Berliner Lokal-Anzeiger 16 janauar 1919 om mordet på Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg. Se nedenfor 15. januar 1919.
Berliner Lokal-Anzeiger 16 janauar 1919 om mordet på Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg. Se nedenfor 15. januar 1919.


Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1919.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste

Nye blade 1919:

  • Arbejdertidende. Borgerligt liberalt månedsblad.
  • Arbejdet. Organ for Danmarks venstresocialistiske Parti [fra 23.12.1920: Organ for DKP]
  • Den uafhængige Socialdemokrat.Ugeblad

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1919.


 

15. januar 1919

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdes i Berlin.

Se:

Rosa Luxemburg & Karl Liebknecht (RosaKarl.org)

Emneliste om Liebknecht-Luxemburg-demo i januar (Socialistisk Bibliotek)

Er dette liget af Rosa Luxemburg? Af Peter Wivel (Politiken, 7. juni 2009)

‘If you do not follow the order you will be shot’: New facts about the murder of Karl Liebknecht and Rosa Luxemburg (Revolutionary Democracy Journal, Vol. V, No. 1, April 1999)

Karl Liebknecht and Rosa Luxemburg (1919). By Leon Trotsky (In Defence of Marxism)

Berliner Lokal-Anzeiger 16 januar 1919 om mordet på Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg.
Berliner Lokal-Anzeiger 16 januar 1919 om mordet på Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg.

Die Ermordung von Rosa Luxemburg und Karl Liebknecht (Deutsche Historische Museum, DHM, Berlin)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 13. august 1871 om Karl Liebknecht.
Personliste om Rosa Luxemburg (1871-1919)
Emneliste om Liebknecht-Luxemburg-demoer i januar i Berlin
Linkbox om Den tyske revolution 1918-23


 

28. januar 1919

Den tyske socialist, skribent og medstifter af Spartakusforbundet Franz Mehring dør i Berlin (født i Schlawe i Pommern den 27. februar 1846, se denne)


 

4. februar 1919

4. februar 1919 til “Ekspressionistisk Aften” i Politikens foredragssal affyrer digteren Emil Bønnelycke pistolskud under egen oplæsning af sit digt Rosa Luxemburg –  Prosalyrisk Symphoni pathetique in Memoriam (1919, 54 sider)

Skuddene bragede bare ikke. Varna. Artikel 1919-1942 (Tanker i gang)

Da Bønnelyckes pistol genopstod en aften i Politikens Hus. Af Jes Stein Petersen (Politiken, 1. april 2016, Bøger, side 2). Online fuldtext kun for abon.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Tidslinjen 27. november 1953 om Emil Bønnelycke
1919bonn.jpg
Med en mediebevidsthed, der var helt ny for forfattere, affyrede Emil Bønnelycke ved en oplæsningsaften i Politikens foredragssal i februar 1919 tre revolverskud. Den elegante og stilbevidste forfatter er her fanget af tegneren Hans Bendix. (Kilde: Varna – Tanker-i-gang.dk). Citat fra digtet på samme side.

Litteratur:

Rosa Luxemburg- Prosalyrisk Symphoni pathetique in Momoriam. Af Emil Bønnelycke (København, 1919, 54 sider). De 100 trykte eksemplarer er forsynet med teksten: “Digtet vil ikke fremkomme i nogen Bog – eller Digtsamling, foreliger saaledes kun i denne Form.”


 

19.-22. februar 1919

Første Pan-African Congress, PAC, afholdes samtidig med Versailles-konferencen, arrangeret bl.a. af afro-amerikanske W.E.B. Du Bois. I alt afholdtes 5 kongresser i den oprindelige bevægelse 1919-1945.

A session of the Pan-African Congress, Paris, February 19-22, 1919. W.E.B. Du Bois er markeret med nr. 4. Image from "Crisis, A Record of the Darker Races", (Vol. 18, No. 1, May 1919) Date: 19 February 1919. Source: "Crisis, A Record of the Darker Races", (Vol. 18, No. 1, May 1919) Photo: Unknown. Public Domain.
A session of the Pan-African Congress, Paris, February 19-22, 1919. W.E.B. Du Bois er markeret med nr. 4. Image from “Crisis, A Record of the Darker Races”, (Vol. 18, No. 1, May 1919) Date: 19 February 1919. Source: “Crisis, A Record of the Darker Races”, (Vol. 18, No. 1, May 1919) Photo: Unknown. Public Domain.

