"4 more dead". The war came home - The nationalgard killed 4 students at Kent State University maj 4, 1970. The memorial at the site where the Kent State shootings occurred on May 4, 1970. Photo: Kaya. (CC BY-NC-ND 2.0). Source: flickr.com

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1970.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

 

2. februar 1970

Bertrand Russell, November 28, 1957. Photo: Unknown / Anefo. Collection / Archive: Anefo photo collection. Nationaal Archief, Nederland. Public Domain.
Bertrand Russell, November 28, 1957. Photo: Unknown / Anefo. Collection / Archive: Anefo photo collection. Nationaal Archief, Nederland. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Den britiske filosof og fredsforkæmper Bertrand Russell dør (født 18. maj 1872). Nobelpris i litteratur 1950 og medstifter af den britiske Campaign for Nuclear Disarmament (CND) og påskemarcherne fra Aldermaston til Trafalgar Square, 1958- .

Se:

Russell, Bertrand (Leksikon.org)

Bertrand Russell (Denstoredanske.dk)

Russell, Bertrand (Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon)

Bertrand Russell (Wikipedia.dk) + længere på engelsk.

Theory of Knowledge (The Encyclopaedia Britannica). By Bertrand Russell (Marxists Internet Archive; Philosophy Archive)

The Case for Socialism. By Bertrand Russell. Chapter 7 in: In Praise of Idleness and Other Essays (1935) (Digital Text International)

Bertrand Russell and Anarchism (JR’s Free Thought Pages; homepage by Johnny Reb = Skeptica.ca)

Bertrand Russell and the socialism that wasn’t. By Jean Bricmont and Normand Baillargeon (Monthly Review, Vol.69, No 3, July-August 2017, p.86-97)

The Committee of 100: sparking a new left (Socialist Worker, Issue 1933, 8 January 2005). “In 1961 Trafalgar Square saw the rebirth of demonstrations.”

Bertrand Russell: from liberalism to socialism? (pdf). By Royden Hamson (Russell – the Journal of Bertrand Russsell Studies, 18 p.)

Bertrand Russell – In Praise of Idleness. Part 1 of 4 (YouTube; 9:44 min.)

Why I Am Not a Christian. By Bertrand Russell (YouTube, 38;55 min.). Bertrand Russell first delivered this lecture on March 6, 1927 to the National Secular Society, South London Branch, at Battersea Town Hall.

The Ethics of War. By Bertrand Russell (International Journal of Ethics, Vol.25, No.2, January 1915, p.127-142).

Litteratur:

Selected Bibliography (Wikipedia.org)

Hyldest til lediggang. Af Bertrand Russell (Atlas, 2016, 87 s.). Med efterskrift af Mikkel Thorup: Arbejdets evangelie. Se anmeldelse af Eskil Andreas Halberg (Modkraft.dk, 29. juni 2016)

Hvorfor jeg ikke er kristen. Af Bertrand Russell (Bindslev, 2007, 120 s.). Tidligere udgave: Derfor er jeg ikke kristen (Biilman & Eriksen, 1966, 239 s.). Se anmeldelser mv. på linkboxen: Religionskritiske bøger: Bertrand Russell: Hvorfor jeg ikke er kristen.

Krigsforbrydelser i Vietnam. Af Bertrand Russell (Spektrum, 1967, 178 s.)

Har mennesket en fremtid? Af Bertrand Russell (Spektrum, 1963, 126 s.)

Vestens filosofi og dens sammenhæng med politiske og sociale forhold fra før Sokrates til vore dage. Bind 1-2. Af Bertrand Russell (Munksgaard, 1962, 352 + 703 s.)

Lykkens erobring. Af Bertrand Russell (Spektrum, 1962, 286 s.)

Bolsjevismen i teori og praksis. Af Bertrand Russell (Henrik Koppels Forlag, 1921, 195 s.)

Veje til frihed. Af Bertrand Russell (Martins Forlag, 1919, 138 s.). På omslaget: Socialisme, anarkisme, socialisme.

Photograph of Bertrand Russel, John Maynard Keynes and Lytton Strachey. Date 1915. Collection: National Portrait Gallery: NPG Ax140439. Foto: Ottoline Morrell, (1873-1938). (CC BY-NC-ND 3.0).
Photograph of Bertrand Russel, John Maynard Keynes and Lytton Strachey. Date 1915. Collection: National Portrait Gallery: NPG Ax140439. Foto: Ottoline Morrell, (1873-1938). (CC BY-NC-ND 3.0). Source: National Portrait Gallery.

