Ikonisk foto taget af Robert Capa i København 1932 af Lev Trotski (1879-1940). Her fra en udstilling på Nobel museum, Stockholm december 2007 by Eric Geers. (CC BY-NC-ND 2.0).
Ikonisk foto taget af Robert Capa i København 1932 af Lev Trotski (1879-1940). Her fra en udstilling på Nobel museum, Stockholm december 2007 by Eric Geers. (CC BY-NC-ND 2.0). Source: flickr.com.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1932.

Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste

1932_plan.jpg

Nye blade 1932:

– Arbejdsløs. Organ for kampen mod Arbejdsløsheden. Udg. af Fællesudvalget for arbejdsløse. (Nr. 1, jan. 1932, fra nr. 3, udg. af Arbejdsløshedsbevægelsens Landsledelse – nr. 5, februar 1932).
– Enhedsfronten. Organ for Nordjyllands Arbejdsløse.
– Vor Kamp. Udg. af arbejdsløse i sydjysk distrikt.
– Plan. Udgivet af Mondegruppen.
– Frem. Marxistisk Månedshefte for Politik, Økonomi, Kultur. Red. bl.a. Broby Johansen.
– Den røde Mariner (kun nr. 7, marts 1932).
– Den unge Garde. Organ for dansk Arbejder og Smaabruger Ungdom. Udg. af DKU.
– Den grafiske Arbejder. Organ for de grafiske Fags Fagopposition.

Se:

Arbejderhistorisk Bladliste, under året 1932

 

 

30. januar 1932

Romanen Brave New World/Fagre nye verden, af Aldous Huxley udgives. Dansk oversættelse: Wilh. Hansen Forlag, 1932. 258 sider.

Se:

Wikipedia.org for engelsk artikel m. link til forfatteren, og danske artikel om samme.
Aldus Huxley. Af Lars Ole Sauerberg. (DenStoreDanske.dk)

Se også:

Utopier. (Leksikon.org): ” Forfatteren Aldous Huxley (1894-1963) skrev fremtidsromanen «Fagre nye verden» (1932), som måske er det mest kendte eksempel på en dystopi i litteraturen….”

 

2. februar 1932

Den britiske venstreløjs-kultuhistoriker Stuart Hall fødes i Kingston, Jamaica. Dør i London, 10. februar 2014, se denne

 

18. februar 1932

Filminstruktøren Milos (Jan Tomás) Forman fødes i Cáslav, Tjekoslovakiet (nu Tjekkiet).
(Dør i Danbury, Conn. USA, 13. april 2018, se denne).
Et hovedværk er Gøgereden (1975).

 

11. maj 1932

1937klaus_2.jpg Klaus Albrechtsen fødes, venstrefløjens stregtegner var på BT indtil Vietnam-kriges, så på Ekstra Bladet, 1967-72, kort tid på Information, og derefter freelance leverandør.

Se:

Klaus Albrechtsen (Denstoredanske.dk)

Klaus Albrecthsen (Kongl. Bibliotek, Museet for Dansk Bladtegninge) + link til tegninger. 1937_klaus1.jpg

Se også:

Plakat (Leksikon.org)

 

24. maj 1932

Den britiske dramatiker Arnold Wesker fødes i London. (Dør 12. april 2016, se denne).

 

17. juni 1932

“Blodige søndag” i Altona, Hamburg, Tyskland. Kommunister angriber en nationalsocialistisk demonstration, 18 døde, 285 sårede i alvorligste anti-fascistiske gadekamp.

Se:

Altonaer Blutsonntag (Wikipedia.de)

22 juni 1932

Den italienske anarkist Errico Malatesta dør i Rom. Født i  Vetere i SydItalien, 14. december 1853 (se denne dato for links).

2. juli 1932

Ved nomineringen af Franklin D. Roosevelt som præsidentkandidat på det Demokratiske Partis konvent lancerer han New Deal- politikken.

Se på Socialistisk Bibliotek:

Linkboxen: New Deal-politiken i USA

 

22. juli 1932

Italienske anarkist Enrico Malatesta dør. (født 14. december 1853, se denne)

 

28. juli 1932

Præsident Hoover sætter militæret ind for at fjerne veteranernes (fra I. Verdenskrig) lejr i Washington, DC.

