Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1944.
Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.
4. januar 1944
Mordet på den nationale digterpræst Kaj Munk (født 13. januar 1898) indleder en række tyske mord og attentater, de såkaldte clearingmord. Munk blev myrdet, fordi han havde udfordret besættelsesmagten, samarbejdspolitikerne og værnemagerne. Men Munk havde selv i 30erne været forblændet af Mussolini og Hitler.
Links:
- Kaj Munk (Denstoredanske.dk)
- Munkiana: Kaj Munk Selskabets hjemmeside + Kaj Munk Forskningscentret.
- Kristendommens drama- Kaj Munk. Af Birgitte Hesselaa (Dansk litteraturs historie 1920-2960, bd. 4, side 344-354)
- Kaj Munk (Wikipedia.dk)
- Kaj Munk. Af Dines Bogø (Besættelsen 1940-45; Din bog). Samtidige billeder m.m.
- Kaj Munk, 1898-1944. Af Christian Egander Skov (Danmarkshistorien.dk, 24. februar 2012)
Antidemokraten Kaj Munk (Kristeligt Dagblad, 22. august 2011). “Historiker og forfatter Henning Tjørnehøj har fået meget kritik for sine udtalelser om Kaj Munk. Her svarer han igen på noget af kritikken.”
Kaj Munk og den danske fascisme. Af Henning Tjørnehøj (Kristeligt Dagblad, 24. juni 2011). “Ofte får jeg, når jeg foredrager om Kaj Munk og hans positive indstilling til dele af nazismen, stillet spørgsmålet, hvorfor han så blev myrdet af nazisterne? Det gjorde han, fordi han i lighed med mange danske nazister også var meget national.”
Rehabilitering af Kaj Munk? Af Hans Bonde (Berlingske.dk, kronik, 14. december 2010). “Arne Munk truer med at brænde sin fars møbler, hvis ikke der sker en offentlig rehabilitering af Kaj Munk. Det ville i så fald være en uacceptabel forvrængning af Kaj Munks dybt reaktionære idégrundlag. Men er det rigtigt, at historikerne skulle have givet et ensidigt negativt billede af Kaj Munk? Nej.”
Hvorfor får Kaj Munk et forskningscenter? Af Henning Tjørnehøj (Berlingske.dk, 15. september 2005). “Hvornår får vi en forskningsbaseret belysning af den fristelse, som fascismen og nazismen udgjorde for mange borgerligt, kirkelige danske i mellemkrigstiden? Det vil der ærlig talt være mere ræson i end et forskningscenter for Kaj Munk.”
Mærkelig Munkforskning. Af Hennig Tjørnehøj (Politiken.dk, kronik, 6. januar 2005). “Den antiparlamentariske dramatiker Kaj Munk får et nyt forskningscenter. Med hvilket formål, spørger dagens kronikør undrende.”
’Ingen Dansk kan ære Hitlers Daad mere end jeg’. Af Henning Tjørnehøj (Information, kronik, 5. maj 2003). “I dag er det 58 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelse. Vi mindes dagen med en hudfletning af Per Stig Møllers forsøg på at rehabilitere Kaj Munk.”
Fra diktator-begejstring til martyrium. Af Johan Garde (Information.dk, 24. oktober 2000) + Den famøse tale (Information, 24. oktober 2000). “Kaj Munks beundring for den stærke mand var markant, men det var ikke lige dét, Danmark havde brug for i 1930’erne. Per Stig Møller kaster et heroiserende slør.” Se også Ollerup-talen (pdf) (Munkiana, årg.2, nr.5, 1998).
Litteratur:
Kaj Munks digtning og livssyn. Af Anker Gemzøe og Mogens Pahuus (Aalborg Universitetsforlag, 2019, 397 s.)
Kaj Munk og den stærke mand + Kaj Munk, krigen og mordet. Af Bjarne Nielsen Brovst (Hovedland, 2013; 1. udgave 1993).
Munk. Af Per Stig Møller (Gyldendal, 2000, 568 s.). Se anmeldelse af Henning Koch: Kaj Munk – et ideologisk forsvar til tiden (Arbejderhistorie, nr.1, 2002, s.49-53) + anmeldelse af Henning Tjørnehøj: ’Ingen Dansk kan ære Hitlers Daad mere end jeg’ (Information, kronik, 5. maj 2003).