Se også:

Russell – The Journal of Bertrand Russell Studies (McMaster University; Bertrand Russell Centre)

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

3. marts 1970

Københavns Universitets konsistorium besættes i protest mod Helge Larsens (“Onde Helge”) styrelseslov.


 

8. april 1970

Første Rødstrømpeaktion på Strøget (mod “modeindustriens kunstige og nedværdigende kvinde-ideal”. Samme dag løbeseddeluddeling ved ‘kvindearbejdspladsen’ Tuborg.
Andre: 1. maj erobrede Karen Jespersen (!) LO-formandens talerstol på Rådhuspladsen, og på Mors Dag busaktionen v. Ulla Dahlerup (!) mfl.

Lektor fra RUC var med i rødstrømpernes kamp for 50 år siden (Annette Westphal Thuesen; Kanal Roskilde, 8. juni 2020).

Links:

Rødstrømpebevægelsen. Af Drude Dahlerup (Leksikon.org). Større artikel.

Rødstrømpebevægelsen (Kvinfo). Større artikel, med litteraturoversigt.

Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985. Af Henriette Løgstrup og Astrid Elkjær Sørensen (Danmarkshistorien.dk, 5. november 2012).

Rødstrømpe: Stop helgenkåringen af rødstrømperne. Af Ninon Schloss (Information.dk, kronik, 4. maj, 2020). “… blomsterne visnede snart i uenigheder, splittelse og majorisering af anderledestænkende.. interne uenigheder og hadet til mænd og kernefamilien tog livet af bevægelsen.”

Rødstrømpebevægelsen (Det Kongelige Bibliotek). “Rødstrømpebevægelsen fylder 50 år i april 2020. Vi markerer jubilæet ved at samle en del af det omfattende materiale som findes om den både digitalt og på bibliotekerne.”

Rødstrømperne vakte opsigt og skabte resultater: Rødstrømpebevægelsen fylder 50 år. Af Thomas Kristensen (Kvinfo, 6. april 2020). “Ligeløn og fri abort var på dagsordenen, da rødstrømpebevægelsen opstod i Danmark i 1970. I det lange perspektiv var rødstrømperne med til at fremme kvinders rettigheder og frihed i Danmark.”

Dagspressen og kvindebevægelsen. Af Inger Stauning og Karen Jespersen (Politisk Revy, nr. 202, 11. august 1972, s. 7-11; online på Kvinfo). “Rødstrømpebevægelsens forhold til pressen var ambivalent og konfliktfyldt …”

Video/film:

Den Røde Tråd – Kvindefilm 2015 – pilot.  Af Mette Knudsen & Niels West (YouTube.com, 7. okt., 2013; 7:32 min). For at skabe interesse for et væsentlig historisk-dokumentarisk filmprojekt om kvinders mangeårige kamp for ligestilling fremstilledes i 2013  en kort ‘pilotfilm’, med støtte fra Filminstituttet.

En rødstrømpe krydser sit spor. Af Jytte Larsen (Kvinfo.dk). “Mette Knudsens ‘Vejen er lang’, der har premiere i dag, binder en flot sløjfe om hendes pionerindsats for feminisme i dansk film.”

Kvindepolitiske strategier og demokratiske udfordringer (pdf). Af Ann-Dorte Christensen (Kvinder, køn & forskning, nr. 1, 2001, side 32-44). “… i de sidste tre årtier er der sket store forandringer i de kvinde-politiske identiteter og strategier. Både i bevægelsespolitikken og i de politiske institutioner. … Jeg har .. understreget det forandringspotentiale, som kombinationen af venstreorientering og feminisme havde, ikke kun i Rødstrømpebevægelsen, men også i det kvindepolitiske arbejde i SF …”

Litteratur:

Rødstrømperne: Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985. Af Drude  Dahlerup. 2 bind (Gyldendal, 1998, 655 + 500 sider).
Anmeldelse:
Rødstrømperne (pdf). Af Søren Hein Rasmussen (Historie/Jyske Samlinger, bind 2, 1998, s.380-83).

 Bogforside: Et åbent øjeblik - Da mine mødre gjorde noget nyt. Af Pernille Ipsen. (Gyldendal, 2020, 463 s.)

Bogforside: Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt. Af Pernille Ipsen (Gyldendal, 2020, 463 s.)

