"Med krigsbegejstring de os fylder/de konger før vi skal i slag" (Se sangen Internationales tekst: Socialistisk Bibliotek. Foto: German soldiers in a railroad car on the way to the front in 1914. It is unknown if the soldiers' enthusiasm is genuine or if the scene was staged for propaganda purposes. Skovturs-stemning ved 1. Verdenskrigs begyndelse: tyske soldater i august 1914 afsted med tekster på vognen som "Udflugt til Paris", "Vi ses på boulevarderne" . Og de blev bildt ind, at de var hjemme til jul!! Foto: ukendt. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1914.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

5. februar 1914

William S. Burroughs fødes i St. Louis, Missouri, U.S. (dør 2. august 1997 i Lawrence, Kansas).

Se:

Å mobilisere mot dagens totalitære stater, neoliberalistiske ideologer og oligarker. Av Terje Dragseth (Ny Tid, 1. september 2021). Anmeldelse af Lars Movin: William S. Burroughs: fra cut-ups til Shotgun Paintings (Bangsbohave, 2021, 288 s.). “Et gjennomgående tema hos William S. Burroughs er kontroll og avhengighet, kunst, (kvasi)vitenskap samt ideologi – og sivilisasjonskritikk. Denne boken er et oppkomme av anekdoter og morsomme historier.”

‘Take that, Maynard G Krebs!’: the beat generation. By Adam Marks (International Socialism, Issue 133, Winter 2012). Scroll down to section Burroughs: “Burroughs was an idiosyncratic but politically committed writer. He is the most modern of the key Beats.”


3. marts 1914

Asger Jorn fødes i Vejrum (Struer Kommune) (dør 1. maj 1973 i Århus). Medlem af kunstnergruppen COBRA og en af stifterne af Situationistisk Internationale.

Værker:

Museum Jorn ligger i Silkeborg, med bl.a. hovedværket Stalingrad, Jorns største oliemaleri (296 cm x 492 cm) med undertitlen ‘Stedet som ikke er eller Modets gale latter’.
Se også Christian Juhl: Mordet på Asger Jorn (Modkraft.dk, 18. juli 2011). Museet i Silkeborg “glemte alle de oprørske tendenser, som var drivkraften i Asger Jorns liv.”

Stalingrad. Asger Jorn (1914-1973)  (Kulturministereriet – Kulturkanon). Med billeder af maleriet i flere størrelser.

Vinteren i Jorns ’Stalingrad’ gør krig til en tilstand frem for en begivenhed. Af Anita  Brask Rasmussen (Information, Kultur, 13. januar 2022, side 12-14). Billede af et af Jorns hovedværker. Fulde tekst under betalingsmur.

Det store relief (Asger Jorn på Århus Statsgymnasium). Asger Jorns keramiske relief, 1959, forhallen Århus Statsgymnasium.

100 års udstillinger mv.:

Biografiske links mv.:

  • Jorn, Asger (Leksikon.org)
  • Asger Jorn (Wikipedia.dk). Kortere dansk artikel.
  • Asger Jorn (Denstoredanske.dk). Længere dansk leksikal artikel.
  • Jorn, Asger (Foreningen Sorte Fane). Oversigt over tekster på dansk + links.
  • Asger Jorn (Wikipedia.org). Længere engelsk leksikon-artikel.

Artikler:

Why is the Danish far Right vandalizing Left-wing artwork? By Lukas Slothuus (Jacobin, May 4, 2022). “On Friday April 29, a small group of far-right artists and activists entered the Jorn Museum in Silkeborg, Denmark to vandalize the work of the celebrated antiwar and anti-fascist Danish painter Asger Jorn.”

Asger Jorns genopstår (som revolutionær kommunist) i Silkeborg. Af Rune Eltard-Sørensen (Modkraft.dk, 19. juni 2014). “Asger Jorns ideer om folkelig kultur og utopisk kommunisme er en overset del af historien om den verdenskendte danske maler. Det mener billedkunster Jakob Jakobsen, som derfor har arrangeret, at citater af Asger Jorn dagligt læses op via store megafoner på Silkeborg Torv.”

