5. maj 1872 blev demonstration til Fælleden angrebet af politi og militær. Samtidig blev
5. maj 1872 blev demonstration til Fælleden angrebet af politi og militær. Samtidig blev "førerne" af Internationales sektion (parti og fagforeninger samlet i én organisation) Pio, Brix og Geleff arresteret, og først 4-5 år senere blev arbejderbevægelsen egentligt organiseret igen. Tegning fra satirebladet "Ravnen" i 1889.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1872.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste

Nye blade 1872:

  • Dansk Arbejdertidende
  • Dansk Arbejdertidende. Odense.
  • Folkets Barn
  • En Røst fra Fængslet
  • Dagbladet ‘Socialisten’ starter, se datoen 2. maj 1872 nedenfor.

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1878


 

20. marts 1872

Den danske forfatter Karin Michaëlis fødes som Katharina Marie Bech Brøndum i Randers (dør 11. januar 1950 i København). Idealistisk forfatterskab og progressiv humanistisk indsats. Debut 1898, gennembrud (“Lillemor”) 1902 (se bibliografi).
Efter ægteskab 1895-1911 med forfatteren Sophus Michaëlis  ** boede hun på Thurø ved Svendborg, hvor hun var vært for bl.a. flere tyskere i eksil for nazismen, den mest kendt er Bertold Brecht,* slutningen af juni-december 1933.

* Om Brechts asyl i Danmark/Svendborg 1933-1939, se Tidslinjen 20. juni 1933.
** Om Sophus Michaëlis, se artikel i Dansk Biografisk Leksikon, af Sven Rossel og Chr. Rimestad.

 

Ægteparret Karin og Sophus Michaëlis, Kabinetfotografi 1905? Foto: Julie Rasmine Marie Laurberg (1856-1925). Public Domain.
Ægteparret Karin og Sophus Michaëlis, Kabinetfotografi 1905? Foto: Julie Rasmine Marie Laurberg (1856-1925). Public Domain. Source: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. ** Billedtekst til ovenstående foto: “Karin og Sophus Michaëlis i slutningen af 1800-t. Den senromantiske iscenesættelse — hun smiler gådefuldt hen for sig; han ser på os med nøgtern alvor og en skødesløs elegance — afspejler situationen i begyndelsen af deres ægteskab. Hun var et guds ord fra landet med beskedne kundskaber, han allerede en agtet kunstkritiker og lyriker og en berømt dandy i hovedstaden. Senere blev rollerne vendt om. Karin Michaëlis blev internationalt kendt for sine romaner om kvindeproblemer. Sophus Michaëlis var næppe død, førend det meste af hans forfatterskab gik i glemmebogen.”

Leksikale:

Artikler:

Karin Michaëlis (Svendborg Historie). Biografi og om Karin Michaëlis Selskabet (stiftet 2006). “Allerede fra midten af 20’erne erkendte hun farerne ved den voksende nationalisme og protesterede gennem skrift og tale mod krig, politisk forfølgelse og undertrykkelse. Dette kan læses i mange avisindlæg fra den tid, men også i den antiautoritære roman “Den grønne Ø. Roman for ungdommen”. *
* Se mere om denne roman under afsnittet Litteratur nedenfor (markeret med **).

Mens hun var på besøg i USA i 1939, blev hun advaret (gennem?/af) den mangeårige radikale udenrigsminister P. Munchs hustru mod at rejse tilbage til Danmark pga. nazismens fremmarch. Hun blev derfor som politisk flygtning i USA frem til 1946 ligesom mange andre europæere.

Nyopdaget dansk forfatter var glemt herhjemme og berømt i hele verden. Af Karen Klitgaard Povlsen (Videnskab.dk/Forskerzonen, 12. februar 2023). “Karin Michaëlis var modernist, pacifist, stærkt grænseoverskridende og én af de vigtigste danske forfattere i det 20. århundrede. Derfor skal du læse hendes bøger.”