Se:

Bonus Army (Wikipedia.org)

The Sad Tale fo the Bonus Marchers (Doughboy Center)

Disposable heroes. By Pham Binh (International Socialist Review, Issue 55, November–December 2007)

 

17. august 1932

Den amerikanske historiker Gabriel Kolko fødes i Paterson, Newe Jerey. (Dør i Amsterdam, Holland, 19. maj 2014, for links se denne)

 

28. september 1932

Sanger, sangskriver mm. Víctor Lidio Jara Martínez fødes i San Ignacio i det centrale Chile. Myrdes af militæret kort efter kuppet mod den socialistiske præsident Allende 11. september 1973.

Se:

Endelig retfærdighed for Victor Jara, folkemusikkens Che Guevara? Af Anna von Sperling (Information/Moderne Tider, 2. juli 2016). “Den chilenske folkesanger Victor Jara blev likvideret af Augusto Pinochets dødspatruljer i 1973. I denne uge, ved en retssag i Orlando, Florida, blev en af kuppets bødler dømt for drabet. Vi har talt med et par kendere af den chilenske folkesanger, især med musikeren Arne Würgler.”

Jara remembered in song. By Simon Whittle (Scottish Socialist Voice, July 31, 2020). “Victor Jara, the Chilean musician, teacher, poet and playwright murdered by Pinochet’s fascist troops after the 1973 US-backed coup, is the subject of Manic Street Preachers frontman James Dean Bradfield’s second solo album, Even in Exile.”

An unfinished song. By Tony Saunois (Socialism Today, Issue 46, April 2000). Review of Joan Jara, Victor – An Unfinished Song (Bloomsbury, 1998). “This lively and honest biography succeeds in graphically tracing the emergence of Victor Jara’s theatre, music and poems, and the crucial role they played in the Chilean workers’ movement.”

The legacy of Victor Jara, Chile’s martyred musician. By Jorge Jorquera (Red Flag, 14 November 2019). “Victor, the actor, theatre director, poet, songwriter, musical director and singer, encapsulated the rich cultural explosion that accompanied the revolutionary yearnings of the Chilean working class.”

Allende’s poet. By Nick MacWilliam (Jacobin, August 2, 2016). “Victor Jara was tortured and killed for being the musical voice of Allende’s Chile. Now his murderer may finally be brought to justice.”

Introducing Victor Jara. By Alexander Billet (SocialistWorker.org, October 20, 2014). “The legacy of Chilean folk singer Victor Jara is inspiring a new generation.”

Victor Jara, 1973-2013 – a tribute (In Defence of Marxism, 8 October 2013). “In this article Marzia De Luca looks at the work of Victor Jara and how it developed in line with the rising revolutionary movement of the Chilean masses.”

Victor: Sangen der aldrig blev færdig. Af Joan Jara (Tiden, 1988, 317 sider). Victor Jaras enke skrev bogen i 1983 om deres liv og politiske aktiviteter sammen fra 1960 til kuppet i 1973, og om problemet med at finde ud af hans skæbne efter kuppet 11. september 1973.

Se også:

Linkboxen: Chiles 11. september – kuppet i 1973 (Socialistisk Bibliotek)

16. november 1932

Ved folketingsvalget 16. november 1932 blev Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen valgt som de to første kommunistiske folketingsmedlemmer med en vælgeropslutning på 17.179 stemmer (1,1 %). Socialdemkriet under Stauning fik 41,2 %

Se linksamlingen om Danmarks Kommunistiske Parti

Og om Aksel Larsen på Tidslinjen 10. januar 1972.

Om Arne Munk-Petersen på Tidslinjen 12. november 1940.

 

27. november 1932

Trotskijs første offentlige optræden efter forvisningen fra Rusland sker i Idrætshuset på Østerbro i København med “Københavnertalen”.

Se:

Til forsvar for oktober (Københavnertalen). Af Leo Trotskij (Revolutionære Socialisters Forbund, oktober 1972, 33 sider; online på Marxisme Online). Findes også i anden udgave/oversættelse: Til forsvar for oktober (Piratforlaget/Spartacusforbundet, [1972], 44 s.). In English: In Defence of October: A speech delivered in Copenhagen, Denmark in November 1932 (Marxists Internet Archive)

Trotski i København – og Moskvaprocesserne. Af Steen Bille Larsen (Information, 30. november 1982; online på Modkraft.dk, 21. december 2012). “‘Københavnertalen’ i 1932 gav siden anledning til anklager om ‘trotskistiske terroristmøder’ i Danmark – bl.a. på det mystiske Hotel Bristol, som ikke eksisterede … Læs den spændende beretning fra den kommunistiske bevægelses historie.”