Se også:
- Emnelisten Besættelsen 1940-1945 (Socialistisk Bibliotek). Emneliste med artikler om Besættelselsestiden’s vigtigste begivenheder og datoer, 9. april 1940 – 5. maj 1945, og lidt om eftertiden.
24. januar 1944
Fredsvenners Hjælpearbejde dannes for forsoning og genopbygning af Europa efter krigen. Skifter 1949 navn til Mellemfolkeligt Samvirke
Se:
- Mellemfolkeligt Samvirke (MS) (Leksikon.org).
- Historien i billeder (MS).
26. januar 1944
Den afro-amerikanske aktivist Angela Davis fødes.
Se:
- Angela Yvonne Davis. Af Torkil Lauesen (Leksikon.org)
- Angela Davis (Wikipedia.org)
Se på Socialistisk Bibliotek:
Linkboxen: Angela Davis
Linkboxen: Black Power: Historie og personer
24. marts 1944
Den tyske massakre ved Fosse Ardeatine (Ardeatiner-grotterne) koster 335 personer livet. Massakren var repressalie for et bagholdsattentat udført af partisaner dagen før på Via Rasella i det centrale Rom, hvor 33 SS-soldater døde.
Se:
Ardeatine massacre (Wikipedia.org)
Årsdag for nazi-massakre: “Udnyt ikke vores død, og glem aldrig, hvorfor vi døde” (Arbejderen.dk, 23. februar 2019)
9. april 1944
Palæstinensiske Leila Khaled fødes i Haifa.
Senere kendt som PFLP-medlem og flykaprer august 1969 og 6. september 1970, og medlem af det palæstinensiske nationalråd.
Se på Socialistisk Bibliotek:
- Emnelisten: PFLP – “Mod imperialisme, zionisme og arabiske reaktionære” – Se afsnittet om Laila Khaled
- Emneoversigten: Palæstina / Israel
6. juni 1944
Amerikanerne og englænderne åbner endelig “den anden front” ved invasionen i Normandiet, såkaldte D-dag.
Se:
- Operation Overlord (Historie-nu).
- D-dag (Wikipedia.dk)
- D-Day (Wikipedia.org)
-
Invasion of Normandy (Wikipedia.org)
Operation Overlord. Af Kristian P. Hansen (Historie-online.dk). Anmeldelse af Jacob Sørensen: Operation Overlord: det vigtigste slag i det 20. århundrede (Høst & Søn, 2004, 346 s.).
How we should remember D-Day (Counterfire, June 3, 2019). “Chris Bambery looks at the history that will be lacking from this week’s Trump-branded commemoration of D-Day.”
The politics of the D-Day landings (Socialist Worker, Issue 2657, 1 June 2019). “As the 75th anniversary of the D-Day landings sees politicians commemorate the events Tomáš Tengely-Evans looks at the horrific reality of the Second World War.”
D-Day and the truth about the Second World War. By Alan Woods (In Defence of Marxism, 21 July 2004). “There are many myths surrounding the Allied invasion of Europe, and the Second World War in general, but what is the true story?”
Behind the D-day story (Socialist Worker, Issue 1904, 5 June 2004; online at Internet Archive). “Chris Bambery looks at the myths and the reality.”
The people’s war (Socialist Review, Issue 176, June 1994). “The Second World War is increasingly used by our rulers to promote an image of national heritage where everyone sacrificed to defeat the fascist enemy. Chris Lyneham argues that class divisions determined who sacrificed
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Linkboxen: Anden Verdenskrig, 1939-1945
17. juni 1944
Island proklamerer fuld selvstændighed fra dansk imperialisme – trods det danske ønske om udskydelse til efter krigen.
Se:
- Island – historie (Denstoredanske.dk)
29. juni 1944
Særnummer af det illegale blad Arbejder-Opposition: Ned med undtagelsestilstanden!
Se:
- Ned med Undtagelsestilstanden! (Leksikon.org). Fuldtekst.
30. juni 1944
Folkestrejken starter i København (afsluttes 4. juli 1944).