Hun skrev mere end 130 kronikker igennem årene og mange bidrag til Politikens Magasin og kultursiderne. Af Karen Klitgaard Povlsen og Johan Rosdahl (Politiken.dk/kronik, 20. marts 2022). “Den danske forfatter Karin Michaëlis var kendt og feteret over hele Europa. Alligevel er hun stor set blevet skrevet ud af den danske litteraturhistorie. I dag ville hun være født 150 år.” Under betalingsmur.
I den trykte avis (20. marts 2022) med titlen: “Hun var Amnesty International, før det fandtes”.

 Karin Michaëlis og Tyskland (pdf). Af Birgit S. Nielsen (Fund og Forskning; Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 2000, årg.39, nr.1, s.149-181). “Karin Michaëlis’ humanitære og politiske engagement under Første Verdenskrig og årene frem til 1933.”

Det gode menneske fra Thurø: portræt af Karin Michaëlis. Af Margit Andersen (Arbejderen.dk, 22. marts 2020). “Mange forfatterskaber havner uanset deres kvalitet i glemslens mørke efter en vis tid, men nogle dukker så mirakuløst op igen, hvis støvet kun befinder sig på den udvendige side. Det er sket for Karin Michaëlis (1872-1950) her på det sidste, hvor der er gået 70 år siden hendes død.” Også trykt i Kommunist (nr.4, april 2014, s.8-9).

Det gode menneske fra Thurø: Karin Michaëlis. Af Solveig Czeskleba-Dupont (Modkraft.dk, 12. marts 2015). “Den venstreintellektuelle forfatter og antifascist Karin Michaëlis er næsten helt glemt, selv om hun i starten af det 20. århundrede var en de mest kendte danske forfattere i Europa.” Også bragt i Det Ny Clarté (nr.26, marts 2015, side 43-47), med titlen Karin Michaëlis: Forfatter, aktivist og livskunstner (pdf). Se Rettelse: Billede af Karin Michaëlis (Det Ny Clarté, nr.27, juni 2015, s.40).

Karin Michaëlis, two house guests, and two differing points of view (pdf). By Beverley Driver Eddy (Troldspejlet, Issue 21, 3 May 2011, p.1-11). “Brecht style vs KM as writers, and Brecht vs Storm Nielsen, (Danish ‘gentleman’-thief) as guests.”

Karin Michaëlis – En feministisk humanist og fredskæmper. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 3. juni 2008). “Karin Michaëlis var år forud for Simone de Beauvoir, og lidt dristigt kan man sige, at Michaëlis var for kvindesagen, hvad Andersen Nexø var for arbejderklassen.”

En idealist på Thurø. Af Charlotte Christensen (Information.dk, 7. august 2001). “Karin Michaëlis læses nok ikke meget i dag, men hendes humanistiske og humanitære indsats skulle nødigt gå i glemmebogen.”

Video+Audio: 

Birke Allé, Thurø – Karin Michaëlis
Portrætfilm om Karin Michaëlis`hjem på Thurø 1906-46. Af Sine Bang Nielsen 2013. (YouTube.com, 12:09 min.) Starter med lyd fra interview med radioværten Karl Bjanhof, 1947.
Ca. 11 min. henne: Tom Kristensen, der boede i huset 1946- til sin død i 1974, om huset navn ‘Torelore’.

Digterportræt (DR, Dansk Kulturarv, 7. februar 1950; 34:37 min.). “Tom Kristensen tegner et portræt af forfatterinde Karin Michaëlis, der døde fornyligt … Om Michaelis romaner … foredragsvirksomhed, om hendes barndom, personlige egenskaber, skrivekundskab, inspirationskilder, hendes styrke og svagheder i forfatterskabet mv. Inge Hvid-Møller læser et afsnit af en Karin Michaëlis-tekst …”

