5. maj 1872 blev demonstration til Fælleden angrebet af politi og militær. Samtidig blev "førerne" af Internationales sektion (parti og fagforeninger samlet i én organisation) Pio, Brix og Geleff arresteret, og først 4-5 år senere blev arbejderbevægelsen egentligt organiseret igen.


Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1872.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.


Bladliste
Nye blade 1872:

Dansk Arbejdertidende

Dansk Arbejdertidende. Odense.

Folkets Barn

En Røst fra Fængslet

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1878 (scroll ned)



20. marts 1872

1872karin-2.jpgDen danske forfatter Karin Michaelis fødes som Katharina Marie Bech Brøndum i Randers (dør 11.1.1950 i Kbh.) Idealistisk forfatterskab og progressiv humanistisk indsats. Debut 1889, gennembrud (“Lillemor”) 1902.
Boede 1906 til slutn. af 40’erne på Thurø ved Svendborg, hvor hun var vært for eksiltyskere, bl.a. Bertold Brecht.

Leksikale:

Karin Michaelis (1872-1950) (Dansk Kvindebiografisk Leksikon).

Karin Michaëlis (Wikipedia.dk).

Artikler:

Det gode menneske fra Thurø: Karin Michaëlis. Af Solveig Czeskleba-Dupont (Modkaft/Kontrdoxa, 12. marts 2015). “Den venstreintellektuelle forfatter og antifascist Karin Michaelis er næsten helt glemt, selv om hun i starten af det 20. århundrede var en de mest kendte danske forfattere i Europa.” Også bragt i Det Ny Clarté (nr.26, marts 2015, side 43-47), med titlen Karin Michaelis: Forfatter, aktivist og livskunstner (pdf). Se Rettelse: Billede af Karin Michaelis (Det Ny Clarté, nr.27, juni 2015, s.40)

Karin Michaëlis – En feministisk humanist og fredskæmper. Af Bjarne Nielsen (Modkraft.dk/Modkultur, 9. juni 2008). “Karin Michaelis var år forud for Simone de Beauvoir, og lidt dristigt kan man sige, at Michaelis var for kvindesagen, hvad Andersen Nexø var for arbejderklassen.”

Karin Michaëlis: Feminist, humanist og antifascist. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen, 21. maj 2014, Kultur, side 1-2). Anmeldelse af “Hjertets Kalejdoskop”.

En idealist på Thurø. Af Charlotte Christensen (Information.dk, 7. august 2001).

Karin Michaëlis – Forfatter, livskunstner og aktivist (1872–1950). Site udg. af Karin Michaelis Selskabet, med bl.a. værkliste, erindringer mv. Og litteraturliste om Michaelis: Udgivelser og sekundærlitteratur + Links (inkl. video: Karl Bjarnhofs interview med Karin Michaelis, 1947) + billeder fra Det Konglige Biblioteks billedsamling.

Karin Michaëlis (Denstoredanske.dk). Fra Torben Weinreich: Historien om børnelitteratur (Branner og Korch, 2006).

Litteratur:

Hjertets kalejdoskop: En biografi om Karin Michaëlis. Af Beveley Diver Eddy (Karin Michaelis Selskabet, 2013, 442 sider).

2015karin.jpg
Karin Michaëlis 1926. Foto: Det Kongelig Biblioteks billedsamling.



31. marts 1872

Den russiske revolutionære Aleksandra Michajlovna Kollontaj fødes i Sankt Petersborg (efternavn Domontovitj) (19. marts gamle tidsregning) (dør 9. marts 1952 i Moskva).

Medlem af Bolsjevikkernes centralkomite, og støttede den såk. Arbejderoppositon i partidebatterne. Verdens første kvindelige minister (folkekommissær for sociale anliggender, 1918-19), senere den første kvindelige ambassadør, 1922-45, bl.a. i Norge og Sverige.

9152kollentaj460.jpg
Med Stalins billede: Kollentaj som ambassadør (Norge 1922?)

Leksikale:

Works:

Artikler:

Fri kærlighed og fri socialisme. Af Signe Arnfred (Temanummer om den russiske revolution; tillæg til Solidaritet, nr. 13, februar 2018, s.20-23). “For Aleksandra Kolontaj var selvbestemmelse i både arbejds- og privatlivet det centrale i kampen for et nyt samfund.”

Den seksuelle krise. Af Anna Wolf (Socialistisk Arbejderavis, nr.361, 17. sept. 2017, s.5). “Et dyk ned i Alexandra Kollontais tidlige tekster er en spændende (gen)opdagelse af centrale spørgsmål om …”

Seksuelle relationer og klassekamp. Af Alexandra Kollontai (Socialistisk Information, 18. februar 2017). “Kollontai skrev i 1921 denne tekst, som her for første gang bringes i dansk oversættelse.”

Fra Femø til Postkolonial Feminisme: kønsforskning gennem 40 år. Af Signe Arnfred (Kvinder, Køn & Forskning, nr.3, 2012, s.6-18). Se side 10-14 om Kollontajs ideer.