Se på Socialistisk Bibliotek:
- Linkbox Folkestrejken 1944
- Emnelisten Besættelsen 1940-1945, især afsnittet: Begivenheder 1940-45. Emneliste med artikler om Besættelselsestiden’s vigtigste begivenheder og datoer, 9. april 1940 – 5. maj 1945, og lidt om eftertiden.
20. juli 1944
Tyske militærkredses attentat og planlagte militærkup mod Hitler mislykkes.
Se:
- 20. juli-sammensværgelsen (Denstoredanske)
- 20. juli-attentatet (Wikipedia.dk). Dansk intro-artikel.
- July 20 Plot (Wikipedia.org). Engelsk artikel.
- Attentat vom 20. Juli 1944 (Wikipedia.de). Ca. dobbelt så lang tysksproget artikel.
Stauffenbergs fallit. Af Terkel Stræde (Kronik i Politiken, 25. januar 2009). “Ny film om manden, der var tæt på at myrde Hitler. Kan vi hylde ham som tysk helt – men glæde os over, at han ikke fik magten?”
How the Stauffenberg plot became an alibi for German crimes. By Marc Martorell Junyent (Jacobin, July 20, 2024). “On July 20, 1944, Colonel Claus von Stauffenberg led a failed bid to assassinate Adolf Hitler. In the postwar years, the coup attempt was used to claim that Germans had never accepted Nazism — and today even the far right calls the plotters its heroes.”
Why did Stauffenberg plant the bomb? By Richard Evans (Signandsight.com, 10 February 2009). “Whatever his motives for killing Hitler, Stauffenberg was no role model for future generations.”
The truth behind ‘Valkyrie’ and the coup against Hitler (Socialist Worker, Issue 2136, 31 January 2009). “The film Valkyrie dramatises an attempt to assassinate Adolf Hitler. German writer and activist Stefan Bornost looks at the reality.”
1. august 1944
Opstanden i Warschawa starter, mens den russiske hær stopper uden for byen til opstanden er knust, og kapitulerer 2. oktober 1944. Warschawakommunen bliver dannet under opstanden.
Se:
- Warzawaopstanden (Denstoredanske.dk)
- Warsaw Uprising (Spartacus Educational)
- Warsaw Uprising (Wikipedia.org). Længere engelsk artikel med mange links.
- Warsaw Uprising 1944 (site). With Articles, Documents, Photos, Timeline etc.
- 75 years ago: Polish resistance launches Warsaw Uprising (World Socialist Web Site, 29 July 2019). Scroll down.
For 80 år siden gjorde Warszawa oprør mod nazismen. Den ideologiske kamp om historien er stadig i gang. Af Søren Riishøj (Solidaritet.dk, 31. august 2024). “Opstanden i Polen i 1944 var rettet direkte mod den nazistiske besættelsesmagt. Den var et udtryk for et ønske om hævn efter flere års nazistiske grusomheder.”
80 years since the Warsaw Uprising – a view from the Third Camp. By Dan Davison (New Politics, July 28, 2024). “The left reaction to Stalin’s betrayal of the Polish Home Army’s uprising.”
The Warsaw Uprising was a fight to define Poland’s future. By Cyryl Ryzak (Jacobin, August 1, 2021). “Today, Poland’s hard-right government uses the Warsaw Uprising of 1944 for generic nationalist pageantry. But the real insurrectionaries against the Nazis were sharply divided between those who worked to restore the old elite and those who sought real social change.”
Warsaw 44 – an uprising betrayed. By Tomáš Tengely-Evans (Socialist Worker, Issue 2665, 30 July 2019). “Tens of thousands of people in Warsaw rose up against Nazi rule 75 years ago this month. The heroic action was abandoned by the Allies.”
Those streets over there. By John Connelly (London Review of Books, Vol.26, No.12, 24 June 2004). Review of Norman Davies, Rising ’44: The Battle for Warsaw (Pan, 2003, 752 p.). “In his new account, Norman Davies distributes blame among the major powers, including the United States and Britain. But he does not explore the culpability of the Polish leaders who decided to launch the insurgency.”