Karin Michaëlis 1872-1950 – Forfatter og humanist (Karinmichaelis.dk). Site udg. af Karin Michaëlis Selskabet, med bl.a. værkliste, erindringer mv. Og litteraturliste om Michaëelis: Udgivelser og sekundærlitteratur + Links (inkl. lydoptagelse: Forfatterinden Karin Michaëlis i samtale (“Kaminpassiar”) med Karl Bjarnhof om hendes liv, forfatterskab og rejser, 1947, 36:48 min.; på Dansk.kulturarv.dk) + video med ca. 2 min. af samtalen på lydsiden: Portrætfilm om Karin Michaëlis` hjem på Thurø 1906-46. Af Sine Bang Nielsen (speak) 2013 (YouTube.com, 12:09 min.) med film af hjemmet og husene på Birke Allé, Thurø.(se video ovenfor).
Også på sitet Karinmichaelis.dk: billeder fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
+ Troldspejlet, meddelelsesblad for selskabet, online fra nr. 1, okt. 2006- .

En glemt verdensberømthed. Af Merete Von Eyben (Politiken.dk, kronik, 23. december 2002). “Dameforfatteren Karin Michaëlis blev overset i nogle årtier. Nu har den eksperimenterende kunstner fået et comeback.”

Litteratur:

Karin Michaëlis – forfatter og aktivist. Af Karen Klitgaard Povlsen og Johan Rosdahl (U Press, 2022, 149 sider).

Hjertets kalejdoskop: En biografi om Karin Michaëlis. Af Beverley Driver Eddy (Karin Michaelis Selskabet, 2013,  2. rev. udgave 2019, 442 sider).
Anmeldelser:
Bjarne Nielsen: Karin Michaëlis: Feminist, humanist og antifascist  (Arbejderen.dk, 21. maj 2014): “Med ‘Hjertets Kalejdoskop’ har Beverley Driver Eddy præsteret den hidtil bedste biografi om den danske stjerneforfatter Karin Michaëlis og hendes betydningsfulde virke.
Merete von Eyben: Hjertets kalejdoskop [på engelsk](Scandinavian Studies, Vol.86, No.4, Winter 2014, p.487-491; online i Troldspejlet, nr.28, december 2016, s.[11-14]). “With the publication of Driver Eddy’s authoritative and indispensable biography … interest in Michaëlis’s life and work is bound to pick up further and accord her the recognition she so richly deserves …”

**

Karin Michaëlis – en europæiske humanist: et portræt i lyset af hendes utopiske roman Den grønne ø (pdf). Af Birgit S. Nielsen (Museum Tusculanums Forlag, 2002, 135 sider; online på Library.Oapen.org).

Den grønne ø: Karin Michaëlis’ asyl. Af Sine Bang Nielsen (Hjemmebibliotekets Forlag, 2010; 2. udg., Karin Michaëlis Selskabet, 2016, 83 sider).
Anmeldelse af Margit Andersen: I eksil på den grønne ø (Arbejderen.dk, 17. februar 2017). “Om nitten af disse gæster, der for en tid fandt ro på øen, har Sine Bang Nielsen fortalt i den lille, fine bog … med et informativt forord om forfatteren og humanisten Karin Michaëlis, der ikke bare skrev og talte, men også handlede.”

For børn og andre mennesker – to essays om Karin Michaëlis. Af Hardy Bach (Multivers, 2020, 78 sider).

Emigranter på Thurø: Karin Michaëlis, Maria Lazar og Margarete Steffin. Af Helge Scheuer Nielsen (Kvinder skriver, 2020, 78 sider). “… især om den østriske forfatter Maria Lazar … desuden om … Margarete Steffin, der var sekretær for Brecht.”

Se også:

Tidslinjen 14. august 1956 om Bertolt Brecht.

Tidslinjen 20. juni 1933 om Brechts asyl i Danmark (Thurø + Svendborg).

Den tyske kommunistiske emigration i Danmark 1933-1945 (pdf). Af Ole Stender Petersen  (Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie, nr. 10, juni 1978, side 4-17). Scroll ned.

Karin Michaëlis var 1939-1946 i eksil i USA**. Flyttede 1947 til København, men er begravet på Thurø Kirkegård. (Tekst på stenen: “Hun kom hjem”, se foto på Gravsted.dk + mini-biografi. ** tilrådet til eksil af (gennem?) daværende udenrigsminister P. Munchs hustru, Elna.

