nineteenth-century American women’s movement (Chapter 4 in “Class Struggle and Women’s Liberation”, by Tony Cliff, 1984; online at Reds- Die Roten)

---

[sta_anchor id=”18481008″ /]

 

8. oktober 1848

Pierre De Geyter, sangen “Internationale”s komponist (1888) fødes i Genf, Belgien.
(Dør 26. september 1932, Saint-Denis, Frankrig)

Se:

Pierre De Geyter (Wikipedia.org)

Pierre De Geyter (Alcheton)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

• Tidslinjen: 30. juni 1871, om “Internationale”
• Indskannede tekster: Internationale (tekster)

---

[sta_anchor id=”18481123″ /]

 

23. november 1848

P. Knudsen fødes i Randers, dør 26.10.1910, den sjette forretningsfører (formand) for Socialdemokratiet 1882-1910.

Se:

Knudsen, Peter (P. Knudsen) (Leksikon.org).

Udviklingsteorier i Socialdemokratiet før 1945: fra socialisme til velfærdsstat (pdf). Af Mogens Rüdiger (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 16, 1986, side 83-108. Med vægt på tre teoretikere: Gustav Bang (s. 84-94), Peter Knudsen (s. 94-98) og Hartvig Frisch (s. 98-104). “… de utopiske aspekter ved udviklingsteorien [nedtones] …”

Se flere links på Socialistisk Bibliotek:

Emneboxen: Socialister på Assistens Kirkegård, om Knudsen, P.

---

[sta_anchor id=”18481227″ /]

 

27. december 1848

Markus Thrane (1817-1890) stifter Drammen Arbeiderforening, den første klasseorganisering af arbejderne i Norge.
Begynder at udgive avisen Arbeider-foreningerne Blad maj 1849.

Links:

Thrane, Marcus Møller (Leksikon.org)

Thranitterbevegelsen (Leksikon.org)

Markus Thrane (Bevegelsen for Socialisme)

Marcus Thrane (Marxist Internet Archive; norsk)

Arbeider- Foreningernes Blad 150 år (Dagbladet)

Marcus Thrane (Virksomme ord)

Thranebevegelsen (Wikipedia.no)

Marcus Thrane (1817-1890) (Marxists Internet Archive; Norsk; Referanse-arkiv). Tekster af Thrane på norsk.

Marcus Thrane og Arbeider-Foreningerne på Agder (pdf). Af Berit Eide Johnsen. Kap. 5 i: Opprør og opposisjon under enevelde og demokrati. Ed. Bjørg Seland (Cappelen Damm Akademisk, 2018, side 131-158). Scroll ned.

Marcus M. Thrane: “Skal vi være moderate eller radikale” holdt på Arbeiderlandsmøtet, Bygdø, Christiania, 1. august 1850. (Steigan.no)

---