Ri-Bus kampen, se 10. februar nedenfor. Unge og ældre fra hele landet valfartede til Esbjerg for at deltage i de mange faglige støttedemonstrationer for de kommunale chauffører i kampen mod udliciteringen. Foto: Per Benny Paulsen.
Ri-Bus kampen, se 10. februar nedenfor. Unge og ældre fra hele landet valfartede til Esbjerg for at deltage i de mange faglige støttedemonstrationer for de kommunale chauffører i kampen mod udliciteringen. Foto: Per Benny Paulsen. Kilde: Arbejderen.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1995.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

3. januar 1995

Den danske forfatter Martha Christensen dør. (Født 12. juni 1926, se denne).


 

10. februar 1995

En af de længste og bitreste arbejdskampe, mod Ri-Bus i Esbjerg starter. Kampen slutter med nederlag 4.11.1995.

Links:

Ri-Bus konflikten (Leksikon.org)

Ri-Bus konflikten (Wikipedia.dk)

Første bog om Ribus-konflikten. Af Jan Mathisen (Arbejderen.dk, 30. april 2019, online på Internet Archive). Anmeldelse af Lars Ulrik Thomsen: Ribus-konflikten 1994-95 (Populi, 2019)

Ri-bus konflikten 20 år: Erfaringer fra et nederlag. Af Lars Ulrik Thomsen (Modkraft.dk, 16. oktober 2015)

RiBus kampen 10 år efter. Af Henning Paaske Jensen (Kommunistisk Politik, nr.3, 2005)

Mange arbejdspladser, klubber og fagforeninger fra ind- og udland støttede strejken, også ved at sende deltagere til blokadevagten. Foto: Per Benny Paulsen.
Mange arbejdspladser, klubber og fagforeninger fra ind- og udland støttede strejken, også ved at sende deltagere til blokadevagten. Foto: Per Benny Paulsen Kilde: Arbejderen.

Ri-bus konflikten: 268 dages konflikt mod privatisering. Af Hans Erik Madsen (Socialistisk Arbejderavis, nr. 241, 2005) + Tema: Ribus-strejken (Socialister.dk, arkivet). Bladets artikler fra 1994- om kampen.

Ri-bus-konflikten. Af Jeppe Berg Sandvej (Faklen, nr.6, vinter 1997)


 

19. april 1995

168 bliver dræbt og ca. 680 personer sårede ved et bombeangreb på føderale regeringsbygningskontor i Oklahoma City, hovedstad i delstaten Oklahoma. Attentatet er den næststørste i USAs historien, kun “overgået” af 11. september 2001, og blev udført af personer fra de væbnede militsmiljøer på højrefløjen.

Se:

Oklahoma City-bombingen (Wikipedia.no). Norsk leksikon-artikel.

Oklahoma City bombing (Wikipedia.org). Længere engelsk …

Ten years since the Oklahoma City bombing (World Socialist Web Site, 19 April 2005)

Oklahoma City bomber Timothy McVeigh: the making of a mass murderer. By David Walsh (World Socialist Web Site, 19 April 2001)

Militia Nation. By Chip Berlet and Matthew N. Lyons (PublicEye.org, 1995)


 

20. april 1995

Landsdækkende aktionsdag med omfattende solidaritetsstrejke (op til 250.000 deltagende) for Ri-Bus-chaufførerne i Esbjerg (blokaderne startede 18. februar).

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 10. februar 1995 ovenfor.


 

19. maj 1995

Bruddagen med Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) for venstrefløjen, der danner UUS, Uafhængige Unge Socialister. Indgår 1996 i Rebel.

Se:

Uanhængige Unge Socialiser (Wikipedia.dk)

15 årsdagen for en begivenhed der definerede mig… Af Kasper Bjerring Søby Jensen (Modkraft.dk/Blog, 18. maj 20120)

Se også:

Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) (Leksikon.org)

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen september 1992, om Rebel.


 

10. juli 1995

Største europæiske massakre i efterkrigstiden finder sted i Srebrenica i det østlige Bosnien, hvor den bosnisk-serbiske hær myrder ca. 8.000 mænd og drenge blandt den muslimske befolkning.

Se:

Srebrenica (Denstoredanske.dk). Kort intro.

Republika Srpskas rapport om Srebrenica (Folkedrab.dk). “Uddraget fra det bosnisk serbiske Republika Srpskas rapport fra 2002 om Srebrenicamassakren omhandler antallet af døde og de omstændigheder hvormed de døde.”