Vi må genoplive den revolutionære ånd. Af Kehinde Andrews (Information.dk, 21. oktober 2015). 70-året for den afgørende femte Panafrikanske Kongres.

The long march to post-capitalist transition: Pan-Africanist perspectives. By Ameth Lô (Marxist Essays and Commentary, August 22, 2018). “… the international Communist movement and pan-Africanism, established strong ties, forged through suffering and resistance.”

Pan-Africanism and Communism (Review of African Political Economy, 26 January 2017). “In a major interview Hakim Adi discusses his research, activism and politics. Adi has spent years researching the African diaspora, Pan-Africanism and communism in the 20th century.” See another interview with Hakim Adi (with the same title!) (Salvage, March 2, 2018) + Ken Olende: The Comintern and the African Atlantic (International Socialism, Issue 145, Winter 2015). Review of Hakim Adi, Pan-Africanism and Communism: The Communist International, Africa and the Diaspora, 1919-1939 (Africa World Press, 2013, 445 p.).

Planning the end of Europe’s empires. By Ken Olende (Socialist Worker, Issue 2475, 13 October 2015). “In 1945 Pan-African nationalists met in Manchester to debate the fight against racism and imperialism.”

The Pan-African Congress in black and white. By Nana Yaa Mensah (New Statesman, 7 August 2015). “Photographs of the 1945 Pan-African Congress in Manchester tell a complex tale of postwar black independence movements.”

Reflections on Pan-Africanism, Part I-II. By C.L.R. James (Marxists Internet Archive). Transcript of speech given on November 20-21, 1973.

Se også/see also:

Tidslinjen 23. februar 1868 om W.E.B. Du Bois.

Marxism and Anti-Imperialism in Africa (Section) (Marxists Internet Archive), incl.: George Padmore (ed.): Colonial and coloured unity: A programme of action; History of the Pan-African Congress (London, 1947, 79 p.; online at Marxists Internet Archive) + George Padmore (Wikipedia.org)


 

2.-6. marts 1919

Dannelsen af Kommunistisk Internationale (1. Kongres) i Moskva.
1919longlive-460.jpg

På dansk:

In English

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkbox: Kommunistisk Internationale (Komintern) 1919-1943
Tidslinjen 22. maj 1943. Komintern bliver opløst.

Se også:

Lenin’s Comintern revisited: Index (John Riddell: Marxist Essays and Commentaries, December 31, 2017). Articles by John Riddell, 2007-2018.


 

21. marts 1919

Udråbelsen af Sovjetrepublikken i Ungarn under ledelse af Bela Kun. (Rådsrepublikken varer til 1.8.1919)

Se:

Hungarian Soviet Republic (Wikipedia.org)

Hungary 1919: 133 days of workers’ rule. By John Cunningham (Workers’ Liberty, 12 August 2004)

The Hungarian Soviet Republic of 1919: the forgotten revolution. By Alan Woods (In Defence of Marxism, 12 November 1979)

1918: The Hungarian Revolution (Libcom.org, 3 September, 2006)


 

10. april 1919

Den revolutionær mexicanske bondeleder Emiliano Zapata myrdes.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen Zapata og den mexicanske revolution


 

13. april 1919

Amritsar-massakren, hvor den britiske general Dyer gav ordre til at beskyde en folkemængde på 20.000; med op til 1.000 døde.

 

Scene fra Richard Attenborough’s filmGandhi” (1983) (YouTube, 7:15 min.) Jallianwala Bagh massacren

Se:

Jallianwala Bagh massacre (Wikipedia.org). Engelsk leksikal artikel med links til Simple English, norsk, svensk m.m.

Massacre in Amritsar and Indian liberation. By Sian Ruddick (Socialist Worker, Issue 2342, 2 March 2013)

Jallianwala Bagh revisited. By Praveen Swami (Frontline, Vol.14, No.22, November 1-14, 1997)


 

3. maj 1919

1919seeger.jpg

Folkesangeren Peter (Pete) Seeger fødes i New York City, USA. (Død i New York, 27. januar 2014)

Se på Socialistisk Bibliotek:

Personresursen Pete Seeger (1919-2014)

 


 

“8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile” var fagbevægelsens slagord i mange år. Det lykkedes først i 1920 at få den daglige arbejdstid ned på 8 timer. Man arbejdede også om lørdagen dengang, så arbejdstiden kom ned på 48 timer om ugen. I dag er arbejdstiden kommet ned på 37 timer om ugen, og man har fri om lørdagen..ABA/Arbejdermuseet
“8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile” var fagbevægelsens slagord i mange år. Det lykkedes først i 1920 at få den daglige arbejdstid ned på 8 timer. Man arbejdede også om lørdagen dengang, så arbejdstiden kom ned på 48 timer om ugen. I dag er arbejdstiden kommet ned på 37 timer om ugen, og man har fri om lørdagen. ABA/Arbejdermuseet.