Den glemte feminist. Af Alma Bekturganova Andersen (F-frekvensen.dk, Blog, 27. maj 2015). Biografisk artikel.

Vejen til ægte kvindefrigørelse. Af Nina Holm Jensen (Socialistisk Revy, nr.4, maj 1998). Anmeldelse af Alexandra Kollontai on Women’s Liberation (Bookmarks, 1998, 48 s.).

Revolusjonens valkyrje: Om Aleksandra Kollontajs liv og virke. Av Sofie Marhaug (Gnist: Marxistisk Tidsskrift, nr.4, 2017). ” I anledning revolusjonens hundreårsdag ønsker jeg å gi et innblikk i hennes rolle før, under og etter 1917: Hva var hennes politiske overbevisning, og hvordan kom denne til uttrykk i skrift og handlinger?”

Kollontajs nedtegnelser om norsk politikk, natur og kultur. Av Guri Kulås (Klassekampen, 17. oktober 2015; online på Respublica.no). Interview med Åsmund Wugge om Aleksandra M. Kollontaj: Diplomatiske nedtegnelser 1922-1930, red. Åsmund Egge, Sven G. Holstmark og Aleksej A. Komarov (Oslo, Res Publica, 2015, 842 s.).

Aleksandra Kollontaj og norsk arbeiderbevegelse. Av Åsmund Egge (Tidsskriftet Rødt! nr.1, 2005). “Aleksandra Kollontaj var en av de mest framtredende kvinner i det 20. århundres første halvdel. Hun var revolusjonær sosialist og feminist, forfatter og diplomat.”

In English:

Sex and the Russian Revolution. By Peter Drucker (Against the Current, Issue 193, March-April 2018). “To get a picture of Bolshevik sexual politics in the first few years after the revolution, Alexandra Kollontai’s writings are much more useful. When she was the first Bolshevik Com­missar for Social Affairs, Kollontai’s ideas were reflected in revolutionary decrees.”

Alexandra Kollontai, The Russian Revolution and women’s liberation. By Madeleine Johansson (Irish Marxist Review, Vol.6, No.17, 2017, p.29-35). “Although not well known today, Kollontai was a pioneer in terms of women in politics.”

Kollontai: Leaving behind Menshevik pacifism (Weekly Worker, Issue 1017, 3 July 2014). “She may have been best known for her work on the women question, writes Anne McShane, but Alexandra Kollontai was at the heart of the revolutionary fight against the imperialist war.”

Alexandra Kollontai by Cathy Porter. By Sarah Creagh (Socialist Review, Issue 384, October 2013). Review of Aleksandra Kollontai: A Biography (Merlin Press, 2013, 530 p.; revised edition). See also review by Leia Petty: Kollontai rediscovered (SocialistWorker.org, August 27, 2014) + Heather Rawling: Kollontai: a life of socialist struggle (Socialism Today, Issue 184, Dec/Jan 2014/15).

Alexandra Kollontai: Emancipation through the Russian Revolution. By Anne McShane (Weekly Worker, Issue 960, May 2, 2013). “Alexandra Kollontai kept on fighting for women against overwhelming odds. Anne McShane completes her examination of the role of this inspirational Bolshevik leader.”

Women and revolution: Alexandra Kollontai, a leading fighter for women’s liberation (Weekly Worker, Issue 959, April 25, 2013). “In the first of two articles, Anne McShane looks at the Bolsheviks’s most famous writer on the women’ss question.”

Alexandra Kollontai: defining International Women’s Day. By Cathy Porter (Socialist Worker, Issue 2293, 10 March 2012). “Alexandra Kollontai was a leading activist in Russia’s Bolshevik Party. She helped organise women workers and peasants during the revolutions of 1905 and 1917.”

Women on the left: Alexandra Kollontai (Counterfire, 11 February 2012). “Jenny Morrison discusses the life and legacy of Bolshevik Revolutionary and feminist Alexandra Kollontai.”

Meeting Alexandra Kollontai. By Abra Quinn (Against the Current, Issue 139, March-April 2009). “Kollontai’s work is still relevant, and still one of the best demonstrations of how the personal is political.”

K is for Kollontai. A-Z of Socialism article by Chanie Rosenberg (Socialist Review, Issue 324, April 2008). “The most important and boldest fighter for women’s liberation was Alexandra Kollontai.”

Alexandra Kollontai: socialist feminist (Women’s Fightback, No.4, October 2007). “She thought that if women’s issues were ignored, women would not join class struggle.”

Alexandra Kollontai (Socialist Worker, Issue 1978, 26 November 2005). “Moira Nolan shows how Alexandra Kollontai wanted a new morality as well as economic change.”

Alexandra Kollontai and Red Love. By Teresa L. Ebert (Against the Current, Issue 81, July-August 1999). “I want to reread the Russian revolutionary Alexandra Kollontai’s ideas about love and sexuality.”

