Photo of a photo: The famous World Press Photo of Precident Allende's last day in the Dutch Van Goghmuseum ; Dane Bath/New York Times. (Cropped). Author: Hans Peters/Anefo. (CC BY-SA 3.0). Source: Wikimedia Commons. Se 11. september 1973.
Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1973.
Uafhængighedslederen Amalcar Cabral myrdes ved bombeattentat i Conakry, Guinea (født 12. september 1924, se denne).
21. januar 1973
Kommunistisk Forbund dannes.
Udgav Arbejderpolitik: Kommunistisk Forbunds avis (nr. 1-13, 1978-1979) + Vejen til socialisme: politisk tidsskrift for Kommunistisk Forbund (nr.1-14, 1976-1979).
Teateranmeldelse: Selvtillid, charme og blå kedeldragter. Af Ole Wugge Christiansen (Solidaritet.dk, 11. maj 2023). “Teaterforestilling om venstrefløjsorganisationen Kommunistisk Forbund og fagligt arbejde i Aalborg i 1970’erne drives frem af et autentisk møde med to aktivister, der sprudler af energi, livsglæde, engagement og antikapitalistisk idealisme.”
Podcast: Bent Moos om Kommunistisk Forbund (Solidaritet.dk, 28. november 2018). “Radioaktivs Vand Under Broen har denne gang besøg af Bent Moos, der livet igennem har været fagligt og politisk aktiv på den danske venstrefløj.”
Samling på venstrefløjen (Forbundetkf.dk). “Præsentation af KF forud for tilbagevenden til VS i 1980 med syn på strategi, socialismeopfattelse, Socialdemokratiet og fagbevægelsen, kvindekampen, boligkampen, klasseanalyse mv. i hæftet Samling på venstrefløjen [Kommunistisk Forbund, oktober 1979, 47 s.].”
22. januar 1973
USAs højesteret stadfæster retten til fri abort, den såkaldte Roe v. Wade
Se:
Roe v Wade (1973) (Landmark Cases. ofthe U.S. Supreme Court). About: Abortion, Right to Privacy.
Celebrate the 1967 Act—and extend abortion rights too (Socialist Worker, Issue 2577, 23 October 2017). “Fifty years ago the 1967 Abortion Act marked a major breakthrough for working class women. Sarah Bates looks at what life was like before the Act—and why abortion rights are so crucial.”
Tidslinjen 1. oktober 1973 om danske abortlov, aborthistorie mv. (nedenfor på denne side; scroll ned).
31. januar 1973
Arbejdsminister Erling Dinesen fremlægger Anker Jørgensen-regeringens forslag til økonomisk demokrati (ØD), som møder stærk modsand fra både den politiske venstrefløj og det borgerlige Danmark.
Økonomisk demokrati er ikke et skridt i retning af socialisme (Information.dk, 25. september 2019). “Gør man arbejderne til medejere af virksomhederne gennem lønmodtagerejede fonde, skal de stille en større del af deres løn til rådighed for private kapitalinteresser. Jeg var imod ideen i 1970’erne og er det fortsat, skriver tidligere folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) i dette debatindlæg.”
Den fejlslagne kampagne for økonomisk demokrati som faktor i Arbejderbevægelsens politiske udvikling (pdf). Af Jonas Toubøl og Jonas K. Gielfeldt (Arbejderhistorie, nr.3, 2013, s.49-67). “I 1970 søsatte arbejderbevægelsen anført af LO en storstilet kampagne for at indføre ØD. Det idelogiske arvegods om socialisme og demokrati var retorisk bærende i
kampagnen.”
Demokrati i arbejdslivet set i i et historisk-sociologisk perspektiv (pdf). Af Flemming Mikkelsen (Arbejderhistorie, nr.3, december 2011, s.81-99). “Arbejderkollektiverne og fagoppositionen har været førende i kampen om medbestemmelse og presset masseorganisationer til at føre kravene ind i det formelle forhandlingssystem.”