Et åbent øjeblik – Da mine mødre gjorde noget nyt. Af Pernille Ipsen (Gyldendal, 2020, 464 sider).
Anmeldelser:
Hendes livs bog: Pernille Ipsens umådelige kærlighedserklæring. Af Jytte Larsen (POV International, 30. oktober 2020).
Denne bog er et stærkt vidnesbyrd om, at man godt kan tænke verden anderledes. Af Mai Misfeldt (Kristeligt Dagblad, 28. august 2020).

 

 

 

 


 

4. maj 1970

På Kent State University, Ohio, skyder Nationalgarden 4 demonstranter i en demo mod USAs invasion i Cambodia.

Se:

Fifty years since the massacre of students at Kent State. By Patrick Martin (World Socialist Web Site, 4 May 2020)

Four dead in Ohio. By Eric Ruder (SocialistWorker.org, May 4, 2010)

Forty years since the Kent State massacre. By Fred Mazelis and Patrick Martin (World Socialist Web Site, 4 May 2010)

Kent State: When US state shot down American students. By Viv Smith (Socialist Worker, UK, Issue 2199, 1 May 2010)

‘The spark that set it off’. Mike Alewitz on Kent State and its aftermath (Socialist Worker, US, Issue 541, April 29, 2005)

The May 4 shootings at Kent State University: The search for historical accuracy. By Jerry M. Lewis and Thomas R. Hensley (The Ohio Council for the Social Studies Review, Vol.34, No.1, Summer 1998, p.9-21)

Se også:

Ohio – Crosby, Stills, Nash & Young (Music And Song Courtesy: Crosby, Stills, Nash & Young) (YouTube.com; 3.05 min).

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 30. april 1975, om Vietnamkrigens afslutning mv.


 

8. maj 1970

Den canadiske forfatter, debattør og social-aktivist Naomi Klein fødes i Montreal.
Hendes vigtigste bøger er oversatte til dansk.

YouTube, com, 14:27 min. Offentliggjort den 23. apr. 2012. Naomi Klein on the end of “El Modelo”.

Se:

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

14. maj 1970

Proklamationen af den vesttyske byguerillagruppe RAF med befrielsen af det tilfangetagne gruppemedlem Andreas Baader og gruppens første åbne brev “Die Rote Armee aufbauen”.

 Logo der RAF: eine Maschinenpistole HK MP5 vor einem Roten Stern. Kilde: <a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Rote_Armee_Fraktion">Wikimedia.</a>
Logo der RAF: eine Maschinenpistole HK MP5 vor einem Roten Stern. Kilde: Wikimedia.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 18. oktober 1977, om RAF/Baader-Meinhof-gruppen.

 

 

 


 

4. juli 1970

Den første af Det Ny Samfunds Thylejre åbner i Frøstrup, Thisted kommune i Nordjylland.

Frøstrup, Thisted kommune, Nordjyland

Thylejren (Wikipedia.dk)

Hash, fællesskab og bæredygtighed: Thylejren fylder 50 år (Dr.dk, 7. juli 2020). “I sommeren 1970 samledes 3.000 hippier. Deres tanker sætter stadig spor i dag.”

Dengang i Thylejren i 1970 (Thisted Bibliotek; online på Internet Archive). Historien om lejren som den blev skildret i datidens aviser.

Tage Jensens fotos fra Thylejren (187 stk.). Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune)

Thylejren (Thylejrens Homepage)

Tema: Thylejren (Information.dk)

Fra folder om Thy-lejren 1970

 

Litteratur:

Hippie: tre år og 74 dage der forandrede Danmark. Bind 1. Af Peter Øvig Knudsen (Gyldendal, 2011, 528 sider) + Bind 2: Hippie: den sidste sommer (Gyldendal, 2012, 645 sider). Se om bøgerne på Hippienu.dk (site). Anmeldelser:
Besat af BZ. Af Anders Dræby (Slagmark, nr.75, forår 2017)
Tre år og 74 dage der forandrede Danmark. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 13. januar 2012)
Den kun muligvis umulige drøm. Af Erik Skyum-Nielsen (Information.dk, 27. oktober 2011)
‘Hippierne var eksotiske, men ændrede kun lidt’. Af Hans Redder (Information.dk, 27. oktober 2011)

Thylejren. Af Mie Buus, Peter Øvig Knudsen, Orla Poulsen, Flemming Skipper og Svend Sørensen (Forlaget Knakken, 2010, 150 sider)

Mit liv i Thylejren: 1975-1984. Af Michael Perlmutter. 3. udgave (Jordhulen, Skriveforlaget, 2011, 394 sider). “En personlig beretning …” (Se 55 sider e-bogs-udgave).