Den glemte kommune (pdf). Af Jørgen Lund (Arbejderhistorie, nr.1, marts 1999, s.82-83). Scroll ned. Anmeldelse af Zygmunt Zaremba: The Warsaw Commune, Betrayed by Stalin, Massacred by Hitler (Socialist Platform, 1997, 45 p.). “Zaremskas bog fortæller ikke blot om den heroiske kamp, Hitlers massakre og Stalins forræderi, men bogen hedder også Warszawa-kommunen og forfatteren trækker paralleller til Pariserkommunen …” See also review by Jim Higgins: The Asturian Uprising and the Warsaw Commune (Revolutionary History, Vol.8, No.2, 2002).
The Warsaw Ghetto: 63 heroic days (Labor Action, Vol.13, No.14, 4 April 1949). “The betrayal of Warsaw – a lesson for our times.”
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen: 19. april 1943, om ghetto-opstanden i Warschawa
18. august 1944
Det tyske kommunistparties formand (siden 1925) Ernst Thälmann myrdes i KZ-lejren Buchenwald (født 16. april 1886 i Hamburg).
Se:
- Ernst Thälmann (Wikipedia.org)
- Ernst Thälmann (Wikipedia.de)
- Ernst Thälmann, 1886-1944 (Marxists Internet Archive; Deutschsprachiger Teil,
Referenz)
A son of his class. By Marcel Bois (Jacobin: Reason in Revolt, 18 August 2016). “Executed by the Nazis on this day in 1944, the life of German Communist Ernst Thälmann was as contradictory and tragic as the movement he led.”
25. august 1944
Modstandsbevægelsens befrielse af Paris.
Links:
- Liberation of Paris (Wikipeida.org). Med link til kort dansk artikel.
Paris was liberated by revolt in August 1944 (Socialist Worker, Issue 2368, 27 August 2013). Interview with Matthew Cobb.
The role of modern media in the liberation of Paris 1944. Matthew Cobb “… remarks on the contrast between revolutions in the digital age and those decades ago …” (The Independendt, 9 April 2013). With video clips.
On Marxists Internet Archive:
Trotskyists under the Occupation [The Resistance (France 1940-45)]. Contemporary articles (La Vérité), bulletins and an overview-article.
The Communist Party of France during the Resistance (1940-45). Contemporary articles and headlines.
The Manouchian Group : Heroes and Martyrs of the Resistance
France 1940-45. Includes the last letter of a group of foreign Communists who died as heroes and martyrs of the Anti-Nazi Resistance.
Paris Liberated by the Patriots. By Italian Communist Party August 24, 1944. As the French Resistance was liberating Paris, the Italian Communist Party distributed this in Italy.
“La Libération de Paris” is a documentary shot by the French Resistance during the battle of Paris in August 1944. Producer: Le Comite de Liberation du Cinema Francais (Tid 41:12)
Litteratur:
- Eleven Days in August: The Liberation of Paris in 1944. By Matthew Cobb (Simon and Schuster, 2013). See the site Eleven Days in August with supplementary material.
Se også på Socialistisk Bibliotek: / See also:
- Linksamlingen: Anden Verdenskrig 1939-1945 – links on World War II
30. august 1944
Den sandsynligste dato (eller 29.) for digteren Morten Nielsen, som omkommer mest sandsynligt ved en vådeskudsulykke. (Født 3. januar 1922, se denne)
31. august 1944
Visesangeren Niels Hausgaard fødes i Hirshals. Aktiv EF/EU-modstander.
Se:
- Niels Hausgaard (Wikipedia.dk)
- En underholder med holdninger: Man kan aldrig grine nok (Arbejderen, 4. sep. 2012)
“En hilsen fra os” (3.38 min.). – Teksten ligger som bidrag nr. 3 i debatten her.
7. november 1944
Fagbevægelsens socialdemokratiske anti-kommunistiske efterretningsvæsen; Arbejderbevægelsens Informations-Central (AIC) afholder sit første møde:
“Den 19. oktober 1944 mødtes repræsentanter for De samvirkende Fagforbund, Socialdemokratiet og Den københavnske Fællesorganisations forretningsudvalg for at drøfte opgaverne efter krigen. De enedes om at oprette Arbejderbevægelsens Informations-Central (AIC) som forbindelsesorgan mellem bevægelsens store organisationer … På AIC’s første møde den 7. november 1944 …”
(Kilde: PET-kommissionens beretning, 2009, bd.2, s.60).