Debatten om økonomisk demokrati i Danmark og Sverige (pdf). Af Niels Dalgaard (Politica, bind 25, nr.3, 1993, s.323-339). “Debatterne om økonomisk demokrati i Danmark og Sverige handlede tilsyneladende om det samme og udfaldet af dem blev ligeledes det samme, nemlig socialdemokratisk tilbagetog på alle væsentlige punkter i spørgsmålet. Alligevel fik debatterne et højest forskelligt forløb og blev ført på et meget forskelligt niveau i de to lande …”
Dialogen der udeblev (pdf). Af Lensa Gjedde Olsen (Arbejderhistorie, nr.35, oktober 1990, s.2-16). “Betragtninger over Danmarks Kommunistiske Partis holdning til Socialdemokratiets ØD-forslag under det andet arbejderflertal 1971-73.” Scroll ned.
Virksomhedsdemokrati (Socialistisk Folkeparti, 1982, 11 s.; online på Det Kongelige Bibliotek). På baggrund af vedtagelser på SF’s faglige landsmøde 1977 og SF’s landsmøde 1978 og 1980. Tidligere: SF siger: Økonomisk demokrati – men også industrielt demokrati. SF-gruppens forslag af 18. december 1972 (Socialistiske publikationer/udsendt af SF i januar 1973, pjece 8 sider; online på det Kongelige Bibliotek.)
ØD- en narresut (pdf). Udgivet af Danmarks kommunistiske Parti, red. af det faglige sekretariat (Forlaget Tiden, 1979, 48 s.; online på Marxisme.dk)
Økonomisk demokrati – et statskapitalistisk fremstød. Af Lilli Zeuner & Steen Scheuer (Proletar! nr. 6, november 1973, s.14-23). “ØD er statskapitalistisk i sit indhold, og Socialdemokratiet vil gå så langt, det kan, i retningen mod statskapitalismen, men det kommer ikke ret langt. Kapitalistklassen lader sig ikke ekspropriere ved lov …”
Skal vi genopfinde ØD? Af Pelle Dragsted (Blog, 28. marts 2016). Oprindelig titel: ‘Lad os genopfinde Ankers drøm om Økonomisk Demokrati’ (Politiken.dk, 24. marts). Med ajourførte kommentarer.
Litteratur:
Ved demokratiets grænse: demokratisering af arbejdslivet i Danmark 1919-1994. Af Niels Dalgaard (Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, 1995, 287 s.). Se her afsnit: ‘Økonomisk demokrati … 1969-1973’ (s.188-238) + ‘Debattens videre forløb 1974-1994’ (s.239-262).
Demokrati og lønmodtagerfonde. Red. Kirsten Bregn og Lars Engberg (Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 204 s.)
ØD/OD – 80’ernes reform?: Socialdemokratiets og fagbevægelsens ØD-strategi belyst ved interview med en række nøglepersoner. Af Kirsten Bregn (Forlaget Samfundsøkonomi og Planlægning, 1986, 232 s.). Med bilag med forslag og udtalelser fra LO, SD, de radikale og SF (s.209-232).
Økonomisk demokrati: perspektiver og problemer: en antologi. Red. Kirsten Bregn og Torben Grønnebæk Hansen (Socialistiske Økonomers Forlag, 1984, 219 s.) (Skriftserie, 10). Med bidrag af redaktørerne, Lars Engberg, Bruno Amoroso, Klaus Nielsen, Jørgen Lindgaard Pedersen, Jørgen Schmidt og Ole Winckler Andersen.
ØD: den socialdemokratiske vej til socialisme. Af Anders Lauberg og Lensa Gjedde Olsen (Marxistisk Forlag, 1983, 149 s.) (Marxistiske Studier, 1)
Lønmodtagernes Medejendomsret: rapport fra udvalget om lønmodtagernes ejendomsret (Arbejdsministeriet, 1978, 509 s.)
Økonomisk demokrati: kilder til den politiske debat. Red. Henning Sørensen (Gyldendal, 1973, 122 s.) (Historie og samfund/Kilder og tal)
28. november 1972 til 20. februar 1973 strejker 150 malere fra platteafdelingen i Den Kgl. Porcelainsfabrik på Frederiksberg, de bliver hjemsendt og strejker til 20. februar 1973.
Erfaringer fra en arbejdskamp: Plattekonflikten på Den kgl. Porcelainsfabrik 1972-73. Red. Erik Thygensen (Tidene Skifter, 1974, 102 s.; online på Leksikon.org)
“De stod sammen. Fabriksarbejderne, de studerende og den yderste venstrefløj kæmpede for plattepigernes rettigheder på Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1970’erne.”