Facebookside:

Film/Video:

Thy-lejren 1970: en skildring af Det ny Samfunds lejr i Frøstrup sommeren 1970. Instruktion Kjeld Amundsen og Ebbe Preisler (Sommerfilm, 1973, 48 min.; tilgængelig på Filmststriben.dk, kræver log-in som på Folkebibliotekerne). “Helt i projektets ånd er filmen optaget som en kollektiv improvisation. På lydsiden kommenterer Leif Varmark fra Det ny Samfund perspektiverne i de erfaringer, der blev høstet den sommer i Thy.”

Fortællinger om Det Ny Samfund 1968-1970. Fortalt af Allan Anarchos (Modkraft.dk/Modkraft.tv, 15. maj 2011, 27 min.)

Thylejren 1970 (YouTube.com, 3:37 min.). “Vi var to, undertegnede og Krølle (Poul Erik Petersen, senere CirkusTvivlsom) som stod på særtoget Kbh-Thisted … Det er undertegnede som har filmet og klippet, lagt lyd på efter digitaliseringen. Jeg har digitaliseret filmen med et gammelt video 8 camera, derfor den dårlige kvalitet …” (Kommentar fra filmen på Hippienu.dk).

1970 Thylejren lejraviser
1970 Thylejren lejraviser

Lejraviser, Thy-lejren. By Danish Rockmuseum (På Flickr)


Perlmutter.dk 46. Thylejren 1983 (1. af 10) – Mark Thalmay læser sit manifest fra 1983: Thylejren som Fristed og Fredsted (https://www.facebook.com/groups/perlm…)

Se også på Tidslinjen:

Tidslinjen: 31. august 1970, om besættelsen af Hjardemål kirke. Se nedenfor.

Tidslinjen: 20. september 1968, om dannelsen af Det Ny Samfund.


 

23. juli 1970

Den italienske venstrekommunist Armadeo Bordiga dør (født 13. juni 1889, se denne)


 

31. august 1970

Aktivister besætter Hjardemål Kirke i Thy.

Se:

Besættelsen af Hjardemål Kirke (Wikipedia.dk)

Hjardemål kirke besat! (Lokalhistorien i Thy). Med billedserie og tekster 1970-1971.

Fiskere og kirkebesættere. Af Flemming Skipper (Tema/Fugle omkring Fyret; Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune).

Hjardemålfilmen Af Peter Louis-Jensen mfl., 1970. (YouTube.com, 63 min.), se faktablad: SFI/Nationalfilmografien,

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 4. juli 1970, om Thylejren. Se ovenfor.


 

5. september 1970

Salvador Allende vinder præsidentvalget i Chile.

Se:

Allende Gossen, Salvador (Leksikon.org)

Chilean presidential election, 1970 (Wikipedia.org)

Salvador Allende: Revolutionary Democrat. By Adam Tomes (Counterfire, 24 November 2013). Review of Victor Figueroa Clark’s book (Pluto Press, 2013, 164 p.)

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Chiles 11. september – kuppet i 1973


 

6. – 13. september 1970

Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) gennemfører hidtil største flykapring af 5 europæiske fly, 3 tvinges til “Revolutionens Lufthavn” i jordanske ørken, et fly er for stort og landes istedet i Cairo og en flykapring mislykkes.

Se på Socialistisk Bibliotek:


 

15. september 1970

Visesangeren Trille (Bodil Nielsen) fremfører i DR TV sangen Øjet, skrevet af Jesper Jensen.

YouTube.com, 2:39 min.

Justitsministeriet anlagde sag for blasfemi mod Trille.

Se:

Se også på Socialistisk Biblioteks

Tidslinje: 15. november 2009, om forfatteren Jesper Jensen.

Tidslinje: 2. juni 2017, om ophævelse af blasfemiparagraffen i straffeloven.


 

17. september 1970

Sorte September: fra 17. september kulminerer det militære forsøg i Jordan (med israelsk hjælp til Jordans hær) på at knække de palæstinensiske guerillagruppers indflydelse med “de 10 blodige dage”. 15-20.000 palæstinensere dræbes, og guerillagrupperne tvinges til Libanon.

Se:

Black September in Jordan (Wikipedia.org)


 

18. september 1970

Den amerikanske musiker Jimmy Hendrix dør.

Se:

Jimi Hendrix soundtrack of revolt. By Mike Barton (Socialist Review, Issue 460, September 2020). “Fifty years after his death in1970 at the peak of his fame, Hendrix is still revered as the premium electric guitarist.”