Uddrag fra undervisningsbøger og årligt tidsskrift om Srebrenicamassakren (Folkedrab.dk)

Srebrenica: 20 år efter massakren. Af Geoff Ryan (Socialistisk Information, 6. august 2015). “Stort set alle kommentarer i pressen … undlod at forklare, hvad krigen, der rev det tidligere Jugoslavien fra hinanden, drejede sig om.”

Balkankrigens åbne sår (Autonom Infoservice, 2. juni 2011). Artikel i anledning af eks-general Ratko Mladic anholdelse 26. maj 2011.

Srebrenica – Den utænkelige forbrydelse. Af Jørgen Poulsen (Dansk Røde Kors, 11.7.2005)

Srebrenica massacre (Wikipedia.org)

Srebrenica 20 years after: From commemorations to interpretations. By Catherine Samary (International Viewpoint, Issue 486, July 2015)

Srebrenica: Response to left-wing apologists for genocide. By Michael Karadjis (Mihalis Balkan Analysis, November 11, 2007) + How many, and who, died in Bosnia? (October 20, 2007)

The politics of the Srebrenica massacre. By Edward Herman (ZNet, July 7, 2005; online at Global Research)

Srebrenica Muslims remembered: The rest silenced. By Jan Øberg (TFF PressInfo, 207, July 11, 2005)

 

Litteratur:

Bosnien – krig uden ende? Af Jakob Nerup, Duncan Blackie og Ole Mølholm Jensen (Internationale Socialister, 1995, 43 sider). Duncan Blackies bidrag (s.15-22) online på engelsk: War without end? (Socialist Review, Issue 188, July-August 1995; online at Internet Archive).

Se ogsåpå Socialistisk Bibliotek:


 

4. august 1995

Kroatiske styrker indleder “Operation Storm” for generobring af områder, kontrolleret af serbiske kroater. I de efterfølgende måneder skete en etnisk udrensning med fordrivelse af serbere og overgreb og krigsforbrydelse.

Se:

Kommentar: Et glemt jubilæum: 10 årsdagen for Operation Storm i Kroatien er blevet forbigået i tavshed. Af Jan Øberg. Med links (Modkraft.dk/Kontradoxa, 2005-08-12)

Croatia: Operation “Storm” – still no justice ten years on (Amnesty International, Public Statement, 4 August 2005)


 

19. august 1995

Nazisternes forsøg på at gennemføre den første Hess-march i Roskilde bliver smidt ud af byens borgere og demonstranter (også Grundlovsdag 5. maj 1995 i Hillerød blev et nederlag for nazierne forsøg på offentlig manifestation).

Foto: Jonni Hansen med venner ved Hess-marchen i Roskilde i 1995. Kilde: projekt Antifa: http://projektantifa.dk/nyheder/article/hess-tema-15-ars-fiasko
Foto: Jonni Hansen med venner ved Hess-marchen i Roskilde i 1995. Kilde: projekt Antifa: http://projektantifa.dk/nyheder/article/hess-tema-15-ars-fiasko

Se:

»Den dag vandt vi kampen på gaden – siden tabte vi kampen i offentligheden« (Modkraft.dk, 19. august 2015). Trykt udgave i Solidaritet: uafhængigt socialistisk magasin (nr.3, august 2015, s.44-47). “Knud Holt Nielsen fortæller om erfaringerne.”

Nazisterne optrapper – vi kan stoppe dem. Af Ole Mølholm Jensen (Socialistisk Arbejderavis, nr.119, september 1995, s.8)


 

2. oktober 1995

Forfatteren Carl Scharnberg dør. (Født 27. juni 1930, se denne).


 

2. oktober 1995

Den danske trotskist, venstrekommunist og spaniensfrivillige Aage Kjelsø dør i Vordingborg. (Født i Vanløse, 21. maj 1914).
Cyklede ned til den spanske revolution og borgerkrig, meldte sig til POUMs milits, og sad i stalinistisk fængsel, som han undveg fra.