17. maj 1919

8-timers arbejdsdagen aftales ved overenskomsten, med virkning – og undtagelser – fra 1. januar 1920.

Se:

De tog – De fik – De Otte Timer (pdf). Af Poul Vitus Nielsen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 22, 1992, side 263-314). “Arbejdsgivere og arbejdere, socialdemokrater og syndikalister i kampen om 8 timers arbejdsdagen.” – og om æren for den.

Første maj og ottetimers-dagen (pdf). Af Morten Thing. I: 1. maj 1890: et dokumentarium. Red. af Flemming Hemmersam og Morten Thing (Selskabet til Arbejderbevægelsens Historie, 1990, side 273-283) (SFAH Skriftserie, 22)

1. maj demonstration i 1900. Efter beslutninger på en international kongres i 1889 om at fejre 1. maj som international kamp- og festdag måtte de danske arbejdere under trussel om afskedigelse i de første år holde demonstrationen på den nærmeste søndag. Men fra slutningen af 1890'erne accepterede arbejdskøberne, at arbejderne kunne få fri på selve dagen. De 3 otte-taller symboliserer kampen for 8 timer arbejde, fritid og hvile. ABA.
1. maj demonstration i 1900. Efter beslutninger på en international kongres i 1889 om at fejre 1. maj som international kamp- og festdag måtte de danske arbejdere under trussel om afskedigelse i de første år holde demonstrationen på den nærmeste søndag. Men fra slutningen af 1890’erne accepterede arbejdskøberne, at arbejderne kunne få fri på selve dagen. De 3 otte-taller symboliserer kampen for 8 timer arbejde, fritid og hvile. ABA.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Linksamingen 1. maj/May Day – historie og traditioner.


 

28. juni 1919

Versailles-traktaten underskrives af Første Verdenskrigs sejrherrer, og dikterer Tysklands fredsbetingelser.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen Første Verdenskrig


31. juli 1919

Den italienske forfatter Primo Levi fødes i Torino (dør 11.4.1987 i Torino).

Kilde: http://www.booksblog.it/post/93651/primo-levi-biografia-opere

Se:

Hvis dette er et menneske. Af Morten Thing (Giraffen, maj 1993, nr. 10, s. 10-11)
Om Primo Levis forfatterskab, der bygger på erfaringerne fra hans tid i udryddelseslejren i Auschwitz, hvor han var fra december 1943 til afslutningen af krigen. Indskannet tekst på Socialistisk Bibliotek.

Den mystificerede slutning. Af Georg Metz (Information.dk, 5. juni 2002). Anmeldelse af  Carole Angier: The Double Bond: Primo Levi – A Biography (Viking, 2002, 898 p.). “For ihærdige læsere af Levi kan man ikke komme uden om denne bog. Det er biografien.”

Primo Levi and the unquenchable human spirit (Socialist Worker, Issue 2045, 7 April 2007). “Primo Levi, who gave us some of the strongest eyewitness accounts of the Holocaust, died 20 years ago. Henry Maitles looks at his work.”

Writers reviewed: Primo Levi. By Paul O’Brien (Socialist Review, Issue 204, January 1997). “The two books which he wrote in 1947, If This is a Man and The Truce … are now regarded as classics.”

Cutting the wire: a critical appraisal of Primo Levi. By Henry Maitles (International Socialism, no. 59, Summer 1993, p. 97-106)

A Man Saved By His Skills. By Philip Roth (New York Times, October 12, 1986). Also published as “A conversation with Primo Levi”, in: Survival In Auschwitz – The Nazi Assault on Humanity.(“Originally .. title: “If This Is a Man”) By Primo Levi. (Simon and Schuster, 1996, p.175-187)

Bogomslag til italienske udgaver af Primo Levi-bøger om KZ-lejre.Bogomslag til italienske udgaver af Primo Levi-bøger om KZ-lejre.