Arbejderbevisthed og modorganisering – en undersøgelse af plattepigernes kamp. Af Allan Kjær Andersen m.fl. (Nordisk Institut, Odense Universitet, 1976, 230, 44 s.) (Skrifter fra Nordisk Institut, Odense Universitet, vol. 5)
27. februar 1973
Ca. 200 tilhængere af The American Indian Movement besætter landsbyen Wounded Knee (ved slagmarken Little Big, hvor Siux-indianere under Sitting Bull i juni 1876 vandt over General Custer) og kræver, at senatet skulle undersøge indianernes vilkår i USA i dag. Den bevæbnede besættelsen varer 71 dage.
Se:
Wounded Knee (Denstoredanske.dk). Om indianeroprøret mod USA’s regering i 1973.
Den spanske maler Pablo Picasso dør. (Født i Malaga 25. oktober 1881, se denne).
1. maj 1973
Maleren Asger Jorn dør i Århus (født i Vejrum, 3. marts 1914, se denne)
8. august 1973
Den svenske proletarforfatter Vilhelm Moberg dør (“föddes den 20 august i 1898 i byn Moshultamåla i Algutsboda socken, Småland”). Især kendt for sine udvandrer-romaner, der også findes på dansk.
Wilhelm Moberg (Bibliografi.dk/International forfatterbibliografi)
11. september 1973
Militærjunta under ledelse af general Pinochet vælter den socialistiske præsident Allende i Chile, og myrder ham. En blodig undertrykkelse starter.
Coup of September 11, 1973. Bombing of La Moneda (presidential palace). Author: Biblioteca del Congreso Nacional de Chile. (CC BY 3.0 CL). Source: Wikimedia Commons.
Salvador Allende’s brief experiment in radical democracy in Chile began 50 years ago today. By Sasha Lilley (Jacobin, September 4, 2020). An interview with Marian Schlotterbeck: “Socialist leader Salvador Allende became Chile’s president fifty years ago today. Allende’s election inaugurated a unique experiment in radical democracy that was cut short by Augusto Pinochet’s brutal US-backed coup.”
What Salvador Allende feared. By Rossana Rossanda (Jacobin, September 11, 2019). “On September 11, 1973, Chile’s socialist president Salvador Allende was overthrown in a CIA-backed military coup. In this 1971 interview, published in English for the first time, Allende expressed his fears of internal destabilization and US interference.”
Allende’s last speech (Jacobin, 11 September 2018). “Salvador Allende was killed 45 years ago today in a US-backed coup. Here’s his final address, broadcast over the radio while he was barricaded in the presidential palace.”
Salvador Allende. (Kilde: Marxists Internet Archive) https://www.marxists.org/archive/allende/index.htm
Salvador Allende: Revolutionary democrat. By Laurence Goodchild (Links: International Journal of Socialist Renewal, August 5, 2014). Review of Victor Figueroa Clark’s biography (Pluto Press, 2013, 164 p.). “In this succinct and well-researched book, Victor Figueroa Clark achieves numerous accomplishments.”
Régis Debray: Samtal med Allende (pdf) (Rabén & Sjøgren, 1971, 235 s.; online på Marxistarkiv.se). Dansk udgave: Samtaler med Allende: Socialisme i Chile (Fremad Fokusbøger, 1972, 145 s.)
Se også:
Chile 11. september 1973: Historien om et blodigt militærkup. Af Autonom Infoservice (Konfront.dk, 10. september 2020). “Militærkuppet … afsluttede en treårig periode med socialistisk politik i Chile.” Gennemgang af kup + modstanden under militærdiktaturet (1973-1990).
Formodede dødsdag (eller 15. sept.) for den myrdede chilenske sanger og kommunist Victor Jara i Santiagos nationale fodboldstadions turturkælder (født i Chillán Viej, 28. september 1932 (se denne dato for links)
1. oktober 1973
Den danske “Lov om svangerskabsafbrydelse” træder i kraft med fri abort indtil 12. svangerskabsuge.
Abort (KVINFO; Kvindekilder). 6 sider om abortens historie, med litteratur + kilder.