Links:

Dansk trotskist i spansk borgerkrig. Af Åge Kjelsø (Revolution, 17. oktober 2006). Tidligere publiceret i Hug (årg.4, nr.17, 1977/78, s.56-64) + Ny Politik (årg.9, nr.10, 1978, s.26-28).
“Åge Kjelsø om sine oplevelser som frivillig i Den internationale Brigade 1936-38. Nedskrevet af Carl Heinrich Petersen i overensstemmelse med Åge Kjelsøs mundtlige beretning – og derpå godkendt af A.K. i juni 1976.”
In English: A Danish Trotskyist in the Spanish Civil War (pdf) (What Next? No.29, 2004, p.45-50). Translated by Mike Jones.

Aage Kjelsø  (1914-1995) (pdf). Af Andreas Bülow og Paolo Casciola (Aruba.it, december 2014, 7 s.). Italiensk tekst. Se artiklen i engelsk oversættelse (pdf).

Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig. Af Andreas Bülow og Svend Vestergaard (Modkraft.dk/Kontradoxa, 12. november 2014). “Under arbejdet med ny bog** om socialisten Aage Kjelsø, der deltog i den spanske borgerkrig og blev fængslet af republikkens egen efterretningstjeneste, er nye dokumenter dukket op.” ** Se nedenfor under Litteratur.

Litteratur:

Midnat i århundredet. Af Andreas Bülow (Forlaget Solidaritet, 2014, 346 sider). Biografisk roman om den danske spaniensfrivillige Aage Kjelsøs liv, især som frivillig i den spanske revolution og borgerkrig.

Omtaler og anmeldelser af bogen: 

  • Bogomtale på YouTube.com (1:20 min.)
  • Spanske uhyrligheder. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 23. juni 2015; online på Internet Archive). Som politisk historie er romanen trotskistisk vinklet. Som roman er den, trods vinklingen, interessant og velskrevet.”
  • Spansk skæbnetime. Af Frederik Ohsten (Socialisten, 27. februar 2015). “… der ligger et enormt researcharbejde bag bogen. Sine steder mærker man det måske lidt for meget, da det litterære viger for det historisk-politiske, men det er let at tilgive.”
  • Frivillig i den spanske borgerkrig. Af Karsten Ditlevsen (Modkraft.dk, 29. januar 2015). “Nogen vellykket roman er det kort sagt ikke, men hvis man er politisk og/eller historisk interesseret i perioden og temaet, er bogen stadig værd at stifte bekendtskab med.” Scroll ned.
  • Ny roman om revolution og kontrarevolution i Spanien. Af Alfred Lang (Autonom Infoservice, 25. december 2014). Rigt illustreret anmeldelse med supplerende artikler.

Se også:

Socialistisk Biblioteks store linksamling om Spanien 1936-1939: Borgerkrig og revolution / Civil War & Revolution (1936-39); udgaver på dansk & in English.


6. oktober 1995

1995Kolonihave.gif Pia Kjærsgård mfl. (“pianisterne”) bryder ud af Fremskridtspartiet og danner – med større held – endnu et sort parti: Dansk Folkeparti.

Se:

“Fagforeningslort og hysteriske tøser”. Af Arne Lund (Socialistisk Information, 22. december 2018). “Så bramfrit udtrykte DF’s trafikordfører, Kim Christiansen, sig, da 3F forlangte, at en af hans ansatte skulle have sygedagpenge og ordnede arbejdsforhold.”

DF´s vælgere er ordentlige mennesker! Af Steen Andersen (Socialistisk Information, 3. januar 2016). “Det mener de i hvert fald selv, og det ser ud til, at de har noget at have det i. De er godt nok ikke helt unge. Til gengæld har de arbejde og tjener deres egne penge, de har uddannelse (oftest håndværksuddannelse eller anden kortere uddannelse).”

Dansk parlamentarismes største bluffnummer. Af Henning Tjørnehøj (Politiken.dk/Kronik, 7. juli 2015). “Selv om Pia Kjærsgaard har gjort en lang politisk karriere, er hun uværdig som Folketinges formand.”

Dansk Fokeparti i europæisk perspektiv. Af Curt Sørensen (Modkraft.dk/Blog, 20. juni 2015). “Hvordan forener DF fremover rollen som socialt protestparti med dets hidtidige højredrejede politik?”

The Danish People’s Party: A journey to the centre. By Inger V. Johansen (Transform Yearbook 2015, December 2014). “… the main political achievement of the DF has been to become stronger by attracting the votes of the mainstream parties.”

Fra ”Danmark for folket” til Dansk Folkeparti. Af Jan Helbak (Kritisk Debat, 15. december 2014). “Dansk Folkeparti … [er et] symptom på en underliggende samfundsmæssig polarisering og modstand mod de herskende samfundsklassers og den politiske elites union.”