Litteratur af Primo Levi på dansk:

  • Vidnesbyrd (Rosinante, 2009, 522 s.)
  • Samtaler og interview 1963-1987 (Forum, 2003, 329 s.)
  • Natteheksen Lilit og andre beretninger (Forum, 1994, 156 s.)
  • De druknede og de frelste (Forum, 1992, 167 s.)
  • Tøbruddet (Forum, 1991, 197 s.)
  • Hvis dette er et menneske (Forum, 1989, 201 s.)
  • Det periodiske system: 21 historier om kemi og mennesker (Forum, 1987, 221 s.)
  • Om ikke nu, hvornår så? (Forum, 1986, 281 s.)

 

FrimærkeFrimærke udgivet 25 år erfter Primo Levis død

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

23. august 1919

Den amerikanske venstrefløjsaktivist og skribent om race/klasse, Theodore W.(William) Allen, fødes i Indianaplis, Indiana. (Dør i Brooklyn, New York, 19. januar 2005, se denne)


 

31. august 1919
1919clp.gif

Regnes for fødselsdagen for USA’s kommunistiske parti: Communist Labor Party of America (CLP) afholder kongres 31.8.-5.9. i Chicago, da de taber kampen i Socialist Party of America (SPA).
Communist Party of America (CPA) (“old” Communist Party) afholder stiftende kongres i samme by den 1. september 1919.
15. maj 1921 forenes de i The Communist Party of America, Section of the Communist International (a.k.a. “unified CPA”).

Leksikale / encyclopedias:

Communist Party of the United States (Spartacus Educational)

Communist Party, USA (Encyclopedia of the American Left, ed. by Paul Buhle and Dan Georgakas, University of Illinois Press, 1992; online at Marxists Internet Archive)

Communist Party USA + Communist Labor Party (Wikipedia.org)

Sites:

Communist Party of America, 1919-1946. Publications – Officials – Membership (Marxists Internet Archive). Scroll down the history.

The Communist (1919-1921) (Marxists Internet Archive). “An American radical newspaper, the official voice of the nascent American communist movement.”

Articles:

How the Russian Revolution reshaped the U.S. socialist movement. By Todd Chretien (Marxist Essays and Commentary, November 8, 2017). “This essay challenges the notion that Bolshevik influence in the United States constituted “foreign interference,” as liberals and conservatives at the time and after contended.”

The Popular Front didn’t work. By Charlie Post (Jacobin: Reason in Revolt, 17 October 2017). “The Communist Party’s 1930s popular front strategy weakened the labor movement and empowered the Democratic Party.”

American Communism and the Communist International. By Dan La Botz (New Politics, February 27, 2015). Review of Jacob A. Zumoff, The Communist International and US Communism, 1919-1929 (Brill, 2014, 443 p.). See interview with Jacob A. Zumoff: The party and black liberation (Jacobin, August 18, 2015) + review by Sarah Grey: The early years of US Communism (International Socialist Review, Issue 99, Winter 2015-16) + review by Ted McTaggart: Early U.S. Communism revisited (Against the Current, Issue 184, September-October 2016)

Revising the history of cold war liberals. By Julius Jacobson (New Politics, Vol.7, No.4, Winter 2000). “… those revisionist historians who fantasize about a Communist Party that never was.”

The Popular Front: Rethinking CPUSA History. By Charlie Post (Against the Current, Issue 63, July-August 1996, p.22-32). Debate: On the CP-USA and the unions, by Ernie Haberkern + On the Labor bureaucracy, by Charlie Post (Issue 68, May-June 1997)

The Soviet Union is dead: The ‘Russian Question’ remains. Part I: The Communist past – myth & reality. By Julius Jacobson (New Politics, Vol.5, No.2, Winter 1995, p.125-167)

Communism in the heart of the beast. By Lee Sustar (International Socialism, Issue 68, Autumn 1995, p.81-92). Review of Michael E Brown, Randy Martin, Frank Rosengarten and George Snedeker (eds), New Studies in the Politics and Culture of US Communism (Monthly Review Press, 1993)

American Communism and Soviet Russia. By James P. Cannon (International Socialist Review, Vol.22, No.1, Winter 1961, p.25-27). Review of Theodore Draper’s book (Viking Press, 1960)

The Roots of American Communism. By James P. Cannon (International Socialist Review, Vol.18, No.3, Summer 1957, p.96-100; online at Marxists Internet Archive). Review of Theodore Draper’s book (Viking Press, 1957)

The first days of American Communism. By James P. Cannon (Fourth International, February 1944)

Books:

The Roots of American Communism. By Theodore Draper (Transaction Publisher, 2003, 498 p.; online at Libcom.org). First edition 1957.