Den succesfulde idealist. Af Mette Jørgensen (Socialistisk Arbejderavis, nr. 338, 1. maj 2014). “Det lyder umiddelbart som et stort paradoks. Ikke desto mindre er Asger Jorn en af Danmarks mest succesfulde idealister nogensinde.”

Asger Jorn: Hvad ville han egentlig sige med sine værker? Af Anne Marie Lykkegaard (Videnskab.dk, 3. marts 2014). “Kunstneren Asger Jorn var en kritisk tænkende mand, der påvirkede sin samtid. En ny udstilling kan på baggrund af flere års forskning fremlægge en ny tolkning af Jorns bidrag til kulturarven.”

Jorn – den politiske tænker. Af Anita Brask Rasmussen (Information.dk, 1. marts 2014). “De politiske skrifter … tegner i dag et billede af en kunstner, der altid stod i opposition til det etablerede.”

Nu skal Jorn ud af skabet. Af Henrik Broch-Lips (Kunsten.nu, 27. februar 2014). Asger Jorn som andet end farveglad maler, interviews med Mikkel Bolt og Karen Kurczynski.

Asger Jorn er ikke nice! Af Peter Nørgaard Larsen og Jacob Thage (Politiken.dk, kronik, 1. januar 2014; online Smk.dk/Internet Archive). “2014 er hundredåret for Asger Jorn. Dermed er det på tide at ændre billedet af den store, danske maler.”

Kritik af den økonomiske politik (1959). Af Asger Jorn (Museum Jorn, Silkeborg)

Asger Jorn i Havana (Forlaget Sohn)

Jorn i Havana (Fælleskonserveringen)

Asger Jorn genopstår i Havana. Af Anna og Tue Magnussen (Information, 23. november 2009)

Litteratur:

Asger Jorn – en biografi. Af Troels Andersen (Forlaget Sohn,  2011, 522 sider). Se anmeldelse af Troels Hughes Hansen: Sæt farven fri (LitteraturNu, 11. august 20119).

Jorn – Havana. Af Troels Andersen (Forlaget Sohn, 2011, 124 sider). Se anmeldelsen af Bjarne Nielsen: Asger Jorn som revolutionær (Arbejderen.dk, 15. juni 2011).
Se også kunstplakater med motiver fra Asger Jorns enestående vægudsmykning i Det Historiske Arkiv i Havana (Olesohn.dk).

‘Værdi og økonomi – kritik af den økonomiske politik og udbytningen af det enestående’ (Borgens forlag, 1962, 144 sider. (Meddelelse nr. 2 , Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme og “Foreningen for ung dansk kunst.).

Kunstværket som kontraværdi – Asger Jorns kritik af Marx’ økonomistiske værditænkning i Kapitalen (pdf). Af Jørn Erslev Andersen (Slagmark, nr. 77, forår 2018, side 123-132).

Se også:

Expect anything, fear nothing. Af Linda Petersen (Modkraft.dk/Modkultur, 26. april 2011). Anmeldelse af Mikkel Bolt Rasmussen & Jakob Jakobsen (red.): Expect Anything, Fear Nothing: The Situationist Movement in Scandinavia and Elsewhere (Forlaget Nebula, 2011)

En syndikalist i Sejs. Af  Bente Rytter (Sejs-svejbæk-lokalhistorie.dk). “Lige før man fra Silkeborg kører ind i Sejs, kan man i udkanten af dagcampingpladsen De små Fisk mellem de to parkeringspladser se en stor sten, der er rejst på højkant.”

Situationisme. Tekster på dansk + links. (Foreningen Sorte Fane)

COBRA (avant-garde movement) (Wikipedia.org)

Situationisme (Denstoredanske.dk). Kort dansk intro.

Situasjonisme (Wikipedia.no). Norsk artikel.

Situationist International (Wikipedia.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Links om Asger Jorns “syndikalist-sten” i Sejs, mindesmærke over syndikalisten Chr. Christensen
Tidslinjen: 8. november 1948 om COBRA (CoBrA)-sammenslutningen.
Linkbox: Surrealistisk forår 2009 – Udstillinger og manifester om surrealismen

 


20. april 1914

Ludlow-massakren på strejkende minearbejderfamilier i teltlejr i Colorado, USA. 14 personer myrdes af Nationalgarden.