 

Brechts åbne brev til Karin Michaëlis i anledning af hendes 70-års fødselsdag 20. marts. 1942 (trykt i Aufbau : Jüdisches Monatsmagazin. Nachrichtenblatt des German-Jewish Club inc. New York N.Y.

Kære Karin
Jeg tror ikke, du er særlig forbavset over at være i eksil; jeg ville i hvert fald snarere være forbavset, hvis du ikke var i eksil – i betragtning af din kærlighed til sandheden og din vrede over uret. Vores litteraturhistorie omfatter ikke lige så mange eksilerede forfattere som den kinesiske.

Det må vi undskylde med, at vores litteratur endnu er meget ung og ikke kultiveret nok. Jeg har hørt, at de kinesiske lyrikere og filosoffer plejede at gå i eksil ligesom vores på en læreanstalt. Det var ganske almindeligt. Mange flygtede flere gange, men det lader til at have været en æressag at skrive sådan, at man i hvert fald én gang var nødt til at ryste fædrelandets støv af sine fødder.

Jeg kommer også i tanker om kinesiske vismænd, fordi jeg på Thurø hørte dig tale med fiskere og elever, og fordi jeg tænker på dine tusind historier om folk og egnen, som du desværre ikke skriver ned. Men måske skriver du dem ned om tyve eller tredive år, så er det to tusind.

Det er ikke nok for mig. Vi har altid været enige om, at den tid, vi lever i, er en fortræffelig tid for kæmpende. I hvilken anden tidsalder har fornuften haft sådan en chance? I ingen har kampen i højere grad været umagen værd.

Med hjerteligt kammeratskab Din Bert Brecht

(Oversat maj 2021 af Kirsten Klitgård, Karin Michaëlis Selskabet)


 

31. marts 1872

Den russiske revolutionære Aleksandra Michajlovna Kollontaj fødes i Sankt Petersborg (efternavn Domontovitj) (19. marts gamle tidsregning) (dør 9. marts 1952 i Moskva).

Medlem af Bolsjevikkernes centralkomite, og støttede den såkaldte Arbejderoppositon i partidebatterne. Verdens første kvindelige minister (folkekommissær for sociale anliggender, 1918-19), senere den første kvindelige ambassadør, 1922-45, bl.a. i Norge og Sverige

Aleksandra Kolontai, 1910. Photo: Ukendt. Public Domain.
Aleksandra Kollontaj, 1910. Photo: Ukendt. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Leksikale:

Works etc.:

Artikler:

Jeg har levet mange liv. Af HjN (Kommunist, nr. 5, 2022). “Alexandra Kollontaj blev født for 150 år siden den 31. marts 1872 … var en fremragende personlighed i den russiske, kommunistiske bevægelse. Hun var aktiv som taler og forfatter … Indenfor den russiske kommunistiske bevægelse kæmpede hun for kvinders rettigheder og var bannerfører for sociallovgivningen i den unge sovjetrepublik.”

Alexandra Kollontai (1872–1952), Russian communist revolutionary and Soviet diplomat, appointed as an attaché, later chargée d'affaires and finally minister plenipotentiary in Norway (1922–1926 and 1927-1930). Photo with Marcel Body (fr) from the Soviet legation in Oslo taken 7 September 1923 by Eivind Enger (from the collections of Oslo Museum via DigitaltMuseum). (CC BY-SA 4.0).
Alexandra Kollontai (1872–1952), Russian communist revolutionary and Soviet diplomat, appointed as an attaché, later chargée d’affaires and finally minister plenipotentiary in Norway (1922–1926 and 1927-1930). Photo with Marcel Body (fr) from the Soviet legation in Oslo taken 7 September 1923 by Eivind Enger (from the collections of Oslo Museum via DigitaltMuseum). (CC BY-SA 4.0). Source: Wikimedia Commons.

