Stauning på Folketingets talerstol, 27. februar 1939.
Stauning på Folketingets talerstol, 27. februar 1939. Kilde: Arbejdermuseet. Se nedenfor 26. oktober 1873.

Socialistisk Biblioteks Tidslinje med links til begivenheder og personer i 1873.


Se også Index over personer, organisationer/partier og værker (som bøger, malerier, mm.), steder, begivenheder, mv., der er omtalt på hele Tidslinjen, titler og indhold på emnelisterne osv.

Bladliste

Nye blade 1873:

  • Arbejderbladet
  • Arbejdervennen
  • Demokraten
  • Figaro
  • Maanedsblad for demokratisk Arbejderforening

Se:

Arbejderhistorisk bladliste, under året 1873.


[sta_anchor id=”18730102″ /]

 

2. januar 1873

Photo of Pannekoek, 1 January 1950. Photo: Unknown photographer. Public Domain.
Photo of Pannekoek, 1 January 1950. Photo: Unknown photographer. Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Den hollandske naturvidenskabsmand, venstre- og rådskommunist Anton Pannekoek fødes i Vaassen. (Dør 28. april 1960 i Wageningen).

Se:

How Anton Pannekoek planned to storm the heavens. By Alex de Jong (Jacobin, february 5, 2021). “Before Anton Pannekoek, astronomers sought only to interpret the cosmos — his goal was to change it. The renowned Dutch scientist who gave his name to an asteroid and a moon crater was also a Marxist revolutionary who debated with figures like Lenin about the road to power.”

Anton Pannekoek. By Paul Mattick (New Politics, Vol.1, No.2, Winter 1962, p.107-114). “To him, Marxism was the extension of science to social problems, and the humanisation of society. His great interest in social science was entirely compatible with his interest in natural science; he became not only one of the leading theoreticians of the radical labour movement but also an astronomer and mathematician of world renown.”

Anton Pannekoek has died. By Sol S. (Fourth International, No.9, Spring 1960, p.68). “Though almost forgotten by the younger generations, for many years he had been an internationally known Marxist theoretician, especially before the First World War.”

Litteratur på dansk af Pannekoek:

Arbejderråd (Rhodos teorihistoriske skrifter, 1976, 391 sider). Med forord af Paul Mattick (s.7-21). Se uddrag: Om arbejdet (Konfront.dk, 29. april 2020).

Lenin som filosof: en kritisk undersøgelse af leninismens grundlag (Bibliotek Rhodos, 1975, 174 sider). Med forord af Paul Mattick (s.7-23). Matticks forord er fra New Politics 1962, se ovenfor.

Verdensrevolution og kommunistisk taktik (1920) (Kommunismen, 1975, 41 sider; online på Marxisme Online)

Se også:

Left-Wing, Anti-Bolshevik and Council Communism (Marxists Internet Archive)


 

23. maj 1872

Den først fabrikslov i Danmark, som forbyder børn under 10 år at arbejde på fabrik børn fra 10-14 må kun arbejde 6½ time dagligt.

Links:

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabrikker, 23. maj 1873 (Danmarkshistorien.dk)

Den Danske Fabrikslov af 1873 (Kilde 4.4, industrialiseringen.dk; Systime)
Se også kilderne 4:5, 4:6 osv. på links til venstre.

Se også:

Om Emil Hornemann på Assistens Kirkegård/Andre bemærkelsesværdige

 

 

 


[sta_anchor id=”18731026″ /]

 

26. oktober 1873

Thorvald Stauning. Foto: Holger Damgaard (1870-1945). Public Doimain.
Thorvald Stauning. Foto: Holger Damgaard (1870-1945). Public Doimain. Kilde: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling.

Thorvald (Th.) Stauning fødes i København. (Dør på Bispebjerg hospital 3. maj 1942). Første socialdemokratiske statsminister.

Biografier:

Stauning eller Kaos - Valgplakat fra valget i 1935. Kilde: Abejdermuseet.
Stauning eller Kaos – Valgplakat fra valget i 1935. Kilde: Abejdermuseet.

Se også på Socialistisk Bibliotek:

1925. 1. maj-demonstration på Grønttorvet med Th. Stauning i spidsen.
1925. 1. maj-demonstration på Grønttorvet med Th. Stauning i spidsen. Kilde: Arbejdermuseet.