History of the Communist Party of the United States. By William Z. Foster (The Entire 1952 International Publishers Book; online at Williamzfoster.blogspot.dk)

Bibliography:

American Communism and Anticommunism: A Historian’s Bibliography and Guide to the Literature. Compiled and edited by John Earl Haynes, last revised 18 February 2009 (John Earl Heynes Historical Writings)


 

22. oktober 1919

Den britiske forfatterer Doris Lessing fødes i Kamanshah, Iran. Nobelpris 2007. Dør i London, 17. november 2013, se denne.


 

9. november 1919

Dannelsen af Venstresocialistisk Parti (VSP). DKP’s – Danmarks Kommunistiske Parti – officielle fødselsdag.

VSP/DKPs stifter og første formand, senere socialdemokratisk minister, Ernst Christiansen, her blandt ungsocialister i 1915 (24 år gammel) i Bern.(stående, nr. 3 fra venstre)
Kilde: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/kildepakker/socialdemokratiet-verdenskrig-og-revolution/

Podcast:

Podcast: Vand under broen, 4: Lole Møller om DKP i 60’erne og 70’erne (Radioaktiv, 2018, 45:38 min.). “Denne gang snakker vi med mangeårige politisk aktive Lole Møller, der tidligere har slået folderne i DKP, og hvis familie har rødder endnu længere tilbage i venstrefløjens historie.”

Artikler:

Komintern og de danske kommunister: Et dansk-russisk projekt om de danske personsager i Kominterns arkiv (pdf). Af Jesper Jørgensen og Thomas Wegener Friis (Arbejderhistorie, nr.2, 2014, s.1-27)

PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989 (PET-kommissionens beretning, Justitsministeriet, 2009, bind 6, 364 sider)

Overvågningen af DKP under den kolde krig. Af Knud Holt Nielsen (Modkraft.dk/Kontradoxa, 16. november 2010). “Selv om PET-kommissionen har brugt mere end 70 millioner kroner på forskning, er beretningens bind 6 behæftet med store problemer som historisk værk.”

På skoling i Østblokken (pdf). Af Knud Holten Nielsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2008, s.16-36). “Unge kommunisters ophold på kadreskoler i østblokken har været genstand for mytedannelser uden hold i virkeligheden.”

Danmarks befrielse 1945: en mislykket revolution? (pdf). Af Niels Wium Olesen (Kontur, nr.18, 2008, s.29-44). “Forsøgte Danmarks Kommunistiske Parti via modstandsbevægelsen at kuppe sig til magten i tiden op til og lige efter Danmarks befrielse?”

Danmarks Kommunistiske Parti under den anden kolde krig (pdf). Af Lars Bro Nilsson (Arbejderhistorie, nr.2-3, 2006, s.20-38). “Artiklen viser hvordan DKP politisk må balancere mellem indenrigs- og udenrigspolitiske hensyn, og forholde sig til USSR og de løbende diskussioner i de kommunistiske partier i Europa.”

“Vort parti er et dansk parti”: DKP og det nationale 1936-1952 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.2-3, 2005, s.49-66). “Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udansk, fordi de samarbejdede med Sovjetunionen. De betragtede sig tværtimod som de egentlige forkæmpere for Danmark.”

“Politisk idealisme, gode fester eller realiseret socialisme”: Resultater af en spørgeskemaundersøgelse (II) (pdf). Af Knud Holt Nielsen (Arbejderhistorie, nr.1, 2005, s.33-53). “Anden del af undersøgelsen om Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), fokuserer på medlemmernes motiver for at melde sig ind, og på de sager og aktiviteter som optog dem.”

Kommunismens religiøse kerne (pdf). Af Mikkel Thrane Lassen (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.3-22). “DKP og andre europæiske kommunistpartier har op gennem 1900- tallet ofte måtte lægge øre til at bevægelsen på mange måder var at sammenligne med en religiøs sekt, hvis medlemmer deponerede deres politiske initiativ hos en fjern leder med en dogmatisk politisk dagsorden.”