Fri kærlighed og fri socialisme. Af Signe Arnfred (Temanummer om den russiske revolution; tillæg til Solidaritet, nr. 13, februar 2018, s.20-23). “For Aleksandra Kolontaj var selvbestemmelse i både arbejds- og privatlivet det centrale i kampen for et nyt samfund.” Også online på Solidaritet.dk (26. juli 2019).

Den seksuelle krise. Af Anna Wolf (Socialistisk Arbejderavis, nr.361, 17. sept. 2017, s.5). “Et dyk ned i Alexandra Kollontais tidlige tekster er en spændende (gen)opdagelse af centrale spørgsmål om …”

Seksuelle relationer og klassekamp. Af Alexandra Kollontai (Socialistisk Information, 18. februar 2017). “Kollontai skrev i 1921 denne tekst, som her for første gang bringes i dansk oversættelse.”

Fra Femø til postkolonial feminisme: kønsforskning gennem 40 år. Af Signe Arnfred (Kvinder, Køn & Forskning, nr.3, 2012, s.6-18). Se side 10-14 om Kollontajs ideer.

Den glemte feminist. Af Alma Bekturganova Andersen (F-frekvensen.dk, Blog, 27. maj 2015; online på Internet Archive). Biografisk artikel.

Vejen til ægte kvindefrigørelse. Af Nina Holm Jensen (Socialistisk Revy, nr.4, maj 1998). Anmeldelse af Alexandra Kollontai on Women’s Liberation (Bookmarks, 1998, 48 s.).

Revolusjonens valkyrje: Om Aleksandra Kollontajs liv og virke. Av Sofie Marhaug (Gnist: Marxistisk Tidsskrift, nr.4, 2017). ” I anledning revolusjonens hundreårsdag ønsker jeg å gi et innblikk i hennes rolle før, under og etter 1917: Hva var hennes politiske overbevisning, og hvordan kom denne til uttrykk i skrift og handlinger?”

Kollontajs nedtegnelser om norsk politikk, natur og kultur. Av Guri Kulås (Klassekampen, 17. oktober 2015; online på Respublica.no). Interview med Åsmund Wugge om Aleksandra M. Kollontaj: Diplomatiske nedtegnelser 1922-1930, red. Åsmund Egge, Sven G. Holstmark og Aleksej A. Komarov (Oslo, Res Publica, 2015, 842 s.).

Aleksandra Kollontaj og norsk arbeiderbevegelse. Av Åsmund Egge (Tidsskriftet Rødt! nr.1, 2005). “Aleksandra Kollontaj var en av de mest framtredende kvinner i det 20. århundres første halvdel. Hun var revolusjonær sosialist og feminist, forfatter og diplomat.”

Kollontaj var fra juni 1930 til 1945 Sovjetunionens ambassadør i Stockholm. Med Josef Stalins (og Kliment Vorisjilovs?) portrætter i baggrunden. Foto: Unknown. Public Domain.
Kollontaj var fra juni 1930 til 1945 Sovjetunionens ambassadør i Stockholm. Med Josef Stalins (og Kliment Vorisjilovs?) portrætter i baggrunden. Foto: Unknown. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

In English:

A new generation of radicals is rediscovering Alexandra Kollontai. By Liza Featherstone (Jacobin, March 31, 2022). “The Bolshevik diplomat and Marxist feminist thinker Alexandra Kollontai, whose pioneering writings explored the prospects for women’s emancipation under socialism, was born 150 years ago today.”

Alexandra Kollontai—a fighter from the struggle. By Isabel Ringrose (Socialist Worker, Issue 2738, 16 January 2021). Review of Alexandra Kollontai: Writings From The Struggle. Edited by Cathy Porter (Bookmarks, 2020, 240 p.). “In a new book Cathy Porter compiles a vital selection of Kollontai’s literature. All are new translations, and all but three pieces are translated into English for the first time.”

A Rebel’s Guide to Alexandra Kollontai. By Alexandra Day (Irish Marxist Review, Vol.8, No.25, 2019, p.73-76). Review of Emma Davis’ book (Bookmarks, 2019, 59 p.). “Emma Davis’ newest entry in the Rebel’s Guide series present the case why Kollontai is a relevant figure for our times.”
See also video:
A Rebel’s Guide to Alexandra Kollontai. By Emma Davis (SWP TV, YouTube.com, 1.08.55 hour). July 2019, East London Marxism 2019 Festival.