Fri abort, 1973- . Af Anne Sørensen (Danmarkshistorien.dk, 3. oktober 2017). “Loven var det endelige resultat af en udvikling, der siden 1930’erne havde åbnet for flere muligheder for lovligt at få afbrudt et svangerskab, hvis bestemte forhold gjorde sig gældende.”
Før aborten blev fri (pdf). Af Charlotte S.H. Jensen (Årbog for arbejderbevægelsens historie, nr. 23, 1993, side 169-1919). Om straffelov, seksualoplysning, og illegale abortmetoder.
Litteratur:
Abort i 25 år. Red. Birgit Petersson mfl. (L&R Fakta, 1998, 197 sider)
6. oktober 1973
Oktoberkrigen (Yom Kippur-krigen) starter under den jødiske Yom Kippur-helligdag, da Ægypten og Syrien prøver at tilbageerobre de israelsk besatte områder Sinai og Golan-højderne. Krigen endte med våbenhvile 24. oktober, Israel “tilbagegav” Sinai, men ikke Golan-højderne.
Græske studenter besætter Polytekniske Læreanstalt i Athen som begyndelsen til en åben mobilisering mod oberstregimet. Bliver nedkæmpet i første omgang med tanks, men regimet falder året efter.
Se:
Podcast: Græske tilstande: Da studenteroprøret væltede et diktatur (Solidaritet.dk/Radioaktiv, 18. maj 2023, 55 min.). “Bliv klogere på Polyteknika-opstanden i 1973, og hør en reportage fra græske uddannelsesbesættelser i 2023.”
1973: the student uprising that drove out the colonels in Greece. By Matthew Cookson (Socialist Worker, Issue 2132, 20 December 2008). “One of the high points of resistance in Greece is the Athens Polytechnic uprising of 1973, which helped to sweep away the right wing dictatorship that ruled the country.”
4. december 1973
Folketingsvalg, udskrevet af den socialdemokratiske Anker Jørgensen-regering, medfører en radikal ændring af det parlamentariske mønster, antallet af partier fordobles fra 5 til 10, og det yderste højre får fast plads i det parlamentariske liv.
Jordskredsvalget i 1973 blotlagde oprørske vælgere, som venstrefløjen burde have opsnappet. Af Preben Wilhjelm (Information.dk, Kronik, 7. oktober 2022). “Helt tilbage fra 1973-valget har jeg ment, at venstrefløjens største fejl i disse 50 år var, at vi ikke opfangede det sunde i det glistrupske oprør og fik det drejet ind i progressive baner.” Under betalingsmur.
Da jorden skred under de regerende partier. Af David Rehling (Information.dk, 15. juni 2015). “Meningsmålinger peger mod samlet tab for de partier, der har regeret landet. Det vækker mindelser om ’jordskredsvalget’ i 1973. Her er en øjenvidneskildring af dramaet det år.”
‘Vi kendte ikke hinanden længere’. Af Nina Trige Andersen (Information.dk, 7. december 2013). Med uddrag fra Poul V. Nielsens bog, Fremskridtsarbejderen – kammerat og fjende (Demos, 1977) + oversigt over andre 1970’er-tekster om Fremskridtsarbejderne.
Da politikerne tabte forbindelsen til borgerne. Af Tim Knudsen (Information.dk, 4. december 2013). “Jordskredsvalget for nøjagtig 40 år siden forandrede dansk politik radikalt. Raketvækst i skatter og offentlige udgifter, elitær kulturpolitik og tilslutningen til EF havde bidraget til at undergrave vælgernes tillid til de gamle partier. Halvdelen af Folketinget blev skiftet ud, og en ny parlamentarisk ustabilitet tog sin begyndelse.”
Jordskredsvalget 1973: Den dag Glistrup og Erhard splittede Folketinget ad. Af Steffen Heiberg (Politiken.dk, 3. december 2013). Den moderne parlamentariske historie begynder med jordskredsvalget 4. december 1973. Med links til artikler i serien Jordskredsvalget ’73. Under betalingsmur.
Mindet om et jordskred. Af Georg Metz (Information.dk, 4. december 2010). “En årsdag der på godt og mindre godt er værd at erindre.”
Vi bruger cookies til at optimere vores websted. ♥ We use cookies to optimize our website.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
.jpg){kind=link}
