Sketch of May 1886 Haymarket riot, from Harper's Weekly, May 15, 1886. Public Domain.
Sketch of May 1886 Haymarket riot, from Harper's Weekly, May 15, 1886. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1886.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

27. februar 1886

Kvindelig Fremskridtsforening stiftes af bl.a. Mathilde Bajer i utilfredshed med Dansk Kvindesamfund (stiftet 1871), og for at tage bl.a. stemmeretten op som krav.

Hvad vi vil - organ for Kvindelig Fremskridtsforening
Hvad vi vil – organ for Kvindelig Fremskridtsforening

Se:

Kvindelig Fremskridtsforening (Denstoredanske.dk)

Kvindebladet Hvad vi vil (Kvinfo.dk)

Love for den Kvindelige Fremskridtsforening. Vedtaget paa Fællesmødet
d. 27. februar 1886 (Kvinfo.dk)

Fane fra Århus afdeling 1888 (Arbejderbevægelsesn Bibliotek og Arkiv)

Se også:

Dansk Kvindesamfund (Wikipedia.dk)

Stemmeretskampen i Danmark 1886-1909 (Kvinfo.dk)

 

4. maj 1886

Haymarket-opstanden i Chicago. Massakren og statens mord på de påståede ledere er den direkte anledning til at en international kampdag for 8-timers-arbejdsdagen vedtages på 2. Internationales kongres i Paris i 1889.
Henrettelserne finder sted 11. november 1887.

The Haymarket Martyrs
The Haymarket Martyrs. This image has faded a great deal over time, but the type face can still be read through close inspection. The type lists each man and a respective quote, several of which were their final words quoted at their execution. Adolf Fisher, “This is the happiest moment of my life.” August Spies, “There will be a time when our silence will be more powerful than the voices you strangle today.” Albert R. Parsons, “Let the Voice of the People Be Heard!” Louis Lingg, “I am an Anarchist.” George Engel, “”Hurrah For Anarchy!” The central type reads: “MARTYRS For Liberty’s Cause Nov. 11, 1887” The lowest type is a quote from Proudhon: “For always in thine eyes, O liberty! Shines that high light, whereby the world is saved; And though thou slay us, we will trust in thee.” Author: Unknown author. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Se:

Autobiographies of the Haymarket martyrs. Edited and introduced (p.7-23) by Philip S. Foner (Pathfinder, 1969, 260 p.; online at Libcom.org). “The full autobiographies of each of the Haymarket martyrs: eight Chicago anarchists who were sentenced to death and in whose memory we celebrate May Day, International Workers’ Day.”

Messer-Kruse’s Haymarket history. By Rebecca Hill (Against the Current, Issue 182, May-June 2016). Review of Timothy Messer Kruse, The Trial of the Haymarket Anarchists: Terrorism and Justice in the Gilded Age (Palgrave McMillan, 2011, 236 p.) + Timothy Messer Kruse, The Haymarket Conspiracy: Transatlantic Anarchist Networks (University Press of Illinois, 2012, 256 p.). “Messer-Kruse is right that most historians have not consulted the full trial transcript, and that their work could benefit from doing so. It is also time for a book which takes the legal points involved in the Haymarket Affair into greater consideration. Neither The Trial of the Haymarket Anarchists nor The Haymarket Conspiracy has accomplished this historical work.”
See Timothy Messer-Kruse: A response to Rebecca Hill (ibid., Issue 183, July-August 2016) + response by Rebecca Hill: Does being a revolutionary mean being a terrorist? (ibid., Issue 185, November-December 2016).

Advocate for the prosecution: Revisiting the Haymarket affair. By James Dimock (International Socialist Review, Issue 89, May 2013). Review of Timothy Messer-Kruse, The Haymarket Conspiracy: Transatlantic Anarchist Networks (University of Illinois Press, 2012). “Messer-Kruse, like the bourgeois press of the nineteenth century, consistently downplays and often outright ignores the crimes of the capitalist state, decontextualizes the actions of activists and radicals, especially when they respond violently to the attacks of police and other agents of the capitalist state.”

