1984

---

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1984.

---

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

---

 

1. januar 1984

Tyskfødte anarkist og pacifist Augustin Souchy dør i München. (Født 28. august 1892 i Ratibor/Oberschlesien)

Se:

Augustin Souchy (Wikipedia.org). Kortere engelsk intro.

Augustin Souchy (Wiipedia.de). Længere tysk artikel.

Augustin Souchy (Libcom.org). Tekster online af Souchy.

Conversation with Augustin Souchy (Black Rose, Issue 5, Spring 1980)

Litteratur:

Carl Heinrich Petersen: Interview med Augustin Souchy – om hans ophold som politisk flygtning i Skandinavien 1915-1920. I: Den glemte socialisme : Den glemte socialisme : anarkisme, anarkosyndikalisme, syndikalisme (Rhodos, 1981, s. 199-209).

Jan Birket-Smith: Vi kunne have taget magten (Politisk Revy, nr.299, 12. november 1976, s.5-7). “Samtale med den tyske anarko-syndikalist Augustin Souchy om den spanske borgerkrig.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Anarkisme vs. Marxisme

---

 

6. marts 1984

Den tyske kirkeleder og antinazist Martin Niemöller  dør i Wiesbaden (Født in Lippstadt , i delstaten Nordrhein-Westfalen den 14. januar 1892, se denne dato for links).

---

 

5.. marts 1984

Den britiske kulminearbejderstrejke starter (afsluttes 3.3.1985) hos minearbejderne i Cortonwook.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: The Miners Strike 1984-85

---

 

4. maj 1984

362 anholdes under Kulørte Klat-demonstration ved Frihedsmuseet i København. (Hidtil Danmarksrekord i masseanholdelse).
Kulørte Klat var happenings-aktiviteter med udgangspunkt i BZ-miljøet.

Se:

Demonstration (Leksikon.org)

---

 

4. juni 1984

Den amerikanske rocksanger Bruce Springsteen udgiver albummet Born in The USA.

Se:

• Born in the USA (Wikipedia.org)
• Lyrics (YouTube, 4:30 min.)
• Bruce Springsteen: Born in the USA 1984 (Brucevideos.com) (YouTube.com). From Brendan Byrne Arena, New Jersey, August 12th, 1984.

Bruce Springsteens ‘Born in the U.S.A.’ fylder 40 år, men er stadig misforstået. Af Dianne Winston (Videnskab.dk, 4. juli 2024). “Mange musikere har sagt fra, når politikere forsøger at udnytte deres musik til politiske kampagner, men Bruce Springsteens afslag er nok det mest berømte af alle.”

Springsteens ”Born in the USA” fylder 25 år. Af Christian Christensen (Socialistisk Information, nr. 230, juli 2009, side 28-31). “Måske et af de mest misforståede stykker kunst i den globale populærkulturs historie.”

Sex with Bruce Springsteen: The gender politics of Born in the USA. By Charles A. Hohman (AlterNet, July 24, 2009; online at Internet Archive). “”Born in the U.S.A.”, which turns 25 this year, stresses male sexuality as imperative to the American Dream. Where does that leave women?”

Se også:

Bruce Springsteen – den politiske rocker. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 22. juni 2012). Anmeldelse af Karsten Jørgensen: Bruce Springsteen: en biografi (Forlaget Klim, 2012)

Springsteen’s Wrecking Ball and the plague of the 99%. By Stephen Maher (Monthly Review, Vol.64, No.7, December 2012)

Springsteen’s salvation. By Theo Anderson (In These Times, May 7, 2010). “A new book reveals The Boss’ enduring allure.”

---

 

12. juni 1984

Nasserøv-brandmand Max Blicher Hansen bliver fyret første gang af Kbh. Kommune, efter 1. maj af politiske grunde at have udmeldt sig af fagforeningen. Sagen ender med Højesteret-frifindelse for uberettiget afskedigelse i 1997.

---

 

25. juni 1984

Franske filosof Michel Foucault dør i Paris (født 15. oktober 1926, se denne).

---

 

19. august 1984

Den danske Vietnam-aktivist Otto Sand dør i Farum (født 26. september 1915 i staten Ohio, USA).

Se:

Otto Sand (pdf). Nekrolog af Wilfred Gluud (Vietnam, nr.4, 1984; online på Internet Archive)

På skoling i Moskva. Af Chris Holmsted Larsen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 21. juli 2011). Trykt med titlen Kursist på den Internationale Leninskole 1958-60 i Arbejderhistorie (nr.1, 2011, s.50-59). “Otto Sand var i 1958-60 på den Internationale Leninskole i Moskva.”