Litteratur:

Thorvald Stauning: Demokrati eller kaos: en biografi. Af Henning Grelle (Jyllands-postens Forlag, 2008, 574 sider). Se:
Storværk om arkitekten bag det danske velfærdssamfund, af Jes Fabricius Møller (Politiken.dk, 27. august 2008)
Socialdemokratisk værk om Stauning, af George Zeuthen (Arbejderen.dk, 11. september 2008)

Stauning: en biografi. Af Hans Lyngby Jepsen (Gyldendal, 1979, 463 sider). Se anmeldelse (pdf) af Viggo Sjøqvist (Historisk Tidsskrift, bind 80, nr.1, 1980, s.184-192)

Fra den pompøse begravelseshøjtidelighed for Stauning, den blev holdt i Forum 9. maj 1942, og der var kun plads til de indbudte gæster.
Fra den pompøse begravelseshøjtidelighed for Stauning, den blev holdt i Forum 9. maj 1942, og der var kun plads til de indbudte gæster. Kilde: Arbejdermuseet.

Flere foto af Thorvald Stauning på Arbejdermuseet.dk  og Det Kgl. Biblioteks Billedesamling.

Tom Kristensen i Politiken 4. Maj 1942, dagen efter Thorvald Staunings død:

Hørte I Braget, da Egen faldt
Et Uvejr af knækkede Grene,
En Krone som søgte mod Jorden igen,
Mod fjordgammelt Løv og Stene?

Der gik som et Sus i den hele Skov
Af angstfuld Uro og Vaande,
Og saa blev der stille, som havde hvert Træ
Nu hørt op med at tænke og aande.


[sta_anchor id=”18731124″ /]

 

24. november 1873

Den russiske socialdemokrat Julii (Julius) Martov eller L. Martov (Julii Osipovich Tsederbaum) fødes i Konstantinopel (fra 1931: Istanbul, Tyrkiet) (dør 4. april 1923 i eksil i Schömberg (Baden-Württemberg, Tyskland). Ungdomsven og kampfælle med Lenin (1895-1903) og medredaktører af “Iskra”. Leder af Mensjevikkerne i Socialdemokratiet og blev stærk kritiker af Bolsjevikkerne efter Revolutionen i oktober 1917. I eksil fra 1920.

A meeting of the St. Petersburg chapter of the Union of Struggle for the Liberation of the Working Class in February 1897. Shortly after the picture was taken the whole group was arrested by the Okhrana. From left to right (standing) : A.L. Malchenko, P. K. Zaporozhets, Anatoly Vaneyev. (sitting) : Victor V. Starkov, Gleb Krzhizhanovsky, Vladimir Lenin and Julius Martov. Saint Petersburg, February 1897. Photo: Nadezhda Konstantinovna Krupskaya (1869-1939). Public Domain.
A meeting of the St. Petersburg chapter of the Union of Struggle for the Liberation of the Working Class in February 1897. Shortly after the picture was taken the whole group was arrested by the Okhrana. From left to right (standing) : A.L. Malchenko, P. K. Zaporozhets, Anatoly Vaneyev. (sitting) : Victor V. Starkov, Gleb Krzhizhanovsky, Vladimir Lenin and Julius Martov. Saint Petersburg, February 1897. Photo: Nadezhda Konstantinovna Krupskaya (1869-1939). Public Domain. Source: Wikimedia Commons.

Biographical:

Articles:

Martov’s criticism of Bolshevism. Speech by Adam Buick. Fringe meeting at the Communist Party of Great Britain’s ‘Communist University 2012’ (appr. 20+33+30 min.) incl. debate.

The role of the soviets in Russia’s bourgeois revolution: the point of view of Julius Martov (1976). By Adam Buick (Socialist Standards Blog, 29 September 2006; online at Libcom.org)

Martov: a Russian Social-Democrat (Socialist Standard, No.760, November 1967)

Historical:

The state and the socialist revolution (1918-23). By Julius Martov (What Next?). See:
Review (Socialist Standard, No.426, February 1940)
Martov’s mysticism. By Albert Goldman (New International, Vol.4, No.12, December 1938; online at Marxists Internet Archive)

Litteratur:

Zinoviev and Martov: head to head in Halle. Edited by Ben Lewis and Lars T Lih (November Publications, 2011)
How a mass German Communist Party was born. Review by Tom Harris (Solidarity, Issue 279, 20 March 2013)
Grigory Zinoviev at his best. Review by John Riddell (Weekly Worker, Issue 919, June 21, 2012)
A victorious debate (Weekly Worker, Issue 880, September 8, 2011). Excerpt from Ben Lewis’s introduction to the book.

Martov: a political biography of a Russian social democrat. By Israel Getzler (Cambridge University Press, 1967). See:
Rehabilitating Martov (Red Left Review, 6 February 2012)

Se også på Socialistisk Bibliotek:


Hits: 1