Alexandra Kollontai: Russian Marxists and women workers. By Tony Cliff (International Socialism, Issue 14, Autumn 1981, p.75-104). “Here we will deal with the position of the Bolsheviks and of Kollontai.”

Alexandra Kollotai, a biography (pdf). By Tamara Deutscher (Marxism Today, May 1980, p.28-29). Review of Cathy Porter’s book (Virago, 1980, 537 p.). “Cathy Porter has written a sad, serious, and very readable book.”

Litteratur på dansk:

Aleksandra Kollontaj: Jeg har levet mange liv (Sputnik, 1986, 451 sider). Erindringer.

Alexandra Kollontaj: Mit liv – kvinde og kommunist (Gyldendal, 1974, 77 sider) (Gyldendals Uglebøger). Med efterskrift af Iring Fetscher (s.51-76).

Aleksandra Kollontaj: Udvalgte skrifter, bind 1-3. Red. af Hanne Møller mfl. (Bd.1: Den store kærlighed og andre politiske historier; Bd.2: Arbejdsbierne og den hvide fugl; Bd.3: Stækkede vinger: om Aleksandra Kollontajs samtid og ideer) (Tiderne Skifter, 1977-78, 916 + 448 sider).

“Arbejderoppositionen”. Af A.M. Kollontaj. Side 123-189, i: Parti, stat og fagforeninger – En antologi ved Niels Brunse (Revolutionshistoriske dokumenter; Bind 3/Bibliotek Rhodos, 1976, 342 sider). Dokumenter om fagforeningsdiskussionen i kommunistpartier.

Aleksandra Kollontaj: Klassekampen, familien og seksualpolitikken (Internationale Socialister, 1995, 31 sider) (Grundskoling for socialister; 3).

Alexandra Kollentaj: Seksuelle forbindelser og klassekampen. Oversat af Jan Bredsdorff (Mentalhygiejne, nr.1-2, 1974, s.5-11). Ny oversættelse af teksten ovenfor: Seksuelle relationer og klassekamp (Socialistisk Information, 18. februar 2017).

Se også / See also:

Emnelisten Den Russiske Revolution 100 år (Socialistisk Bibliotek)

Emnelisten Den Russiske Revolution, fra februar – oktober 1917 (Socialistisk Bibliotek).


5. maj 1872

Slaget på Fælleden. Pio, Brix og Geleff anholdes og idømmes mellem 3 og 5 års fængsel.
Det første åbne sammenstød mellem statsmagten og arbejderbevægelsen.

1872slaget.jpg

Links:

Slaget på Fælleden (Wikipedia.dk). Kort artikel på grundlag af de to efterfølgende leksikon-artikler.

Slaget på Fælleden (Leksikon.org)

Slaget på Fælleden (Denstoredanske.dk)

Slaget på Fælleden (Danmarkshistorien.dk)

Louis Pio: ”Maalet er fuldt!” 1872 (Danmarkshistorien.dk)

Slaget på Fælleden (Københavns Biblioteker). To mindetavler (og tekst) for Louis Pio omkring 5. maj 1872.

Internationales dannelse og ‘Slaget på Fælleden’ 1872. Af Henning Grelle (Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv). Med bladet Socialisten (2. maj 1872) online.

Mindetavle for Louis Pio. Ravnsborggade 21. Tavle for grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse Louis Pio, der boede her i 1872 under “Slaget på Fælleden”. Af Sune Hundebøll (Københavns Biblioteker)

Mindetavle for Louis Pio.Lille Kirkestræde 1. Marmortavle for den socialistiske agitator Louis Pio, der talte i dette hus på 2. sal til menneskemængden aftenen før “Slaget på Fælleden”. Af Sune Hundebøll (Københavns Biblioteker.)

Litteratur:

Den Internationale Arbejderforening for Danmark: aktstykker til belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra august 1871 til slaget på Fælleden i maj 1872. Red. af Jens Engberg (SFAH/ABA, 1985, 428 sider) (SFAH skriftserie, 16)

Den internationale arbejderforening for Danmark: aktstykker til belysning af statsmagtens kamp mod den tidlige arbejderbevægelse i Danmark fra slaget på Fælleden i maj 1872 til førernes bortrejse til Amerika i marts 1877. Red. af Jens Engberg (SFAH/ABA, 1992, 610 sider) (SFAH skriftserie, 28)

Louis Pio og slaget paa Fælleden. Red. af Jens Engberg (Munksgaard, 1971, 104 sider) (Acta-serien, 2)

Se også:

Tidslinjen 22. maj 1871 for udgivelsen af de første blade og dannelsen af Den Internationale Arbejderforening.

Tidslinjen 23. marts 1877 om Louis Pio.


2. september 1872

Præsten,salmedigteren og folkevækkeren N.F.S Grundvig dør i København..
(Født i Udby v. Vordingborg, 8. september 1783, se denne dato)


 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.