‘Solidaritet – ikke almisser’. Af Chris Holmsted Larsen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 3. marts 2011). Trykt i Arbejdermuseets Årbog 2009 (2010, s.56-80). “DKP’s og Vietnambevægelsens historie kan spejles gennem kommunisten og aktivisten Otto Sands liv.” Se også Wilfred Gluud: ‘Solidaritet – ikke almisser’ (pdf) (Vietnam Ajour, nr.4, 2010,
s.10-11; online på Internet Archive).

Sandheden om Sand? PET-kommissionens beretning, bd. 8 (pdf). Af Chris Holmsted Larsen (Arbejderhistorie, nr.2, 2010, s.118-121)

Vietnambevægelsens historiske og politiske udvikling (pdf) (Davifo.dk; online på Internet Archive). Tale af Otto Sand 7. december 1968 på De Danske Vietnamkomiteers (DDV) stiftende møde.

---

 

25. august 1984

Den amerikanske forfatter (Med koldt blod 1966) Truman Capote dør i Los Angeles, Calif. (født 30. september 1924, se denne).

---

 

29. september 1984

Det første graffiti piece i DK blir lavet af Whap Gang i Frihavnen på en væg på Unicef Plads.

Se:

117 ting du absolut bør vide: WHAP (Danmarks Radio; P2)

Graffiti (Denstoredanske.dk)

Graffiti (Wikipedia.dk)

Graffiti (Wikipedia.no). Norsk med mere historisk stof.

Graffiti (Wikipedia.org). Længere engelsk artikel.

Gadekunst.dk – Portal for lovlig graffiti og streetart siden 1996

Ja tak til mere graffiti i gadebilledet? Af Lykke Dressel (Socialistisk Arbejderavis, nr.260, 27.9.2006). Interview med graffitimaleren Theis One.

Se også:

Graffiti er en del af dansk kulturarv. Af Ole Sandberg (Faklen, marts 2011). Om Karen Jespersens reaktion på tag på Jellingstenene og hendes “opvisning i reaktionær, nationalistisk ultra-konservatisme” og “manglende respekt og kendskab til den del af den skandinaviske historie, som netop Jellingestenen repræsenterer”.

---

 

30. september 1984

Internationale Socialister (IS) dannes formelt efter brud i august med fraktionen Faglig Fællesliste (FFL) i VS. IS melder sig ind i Enhedslisten 4. marts 2006, og beslutter at forlade samme 18. januar 2015.

Links:

Internationale Socialister (IS). Af Hans Jørgen Vad (Leksikon.org).

Internationale Socialister 1984-. Af Bertel Nygaard (Danmarkshistorien.dk, 15. august 2011).

Internationale Socialister (Wikipedia.dk). Med links til bla. større engelsk artikel.

Podcast: Vand under broen, 15: Charlie Lywood om Faglig Fællesliste og Internationale Socialister (Radioaktiv, august 2019, 60:02 min.). “Historikeren Janus Rønbach og Jonas Neivelt tager en snak med Charlie Wyndham Lywood om Faglig Fællesliste i VS, og hvordan dele af denne udviklede sig til Internationale Socialister (IS). Hvor lang var arbejdsløshedsmarchen? Hvad var forholdet til det britiske Socialist Workers Party (SWP)? Og hvordan indvirkede Solidarność’ kamp i Polen på udviklingen af IS?”

De vil tage magten fra Christiansborg og give den til folket. Af Lærke Cramon (Information.dk, 24. januar 2014). Interview med Anne Lange og Mette Hermansen.

Venstrefløjen starter med Ø. Af Jakob Nerup (Modkraft.dk/Kontradoxa, 20. januar 2015). Kommentar til Internationale Socialisters udmeldelse af Enhedslisten.

Efter brud med Enhedslisten: Internationale Socialister blæser til kamp mod racisme. Af Rune Eltard-Sørensen (Modkraft.dk, 18. januar 2015).

Pressemeddelelse: Internationale Socialister går ud af Enhedslisten (Socialistisk Arbejderavis, nr.342, 18. januar 2015; online på Internet Archive)

Pressemeddelelse: Internationale Socialister går ind i Enhedslisten (Internationale Socialister, 10. marts 2006; online på Internet Archive).

10 år for socialisme. Af Tom Christiansen (International Socialisme, nr.8, efterår 1994, side 5-27).

20 år for socialisme. Af Jørn Andersen (Socialistisk Arbejderavis, nr.234, oktober 2004).

Hvorfor et revolutionært arbejderparti? IS – på vej ud af centrismen. Redigeret af Carsten Sørensen og Charlie Lywood (Internationale Socialister, september 1984; online på Marxisme Online). Med bidrag af Tom Christiansen, Roger Cox, Ole S. Hansen, Jørgen Lund, Charlie Lywood, Jason Meyler og Hans Jørgen Vad.