Sex and the Russian Revolution. By Peter Drucker (Against the Current, Issue 193, March-April 2018). “To get a picture of Bolshevik sexual politics in the first few years after the revolution, Alexandra Kollontai’s writings are much more useful. When she was the first Bolshevik Com­missar for Social Affairs, Kollontai’s ideas were reflected in revolutionary decrees.”

Alexandra Kollontai, The Russian Revolution and women’s liberation. By Madeleine Johansson (Irish Marxist Review, Vol.6, No.17, 2017, p.29-35). “Although not well known today, Kollontai was a pioneer in terms of women in politics.”

Kollontai: Leaving behind Menshevik pacifism (Weekly Worker, Issue 1017, 3 July 2014). “She may have been best known for her work on the women question, writes Anne McShane, but Alexandra Kollontai was at the heart of the revolutionary fight against the imperialist war.”

Alexandra Kollontai by Cathy Porter. By Sarah Creagh (Socialist Review, Issue 384, October 2013). Review of Aleksandra Kollontai: A Biography (Merlin Press, 2013, 530 p.; revised edition). See also review by Leia Petty: Kollontai rediscovered (SocialistWorker.org, August 27, 2014) + Heather Rawling: Kollontai: a life of socialist struggle (Socialism Today, Issue 184, Dec/Jan 2014/15).

Alexandra Kollontai: Emancipation through the Russian Revolution. By Anne McShane (Weekly Worker, Issue 960, May 2, 2013). “Alexandra Kollontai kept on fighting for women against overwhelming odds. Anne McShane completes her examination of the role of this inspirational Bolshevik leader.”

Women and revolution: Alexandra Kollontai, a leading fighter for women’s liberation (Weekly Worker, Issue 959, April 25, 2013). “In the first of two articles, Anne McShane looks at the Bolsheviks’s most famous writer on the women’ss question.”

Alexandra Kollontai: defining International Women’s Day. By Cathy Porter (Socialist Worker, Issue 2293, 10 March 2012). “Alexandra Kollontai was a leading activist in Russia’s Bolshevik Party. She helped organise women workers and peasants during the revolutions of 1905 and 1917.”

Women on the left: Alexandra Kollontai (Counterfire, 11 February 2012). “Jenny Morrison discusses the life and legacy of Bolshevik Revolutionary and feminist Alexandra Kollontai.”

Meeting Alexandra Kollontai. By Abra Quinn (Against the Current, Issue 139, March-April 2009). “Kollontai’s work is still relevant, and still one of the best demonstrations of how the personal is political.”

K is for Kollontai. By Chanie Rosenberg (Socialist Review, Issue 324, April 2008). “The most important and boldest fighter for women’s liberation was Alexandra Kollontai.”

Alexandra Kollontai: socialist feminist (Women’s Fightback, No.4, October 2007). “She thought that if women’s issues were ignored, women would not join class struggle.”

Alexandra Kollontai (Socialist Worker, Issue 1978, 26 November 2005). “Moira Nolan shows how Alexandra Kollontai wanted a new morality as well as economic change.”

Alexandra Kollontai and Red Love. By Teresa L. Ebert (Against the Current, Issue 81, July-August 1999). “I want to reread the Russian revolutionary Alexandra Kollontai’s ideas about love and sexuality.”

Alexandra Kollontai: Russian Marxists and women workers. By Tony Cliff (International Socialism, Issue 14, Autumn 1981, p.75-104). “Here we will deal with the position of the Bolsheviks and of Kollontai.”

Alexandra Kollotai, a biography (pdf). By Tamara Deutscher (Marxism Today, May 1980, p.28-29). Review of Cathy Porter’s book (Virago, 1980, 537 p.). “Cathy Porter has written a sad, serious, and very readable book.” See the book online (pdf) (at Monoskop.org).