Dansk Folkeparti skifter ham. Af Morten Larsen (Arbejderen.dk, 8. august 2012; online på Internet Archive). “Pia Kjærsgaards drenge, der overtager roret efter partiformandens afgang, er et magtfuldt og ideologisk firkløver.”

Sssh… Her er citaterne, Pia K. ikke vil huskes for (Arbejderen.dk, 8. august 2012; online på Internet Archive)

Ingen racisme i vores navn (pdf) (Demos Nyhedsbrev, nr.102-104, februar 2011, s.8-30). Nyhedsbrevet indeholder bla. artikler om Dansk Folkeparti gennem de sidste 5 år.

Et racistisk og asocialt parti: Dansk Folkeparti 15 år. Af Hans Erik Madsen og Martin B. Johansen (Socialistisk Arbejderavis, nr.303, 4. november 2010). “Grunden til at DF ikke kan betagnes som et nazi-lignende parti er, at de ikke har nogen voldelige stormtropper, der går til angreb på politiske modstandere.”

Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse (Kronik i Politiken, 23. august 2009). Penneførere er Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen.

An open letter to Barack Obama: On Danish racism. By Jacob Holdt and Rune Engelbreth Larsen (Panhumanism.com). Med video og tekst. Se også artikel i Information: Ny video: Obama skal tage afstand fra Pia K. (29. november 2008)

Tema: Hvorfor smiler Pia Kjærsgaard? (Solidaritet, nr.1, februar 2009, s.2-15). Med bidrag fra bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen, Majbrit Berlau, Mattias Tesfaye og Christian Juhl. Nummeret er p.t. ikke online.

Lykønskning og krigserklæring til Dansk Folkeparti. Af Rune Engelbreth Larsen (Humanisme.dk/Politiken, 24.9.2005)

Bevar mig vel! Af Michael Voss (Kritisk Debat, 15. september 2005). “… [jeg vil] præsentere de mange partier i partiet: det fremmedfjendske parti, det sociale parti, det liberalistiske parti, det gammelkonservative parti, anti-EU-partiet, det anti-ideologiske parti og protestpartiet.”

Når du strammer garnet… (Modkraft.dk, 7. januar 2004). “Opgør med højrefløjens kvælerkurs og Dansk Folkepartis forvrængede virkelighed.” Linda Hansen interviewer René Karpantschof.

Racistisk eller ej? Af Ole Krarup (Kronik i Politiken, 21. maj 2002; online på Olekrarup.dk/Internet Archive). “Må man kalde Dansk Folkeparti racistisk? Det afgør landsretten i morgen.”

Er Dansk Folkeparti racistisk? Af René Karpantschof (Kronik i Information, 14. maj 2002; online på Radikaletekster.blogspot.dk). “… det såkaldte nye højre i Danmark, herunder DF, udøver en klart racistisk retorik og politisk stil. Man kan kalde det ny-racistisk …”

Fra nazistisk propaganda til nationalistisk politik. Af Rune Engelbreth Larsen mfl. (Faklen, nr.15, forår 2000). “… danske nationalisters mistænkeliggørende polemik imod især muslimerne er i slægt med mønsteret i den nazistiske propaganda imod jøderne i 1920ernes og 1930ernes Tyskland.”

Det nye højre 3: Dansk Folkeparti. Af Rune Engelbreth Larsen mfl. (Faklen, nr.13, efterår 1999). Se også Rune Engelbreth Larsen: Det nye højre i Danmark (Tiderne Skifter, 2001, 236 s.)

Apropos den tilføjede tekst "RACIST" på plakaten, se 'Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske' (Bemærkninger) (Højesteret, 06/17/2003) + Racistiske synspunkter' (Afgørelse) (Højesteret, 06/17/2003)
Apropos den tilføjede tekst “RACIST” på plakaten, se ‘Frikendt for at betegne udtalelser som racistiske’ (Bemærkninger) (Højesteret, 06/17/2003) + Racistiske synspunkter’ (Afgørelse) (Højesteret, 06/17/2003)

Litteratur:

Skaberen, Taberen, Frelseren?: historien om Dansk Folkeparti. Af Mikkel Faurholdt og Søs Marie Serup (Gad, 2021, 282 sider)

Dansk Folkeparti og den danske højrepopulisme. Af Tobias Alm (Socialistisk Information, 21.03.2014). “Denne tekst er det danske bidrag til en bog om populistiske højrefløjspartier i Europa, som udkommer senere i år på forlaget Socialist Resistance.”