Portrait of men, boys, and girls at the UMW camp for coal miners on strike against CF&I in Ludlow, Las Animas County, Colorado; sign on canvas tent behind the crowd reads: "Dispensary and office of Drs. Harvey and Davis Union Doctors." Image from 1914. Photo: Dold, Lewis R. Public Domain.
Portrait of men, boys, and girls at the UMW camp for coal miners on strike against CF&I in Ludlow, Las Animas County, Colorado; sign on canvas tent behind the crowd reads: “Dispensary and office of Drs. Harvey and Davis Union Doctors.” Image from 1914. Photo: Dold, Lewis R. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Links:

Ludlow massacre (Wikipedia.org). Med links.

The Ludlow Massacre (Colerado Coal Field War Project)

100 years since the Ludlow Massacre of striking miners in Colorado. By Arsalan Ghani (In Defence of Marxism, 2 May 2014)

The story of the Ludlow miners. By Trish Kahle (SocialistWorker.org, April 24, 2014)

Remembering the Ludlow Massacre, Part 1-4. By Jack Hood (World Socialist Web Site, 29 May-1 June 2012)

1914: The Ludlow Massacre. By Alex Aspden (Libcom.org, September 11, 2006)

Colorado, 17 September 1913. By John Newsinger (Socialist Review, Issue 222, August/September 1998)

Woody Guthrie: Ludlow Massacre , with lyrics (YouTube 3:31 min.) (Hard Travelin’. The Asch Recordings, Vol. 3, 1944 (Woodyguthrie.com)

Howard Zinn about Ludlow Massacre (YouTube, 3:30 min.) A part of the next:

Ludlow Massacre: April 20, 1914. By Howard Zinn, film clip by Deb Ellis and Denis Mueller, and song by Woody Guthrie. The Ludlow Massacre was one of deadliest attacks on striking workers in U.S. history. (Teaching a Peoples History, Zinn Educatin Project).

Here are Zinn’s description of the history from” A People’s History of the United States” and a video interview with Zinn about the significance of Ludlow + Woody Guthrie’s text.


21. maj 1914

Den danske trotskist, spaniensfrivillige og venstrekommunist Aage Kjeldsø fødes i Vanløse. (Dør i Vordingborg, 2. oktober 1995, se denne).

 


 

26. juni 1914

Britiske forfatter Laurie Lee fødes (dør 13.5.1997). Romaner om Spanien under borgerkrigen. På dansk især: Jeg gik mig ud en sommermorgen (1979) og En rose til Andalusien (1990).

Se:

Laurie Lee (Spartacus Educational) m. tekster & citater

Laurie Lee (Wikipedia.org) m. links.


31. juli 1914

Den franske socialiste leder og antimilitarist Jean Jaurés (født 6. september 1859, se denne) myrdes i Paris af fransk nationalist.


1. august 1914

Første Verdenskrig starter med tysk krigserklæring mod Rusland.
Varer til 11.11.1818, kl. 11, da våbenstilstanden træder i kraft.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkbox: Første Verdenskrig


4. august 1914

En skammens dag i arbejderbevægelsen!

Med de tyske socaldemokraters stemmen for krigsbevillingerne indstiftes “borgfreden” under krigen, garanteres den kommende verdenskrig og socialchauvinismen er født. En skillelinjernes dag i arbejderbevægelsen.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkbox: Første Verdenskrig


 

15. september 1914

Senere statsminister (1962-68, 1971-72) Jens Otto Krag fødes i Randers (dør i Skiveren 22.6.1978).

Den danske premierminister Jens Otto Krag med kone Helle Virkner (skuespillerinde) og deres børn i 1971. Foto: AOP. (CC BY-SA 4.0).
Den danske premierminister Jens Otto Krag med kone Helle Virkner (skuespillerinde) og deres børn i 1971. Foto: AOP. (CC BY-SA 4.0). Kilde: Wikimedia Commons.