“It is a subterranean fire” (SocialistWorker.org, May 1, 2018). “Elizabeth Schulte tells the story of the fight for the eight-hour day in 1886 – and of the Haymarket Martyrs who gave their lives for it, in an article first published in 2011.”

The legacy of Haymarket (SocialistWorker.org, January 28, 2011). “Sharon Smith chronicles the hidden history of the Haymarket Martyrs, the movement for the eight-hour day and the origins of May Day.”

The eight-hour-day movement and the birth of American labor. By James Brewer (World Socialist Web Site, 19 May 2009). Review of James Green, Death in the Haymarket: A Story of Chicago, the First Labor Movement, and the Bombing That Divided Gilded Age America (Pantheon Books, 2006, 383 p.). “Labor historian James Green presents the event in a broader historical context than earlier studies.”

James Green’s Death in the Haymarket. Review by Patrick M. Quinn (Against the Current, No. 125, November-December 2006). “[The book] is clearly one of the very best histories of the working class that has appeared in recent decades. Green does much more than recount the story of what happened between May 4, 1886 and November 11, 1887.”
See also review with James Green: Remembering Haymarket: May Day and the fight for eight hours (International Socialist Review, Issue 53, May–June 2007).

Haymarket and its context. Part 1-2 (Verso, Blog, 30 April 2016). Excerpt from Philip S. Foner and David R. Roediger, Our Own Time: A History American Labor and the Working Day (Verso, 1989).

The Haymarket frame-up and the origins of May Day, Part 1-3 (1986). By Walter Gilberti (World Socialist Web Site, 11-13 May 2009)

The Haymarket Riot Trial (State of Illinois v. Albert Spies, et al. 1886) (Series: Famous trials)

Scene of the execution of four Haymarket Square Riot anarchists. Caption reads 'The Law Vindicated'-four of the Chicago Anarchists pay the penalty of their crime - scene in the Cook County Jail at the moment of execution. From Frank Leslie's illustrated newspaper, Vol. 65, no. 1679, November 19, 1887, published by Frank Leslie in New York, New York. Date Depicted: 1887 Date Created: November 19, 1887 Creator: Unknown Creator Copyright: No known copyright restrictions. Credit: Chicago History Museum. Public Domain.
Scene of the execution of four Haymarket Square Riot anarchists. Caption reads ‘The Law Vindicated’-four of the Chicago Anarchists pay the penalty of their crime – scene in the Cook County Jail at the moment of execution. From Frank Leslie’s illustrated newspaper, Vol. 65, no. 1679, November 19, 1887, published by Frank Leslie in New York, New York. Date Depicted: 1887 Date Created: November 19, 1887 Creator: Unknown Creator Copyright: No known copyright restrictions. Credit: Chicago History Museum. Public Domain.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Collage af samtidige plakater om anarkisme, 1. maj og Haymarket-martyrerne.
Collage af samtidige plakater om anarkisme, 1. maj og Haymarket-martyrerne.

 

15. august 1886

Karl Korsch. Foto: Unknown. (CC BY-SA 2.5).
Karl Korsch (1936). Foto: Unknown. (CC BY-SA 2.5). Source: Wikimedia Commons.

Den kommunistiske politiker og venstrekommunistiske teoretiker Karl Korsch fødes i Tostedt i Niedersachsen, Tyskland. (Dør i Massachusetts, USA, 21. oktober 1961).
Justitsminister i SPD/KPD-arbejderregeringen i Thüringen (16. oktober – 12. november 1923).

Biografiske links/biographical links:

Artikler om Korsch/Articles on Korsch:

Weimar’s Marxist heretic: Reading Karl Korsch today. By Darren Roso (Spectre, January 14, 2022). “Karl Korsch stood out as one of the most original revolutionary Marxists of Weimar’s leftist intelligentsia … To read Korsch today, the heretical and anti-dogmatic Marxist he was, is to grapple with an author who tried to weave Marx’s materialist-scientific inquiries into an ever more complex world.”

Karl Korsch and Marxism’s interwar moment, 1917–1933. By Nicholas Devlin (History of European Ideas, 5 September 2021). “This article offers a major reinterpretation of the nature of interwar Marxist theory. It does so by offering a new reading of the work of Karl Korsch in the context of a network of ex-communist intellectuals.”