Internationale Socialister (Socialister.dk). I oktober 1984 udgives første nummer af Socialistisk Arbejderavis.

Se også:

Socialistisk Arbejderavis # 300. Af Jørn Andersen (Socialistisk Arbejderavis, nr.300, 12. august 2010). Med links til artikler om emner gennem 300 numre.

---

 

21. oktober 1984

Den franske filminstruktør Francois Truffaut dør i Paris (født 6. februar 1932, se denne).

---

 

3. december 1984

Hidtil største industriulykke, da pesticidudslippet på Union Carbide i Bhopal, Indien, dræber op til 16.000 og 300.000 skades.

Se:

• Union Carbide (Leksikon.org)
• Bhopal (Denstoredanske.dk)
• Bhopal disaster (Wikipedia.org)

ICJB: International Campaign for Justice in Bhopal

“Realiteten for syerskerne i Bangladesh har ikke forbedret sig” (Autonom Infoservice, 2. december 2014). Interview med Gisela Burckhardt (63) fra Clean Clothes Campaign.

Retten skånede de ansvarlige. Af Margit Kjeldgaard (Modkraft.dk, 8. juni 2010)

 

Bhopal’s fight for memory (Against the Current, Issue 175, March-April 2015). Sara Abraham interviews Nityanand Jayaraman, member of the Bhopal Memorial Trust.

Chemical catastrophe: From Bhopal to BP Texas City. By Tomás Mac Sheoin (Monthly Review, Vol.62, No.4, September 2010)

25 years after world’s worst industrial disaster, Bhopal victims languish in neglect. By Kranti Kumara (World Socialist Web Site, 19 December 2009)

---

 

10. december 1984

Biskop Desmond Tuto tildeles som den anden sorte sydafrikaner Nobels Fredspris for kampen mod apartheid “… for his role as a unifying leader figure in the non-violent campaign to resolve the problem of apartheid in South Africa.”
Desmond Tutu fødes 7. oktober 1931 og dør 26. december 2021.
Den første var ANC-formanden Albert Lutuli, der modtog 1960-prisen i 1961,  for sin ikke-voldelige kamp mod apartheid.
Se: Albert Lutuli (NobelPrize.org) og artikel på Wikipedia.org om bl.a. uenigheder i ANC om væbnet kamp.

Se:

• Desmond Tutu (Denstoredanske.dk)
• Desmond Tutu (Wikipedia.dk) + større på engelsk.
• The Nobel Peace Prize 1984 (NobelPrize.org)
• Desmond Tutu (South Africa Online)

Mindeord: Desmond Tutu kæmpede for menneskerettigheder – og mod apartheid – hele sit liv. Af Tue Magnussen (Solidaritet.dk, 3. januar 2021). “Et langt liv som menneskerettigheds-forkæmper er forbi. Desmond Tutu bevarede trods stor hæder jordforbindelsen, og fastholdt sin kritik af apartheid og brud på menneskerettigheder.”

World leaders mourn Archbishop Desmond Tutu in acknowledgement of services rendered to imperialism. By Jean Shaoul (World Socialist Web Site, 5 January 2022). “Post-apartheid, Tutu’s greatest service by far to South African capitalism and world imperialism was as head of the Truth and Reconciliation Commission (TRC).”

A man of substance and joyful to the last: the Desmond Tutu I knew. By Stuart Rees (Green Left, January 2, 2022. “Australia and the world need the values, courage and humour which characterised the life of Archbishop Emeritus Desmond Tutu, who died aged 90 on Boxing Day.”

Desmond Tutu – a visionary activist who cut through to all. By Peter Hain (Morning Star Online, 31 December, 2021). “Desmond Tutu … was a remarkably progressive Anglican leader. Known globally for his uncompromising anti-apartheid campaigning, he was also well ahead of his time on other agendas.”

Desmond Tutu never sold out the liberation struggle. By Claire-Anne Lester and Carilee Osborne (Jacobin, December 29, 2021). “The late anti-apartheid leader Archbishop Desmond Tutu was no neoliberal sellout. His legacy was always to advocate structural reforms in South Africa.”

Hypocrisy in West’s response to passing of Archbishop Tutu. By Tom Bramble (Red Flag, 28 December 2021). “Desmond Tutu’s life was one of struggle against injustice. The politicians who line up to laud him today are not fit to wipe his feet.”

Desmond Tutu. Af Anne Mette Øeby Lambourne (Kristeligt Dagblad, 22. december 2005). “Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu er verdenskendt for sit arbejde for forsoning og fred i Sydafrika. Han var en nøglefigur i kampen mod apartheid og har betydet meget for en afrikansk fortolkning af kristendommen.”

Se også:

Tidslinjen 8. januar 1912 om ANC, African National Congress.

---