Se:

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Personlisten: Jens Otto Krag (1914-1978)


24. oktober 1914

Forfatteren Gustav Wied tager sit eget liv (Født 6. marts 1858, se denne).


11. november 1914

Den amerikanske forfatter Howard Fast fødes (dør 12.3.2003).
Hovedværk romanen Spartacus om slaveoprøret i Rom. (som Howard Fast skrev en roman om: Spartacus, Forlaget Tiden, 1953).

Links:

  • Howard Fast (site). With Obituaries, Biblioghraphies, Obituaries, Books, Films etc.
  • Howard Fast (Spartacus Educational)
  • Howard Fast (Wikipedia.org)
  • Spartacus’ far fylder 100: offer for McCarthyismen. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 3. december 2014)
  • Howard Fast (Bibliografi.dk). Oversigt over hans bøger på dansk.
  • Howard Fast. By Alan Wald (from Buhle, Buhle, and Georgakas, eds., Encyclopedia of the American Left, University of Illinois Press, 1992)

How Stanley Kubrick’s Spartacus broke the Hollywood blacklists. By Taylor Dorrell (Jacobin, September 14, 2023). “… within the unwavering terror of the McCarthyist period are stories of resistance. Fast’s experience in prison, for example, led him to write the novel Spartacus , which was later adapted into a screenplay by the Communist writer Dalton Trumbo.”

Putting history on the page (SocialistWorker.org, December 9, 2014). “To mark the 100th anniversary of his birth, Deborah Roberts discusses the legacy of Communist author Howard Fast.”

Howard Fast: two memoirs, one life. By Gerald Meyer (Political Affairs, December 10, 2009). Earlier version: Howard Fast: an American leftist reinterprets his life
(Science & Society, Vol.57, No.1, Spring 1993, p.86-91)

Obituary: Howard Fast. By Eric Homberger (The Guardian, 14 March 2003). “Prolific radical novelist who championed the cause of America’s common people.”

The legacy of Howard Fast. By Alan M. Wald (Radical History, No.17, 1983)

Video: Howard Fast on ‘Being Red,’ Part I (Richard Heffners Open Mind/PBS, 28:34 min.) + Howard Fast on ‘Being Red,’ Part II, 28:06 min.)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 71 fvt om Spartacus

Linksamlingen om McCarthyismen / McCarthyism – Antikommunismen i USA under den kolde krig / Anti-communism in USA during the cold war


 

1. december 1914

‘Solidarity Forever’ lavet af IWW-sangskriveren Ralph Chaplin – ‘the greatest of all the American labour anthems’ – goes to the tune of the American Civil War song John Brown’s Body. Ralph Chaplin said “I wanted a song to be full of revolutionary fervour and to have a chorus that was singing and defiant.”

Se:

Solidarity Forever (Wikipedia.org)
Ralph Chaplin (Wikipedia.org)


2. december 1914

Den første socialdemokrat i den tyske rigsdagsgruppe, Karl Liebknecht, stemmer imod krigsbevillingerne.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 13. august 1871 om Karl Liebknecht
og på tidslinjen 14. august ovenfor.


 

6. december 1914

I Mexico slår revolutionsstyrkerne under Zapata og Pancho Villa sig sammen, og besætter hovedstaden Mexico City.

Se:

Francisco “Pancho” Villa (Wikipedia.org)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkbox: Zapata og den mexicanske revolution


 

24. december 1914

24. december 1914 På vestfronten skaber tyske og engelske soldater med spontant julefred.

British and German troops meeting in No-Mans's Land during the unofficial truce. (British troops from the Northumberland Hussars, 7th Division, Bridoux-Rouge Banc Sector), 1914. Photo: Robson Harold B./United Kingdom Government. Public Domain.
British and German troops meeting in No-Mans’s Land during the unofficial truce. (British troops from the Northumberland Hussars, 7th Division, Bridoux-Rouge Banc Sector), 1914. Photo: Robson Harold B./United Kingdom Government. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Se emnelisterne på Socialistisk Bibliotek:

Julefreden 1914 / The Christmas Truce 1914
Jul – andre sider af julen