Karl Korsch’s Philosophical Bolshevism. By Doug Enaa Greene (Links: International Journal of Socialist Renewal, January 25, 2018). “At his best, Korsch was a (Anti)Philosophical Bolshevik, who believed that the restoration of Marxism meant recovering its Hegelian roots so it could act as the philosophy of the working class.”

The anti-philosophical Marxism of Karl Korsch. By Paul Le Blanc (International Socialist Review, Issue 104, Spring 2017). Review of Karl Korsch, Karl Marx (Brill, 2016, 200 p.): “[The book] bristle with contradictions, in some ways mirroring the contradictory qualities of the time in which Korsch lived, but also reflecting the author’s idiosyncrasies.” See also review by Liam Conway (Marx & Philosophical Review of Books, 9 November 2017)

Marxism and philosophy: A matter of Korsch. By Lawrence Parker (Weekly Worker, Issue 961, May 9, 2013). “Karl Korsch’s seminal Marxism and philosophy is focused on preparation for revolution.”

Karl Korsch’s challenge to Marxism. By David Renton (Dkrenton.org, 2003; online at Internet Archive). “Karl Korsch was faced with dilemmas which have troubled the left ever since, and he attempted as honestly as he could to map out a path for the rebirth of libertarian socialism.”

Karl Korsch. By David Renton (What Next? Marxist Discussion Journal, No.16, 2000). Også online med titlen: Karl Korsch’s Marxism (Drenton.org; online at Internet Archive). Og med titlen: ‘Karl Korsch: Marxism and philosophy’ i David Renton: Dissident Marxism: Past Voices for Present Times (Zed Books, 2004, p.60-81 + 243-45). “Even at its best, Karl Korsch’s Marxism was remarkably abstract.”

The Marxism of Karl Korsch (1964). By Paul Mattick (Marxists Internet Archive). “Korsch’s criticism of Marxian orthodoxy, particularly of its Leninist version, finally became a critique of Marxism itself and therewith, of course, self-criticism.”

Karl Korsch’s undogmatic Marxism. By Erich Gerlach (International Socialism, No.19, Winter 1964-65, p.22-27). “We would … use this reprinting of one of Korsch’s works [Karl Marx] as an opportunity of drawing the attention of English-speaking socialists to an important German Marxist.”

Karl Korsch: His contribution to revolutionary Marxism. By Paul Mattick (Controversy, Vol.1, No.1, Autumn 1962; online at Marxists Internet Archive)

Review of “Karl Marx” by Karl Korsch. By Paul Mattick (Living Marxism, Vol.4, No.6, April 1939; online at Marxists Internet Archive)

Karl Korsch, Marxismus und Philosophie (1923). Review by August Thalheimer (Marxists Internet Archive)

Værker af Korsch/Works online:

Korsch på dansk:

  • “Lenins filosofi”. Efterskrift i Anton Pannekoek: Lenin som filosof (Rhodos, 1979, s.159-171)
  • “Vejledning ved læsning af ‘Kapitalen’s første bog”. Tillæg i Gustav Bang: Den kapitalistiske økonomi (Tiderne Skifter, 1978, s.154-159)
  • “Om nyordningen ad den tyske arbejdslovgivning” (Politiske Arbejdstekster, nr.9, august 1976, s.92-96)
  • “Marxismens grundspørgsmål”. I: Den Røde Kalender 1974 (Politisk Revy, 1973, s.122-142; online på Socialistisk Bibliotek). Med tillæg: Vejledning ved læsning af “Kapitalen” (bind 1) (s.142-145)
  • Om “Kapitalens” økonomiske teori (Politiske Arbejdstekster, nr.1, maj 1973, s.45-49)
  • Karl Marx – revolutionær videnskab (Paludan, 1974, 193 s.)
  • Staten og kontrarevolutionen: udvalgte artikler 1929-1950. Redigeret af Kjeld Schmidt og Jan Bo Hansen (Paludan, 1973, 259 s.)
  • “Marxisme” (Vindrosen, årg.20, nr.3, 1973, 61-69)
  • “Den gamle hegel’ske dialektik og den nye materialistiske videnskab” (Vindrosen, årg.20, nr.2, 1973, s.100-105)
  • Retableringen af marxismen i det såkaldte “fagforeningsspørgsmål” (Proletar, nr.3, november 1972, s.17-18; online på Marxisme Online)
  • “10 teser om marxisme i dag”. I Chr. Mailand-Hansen (red.): Anarkismen: en antologi (Rhodos, 1970, s.98-100)
  • “Kollektiviseringen i Spanien”. I Chr. Mailand-Hansen (red.): Anarkismen: en antologi (Rhodos, 1970, s.197-205)
  • Økonomi og politik i det revolutionære Spanien (Kurasje, nr.2-3, 1970, s.142-146)