Se:
- AIC (Fredsakademiet.dk/ordbog). Kort leksikal artikel.
- HIPA. Af Claus Bryld. (Denstoredanske). HIPA, Hovedorganisationernes Informations og Propaganda Afdeling. Kort leksikal artikel om forgængeren for AIC.
- Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) (Leksikon.org). Lang leksikal artikel.
- Arbejderbevægelsens Informations-Central (PET-kommissionens beretning, Justitsministeriet, 2009, bd.2, s.60-67). Scroll ned.
AIC, efterretningstjenesterne og begyndelsen af den kolde krig (pdf). Af Mads Lykke Andersen, Jonathan Reinhardt, Charlotte Rosen og Peer Henrik Hansen (Arbejderhistorie, nr.2, 2009, s.18-34). “Denne artikel vil forsøge at samle nogle af de tråde, som gennem årene har kædet AIC sammen med de danske efterretningstjenester og forsøge at udlede nogle svar.”
AIC – propaganda- eller efterretningsorganisation? Af Henning Grelle (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Årsskrift 1998, s.30-37; online på Internet Archive). Hvad er AIC? – Hvorfor AIC – AIC i medierne.
Litteratur:
AIC: Arbejderbevægelsens Informations Central: Socialdemokratiets kamp mod kommunismen 1944-1973. Af Iben Bjørnsson (SFAH, 2012, 260 s.)
The Information Research Department: i grænselandet mellem information og efterretning under den kolde krig (pdf). Af Iben Bjørnsson (Arbejderhistorie, nr.2, 2008, s.33-50)
Nordiske socialdemokrater udvekslede stats-hemmeligheder (Videnskab.dk, 1. februar 2012). Interview med Iben Bjørnsson.
Pris for afhandling om Arbejderbevægelsens Informations-Central og socialdemokratisk anti-kommunisme (Arbejderen.dk, 27. januar 2009)
Arbejderbevægelsens Informations-Central: Socialdemokratisk antikommunisme under den kolde krig 1944-73. Af Iben Bjørnson (Konferensafhandling ved Københavns Universitet, Saxo Instituttet, februar 2008, 215 s.; online på Academia.edu).
Se også:
Forsker: Skumle dollars gik til socialdemokratisk propaganda. Af Ulrik S. Kohl (Modkraft.dk, 27. januar 2012). Om Dino Knudsens bog: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse: Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, 1945-1956 (Museum Tusculanum, 2012, 245 s.).
Se også på Modkraft.dk anmeldelse af Jens Kristian Jensen (27. januar 2012) + uddrag fra bogen Splittelsen af Det faglige Verdensforbund, med indledning (27. januar 2012).
Forlaget Museum Tusculanum har omtale med indholdsfortegnelse + boguddrag.
Video: USA, Danmark og de antikommunistiske faglige netværk. Af Dino Knudsen (SFAH, 25. november 2022, 44 min.). Oplæg på Arbejderhistoriefestival, 8. oktober 2022.
Kampen mod kommunisterne i fagforeningerne 1945-1956 (PET-kommissionens beretning, Justitsministeriet, 2009, bd.8, s.19-129). Scroll ned.
Kommunisme og antikommunisme under den kolde krig (Arbejderhistorie, nr. 4, december 2004). “Med det foreliggende nummer af Arbejderhistorie er det ambitionen at bidrage til dis-
kussionen om kommunisme og antikommunisme, både for at vi kan få mere viden om
fortiden, men også for at vi kan blive klogere på historien.”
Se også på Socialistisk Bibliotek:
- Tidslinjen: 24. juni 2009, om PET-kommissionens beretning, med debat og kritik.
- Tidslinjen: 30. juni 2005, om DIIS-udredningen om Danmark under den kolde krig.
- Tidslinjen: 7. maj 1945, om PETs oprettelse, historie og debat.
- Linkboxen: Bent Jensens kolde krig (2014)
30. december 1944
Den franske romanforfatter Romain Rolland, aktiv pacifist og antifascist, dør. (Født 29. januar 1866). Nobelprisen i litteratur, 1915.
Se:
- Romain Rolland (Wikipedia.org).