Mellem nationalt ansvar og internationale forpligtelser: DKP 1958-1976 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.23-39). “DKP’s loyalitet over for Sovjetunionen var en grundlæggende præmis for dets virke. Med ”katastrofevalget” i 1960 blev det imidlertid tydeliggjort, at kommunisternes nationale virke skulle have en mere reel karakter, hvis partiet skulle overleve.”

“Giv mig de bedste blandt jer…”: Hvem var DKU’erne? Resultater af en spørgeskmaundersøgelse (I) (pdf). Af Knud Holten Nielsen (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.40-54). “Artiklen tegner et billede af undersøgelsen og de markante ændringer, der skete med DKUs sammensætning i årtierne efter 1960.”

Socialdemokratiet og forholdet til DKP under den første kolde krig (pdf). Af Klaus Petersen & Rasmus Mariager (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.55-76). “I artiklen kastes lys over Socialdemokratiets antikommunistiske agitation sådan som den kom til udtryk i den offentlige debat og i arbejderbevægelsen.”

Vor kamp vil vokse og styrkes: en kildesamling om DKP under besættelsen (pdf). Af Esben Kjeldbæk (Arbejderhistorie, nr.4, 2004, s.132-135). Anmeldelse af bog redigeret af Hans Kirchhoff og Aage Trommer (Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 2001, 658 sider). Scroll nedad.

Debatten om hammer, segl og hagekors (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.1, 2004, s.70-73). “I vinterens løb har der i Informations spalter været en debat om DKP og kommunisternes forhold til nazisterne i pagtperioden 1939-1941. Startskuddet blev affyret med Morten Things anmeldelse af Jørgen Laustsens bog Mellem hammer, segl og hagekors (2003)”: Et makværk om DKP 1939-41 (Information.dk, 9. december 2003)

Komintern og dannelsen av de skandinaviske kommunistpartier (pdf). Af Trine S. Jansen (Arbejderhistorie, nr.3, 2003, s.20-44). “Artiklen viser hvorledes Komintern styrede processen med Moskva-teserne og den demokratiske centralisme som ideologiske styringsredskaber.”

“Det vil komme til en national befrielseskamp”: Kommunisterne og ikke-angrebspagten 1939-41 (pdf). Af Lars Jepsen og Thomas Bindesbøll Larsen (Arbejderhistorie, nr.3, 2002, s.1-22). “Hitler-Stalin-pagten hører til blandt de mest omtvistede begivenheder i den kommunistiske verdensbevægelses historie og fremdrages ofte som det yderste eksempel på sovjetsympatisørernes blinde politiske følgagtighed.”

DKP’s politik i forhold til EF frem til folkeafstemningen i 1972 (pdf). Af Jesper Jørgensen (Arbejderhistorie, nr.3, 2001, s.1-16). “Danmarks Kommunistiske Partis parlamentariske position uden for folketinget gjorde, at dets politik i forhold til EF først og fremmest var et led i en symbolsk kamp om fastsættelsen af værdierne i samfundet.”

Urolighederne i 1956 og kommunisternes rolle (pdf). Af Nils H. Groth (Arbejderhistorie, nr.3, 2000, s.43-56). “Under fornyelsen af overenskomsterne i 1956 spillede kommunisterne og DKP en stor rolle i organiseringen af den udbredte utilfredshed … [og] var de udfarende i mobiliseringen af store grupper af arbejdere mod regeringens indgreb …”

På sporet af kommunisterne: Politiets overvågning af DKP 1932-1941 (pdf). Af Torben Jano (Arbejderhistorie, nr.1, 1996, s.1-20). “Det danske politi gennemførte i perioden fra 1932 til 1941 en systematisk og omfattende over-vågning af Danmarks Kommunistiske Parti. Artiklen er den første samlede fremstilling af denne virksomhed og bygger på politiets indberetninger til Justitsministeriet.”

Kommunisternes kapital (pdf). Af Morten Thing (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.1-13). “Efter åbningen af de russiske arkiver er spørgsmålet ikke længere om Moskva finansierede kommunismen, men hvordan, hvor længe og hvor meget.” Se også Morten Thing: Moskva-guldet er en gammel nyhed (Information.dk, 19.10.2010) + Bent Jensen: Røde penge lugter ikke (Jp.dk, 10.11.2011)

Besættelsestiden og kommunistinterneringen (pdf). Af Ib Martin Jarvad (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.33-42). “På baggrund af 3 bøger om politiet og interneringen af de danske kommunister diskuterer forfatteren retsstatens og demokratiets langsomme udvikling og befæstelse.”