Se også:

Revolutionær teori og praksis: Hegelmarxismens bidrag (pdf). Af Esben Bøgh Sørensen (Semikolon, nr.22, 2011, s.78-86). Om Georg Lukacs og Korsch. Scroll ned.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

 

22. august 1886

Under arbejde på Rosenborg Slot i København gemmer/glemmer en arbejder, en murer? sin madpakke, pakket ind i Social-Demokraten fra denne dato, måske dagens udgave, men snarere avisen fra dagen før, så madpakken er fra 21. eller 20. august 1886).

Links:

Danskernes daglige brød (Kristeligt Dagblad, 9. august 2014). Artikel om 1886-madpakken og om rugbrøddets kulturhistorie.

Danmarks ældste madpakke. Af Kristoffer Lottrup (Weekendavisen, nr.39, 27. september 2019). Om restaureringen af madpakken og avis-omslaget.

Podcast:

Arbejder fortællinger: Den glemte madpakke. Af Podcasteriet (Selskabet for Arbejderhistorie, 2019, 38:36 min.). “Dette er historien om den danske arbejder i slutningen af det 19. århundrede. Med udgangspunkt i en mere end 100 år gammel madpakke, vil vi se på hvordan en så simpel ting som en madpakke kan åbne op til historien om en hverdag blandt arbejderklassen …”

 

11. november 1886

Arbejdernes Fællesbageri dannes (Rutana), den første kooperative virksomhed. Nedlagt 1980.

Leksikalt:

Artikler:

Kooperationen (Arbejderhistorie, nr.4, december 2003, s.1-103). “Dette temanummer af tidsskriftet sætter fokus på arbejderkooperationens historie og udvikling.” Nummeret er p.t. ikke online.

Arbejdernes Fællesbagerier – kooperativ succes og modgang 1884-1980 (pdf). Af Kasper Sandberg Sørensen (Arbejderhistorie, nr.1, juni 2013, s.16-33) +                                  Fælles brød – det kooperative bageri. Produceret af Ida Sofie Benkert Holtet, med Kasper S. Sørensen (YouTube27:06 min). Historien om arbejdernes fællesbageriers succes og modgang.

Det kooperative alternativ. Af Poul Porskær Poulsen (Historie-online.dk). Anmeldelse af Henning Grelle: Det kooperative alternativ: arbejderkooperationen i Danmark 1852-2012 (Arbejdermuseet, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2012, 304 s.). “Til lykke til kooperationen og Henning Grelle for et vægtigt værk om en ikke uvæsentlig del af arbejderbevægelsens historie. Anbefalinger herfra!”

En Mælkedreng fra Enigheden (Dengang.dk, 7. januar 2013). Om ‘skolesøgende mælkedrengenes’ (afskaffet 1918) arbejds- og livsforhold. Det kooperative mejeri ‘Enigheden’ blev dannet 12. marts 1897. Se også: Mælkedrenge (Arbejdermuseet.dk; Lidt arbejde skader ikke – om børnearbejde).

Danmarks Demokratiske Virksomheder (pdf) (Tænketanken Demokratisk Erhverv, Februar 2019, 95 s.). “Første kortlægning af fuldt demokratisk kontrollerede virksomheder.”

Det tidligere mejeri Enigheden på Lygten i Nordvest i København. Foto: taget 20. december 2020 af Leif Jørgensen. (CC BY-SA 4.0).
Det tidligere mejeri Enigheden på Lygten i Nordvest i København. I dag fitness-center. Foto: taget 20. december 2020 af Leif Jørgensen. (CC BY-SA 4.0). Kilde: Wikimedia Commons.