Rechtspopulismus kann tödlich sein! Entwicklung und Folgen des Rechtsrucks in Skandinavien. Herausg. Tobias Alm und Cordelia Hess (Projekt Antifa / Antifascistisches Info Blatt, 2013, 104 s.). Bogen i dansk oversættelse på ProjektAntida. P.t. ikke online.
Se kapitlerne om Dansk Folkeparti:
Kapitel V: Den danske højrepopulismes historie og ideologi, af Tobias Alm.
Kap. VII: Fascisternes døråbnere – had/kærlighedsforholdet mellem Dansk Folkeparti og den organiserede fascisme, af Andreas Rasmussen.
Kap. IX: Det velkomne ryk mod højre, af Tobias Alm.

Højrepopulismen: venstrefløjens akilleshæl. Redaktion Jens Jonatan Steen mfl. (Frydenlund, 2013, 188 sider)
Anmeldelse:
Problematisk opgør med højrepopulismen. Af Kjeld Stennum (Arbejderen.dk, 13. juni 2013)

Stuerent?: Dansk Folkeparti, populisme, antimuslimsk retorik og offermytologi. Redaktør Anne Jessen (Frydenlund, 2009, 150 sider)
Anmeldelser:
På høje tid at få skovlen under højre. Af Steen Gottlieb (Kritisk Debat, 13. februar 2010)
Stuerent korstog. Af Lars Henrik Carlskov (Solidaritet, nr.1, februar 2010; online på Larshenrikcarlskov.blogspot.dk)
Behov for politisk hovedrengøring. Af Preben Etwil (Modkraft.dk/Kontradoxa, 30. november 2009)

Danskerne først!: en historie om Dansk Folkeparti. Af David Trads (Gyldendal, 2002, 132 sider)
Anmeldelse:
Danskernes forførere. Af Sune Hundebøll (Solidaritet, nr.1, marts 2002). Artiklen er p.t. ikke online.

Dansk Folkeantiparti.dk (site): Artikler om Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaards tur til Taiwan og WACL 1988.

Se også:

Dansk Folkeparti og den danske højrepopulisme. Af Tobias Alm (Socialistisk Information, 21.03.2014)). “Denne tekst er det danske bidrag til en bog om populistiske højrefløjspartier i Europa, som udkommer senere i år på forlaget Socialist Resistance.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:

  • Tidslinjen 22. august 1972 om Fremskridtspartiet.
  • Tidslinjen 3. juli 2015, om Blå Bloks rengøring af Pia Kjærsgaard ved udnævnelse til folketingsformand.

10. november 1995

Den nigerianske forfatter Ken Saro-Wiwa bliver hængt efter politisk retsag efter hans mangeårige kamp imod internationale olieselskabers ødelæggelse af Nigerias natur og hans indsats for oginai-folkets kamp for selvbestemmelse.

Se:

The Nigerian activist whose death shamed Shell (Jacobin, 10 November 2019). Interview with Roy Doron Toyin Falola: “Twenty-four years ago today, environmental activist Ken Saro-Wiwa was executed by the Nigerian state. His death brought international attention to the rapacious behavior of oil companies like Shell — and their complicity in the most violent forms of repression.”

Angela Davis on Ken Saro-Wiwa (Socialist Worker, Issue 2031, 16 December 2006). “The legendary US radical Angela Davis spoke recently at a commemorative meeting for author and activist Ken Saro-Wiwa.”

Shell indgår forlig med Nigerias Ogoni-folk. Af Niels Ivar Larsen (Information.dk, 10. juni 2009). “Efter 13 års juridisk strid har Shell valgt at betale sig fri af en retssag, hvor oliegiganten var tiltalt for medskyld i menneskerets-overgreb på lokal folkegruppe i det olierige Niger-delta.”

Mural depicting Ken Saro-Wiwa in County Mayo, Ireland; some of his poetry is displayed (translated into Irish), as well as the names of the other eight activists of the "Ogoni Nine" that were executed. (Kilde: Wikipedia.org)
Mural depicting Ken Saro-Wiwa in County Mayo, Ireland; some of his poetry is displayed (translated into Irish), as well as the names of the other eight activists of the “Ogoni Nine” that were executed. (Kilde: Wikipedia.org)