See also:

Women at the heart of the Revolution. By Anne McShane (Jacobin, August 11, 2019). “Alexandra Kollontai and her comrades founded the Zhenotdel in 1918 in order to ensure women’s full participation in Soviet society. Its efforts to liberate women in Muslim Central Asia showed the revolution’s emancipatory promise — and the dangers of imposing change without the active support of the oppressed.”

Litteratur på dansk:

Aleksandra Kollontaj: Jeg har levet mange liv (Sputnik, 1986, 451 sider). En forkortet udgave af hendes selvbiografi fra 1974: Fra mit liv og arbejde (russisk udgave).

Alexandra Kollontaj: Mit liv – kvinde og kommunist (Gyldendal, 1974, 77 sider) (Gyldendals Uglebøger). Med efterskrift af Iring Fetscher (s.51-76).

Aleksandra Kollontaj: Udvalgte skrifter. Bind 1-3. Red. af Hanne Møller mfl. (Tiderne Skifter, 1977-78, 916 + 448 sider). (Bd.1: Den store kærlighed og andre politiske historier; Bd.2: Arbejdsbierne og den hvide fugl; Bd.3: Stækkede vinger: om Aleksandra Kollontajs samtid og ideer).

“Arbejderoppositionen”. Af A.M. Kollontaj. Side 123-189 i: Parti, stat og fagforeninger – En antologi ved Niels Brunse (Revolutionshistoriske dokumenter; Bind 3/Bibliotek Rhodos, 1976, 342 sider). Dokumenter om fagforeningsdiskussionen i kommunistpartier.

Aleksandra Kollontaj: Klassekampen, familien og seksualpolitikken (Internationale Socialister, 1995, 31 sider) (Grundskoling for socialister; 3).

Alexandra Kollentaj: Seksuelle forbindelser og klassekampen. Oversat af Jan Bredsdorff (Mentalhygiejne, nr.1-2, 1974, s.5-11). Ny oversættelse af teksten ovenfor: Seksuelle relationer og klassekamp (Socialistisk Information, 18. februar 2017).

Se også på Socialistisk Bibliotek / See also:


 

2. maj 1872

Ugeavisen Socialisten begynder at udkomme som dagblad.
(se om ugevisens start på Tidslinjen 22. juli 1871).
Første nummer med indkaldelse til mødet 5. maj på Nørre Fælled i København. Se næste post 5. maj 1872.
Nederst på forsiden Louis Pio’s artikel ‘Målet er fuldt’. **
Forsidetekst og artiklen gengivet på Danmarkshistorien.dk.

** NB at Pios artikel starter med at citere de første linjer af U.P. Overbyes ‘Socialistmarchen’: “Snart dages det, Brødre, det lysner …”
Se om sangens historie og betydningen af kvædets afslutning’s (“til Arbejde Liv eller Død” for ‘slaget på fælleden’ på posten om U.P. Overby, på vores linksamling: Socialister på Assistens Kirkegård / Personer: Scroll ned til Overby, U.P.


 

5. maj 1872

Slaget på Fælleden. Pio, Brix og Geleff anholdes og idømmes mellem 3 og 5 års fængsel.
Det første åbne sammenstød mellem statsmagten og arbejderbevægelsen.

5. maj 1872 blev demonstration til Fælleden angrebet af politi og militær. Samtidig blev "førerne" af Internationales sektion (parti og fagforeninger samlet i én organisation) Pio, Brix og Geleff arresteret, og først 4-5 år senere blev arbejderbevægelsen egentligt organiseret igen. Tegning fra satirebladet "Ravnen" i 1889.
5. maj 1872 blev demonstration til Fælleden angrebet af politi og militær. Samtidig blev “førerne” af Internationales sektion (parti og fagforeninger samlet i én organisation) Pio, Brix og Geleff arresteret, og først 4-5 år senere blev arbejderbevægelsen egentligt organiseret igen. Tegning fra satirebladet “Ravnen” i 1889.