Debat:

Arbeiderstyrte bedrifter – en strategi mot sosialisme? Av Kari Celius (Gnist: Marxistisk Tidsskrift, nr.2, 2021). Gnist-samtalen: “I forslag til revidert arbeidsprogram som skal behandles på Rødts landsmøte, er det stilt forslag om å legge til rette for flere arbeiderstyrte og kooperative bedrifter. Stein Stugu har vært en av initiativtakerne til forslaget, mens Bjørn Tore Egeberg har markert seg mot forslaget …”

Skattevejen til demokratiske virksomheder. Af Per Bregengaard, Søren Kolstrup og Victoria Velasquez (Solidaritet.dk, 24. marts 2021). “Demokratiske virksomheder er vejen frem, men hvordan når man derhen? Tre medlemmer af Enhedslisten giver deres bud i denne kronik.”

Interview: Pelle Dragsted og Uffe Elbæk om borgerløn og medarbejdereje. Af Lars Lundmann (Solidaritet.dk, 10. november 2020). “Solidaritet har lavet et dialog-interview med Uffe og Pelle om nye indretninger af vores samfund og arbejdsliv. Interviewet er podcastet på Radioaktiv.”

Medarbejdereje – ståsteder for socialisme (Solidaritet.dk, 8. august 2020). “Debatten om medarbejderejede virksomheder har hidtil udspillet sig mellem forskellige opfattelser i Enhedslisten. Peter Westermann (SF) giver her sit bud på en folkesocialistisk løsning.”

Er medarbejdereje en farbar vej for venstrefløjen? Af Jens Peter Kaj Jensen (Solidaritet.dk, 14. juni 2020). “Jeg er selv fortaler for medarbejderejede virksomheder. Ulf V. Olsen tager fat i nogle af de problemer, der er forbundet med medarbejderejede virksomheder. Her vil jeg forsøge at imødekomme nogle af problemstillingerne.”

Statssocialisme er ikke den socialisme jeg drømmer om (Solidaritet.dk, 7. juni 2020). “‘Kooperativer og andre demokratiske virksomheder er vigtige elementer i udviklingen af en socialistisk fremtid. Det er gentagelsen af en centraliseret statslig ejerskabsmodel ikke.’ Pelle Dragsted svarer Ulf V. Olsen i debatten om medarbejdereje.”

Er medarbejdereje en farbar vej for venstrefløjen? (Soldaritet.dk, 31. maj 2020). “Er medarbejderejede virksomheder egentlig i arbejderklassens interesse? Og hvorfor var der i så fald ikke flere, der stillede det som krav i OK20-forhandlingerne? Ulf V. Olsen kommer her med 7 overvejelser til debatten om arbejderkooperativer.”

Kooperativer, økonomisk demokrati, arbejderkontrol, medarbejderindflydelse – gradvis socialisme? Af Lasse Bertelsen (Socialisten, 14. april 2020). “I visse dele af Enhedslisten foregår der i øjeblikket en diskussion om hvordan man kan opbygge en form for modmagt mod kapitalismen. I denne diskussion bliver såvel ‘Økonomisk Demokrati’ som kooperativer nævnt som en del af løsningen. I denne artikel vil vi forklare hvorfor at såvel kooperativer som Økonomisk Demokrati har klare begrænsning.”

Medeje som vej til øget velstand: progressiv erhvervspolitik (pdf). Af Asbjørn Sonne Nørgaard og  Frederik Lasserre (Cevea, 8. oktober 2019, 55 s.). “Cevea har i et nyt notat kortlagt international forskning, der viser store samfundsøkonomiske fordele ved at gøre det muligt for medarbejdere at blive medejere af deres arbejdspladser.”

Er kooperativer en løsning? Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.330, 5. juli 2013). “Blandt de ting, der diskuteres som mulig løsning på kapitalismens krise, er kooperativer – det med at de egentlige producenter slår sig sammen og producerer og handler inden for forskellige fællesskaber.”