2000 hørte Trotskij tale. Af Frede Jakobsen (Socialistisk Information, 27. november 2017; oprindeligt bragt i ugeavisen Klassekampen, nr. 41, 1982). “Den 27. november for 85 år siden blev der i København holdt et andet november-’seminar’. Eller møde, rettere sagt. Det blev holdt trods hyl og skrig fra både kongefamilien og kapitalisternes Berlingske Tidende og fra stalinisterne i DKP.”

‘Trotskijs besøg i Danmark’. I Steen Bille Larsen: Mod Strømmen (SFAH, 1986, side 145-155; online på Modkraft.dk, 25. november 2012). “Artiklen beskriver et dramatisk besøg i København i 1932, hvor Trotskij talte om Sovjetstatens opståen for en stor tilhørerskare. Mødet var arrangeret af Socialdemokratiske Studenter.”

Trotzkij til te i Kolding. Af Asta Hartmann Andersen. I: Koldingbogen (1999, side 5-10; online på Socialistisk Bibliotek, 13. juli 2009). “Efter københavnerbesøget havde lektor Bøggilds yngre bror fået den ide at besøge Bøggild i Kolding, når han nu alligevel bragte Leo Trotzkij tilbage til Esbjerg …”

Intelligent slubbert på visit. Af Bertel Nygaard (Socialistisk Information, nr. 193, januar 2005). “Trotskij, som anerkendte kejserfamiliens mord, som forrådte sit land ved Brest-Litovsk til fjenden, er inviteret til København af danske studenter! Må jeg som dansk udtrykke min harme og min sorg over, at en sådan handling er mulig.” Prins Aage i BT, 21.11.1932.

“Trotskij kom i 1932 til København på indbydelse af den socialdemokratiske studentergruppe for at tale om den socialistiske opbygning i Sovjet – en enestående lejlighed for danske kommunister til selv at høre – selv at høre – selv at vurdere – til at få bevis for rigtigheden af Arbejderbladets påstand: at han svinede Sovjet til.
Men DKP’s medlemmer blev af partiledelsen mobiliseret til gadedemonstration den aften, nogle advaredes mod at gå til mødet blandt andre jeg.
Jeg gik derhen og hørte det klareste kommunistiske foredrag om de vældige resultater, som Sovjet havde nået under den første 5-årsplan, som jeg nogen sinde har hørt. Intet angreb på Stalin og ingen inddragen af den standende strid i foredraget.
Men udenfor larmede de danske kommunister og skreg: Ned med Trotskij!
De vidste ikke, hvad de gjorde!”
Citat fra pjecen “Kampen om Trotzki” Af Marie Nielsen. skrevet 1936, udg.: (frem Forlag, 1937): Online på Maxisme.dk.

Historien om Capa og Trotski: Da deres veje krydsede i København. Af Vagn Buchmann. I:  Nyt fra Arbejdermuseet (oktober-december, nr. 3, 2006, side 7-10; online på Socialistisk Bibliotek, 13. juli 2009). “I forbindelse med den aktuelle Robert Capa-udstilling på Arbejdermuseet vil man måske bemærke billedet af Trotski som taler i København. Dette billede har en lille historie som det kan være på sin plads at nævne.”

Trotskij i København. Af Marie Frederiksen (Revolution, 23. oktober 2007). “Trotskijs besøg var en kæmpe begivenhed, der bl.a. blev dækket massivt i både Politiken og Social-demokraten. Vi vil her, ud fra artiklerne fra dengang, forsøge at give et indtryk af hans rejse, stemningen og ikke mindst mødet i Idrætshuset.”

Trotskij var her! Af Birgitte Wistoft (Enigma: Museum for post, tele og kommunikation, 20. november 2008). “To fotos i Post & Tele Museuems arkiv afslører et af den landsforviste russiske revolutionsleder Lev Trotskijs opholdssteder, da han i november 1932 besøgte Danmark.”

Intervjuer med Trotskij i Köpenhamn (pdf) (Marxistarkiv.se, 2. marts 2020, 6 s.). “Följande två intervjuer [från Social-Demokraten och Politiken] gjordes med Trotskij under hans besök i Köpenhamn i november 1932.”

Jeg var Trotskis dirigent. Kronik af A.C. Lindgaard (Information, 27. november 1982, side 8). “En personlig beretning om Trotskis sidste tale til en større forsamling. Og om Socialdemokratiske Studenter og kredsen omkring dem.” P.t. ikke online.

Fotos:

Leon Trotsky in Copenhagen. Fotos by Robert Capa (Iconic Photos).

Video:

Trotsky’s speech in Copenhagen (Denmark): Trotzky makes debut before microphone (Youtube.com, 2:05 min.). Filmet Trotskij-tale på engelsk i privat hjem (Bøgilds?). Samme: Trotsky’s speech in Copenhagen (Lenin’s Tomb, 2:04 min.)