Links:

Mindetavle for Louis Pio. Ravnsborggade 21. Tavle for Louis Pio, der boede her i 1872 under “Slaget på Fælleden”. Af Sune Hundebøll (Københavns Biblioteker, 10. maj 2010; online på Internet Archive).

Slaget på Fælleden: for 150 år siden var målet fuldt for de københavnske arbejdere.
Af BL (Arbejderen.dk, 5. maj 2022). Inkl. “Målet er fuldt” Louis Pio, Socialisten, 2. maj 1872. Med links til nogle af ovenstående kilder og artikler.

For 150 år siden var målet fuldt for de københavnske arbejdere (Arbejderen.dk, 5. maj 2023). “Slaget på Fælleden, som foregik for 150 år siden, var det første større opgør mellem magthaverne og den gryende arbejderbevægelse. Det belærte bevægelsen om dens modstanderes styrke og nødvendigheden af at være velorganiseret. I de efterfølgende år blev der dannet flere fagforeninger.”

Den tidligere arbejderbevægelse: Internationales dannelse og ‘Slaget på Fælleden’ 1872. Af Henning Grelle (Arbejdermuseet). Med Kilder og bladet Socialisten (2. maj 1872) online.

Litteratur:

Den Internationale Arbejderforening for Danmark: aktstykker til belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra august 1871 til slaget på Fælleden i maj 1872. Red. af Jens Engberg (SFAH/ABA, 1985, 428 sider) (SFAH skriftserie, 16)

Den internationale arbejderforening for Danmark: aktstykker til belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra slaget på Fælleden i maj 1872 til førernes bortrejse til Amerika i marts 1877. Red. af Jens Engberg (SFAH/ABA, 1992, 610 sider) (SFAH skriftserie, 28)

Louis Pio og slaget paa Fælleden. Red. af Jens Engberg (Munksgaard, 1971, 104 sider) (Acta-serien, 2)

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

2. september 1872

Præsten,salmedigteren og folkevækkeren N.F.S Grundvig dør i København..
(Født i Udby v. Vordingborg, 8. september 1783, se denne dato)


1. oktober 1872

Med 73 (kun kvindelige*) medlemmer af Kvindeligt Læseforening åbner bibliotek med læsesal, udlån, læse-cirkulationskredse og 1.007 bind + aviser og tidskrifter, med vægt på kvinders “åndelige udvikling og for at “højne danske kvinders stilling … gennem kundskaber og skønhed i det daglige virke” som formål. Foreningen blev med tea-room, mødesal, læsesal og flere biblioteksrum og bl.a. damehotel, et frirum og samlingssted for kvinders adgang og deltagelse i 1870’ernes politiske og kulturelle bevægelser. Og årtier senere hjælp til kvindelige akademikere, og bredere aktiviteter sociale aktiviteter.
Sophie Albertis var formand 1891-1929. “I hendes formandstid steg foreningens medlemstal fra ca. 820 i 1891 til omkring 4.600 i 1918-19, og bogbestanden voksede til ca. 74.000 bind med både dansk og udenlandsk litteratur. Hun udvidede bibliotekets rammer og gjorde foreningen til et tidssvarende og smukt opholdssted for det store dannede damepublikum. I 1901 indførte hun amerikaneren M. Deweys decimalklassesystem (se Wiki-artikel om dette system) til inddeling af bogbestanden..” Se Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Sofie Alberti.

Læsesalen i Kvindelig Læseforening. Illustration til nedenstående artikel af Emma Gad.

Links:

Se også:

Socialister på Assistens Kirkegård/andre bemærkelsesværdige: P.A. og Sofie Alberti
Grvsted.dk: Sofie Alberti. Med mini-biografi.

Litteratur:

Et andet hjem: Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962. Af Helle Hvenegård-Lassen (Museum Tusculanums Forlag, 2008, 479 sider). Se anmeldelse af Jytte Nielsen: En kvindelig højborg (Kvinfo.dk, 2. april 2009; online på Internet Archive).

* I modsætning til Dansk Kvindesamfund, hvor Frederik Bajer var en af stifterne og medlem. (se Tidslinjen 24. februar 1871).