Litteratur:

Full of Mirros : En biografi om Jimi Hendix. Af Charles R. Cross (Klim, 2006, 405 sider)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Woodstock 1969 : 3 Days of Peace & Music


 

20.-25. september 1970

Verdensbankdemonstrationerne ved Verdensbankens kongres i København.

Verdensbanken plakat
Verdensbanken plakat

Se:

Verdensbanken. Redigeret af Verdensbankgruppen (Særnummer af Vietnamsolidaritet, 1970, 32 sider). Se også artikelserie af Jørgen Rasmussen i Politisk Revy 1970 (nr.151, 26.6 + nr.152, 10.7. + nr.154, 14.8. + nr.155, 28.8. + nr.156, 11.9.)

Om Verdensbanken (KUF, september 1970, 16 sider, A5-format). Med kongressens program trykt på bagsiden.

KUFplakat tegnet af Madsen til Verdensbankmødet i Købehavn 1970
KUFplakat tegnet af Madsen til Verdensbankmødet i Købehavn 1970

Verdensbankbogen: 20.-25. september 1970: dokumenter og analyser. Tilrettelæggelse ved Michael Malling (Rhodos Pamflet, 1970, 62 sider)

En politisk domstol. Med bidrag af Finn Ejner Madsen og Birger Steen Nielsen (Demos, 1971, 34 sider) (Demos Debat, 1)

Svineuddrivelsen - Verdensbank plakat
Svineuddrivelsen – Verdensbank plakat

Presse, politi, publikum omkring Verdensbanken. Ved Eva Sloth Carlsen (Gyldendal, 1972, 61 sider) (Studieserien udgivet af Dansklærerforeningen)

Verdensbanken. I: Erik Jensen – et liv i politik (pdf) (Særnummer af Demos Nyhedsbrev, nr. 100, 2009, s.46-49). Erik Jensen fortæller sine erindringer.

Verdensbankurolighederne, 1970. I: De hemmelige tjenester: PET og FE gennem 40 år: en oversigt (pdf). Af Erik Jensen (Særnummer af Demos Nyhedsbrev, nr.49-51, 1998, 92 sider, s.26-27)

Verdensbankens og Valutafondens årsmøde i København 1970 (pdf) (PET-kommissionens beretning, bind 10, kap. 4, 2009, s.144-170)

Fra KUF-pjece: Om Verdensbanken, 1970, s. 15. Tegning: Madsen.
Fra KUF-pjece: Om Verdensbanken, 1970, s. 15. Tegning: Madsen.

Se også:

Verdensbanken (Leksikon.org)

World Bank (SourceWatch)

V.I. Lenin: Om gadekampen – artikler 1905-06 (Demos, 1971, 79 sider) (Imperialistserien, 7). “Under ‘Verdensbank-demonstrationer’ efteråret 1970 blev visse linjer trukket op.”

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 6. juni 2009, om Verdensbankens daværende præsident, Vietnam-krigsforbryderen og fhv. USA-forsvarsminister Robert McNamara.


 

28. september 1970

Den pan-arabiske radikale nationalismes (“arabiske socialisme”) leder Nasser, Ægyptens præsident fra 1956, dør.

Se:

Tidslinjen: 15. januar 1918, om Gamal Abdel Nasser.


 

11. november 1970

Allende vælges til præsident i Chile.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen: 5. september 1970, se ovenfor.


 

14. december 1970

Strejker og demonstrationer starter i de polske Østersøbyer og fører til indrømmelser, udskiftning af partiledelse og direkte forhandlinger med den nye ledelse, efter forsøg på at knuse oprøret, bl.a. 16.12. med massakren fra bl.a. helikoptere i Gdansk.

Se:

Arbejderopstanden i Polen 1970-71. Fuldstændigt referat af diskussionen mellem Gierek og de strejkende arbejdere på Adolf Warski-væftet i Szczecin 24. januar 1971. (Proletar, nr. 4-5, 84 sider). + andre dokumenter.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: Solidarnosc – den polske sommer 1980


 

4. december 1970

Stiftelsesdagen for Selskab til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH). Nyt navn: Selvskabet for Arbejderhistorie.
Udgiver tidssskriftet Arbejderhistorie og uddeler årligt Arbejderhistorieprisen.

SFAHs logo
SFAH’s logo

Se:

SFAH (site)
Se tidsskrifter/årbøger online:
Arbejderhistorie (1995 -)
Årbog for arbejderbevægelsens historie (1971-1994)
Arbejderhistorie (1982-1994) +
Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie (1973-1981)