Unique Trotsky film digitized (International Institute of Social History, 11 October 2016, 9:34 min.). “Trotsky Parle is a hitherto unknown propaganda film made in 1932 in Copenhagen. It shows the world-famous Russian revolutionary giving his views about the global revolution, in Homeric French …”

Se også:

Trotskismen i 30’erne: Nye brud – i det små. Af Freddie Nielsen (Socialistisk Arbejderavis, nr.394, 13. juni 2022) (Arbejderbevægelsens historie, 13).

Copenhagen. Chapter 13 in Leon Sedov: The Red book: On the Moscow Trials (1936) (Marxists Internet Archive)

Se også på Socialistisk Bibliotek:

31. december 1932

På DKPs 13. kongres i København ?(?) vælges Aksel Larsen til formand (til 15. nov. 1958).

Se om Aksel Larsen på Tidslinjen 10. februar 1972 (hans dødsdag).

Se også linksamlingen Danmarks Kommunistiske Parti

31. december 1932

Afslutningen på den første sovjetiske 5-årsplan.
Efterfulgt af hungersnød, især i Ukraine, den såkaldte holodomor (menneskeskabt ‘hunger-udryddelse’).

Se:

Starved peasants on a street in Kharkiv, 1933. In: Famine in the Soviet Ukraine, 1932–1933: a memorial exhibition, Widener Library, Harvard University. Cambridge, Mass.: Harvard College Library: Distributed by Harvard University Press, 1986. Procyk, Oksana. Heretz, Leonid. Mace, James E. (James Earnest). ISBN: 0674294262. Page 35. Initially published in Muss Russland Hungern? [Must Russia Starve?], published by Wilhelm Braumüller, Wien [Vienna] 1935. Photo: Alexander Wienerberger (1891–1955), Austrian engineer and photographer. Public Domain. Collection: Diocesan Archive of Vienna (Diözesanarchiv Wien)/BA Innitzer.
Starved peasants on a street in Kharkiv, 1933. In: Famine in the Soviet Ukraine, 1932–1933: a memorial exhibition, Widener Library, Harvard University. Cambridge, Mass.: Harvard College Library: Distributed by Harvard University Press, 1986. Procyk, Oksana. Heretz, Leonid. Mace, James E. (James Earnest). Page 35. Initially published in Muss Russland Hungern? [Must Russia Starve?], published by Wilhelm Braumüller, Wien [Vienna] 1935. Photo: Alexander Wienerberger (1891–1955), Austrian engineer and photographer. Public Domain. Collection: Diocesan Archive of Vienna (Diözesanarchiv Wien)/BA Innitzer. Source: Wikimedia Commons

Hungersnød-katastrofen Holodomor viser Ukraines splittede erindring. Af Claus Bryld (Solidaritet.dk, 1. november 2020). “I Ukraine viser de forskellige udlægninger af Holodomor-katastrofen, hvordan landet stadig er splittet i forståelsen af sin fortid.”

An interview with economic historian Stephen Wheatcroft on the Soviet famine and historical falsification. By Clara Weiss (World Socialist Web Site, 9 July 2023). “… Wheatcroft spoke about his findings on the famine, the history of the false claim that the famine constituted an ethnically targeted genocide, the attacks on the concept of objectivity in history, and the current climate in academia.”

Holodomor: the Ukrainian famine of 1932-33. By Vincent Présumey (Solidarity & Workers Liberty, Issue 663, 15 February 2023). “Collectivisation” in the USSR began at the end of 1929: it caused some damage but the Holodomor was not its immediate consequence. Rather, the famine was the result of decisions that were taken in the autumn of 1932.”

Timothy Snyder’s Bloodlands: Right-wing propaganda disguised as historical scholarship. Part 1-5. By Clara Weiss (World Socialist Web Site, 1-6 December 2022). “The false presentation of the Soviet famine as a ‘deliberate’ policy of mass murder.”

Socialism betrayed? Inside the Ukrainian Holodomor. By Louis Proyect (CounterPunch, February 24, 2017). “Bitter Harvest … is the first narrative film treatment of one of the 20th century’s greatest human disasters, the death by famine of millions of Ukrainians due to Stalin’s forced collectivization.”

Famine in USSR. By Abraham Markoff (Russian Economic Bulletin, 1933, p.1-18, online at Internet Archive). Slideshow, other download options. Se om A. Markoff på Wikipedia.org.

Tilbage til den samlede oversigt over år på Tidslinjen

RELATEREDE ARTIKLER-