The Communist Party of Denmark and Comintern 1919-1943 (pdf). Af Morten Thing (1990, 13 p.). Written for a planned book on the history of Comintern, that never materialized (Jürgen Rojahn (red.): The Communist International and its national sections 1919-1943, Bern, 1998; online at Internet Archive WayBackMachine)

Stalinismens arvninger: Ungarn 1956. Af Karsten Ditlevsen (VS Bulletin, nr.241, december 1986, s.24-29). Online-udgaven i lettere revidering under titlen Ungarn 1956: En kontrarevolutionær opstand? (Modkraft.dk, 17. juni 2005). “En gennemgang af den stalinistiske historieforfalskning om den ungarske opstand i 1956.”

Danmarks kommunistiske Parti 1920-32 (pdf). Af Jens Bønløkke (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 5, 1975, s.113-166) “… primært den interne, organisatoriske side af DKPs historie … brydninger, stridigheder … som forskellige grupper og personer i partiapparatet førte mod hinanden … ”

DKP og arbejderklassen 1945-1958. Af Steen Bille Larsen (Proletar!, nr.9, august 1974, s.14-30). “Denne første artikel handler om DKP i efterkrigstiden fra 1945-1958. I disse 13-14 år fik DKP sin store del af ansvaret for, at besættelsestidens vældige mobilisering blev ført ud i talløse desillusionerende nederlag.” (se også bogen af samme forfatter under Litteratur nedenfor).

Det mærkværdige kommunistparti. Af Ernst Dahl (Vindrosen, nr. 4, 1970, side 37-43; online på Socialistisk Bibliotek). Om DKP’s politik og praksis 1939-1945.

Danmarks kommunistiska parti (pdf). Av J.B. Holmgaard. – i: Åke Sparring (red.): Kommunismen i Norden (Fremads Fokusbøger, 1965, s.16-44; online på Marxistarkiv.se)

DKPs højborg, dagbladet Lands og Folks redaktion 1945-1990 i Dr.Tværgade 1-3 i København (foto ca. 1975). Bygningen er i dage igen Hotel PhoenixDKPs højborg, dagbladet Lands og Folks redaktion 1945-1990 i Dr.Tværgade 1-3 i København (foto ca. 1975).
Bygningen er i dag igen Hotel Phoenix

Litteratur:

  • Jesper Jørgensen: “Introduktion til dansk og international kommunismeforskning” (Arbejdermuseet & Arbejderbebevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2010, 10 sider). Trykt i Arbejderhistorie (nr.3, december 2010, s.112-121). Revideret udgave: ‘Studiet af dansk kommunismes historie’, – i: Jesper Jørgensen mfl. (red.): Komintern og de dansk-russiske relationer (Arbejdermuseet og ABA, 2012, s.393-418). Anmeldelse af bogen: Spændende ny forskning om Komintern-tiden. Af Bjarne Nielsen (Arbejderen.dk, 26. februar 2013). Artiklen er p.t. ikke online.
  • Morten Thing (red.): Guldet fra Moskva: Finansieringen af de nordiske kommunistpartier 1917-1990 (Informations Forlag, 2012, 351 sider). Oprindeligt udgivet i 2001; i et nyt kapitel redegør Thing for den nyeste viden om den såkaldte Ole Sohn-sag. Se også Morten Thing: Kommunisternes kapital (pdf) (Arbejderhistorie, nr.3, 1995, s.1-13)
  • Morten Thing: Kamp og forræderi: om vanskeligheden ved at skrive kommunismens historie (pdf) (Fremad – ad nye veje, SFAH, 1990, s.187-202; online på RUC)
  • Knud Holt Nielsen: Giv mig de rene og ranke: Danmarks Kommunistiske Ungdom 1960-1990 (SFAH, 2008, 487 sider)
  • Søren Nielsen-Man: Kurs mod demokrati? Kommunismens demokratigrundlag og DKP’s demokratiopfattelse 1919-1947 (SFAH, 2008, 384 sider). Se anmeldelser, indholdsfortegnelse, kapiteluddrag og litteraturliste på bogens site
  • Chris Holmsted Larsen: Tiden arbejder for os: DKP og Vietnamkrigen 1963-1973 (Multivers, 2007, 248 sider)
  • Jørgen Grønvald Laustsen: Medløbere og modløbere: DKP, besættelsen og illegaliteten (Lindhardt og Ringhof, 2007, 271 sider)
  • Jørgen Laustsen: Mellem hammer, segl og hagekors: DKP og myten om den lånte tid (Syddansk Universitetsforlag, 2003, 167 sider)
  • Morten Thing: Kommunismens kultur: DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bd. 1-2 (Tiderne Skifter, 1993, 1088 sider)
  • Kurt Jacobsen: Aksel Larsen: en politisk biografi (Vindrose 1993, 709 sider). Ny udgave: Aksel Larsen: stifteren af SF (Informations Forlag, 2010, 754 sider). Se anmeldelse af Kurt Lund: Aksel Larsen, DKP og SF (pdf) (Arbejderhistorie, nr.2, 1995, s.63-67)
  • Kurt Jacobsen: Mellem København og Moskva (Forlaget Tiden, 1989, 183 sider)
  • Kurt Jacobsen: Moskva som medspiller: DKP’s gennembrud og Aksel Larsens vej til Folketinget (Forlaget Tiden, 1987, 224 sider)
  • Morten Thing og Jørgen Bloch-Poulsen: Danmarks Kommunistiske Parti 1918-1941 (Politisk Revy, 1979, 186 sider). Se også forfatternes DKPs historie og den videnskabelige historieforfalskning (Socialistisk Politik, nr.4, oktober 1976, s.32-45)
  • Ralf Pittelkow mfl.: Om DKP: arbejdspapirer (VS-forlaget, 1977, 78 sider)
  • Lars Ege og Niels Henrik Hansen: DKP 1945-46: for grundlov og arbejdsro (Forlaget Oktober, 1978, 179 sider)
  • Steen Bille Larsen: Kommunisterne og arbejderklassen 1945-1975: DKP’s rolle i dansk arbejderbevægelse: en politisk biografi (Tiderne Skifter, 1977, 295 sider). Se også kapitlet 1945-1958 ovenfor.
  • Bent Egaa mfl.: DKP i 30’erne: på baggrund af Kominterns historie (Aorora, 1977, 256 sider)
  • Bjørn Meidell: DKP og storstrejkerne i 1956 (Politisk Revy, 1976, 106 sider)
  • Kritik af DKP (Modtryk og Kommunistisk Forbund, 1974, 195 sider)

En lille håndfuld ledende DKPere: fra venstre: Jørgen Jensen (form. 1977-1987) , Knud Jespersen (form. 1958-1977), Ingmar Wagner og Ib Nørlund (Udateret foto, men fra begyndelsen/midt 1970’erne). Kilde: Arbejdermuseet: https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/temaer/danske-kommunister/

Se også på Socialistisk Bibliotek:


 

1919gillo.jpg19. november 1919

Den italienske filminstruktør Gillo Pontecorvo fødes (dør 12.10.2006), instruktør af filmen Slaget om Algier (La Battaglia di Algeri), 1966. And  Queimada! /Burn!(1969)

Se:

Gillo Pontecorvo (Wikipedia.org) with bibliography and filmography.

Gillo Pontecorvo, 1919-2006: A director committed to change. By Tom Behan (Socialist Worker, Issue 2023, 21 October 2006)

Gillo Pontecorvo, Italian director of The Battle of Algiers, dead at 86. A 2004 interview (World Socialist Web Site, 18 October 2006)

A Marxist poet: the legacy of Gillo Pontecorvo. By Alexander Billet (MRZine, 19/10/06)

‘Stay close to reality’. By Maria Esposito (World Socialist Web Site, 9 June 2004). Interview with Gillo Pontecorvo.

Film online:

på YouTube.com:

Se også på Socialistisk Bibliotek:

Scene fra filmen "Slaget om Algier", hvor franske faldskærmstropper ankommer, hyldet af folk fra den franske koloni i Algeriet.
Scene fra filmen “Slaget om Algier”, hvor franske faldskærmstropper ankommer, hyldet af folk fra den franske koloni i Algeriet.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her

Comment moderation is enabled. Your comment may take some time to appear.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.