Kooperation – brikker til en demokratisk økonomi. Af Peter Westermann (Modkraft.dk, 6. september 2012). “Fællesskabet står demokratisk sammen om produktion eller forbrug, og derved udgør kooperationen en helt anden model end den privatkapitalistiske …”

Stronger together? By Bernard Marszalek (Monthly Review, Vol.69, No.5, October 2017). Review of Peter Ranis, Cooperatives Confront Capitalism (Zed, 2016, 166 p.) + Nick Srnicek, Platform Capitalism (Polity, 2017, 120 p. ) + Trebor Scholz and Nathan Schneider, eds., Ours to Hack and to Own (OR, 2017, 252 p.).

Chasing Utopia. By Sam Gindin (Jacobin, March 10, 2016). “Worker ownership and cooperatives will not succeed by competing on capitalism’s terms.”

Cooperatives on the path to Socialism? By Peter Marcuse (Monthly Review, Vol.66, No.9, February 2015). “Clarifying what Karl Marx thought of the role of cooperatives is useful … to help think through what alternatives answers might be and how they might color today’s expectations of the cooperative movement.”

Are workers’ cooperatives the alternative to capitalism? By Phil Gasper (International Socialist Review, Issue 93, Summer 2014). “Co–ops show that workers can run production, but they don’t offer a strategy for changing society.”

Comintern engagement in the global cooperative movement. By John Riddell (Marxist Essays and Commentary, October 2, 2021). “Among the Communist International’s ‘auxiliary’ work areas, the workers’ cooperatives were unique in terms of the Communists’ focus on working through a mainstream, reformist-dominated movement. The Comintern made no attempt to form a separate international of revolutionary-led cooperatives.”

Resolution on the Cooperative Movement (Fourth Congress of the Communist International, 1922) (Marxists Internet Archive).

Resolution on Work in the Cooperative Movement (Third Congress of the Communist International, 1921) (Marxists Internet Archive).

Se også Socialistisk Bibliotek:

Vimeo-tekst: Da bryggeriet Stjernen omkring 1934 fik produceret en film om deres ølproduktion, indgik der også en kort sekvens med Stjernemanden.
Man genskabte simpelthen situationen fra en af tidens mest kendte plakater med en statist, som agerede arbejderen, der indgående betragter sit glas skummende Stjerne Øl, brygget på kammeraternes eget bryggeri.
Den idealiserede unge mand i sit smarte modetøj, der forventningsfuld nyder synet af sin øl, kunne de fleste danskere genkende fra plakaten, der i 1930erne hang overalt i større danske byer. Den blev tegnet af Sven Henriksen (1890-1935) og regnes i dag for en klassiker.
Se om plakaten “Stjernemanden” og på Wikipedia.dk om Bryggeriet Stjernen .

Litteratur:

Medejer: kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab. Af Andreas Pinstrup Jørgensen (Gyldendal, 2020, 200 sider)
Anmeldelser:
Min farfar havde engang en virksomhed – nyt liv til medejerskabet. Af Bjarke Friborg & Marc Grønlund (Eftertryk, 3. februar 2021).
Hvor langt går med-ansvaret i en medarbejder-ejet virksomhed? Af Uffe Elbæk (Solidaritet.dk, 21. juni 2020).

Det kooperative alternativ: Arbejderkooperationen i Danmark 1852-2012. Af Henning Grelle (Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2012, 304 sider)
Anmeldelser:
Det kooperative alternativ. Af Søren Kolstrup (Modkraft.dk/Modkultur, 15. juni 2013).
Underholdende og formidabelt illustreret bog fortæller historien om arbejderkooperationen. Af Claus Bryld (Politiken.dk, 25. november 2012).

– og så lige klassikeren: Bryggeriet Stjernens Star-reklamer (Youtube 1:14 min.): “Kom og se Viola danse …” + andre fra Stjernen:

 

 

8. december 1886

Den mexikanske maler og kommunist Diego Rivera fødes i Guanajuato, Mexico. (Dør 24. november 1957).

Se på Socialistisk Bibliotek:

Personlisten: Diego Rivera (1886-1957)

Se også:

Video: Trotsky, Kahlo and Rivera (Louis Proyect: The Unrepentant Marxist, July 18, 2012, 1:54 min.

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-